Miljø, teknologi og innovation1 Udfordringer1.1 Vidensøkonomiens ny udfordringerne1.2 Globalisering af miljøindsatsen Den særlige interesse for miljøteknologi og innovation som elementer i en grøn markedsøkonomi udspringer af to udfordringer: Fremkomsten af informationssamfundet kan vise sig at blive en af de mest betydende faktorer for bæredygtighedsproblematikken. Det markerer en ny og anderledes logik end tidligere samfundstyper. Hvor det agrare samfund fokuserede på landbrugsjorden som den primære kilde til rigdom og det industrielle samfund på produktionsapparatet, så er fokus i informationssamfundet rette mod adgangen til information og viden. Fremtidens velfærd afhænger af evnen til at bringe Danmark godt ind i videnssamfundet. Samtidig står det globale samfund overfor en række miljømæssige udfordringer, som skal løses hvis udviklingen skal drejes i en bæredygtig retning. De presserende miljøproblemer er i stigende omfang indlejret i globalt definerede produktions og forbrugsmønstre. Det er miljøproblemer som er vanskelige at løse i nationalt regi med det traditionelle miks af miljøpolitiske virkemidler. Vigtig indsatsområder er klimaforandringer, faldende biodiversitet, stigende affaldsmængder og det stigende kemikalietryk. De to udfordringer har begge udspring i de samme overordnede globale udviklingstendenser; teknologisk, politisk, socialt og demografisk. Udfordringernes fælles udspring indikere behov og mulighed for at sammenkoble indsatsen, så Danmark kommer godt ind i videnssamfundet samtidigt med at miljøudfordringerne håndteres på en fornuftig måde. 1.1 Vidensøkonomiens ny udfordringerneVidensamfundet og den globale konkurrence indebærer, at viden er ved at blive en af de vigtigste faktorer for vækst og velfærd. Det skyldes en række samfundsmæssige forandringer, som virksomhederne kan drage fordel af, hvis de er omstillingsparate og har et højt videns- og kompetenceniveau. Det drejer sig f.eks. om accelererende teknologiske fremskridt, globalisering af markeder og ændringer i forbrugs- og efterspørgselsmønstre. Succeskriterierne i fremtidens vidensamfund er, at virksomhederne kan håndtere disse udviklingstræk. Tal fra OECD viser, at lande, der op gennem 1980’erne og 1990’erne har oplevet en stigning i virksomhedernes vidensproduktion i form af forskning og udvikling, ligeledes har oplevet en stigning i produktiviteten over samme periode jf. figur 1.1. Figur 1.1. Teknologiske muligheder Der er de seneste år opstået videnskabelige gennembrud på en række generiske teknologiområder, f.eks. inden for bioteknologi, miljøteknologi, materialeteknologi og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Det har ført til en markant vækst i den teknologiske vidensbase og har medført øget behov for, at virksomhederne scanner og overvåger den teknologiske udvikling tættere inden for de teknologiområder, som har betydning for deres forretningsområder. Virksomheders valg af forretningsstrategi og landes valg af innovationspolitik er under indflydelse af de stadigt omskiftelige teknologiske forhold på markederne. Boks 1.1.
Figur 1.2 viser, at Danmark er bagud, når det gælder teknologi. Danmark er placeret blandt de nederste to lande, når det gælder vægten af høj- og medium-højteknologiske fremstillingsbrancher i økonomien. Dette mål har bl.a. indflydelse på vurderingen af en given nations udviklingsstadium i overgangen fra industris- til informations- og vidensamfund. Figur 1.2. Danmark befinder sig ligeledes i blandt de to nederste lande, når det gælder den videnstunge servicesektors vægt i økonomien, jf. figur 1.3. Den bidrager med knap 22 pct. af værditilvæksten i USA. I Danmark er bidraget på mindre end 15 pct. En indikation af, at førnævnte omstillingsproces ikke er så langt fremskredet i DK som i andre OECD-lande. Figur 1.3. Det er vigtigt for virksomhederne at være opmærksom på, hvordan de nye teknologier skaber nye muligheder for netværk og samarbejde med hensyn til udvikling, produktion, salg og markedsføring. Virksomhederne skal være innovationsorienterede for at kunne udnyttet og udvikle nye teknologier. En række andre forhold i samfundet påvirker også omfanget af erhvervsinvesteringer i Danmark, herunder bl.a. adgang til højt kvalificeret og fleksibel arbejdskraft. Det seneste årti er der fremkommet en betydelig videnskabelig litteratur, der belyser: nationale innovationssystemer8, industrielle klynger9, geografisk koncentration10, sociale netværk11 og ny vækstteori12. Et fælles træk på tværs af disse nyere teoristrømninger er, at de beskriver feed-back processer som centrale for skabelse af ny viden og ser geografisk nærhed som en