| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø, teknologi og innovation

Sammendrag

Markedet for miljøteknologi

Det globale marked for miljøteknologi vokser hurtigt, og udsigterne til fortsat vækst er gode. Det er en af konklusionerne i en rapport udarbejdet for EU kommissionen om miljøteknologi og bæredygtig udvikling⁴. Det anslås her, at markedet for miljøprodukter og -services i EU er på mindst 180 mia. euro årligt svarende til ca. 2,3 % af BNP i EU-landene. Af dette beløb udgør kapital udgifterne godt 30 % mens resten er driftsomkostninger. Det samlede verdensmarked anslås i rapporten mindst at være på ca. 550 mia. euro og markedet er kendetegnet af høj vækst

Samlet set klarer danske virksomheder sig godt på dette marked. Værdien af den danske eksport af miljøteknologi er på mere end 15 mia. kr. årligt og er kendetegnet af meget høj vækst.

Den miljøteknologiske udvikling har løbende undergået en række kvalitative forandringer, som har flyttet fokus til nye indsatsområdet og problemstillinger.

Karakteren af disse forandringer afspejler i høj grad miljøpolitikkens generelle udvikling. Fra at have fokuseret på de umiddelbare og nære miljøproblemer fokuseres der nu i stigende grad på globale miljøproblemer, der er indlejret i eksisterende produktions- og forbrugsmønstre.

De klassiske miljøteknologier – rensning, oprydning og miljøressourcer

Da den miljøteknologiske udvikling startede for godt 30 år siden omfattede den primært rense- og ressourcehåndteringsteknologier i relation til spildevandsbehandling, luftrensning, affaldshåndtering, vandforsyning, genbrug og naturbeskyttelse.

Det er primært miljøpolitikken, der skaber grundlag for den miljøteknologiske udvikling på disse områder. Det sker via offentlige investeringer i spildevandsrensning, affaldshåndtering, jordrensning, naturbeskyttelse m.v. Samtidig forudsætter overholdelse af miljølovgivningen, at private virksomheder og offentlige institutioner anvender disse teknologier, hvis de skal opfylde de fastsatte standarder.

Miljølovgivningen er ofte relativt kontant på dette område. På spildevandsområdet er der f.eks. tilslutningspligt til det offentlige kloaksystem i byområder, påbud om rensning af spildevandet inden det udledes og specifikke kvalitetskrav til det rensede spildevand. Miljølovgivningen stiller dog sjældent detaljerede krav til anvendelse af specifikke renseteknologier. Her er det ejerne af ”forsyningssystemerne” og leverandører af tekniske løsninger der, via markedet, udpeger de bedst egnede teknologier. 

På centrale indsatsområder i miljøpolitikken har udvikling og udbredelse af klassisk miljøteknologi ført til, at en række væsentlige miljøproblemer er blevet reduceret afgørende.

Generelt vurderes potentialerne for at opnå yderligere væsentlige miljøforbedringer ved nye investeringer i eksisterende renseteknologier inden for de eksisterende anvendelsesområder at være relativt begrænsede i Danmark. Det samme gør sig gældende i sammenlignelige lande.

Der er tilgengæld fortsat betydelige potentialer for over tid, at øge omkostningseffektiviteten. Der er således knyttet betydelige udgifter til driften af de eksisterende rense- og ressourcehåndteringsteknologier.
Spildevandsrensning, vandforsyning og affaldshåndtering lægger i dag beslag på over halvdelen de midler der bruges på miljøområdet i Danmark og andre sammenlignelige lande. Dette forhold er med til at skabe efterspørgsel efter mere omkostningseffektive teknologier. Samtidig er der store urealiserede miljøpotentialer knyttet til øget udbredelse af disse teknologier uden for de rige højtindustrialiserede lande; herunder i EU’s kandidatlande, i nyindustrialiserede lande og i de egentlige udviklingslande. Endelig kan der ligge interessante muligheder i at udvikle og udbrede renseteknologier til nye anvendelsesområder. Aktuelle områder er partikel filtre til biler, spildevandsrensningssystemer til bebyggelse i ukloakerede områder i det åbne land samt biologisk baseret jordrensning.