central faktor for en mobil og rig kommunikation. Viden, færdigheder og læringsevner dannes og udvikles i et kompleks samspil mellem virksomheder og institutioner. Blandt faktorer, der fremhæves som særligt betydningsfulde i denne sammenhæng er betydning af stabilitet og variation. Således peger nyere forskning på13 at virksomhedsnetværk tilbyder det rette miks af variation og stabilitet som kan fremme innovation og læring. Konkurrence er dynamisk og direkte afhængig af innovation der fremmes i klynger14. Klynger er en geografisk koncentration af sammenbundne virksomheder (inden for relaterede brancher og/eller sektorer), specialiserede leverandører, serviceudbydere, og tilknyttede institutioner (f.eks. universiteter). En klynge kan således ses som et system af sammenbundne virksomheder og institutioner, hvis værdi som en samlet klynge er større end summen af klyngens eller systemets enkeltkomponenter. Deltagelse i sådanne klynger tilbyder konkurrencefordele i form af opdagelse af ny teknologi, hurtig spredning af de bedste praksiser, proces- eller afsætningsmuligheder. Globalisering Globalisering fører til, at markeder, teknologier og kommunikation gradvist kommer til at gå på tværs af landegrænser. Ligesom den teknologiske udvikling vil globaliseringen have betydning for erhvervslivets vilkår. Globalisering vil vende op og ned på, hvem danske virksomheder konkurrerer med og markeder i andre verdensdele bliver virksomhedernes nye nærmarkeder. Globalisering betyder også stærkt øget konkurrence. Virksomhederne konkurrerer løbende på at være først med nye ideer og på at forkorte tiden fra anvendelse af ny teknologisk viden til udvikling og fremstilling af nye produkter til markedet. Herved forstærkes virkningerne af den teknologiske udvikling, som det bl.a. er set efter fremkomsten af internetteknologien, der f.eks. i betydeligt omfang ophæver tidligere tiders lokaliseringsfordele og/eller muliggør at ’afsnøre’ tidligere fordyrende og tidsrøvende led i vare- og tjenesteydelsernes værdikæde. I mange brancher er den gennemsnitlige levetid for produkter, serviceydelser og teknologier markant kortere end blot for 10 år siden. F.eks. var 90 pct. af de markedsledende virksomheder i 1950 i stand til at overleve i 10 år. I 1960 gjaldt det for 85 pct. I dag er kun 20 pct. i stand til stadig at være på markedet over en tiårig periode.15 Tallene illustrerer en øget omskiftelighed på markedet og behovet for tilstadighed at være "teknologisk omstillingsparate" i erhvervslivet. I takt med den stigende konkurrence bliver mulighederne for Danmark for at konkurrere på traditionelle konkurrenceparametre som f.eks. pris og kvalitet således stedse aftagende i takt med at nye vækstregioner dukker op. Det er derfor nødvendigt for dansk erhvervsliv at finde nye veje at konkurrere på f.eks. ved at skabe ekstra værdi for forbrugerne i form af bedre produkter, god service og løsninger, der er tilpasset og målrettet individuelle behov ved øget brug af innovation og ny teknologi. Nøgleord for lande som Danmark, når fokus rettes mod konkurrencekraft, bliver viden, værdi og oplevelse. Miljø som konkurrenceparameter Forbrugsmønstrene har stor indflydelse på, hvordan markeder udvikler sig, og der er i de seneste år sket en kvalitativ ændring i forbrugs- og efterspørgselsmønstrene, hvor efterspørgslen bliver mere individuel og mere værdiorienteret. Køb er i stigende omfang forbundet med at skabe identitet for den enkelte forbruger, og købsbeslutninger foretages med udgangspunkt i etiske overvejelser. Den udvikling har stor betydning på miljøområdet, som netop også er forbundet med mange etiske overvejelser. Stadig flere virksomheder bliver konfronteret med nye etiske og miljømæssige krav fra kunder, investorer, medarbejdere og det offentlige. Nogle virksomheder er allerede opmærksomme på denne udvikling og ser det som en forretningsmæssig udfordring. De ændrede forbrugs- og efterspørgselsmønstre betyder, at viden, innovation og miljø er centrale konkurrenceparametre. 