På en række områder har danske virksomheder en betydelig eksport af teknologi og viden indenfor vandforsyning, spildevandsrensning og affaldsbehandling.

Også i fremtiden vurderes der at være et stort marked for danske virksomheder på dette område. Forudsætningen for at udnytte dette markedspotentiale er, at virksomhederne også fremover kan levere omkostningseffektive miljøteknologiske løsninger af høj kvalitet. Det forudsætter løbende teknologisk innovation, hvor der bl.a. drages fordel af de generelle teknologiske fremskridt. Udfordringerne er, at indarbejde ny teknologi og viden i de traditionelle miljøteknologier og organisationsprincipper for derved at opnå større omkostningseffektivitet.

Renere teknologier - ressourceoptimering og ændring af enkeltteknologier

For godt 20 år siden blev indsatsen i stigende omfang orienteret mod en foreby ggende miljøteknologisk indsats under overskriften renere teknologi. Princippet er, at miljøhensynet integreres i virksomhedernes teknologiske udvikling og produktion for at forebygge miljøproblemer frem for at lave renseforanstaltninger. Indsatsen har karakter af en kombination af en løbende optimering af ressourceforbruget og en målrettet indsats rettet mod specifikke miljøproblemer. Den løbende ressourceeffektivisering understøtter virksomhedernes indsats for at spare på ressourcerne.

Renere teknologi er en problematisk størrelse at afgrænse præcist, bl.a. fordi standarden for renere teknologi hele tiden udvikler sig med den løbende teknologiske udvikling, og fordi nye generationer af en teknologi i praksis ofte er mere ressourcebesparende end de foregående. Derved bliver det vanskeligt over tid at skelne renere teknologi fra ny teknologi generelt. Denne usikkerhed gør sig også gældende i forhold til dokumentation af markedspotentialerne i renere teknologi. 

Ifølge EU kommissionen udgør det samlede marked for teknologi ca. 20 % af EU’s BNP. Det er hele dette marked, som den integrerede miljøteknologiske udvikling skal påvirke. Udskiftning af kapitalapparatet er en god lejlighed til at introducere nye integrerede miljøteknologiske løsninger.⁵

Indsatsen for at udvikle og udbrede integrerede miljøteknologiske løsninger er særlig relevant de på områder, hvor man ikke kan rense eller fortynde sig ud af miljøproblemerne. Udslip af ozonlagsnedbrydende gasser og udvaskning af næringsstoffer fra jordbruget er eksempler på miljøproblemer, hvor der har været behov for at integrere miljøbeskyttelsen i de eksisterende teknologier.

I første omgang er det bærende princip for denne løbende miljøteknologiske optimering, at virksomhederne blandt de kommercielt tilgængelige teknologier skal anvende de teknologier, som er bedst ud fra et miljømæssigt perspektiv. Princippet om ”bedst tilgængelige teknologi” (Best Available Technology –BAT) er f.eks. et bærende princip i EU’s regulering af industriens emissioner i IPPC direktivet. På trafikområdet er udstødningsnormerne for biler gradvist blevet skærpet, så de modsvarer de mindst forurenende teknologiske løsninger på markedet i dag.

På flere områder har såvel den nationale som EU’s miljøregulering stillet skærpede krav, som overskrider de reduktionsmuligheder, der eksisterer ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Med udgangspunkt i langsigtede miljøpolitiske målsætninger er der fastsat emissionsstandarder på konkrete områder, som skal træde i kraft i løbet af en nærmere fastsat årrække. Disse emissionsstandarder kan ikke indfries med de gældende kommercielt tilgængelige teknologier men forudsætter udnyttelse af en kommende forventet teknologiudvikling. På trafikområdet har EU således indgået bindende aftaler med den europæiske bilindustri om forbedrede emissionsstandarder. Det har ført til teknologisk innovation, som danner grundlag for produktion af mindre miljøbelastende biler. Miljøindsatsen fremmer dermed den teknologiske udvikling samtidigt med at den teknologiske udvikling bidrager til realiseringen af miljømålene.

Betydningen af miljøpolitikken har været mere indirekte for den integrerede miljøteknologiske optimering end for rense- og ressourceteknologierne. Til gengæld har innovationsfremmende politikker i højere grad bidraget til den generelle udvikling af renere teknologier. Investeringerne i denne type teknologi er primært gennemført i virksomhedsregi.. Ved at fastsætte grænseværdier og emissionsstandarder og ved at forbyde anvendelse og markedsføring af miljø- og sundhedsskadelige kemiske stoffer har miljøpolitikken dog løbende tilskyndet virksomheder og forbrugere til at udvikle og anvende mere miljøvenlige teknologier og produkter. Dette er ofte sket i samspil med sektorpolitikker, hvor ressortministerierne for bolig, landbrug, energi og trafik står for den konkrete gennemførelse af miljømålene.

Indsatsen for at miljøoptimere teknologierne kan føre til såkaldte

”dobbeltgevinst løsninger” (win-win-argumentet), idet både miljøbelastningen og virksomhedernes udgifter til råstoffer, energi og bortskaffelse af affaldsprodukter reduceres. I takt med at de nemme og hurtige gevinster udnyttes (de ’lavt hængende frugter’), bliver denne strategi dog mere usikker og fordrer endnu større behov for radikale innovationer.
Undersøgelser af sammenhængen mellem virksomhedernes anvendelse af miljøvenlige teknologier og virksomhedernes generelle økonomiske situation peger på, at miljøvenlige virksomheder generelt klarer sig godt i konkurrencen på markedet.

Danske virksomheder er ofte blevet stillet over for miljøkrav, der har været på forkant med internationale miljøstandarder. Der er en række eksempler på, at de høje miljøstandarder i Danmark har styrket danske virksomheders konkurrencesituation på verdensmarkedet, fordi virksomhederne har haft afprøvede miljøteknologiske løsninger på det tidspunkt, hvor man internationalt har vedtaget de danske miljøstandarder.

På en række væsentlige områder er det lykkedes at opnå meget store miljøforbedringer ved at indføre renere teknologier. F.eks. er bly næsten helt blevet udfaset som tilsætningsstof i benzin og der er sket en markant reduktion af udledning af ozonlagsnedbrydende stoffer.

På andre områder er den løbende miljøteknologiske optimering og forbedringerne i ressourceeffektiviteten samlet set blevet opvejet af den totale volumen af produktion og forbrug.

Miljøeffektive teknologiske systemer

En række miljøproblemer kan karakteriseres som persistente, idet de er tæt knyttet til de nuværende produktions- og forbrugsmønstre. Det gælder f.eks. miljøproblemer der optræder i varierende omfang i forbindelse med affald, transport og energi- og ressourceforbrug i øvrigt. Erfaringsmæssigt er disse miljøproblemer ikke blevet reduceret tilstrækkeligt gennem løbende teknologisk miljøoptimering, idet forbedringer i ressourceeffektiviteten, jf. tidligere afsnit, er opvejes af den samlede volumen i produktion og forbrug. Til gengæld er der en række tegn på en ny miljøteknologisk udviklingstendens, hvor miljøteknologiske spring på strategiske områder har potentiale til at fjerne årsagen til disse ellers persistente miljøproblemer.

Energiteknologier, der er baseret på fornybare energiressourcer, anvendelse af brint som drivmiddel for bilerne, udnyttelsen af nanoteknologi til nye materialer og anvendelse af bioteknologi som middel til at erstatte problematiske kemiske processer og produkter er alle eksempler på teknologier og områder, hvor der er potentiale for væsentlige miljøteknologiske forandringer.

Der kan endvidere peges på informations- og kommunikationsteknologierne (IKT), der også kan vise sig at blive en meget vigtig faktor for at skabe en mere bæredygtig udvikling. Det er en udvikling, der introducerer en ny måder at arbejde og tjene penge på og som er med til at bane vejen for nye livsstile og holdninger. En forsmag på dette er den kommercielle og private udnyttelse af internetteknologien og den begyndende sammensmeltning af IKT-produkter (radio, telefon, fax og kamera).