1.2 Globalisering af miljøindsatsenBæredygtighed er et kompleks størrelse. Det forudsætter en dramatisk nedgang i efterspørgslen på ressourcer, en massiv forbedring af ressourceanvendelsens effektivitet samt en bevaring af kritiske økosystemers integritet16. En markant forbedring af miljømæssige efficiens af størrelsen faktor-20 -vurderes nødvendig som følge af en forventet fordobling af den globale befolkning kombineret med en femdobling i velstand per capita sammen med en halvering af den totale globale miljøpåvirkning - vil af flere eksperter17 være kravene for at sikre en fortsat bæredygtig udvikling. Det kan ikke realiseres gennem gode husførelsesprincipper og teknologisk innovation alene. Teknologiske innovationer må derfor kombineres med sociale innovationer inden for livsstil og kultur. Udvikling og udbredelse af miljøbetydende eller miljøvenlige teknologier har ofte en lang tidshorisont. I beskrivelsen af teknologi og innovation som virkemiddel til at løse en række miljøproblemer er det derfor relevant at vurdere de miljømæssige udfordringer udfra et længere tidsperspektiv. Dette kan gøres ved hjælp af fremskrivninger af miljøbelastningen på baggrund af forventninger til den økonomiske udvikling. OECD har udarbejdet en række analyser, der fremskriver de miljømæssige udfordringer til år 2020. Fremskrivningerne er beregnet udfra OECD’s forventninger til den økonomiske udvikling generelt og i en række centrale økonomiske sektorer. Hovedkonklusionen fra OECD’s Miljøoutlook er, at de hidtidige effektivitetsforbedringer i forhold til miljø og ressourceforbrug er blevet opvejet af den totale volumen af produktion og forbrug . Det betyder, at de hidtidige reduktioner eller effektiviseringer i miljøbelastning og ressourceanvendelse ikke har været tilstrækkelige. OECD vurderer, at den overordnede udvikling i miljøtilstanden er negativ på trods af den hidtidige miljøpolitiske indsats, og denne udvikling ser for en række centrale parametre ud til at fortsætte. Hovedkonklusionerne fra OECD’s Miljøoutlook fremgår af figur 1.4. De røde trafiklys signalerer miljøpåvirkninger, hvor den seneste udvikling har været negativ, og hvor denne udvikling forventes at fortsætte. De gule lys signalerer usikkerhed eller potentielle problemer. Grønt lys viser miljøpåvirkninger, hvor den seneste udvikling har været positiv og forventes at fortsætte i fremtiden.
Miljøudfordringerne for Danmark er beskrevet i den seneste miljøtilstandsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Boks 1.2.
Energiforbruget forventes holdt i ro for alle sektorer bortset fra transport og handel & service. Der forventes fortsat forbedringer af forsyningssektorens effektivitet. Der forventes en fortsat stigning i andelen af vedvarende energi. Væksten i vejtrafikken har hidtil været 3,5 % pr. år. Over de næste 10 år forventes vejtrafikken kun at vokse med ca. 1,6% i gennemsnit, hvilket vil være udtryk for at trafikken er blevet delvist afkoblet fra den økonomiske vækst. Årsagen er bl.a. stigende benzinpriser. CO2-udledningen fra industrien har næsten konstant være på 12-15% af Danmarks samlede udledning, og udviklingen forventes at fortsætte. Reduktion af miljøpåvirkninger fra industrien forsøges i stigende omfang gennemført ved fremme af produktion af renere produkter, grønne regnskaber, miljøstyring mv. I Danmark er det samlede forbrug af kemiske stoffer og produkter til industrielle formål ca. 8 mio. tons pr. år, og der er især fokus på de svært nedbrydelige stoffer og deres globale spredning.
6 W. D. Grossmann, 2000: realising sustainable development with the information society - the holistic Double gain-Link approach, landscape and Urban Planning 50: 179-193. 7 Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækst med Vilje, København 2002 8 B.-Å. Lundvall, Ed.: National systems of innovation, London: Pinter 9 M.E. Porter, 1990: The competitive advantage of nations, London: The MacMillan Press; OECD, 1999: Boosting innovation: the cluster approach. Paris: OECD; OECD, 2001: Innovative clusters. Drivers of national innovation systems, Paris: OECD 10 P. Krugman, 1991: Geography and trade, Cambridge, MA:The MIT-Press 11 U.E. Gattiker & J.P. Ulhøi, 2000: The entrepreneurial phenomena in a cross-national context. I: Handbook of Organizational Behaviour. 2. edition, ed. by R. Golembiewski. New York: Marcel Dekker Inc. 12 P. Romer, 1990: Endogeneous technical change, Journal of Political Economy, 98: 71-102 13 H. Håkansson, V. Havila & A-C. P edesen, 1999: Learning in networks. Industrial Marketing Management, 28: 443-452. 14 M.E.Porter, 2000: Locations, clusters and company strategy. I: L. Clark; M.P. Feldman & M.S. Gertler, Eds, The Oxford handbook of economic geography. Oxford: Oxford University Press. 15 Holten Larsen, M. og Schultz, M., Den udtryksfulde virksomhed, Klampenborg1998 16 W. D. Grossmann, 2000: realising sustainable development with the information society – the holistic Double gain-Link approach, landscape and Urban Planning 50: 179-193. 17 K. Green & P. Vergragt, 2002: Towards sustainable households: a methodology for developing sustainable technological and social innovations, Futures, 34: 381-400 18 OECD Environmental Outlook, OECD April 2001 19 Danmarks Miljøundersøgelser, 2001
|