Realiseringen af potentialerne ved denne tredje type miljøteknologi er endnu kun i sin vorden. Udvikling og udbredelse af disse teknologierne har ikke nået et større kommercielt stadie, og teknologierne er for usammenhængende til at give væsentlige effekt ændringer i forhold til miljøbelastningen. F.eks. vil vindenergiens potentiale først rigtigt blive realiseret, når den kombineres med nye teknologier til at lagre energien og evt. give den en form, der gør den anvendelig som drivmiddel i biler.

Der er mange økonomiske, tekniske og institutionelle barrierer for introduktion af nye teknologiske systemer inkl. de mere miljøeffektive. En væsentlig barriere er, at priserne ikke afspejler de totale samfundsmæssige og herunder miljømæssige omkostninger. Det medfører, at husholdninger og virksomheder er tilbøjelige til at underinvestere i ny teknologi. En anden væsentlig bremsende effekt, er den fastlåsende virkning (effekt), der er forbundet med allerede foretagne investeringer i teknologiinfrastruktur.

En indsats for at fremme disse nye teknologier fordrer derfor tiltag specifik rettet mod at fjerne barrierer for de miljøvenlige teknologiers markedsudbredelse. Samtidig er det væsentligt, at markedet vælger de vindende teknologier (”picking the winners”). Markedets centrale rolle i fremme af nye teknologier vil være afhængig af, i hvilket omfang de samlede omkostningerne ved miljøbelastningen vil være indeholdt i markedspriserne.

Erfaringerne fra bl.a. energiområdet peger på, at sektorpolitikkerne har stor betydning for at fremme udviklingen af miljøeffektive teknologiske systemer. Omlægninger af hele teknologiske systemer forudsætter, at rammebetingelserne for sektorernes udvikling, f.eks. i form af investeringer i infrastruktur, understøtter introduktion af nye og mere miljøvenlige teknologiske systemer.

Miljøteknologiske spring, som betyder ændring af teknologiske systemer, tager ofte lang tid og kræver store investeringer.

En væsentligste rolle for miljøpolitikken er at fastlægge langsigtede og forpligtigende målsætninger for miljøet for at realisere potentialerne knyttet til mere miljøeffektive teknologiske systemer. Sådanne langsigtede målsætninger er med til at give virksomheder og forskningsinstitutioner et incitament til at investere i den nødvendige teknologiske innovation.

Samspil mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner

Virksomhederne er det centrale omdrejningspunkt for den miljøteknologiske udvikling, ligesom de er det for den teknologiske udvikling i øvrigt.

Virksomhederne er imidlertid afhængige af vidensinput fra det øvrige samfund. I det moderne videnssamfund spiller forskningsgenereret viden en stadig vigtigere rolle for virksomhederne. Det gør sig i høj grad gældende på miljøområdet, hvor mange af miljøproblemerne er præget af stor kompleksitet. Samtidigt skal de miljøteknologiske løsninger fungere i samspil med den avancerede højteknologiske udvikling, som generelt kendetegner samfundsudviklingen.

Denne situation understreger behovet for et godt samspil mellem virksomhederne og de offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner i relation til den miljøteknologiske udvikling. Dette sker ved at miljø inkorporerers i den generelle teknologiske innovationsproces – specielt inden for lovende teknologiske udviklingsområder som bioteknologi, informations og kommunikations teknologien samt nanoteknologi. Det sker også som en del af den generelle teknologiudvikling inden for sektorer, der har central miljøbetydning, herunder transport, fødevare og energi. Endelig sker det som en målrettet teknologisk indsats for at løse specifikke miljøproblemer, f.eks. substitution af ozonlagsnedbrydende stoffer eller udvikling af nye og mere efficiente renseteknologier. 

4 Rapport fra kommissionen, Miljøteknologi og bæredygtig udvikling, KOM(2002) 122 endelig.

5 Miljøteknologi og bæredygtig udvikling, RAPPORT FRA KOMMISSIONEN, KOM (2002) 122 Endelig, Bruxelles 2002, s.9.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |