| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø, teknologi og innovation

2 Perspektivering af en teknologi- og innovationsorienteret miljøindsats

2.1 Teknologiens rolle for miljøet

Den teknologiske udvikling fører løbende til, at den samlede påvirkning af miljøet ændres. Nye miljøproblemer opstår og eksisterende uddybes. Andre reduceres og forsvinder eventuelt helt. Hvordan en teknologi påvirker miljøet, er ikke kun et spørgsmål om teknologien i sig selv. Den måde teknologien anvendes på, herunder de strukturer og sammenhænge den indgår i.
Teknologier, der i en specifik sammenhæng udnyttes på een måde uden uheldige konsekvenser for miljøet, kan i en anden kontekst medføre uheldige påvirkning af miljøet.

Miljø anvendes i rapporten som et samlet begreb for naturens evne til at levere input (ressourcedimensionen) samt evne til at opsuge de med produktionen og forbruget forbundne virkninger (assimileringsdimensionen) uden det giver anledning til uacceptabel påvirkning af natur og livsvilkår. Miljørelaterede effekter, er påvirkninger, der indvirker på førnævnte dimensioner.

Teknologi dækker over viden, færdigheder, kompetencer, værktøjer, teknikker og metoder, der indgår i samfundets samlede produktion og forbrug. Når begrebet kædes sammen med yderligere temaer som f.eks. udvikling, biologi eller information og/eller kommunikation udtrykker det at førnævnte dimensioner fokuseres på pågældende tema.

Innovation refererer i denne rapport til alle stadier i processer, der resulterer i nye aktiviteter og/initiativer, der enten (i) frembringer nye produkter eller processer til en eksisterende aftager eller (ii) frembringer nye aftagere til eksisterende produkter, ydelser eller processer. Innovation kan endvidere være (i) inkrementel hhv. (ii) radikal) og/eller (i) vedvarende eller (ii) ødelæggende for eksisterende innovationssystemer.

Innovation er derfor ikke begrænset til teknologi eller teknologisk udvikling. Fornyelser kan også være af organisatorisk, social og/eller kulturel karakter. Sådanne innovationer kan også være eksempler på dynamiske fornyelser, der kan have negative eller positive effekter på miljøet.

I praksis vil en vurdering af en teknologis miljøbetydning, oftest være et resultat af en afvejning af dens negative og positive miljøbetydning i relation til mulige teknologiske alternativer. Afvejningen af en given teknologis eller innovations betydning for miljøet vil ofte indeholde et væsentligt element af usikkerhed, fordi sammenspillet mellem teknologi og miljø tit er meget komplekst og præget af huller i den eksisterende viden.

Risikoen for negative effekter for miljø og samfund af en teknologi er størst, når teknologien er meget udbredt og evt. enerådende til de funktioner, den udfylder. Mulighederne i forbindelse med en given teknologi eller innovation vil typisk være størst, når teknologien eller innovationen muliggør at frembringe samme eller større output gennem samme eller mindre input eller når førnævnte teknologi eller innovation afstedkommer forskydning eller eliminering af behov eller adfærd mod mindre miljøbelastning til følge. Teknologiske alternativer gør samfundet mindre afhængigt af specifikke teknologier og mindsker omkostningerne ved at udfase en teknologi, hvis den viser sig at have uønskede effekter. Teknologisk mangfoldighed og åben konkurrence mellem forskellige teknologier er med til af gøre den teknologiske udvikling mere robust.

Miljøteknologier er ikke kendetegnet af specielle tekniske karakteristika sådan som f.eks. bioteknologi eller IKC er det. I stedet udpeges de med udgangspunkt i deres potentialer for at bidrage til beskyttelsen af miljøet.

I delrapporten anvendes begrebet miljøteknologi om alle de teknologier, det er mindre miljøbelastende at benytte end andre relevante og implementerbare alternativer. En tilsvarende bred fortolkning anvendes også af EU og OECD.

Miljø, teknologi og innovation er dynamiske begreber. Da der hele tiden opstår nye teknologiske og innovative løsninger, som kan være mindre miljøbelastende, når de udnyttes, end de hidtil anvendte teknologier, vil de teknologier, der er omfattet af begrebet løbende ændre sig. Også ændret viden om og fortolkning af miljøprobl emerne medfører, at de teknologier og innovationsmuligheder, der er omfattet af begrebet, ændrer sig.

Samfundets teknologisk udvikling og innovation påvirkes af en kombination af mange forskellige faktorer herunder kompetencer, forskning og udvikling, vidensudveksling mellem virksomheder, omstillingsevne, forbrugernes præferencer samt forskellige naturgivne faktorer herunder tilgang til råstoffer. Lovgivning, offentlige investeringer, fastlæggelse af fælles standarder mv. har også væsentlig betydning. Mange offentlige regler og standarder har primært en ”praktisk” funktion. Fælles regler for adfærd i trafikken er en grundlæggende og integreret del af et moderne transport system. De mange tekniske standarder for produkter og tekniske komponenter bidrager til at optimere ressourceudnyttelsen. Uden fælles tekniske standarter ville det moderne netværkssamfund og de dertil knyttede teknologier ikke fungere i praksis. Fælles tekniske standarder bidrager også til at skabe ensartede konkurrence vilkår for udbydere af produkter og tjenesteydelser. Fælles ”tekniske standarter” i EU er en vigtig forudsætning for, at det indre marked fungerer i praksis.

Miljøorienterede regler og standarter skal primært bidrage til at beskytte miljø og sundhed. I et markedsorienteret perspektiv er fælles standarter og regler på miljøområdet bl.a. med til at sikre, at markeds aktørerne ikke uforvarende skader miljøet eller påvirker andres eller egen sundhed i en uønsket retning. Miljøorienterede regler og standarder bidrager til forbrugernes tillid til vare og produkter – en vigtig forudsætning for et godt fungerende marked i nutidens samfund, hvor producenter og forbrugere ofte er indbyrdes anonyme.

Ofte opleves regler og standarder på miljøområdet som en barrierer for teknologisk udvikling og innovation. Miljøpolitikken er imidlertid også en drivkraft for teknologisk udvikling og innovation. F.eks. skubber indsatsen for at begrænse skadevirkningerne fra anvendelse af pesticider, til udvikling af nye og mere miljøvenlige biologiske bekæmpelsesmidler, fremavling af mere resistente afgrøder mv. 

Et vigtigt perspektiv for fremtidens miljøpolitik er derfor at sikre at den i højere grad bliver en positiv drivkraft for teknologisk udvikling og innovation.

Miljøindsatsen er ifølge sin natur baseret på en tværvidenskabelig tilgang – her kombineres biologi, ingeniørvidenskab, humanbiologi, økonomi, sociologi, landskabsæstetik og meget mere. En sådant tværvidenskabelig tilgang vurderes i dag som et godt grundlag for innovation og modernisering fordi de mest lovende nyopdagelser ofte skabes i grænsefladerne mellem de traditionelle fagdiscipliner.

2.2 Lovende teknologiers miljøbetydning belyst via teknologiske fremsyn ²⁰

Videnskabsministeriet har i samarbejde med Miljøministeriet igangsat et arbejde om et grønt teknologisk fremsyn i Danmark. Den første rapport, der forventes offentliggjort i maj 2003, vil fremlægge anbefalinger for, hvor der er behov for yderligere undersøgelser. Dette grønne teknologiske fremsyn vil være målrettet mod danske forhold. Indtil denne rapport foreligger, belyses de teknologiske muligheder på baggrund af eksisterende teknologiske fremsyn fra andre lande.

Miljøbetydende teknologier

Ved fokusering på teknologiers miljømæssige betydning er det væsentligt at være opmærksom på, at forholdet mellem teknologi og miljø er sammenhængende med socioøkonomiske, sociokulturelle og organisatoriske forhold. Miljøbetydningen ligger ikke udelukkende i teknologien selv, det enkelte apparat eller den enkelte teknik, snævert set. Miljøbetydningen er derimod afhængig af forhold som anvendelsessammenhæng og anvendelsesmåder, graden af udbredelse, institutioner og organisationer involveret og de i denne sammenhæng eksisterende værdier og præferencer. Ligeledes er miljøbetydningen afhængig af, hvordan teknologien er integreret i produktions- og forbrugsformer i øvrigt, hvilke processer den erstatter m.v. System aspekterne af en teknologi vil ofte være endnu mere væsentlige for miljøbetydningen, som den umiddelbare tekniske funktion.

Teknologisk fremsyn

Samfundet kendetegnes i disse år af hastige forandringer, hvor den teknologiske udvikling er en vigtig drivkraft. Informationsteknologien indvirker på de fleste af livets aspekter. Inden for energiteknologien udvikles alternative energiformer til afløsning af de hidtidige former, der overvejende har været baseret på afbrænding af fossilt materiale. Ny materialeteknologi giver mulighed for at udvikle nye og “menneskeskabte“ materialer med karakteristika, der ikke genfindes i de “naturskabte“ materialer. Bioteknologisk forskning åbner veje til kloning og udvikling af helt nye organismer med egenskaber, der ikke tidligere har eksisteret. Samtidigt er der stigende tegn på, at naturens bæreevne er under tiltagende pres. Der er med andre ord tale om en teknologisk tidsalder, hvor evnen til at innovere og lede teknologisk baseret virksomhedsudvikling under mindst mulig belastning af det fysiske miljø bliver stedse mere kritisk. Dette er alle faktorer der peger på relevansen af, at give sig i kast med teknologiske fremsyn, der kan være med til at kvalificere de valg, som den fortsatte teknologiske udvikling vil indebære.

Teknologisk fremsyn har bl.a. til formål at formulere og diskutere perspektiver og prioriteringer inden for langsigtet offentlig forskning og udvikling.

Koblingen mellem nye teknologiske muligheder og generelle samfundsbehov er et centralt emne. Offentlige myndigheder er ofte drivkraften bag teknologisk fremsyn, men metoden anvendes også som et strategisk værktøj i erhvervslivet. Teknologisk fremsyn er i sine metoder ekspertorienteret, idet hovedparten af aktører, der inddrages i processerne f.eks. som respondenter på spørgeskemaer eller i ekspertpaneler og workshops, er forskellige eksperter indenfor et mere eller mindre bredt defineret teknologiområde.

Teknologisk fremsyn er som udgangspunkt baseret på to præmisser: at aktørerne på markedet og i det innovationsteknologiske system hele tiden foretager teknologiske og forskningsmæssige valg bl.a. med udgangspunkt i deres forventninger til fremtiden, samt at der er ikke er én, men flere udviklingsveje for den teknologiske udvikling. Dette står i modsætning til en mere traditionel opfattelse af den teknologiske udvikling som værende lineær og deterministisk. Den teknologiske udvikling er kompleks, dynamisk og præget af valg, og den finder sted i et spændingsfelt mellem forskellige interessenter og videnskabelige/teknologiske rationaler.

Teknologisk fremsyn har traditionelt stor vægt på teknologiskubbet og mindre vægt på ’markedstrækket. Teknologiske fremsynsprocesser identificerer normalt potentialer i nye teknologier og forventninger, mål og visioner i forsknings- og udviklingsmiljøer. En strukturering og afgrænsning af processerne ud fra ’markedstrækket’, f.eks. på grundlag af et ønske om at mindske miljøproblemer, optræder kun undtagelsesvis i de teknologiske fremsyn. Samtidig kan teknologisk fremsyn ses som et udtryk for en forståelse af, at de omfattende forsknings-, teknologiudviklings- og innovationsaktiviteter, der foregår, har vigtig betydning for samfundets udvikling, og dermed også for samfundets miljøbelastninger og de erhvervsmæssige potentialer.

Teknologisk fremsyn handler altså om at identificere og debattere teknologiske fremtider samt at identificere de udfordringer, der er forbundet med realiseringen af disse. Teknologisk fremsyn kan ikke begrænses til teknologi alene, men inddrager også samfundsmæssige udviklingstendenser i bred forstand.

Brug af teknologisk fremsynsanalyser til at identificere og belyse den teknologiske udviklings mulige miljøkonsekvenser rummer nogle metodiske vanskeligheder, som er tæt knyttet til kortlægning og afgrænsning af teknologiske domæner, dvs. teknologiske systemer med miljømæssig betydning. Manglen på klar afgrænsning af miljøteknologi som teknologisk domæne, indebærer også en vis usikkerhed i forhold til almene konklusioner fra teknologiske fremsyn. Nogle fremsyn definerer eksplicit teknologiområder relateret til miljø, andre gør ikke. Selvom der defineres en kategori for miljøteknologi, er ikke alle relevante teknologier omfattet heraf. Især renere teknologier vil indgå i andre sektorer i de teknologiske fremsyn. 

Generiske teknologiske domæner, som forventes at få betydelig miljømæssig virkning (bioteknologi, energiteknologi, informationsteknologi, materialeteknologi, transportteknologi).

Miljø som målsætning for den teknologiske udvikling; enten som omdrejningspunkt eller mindre omfattende som enkeltfeature.

The Futures Project

Fremtidsprojektet ”The Futures Project”²¹, er en analyse og gennemgang af eksisterende nationale fremsynsprojekter med det formål at identificere betydende teknologier under udvikling og teknologiske gennembrud (”emerging technologies”) samt markedsmæssige potentialer for Europa. Fremtidsprojektet er struktureret i 6 sektorer, som igen er opdelt i udviklingstendenser, I figur 2.1 ses en oversigt over sektorer og udviklingstendenser i Fremtidsprojektet. En række nationale fremsyn er inddraget i Fremtidsprojektet. Det skal bemærkes, at den metodemæssige fremgangsmåde er forskellig i de enkelte fremsyn og at resultaterne af gennemgangen derfor er af indikativ karakter.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 2.1.X. Sektorer og udviklingstendenser - Fremtidsprojektet (Cahil et al 1999).‘‘

Generelt er de eksisterende teknologiske fremsyn kendetegnet ved en fokusering på de udviklingstendenser som medfører en reformering af eksisterende teknologiske systemer. Gennemgribende teknologiske omvæltninger af dominerende teknologiske systemer indgår sjældent i fremsynene.

Set i et tidsmæssigt perspektiv står genanvendelse centralt både miljømæssigt og økonomisk for en tidshorisont frem til ca. 2010, og det forventes, at Europa kan gøre sig gældende på dette område, hvis der afsættes ressourcer til at udvikle området. På længere sigt, dvs. perioden 2015-2020, forventes ’Global management of the environment’ (f.eks. begrænsning af udbredelse af ørken) at få betydning.

Endelig fremføres det i Fremtidsprojektet, at realisering af radikale og bæredygtige innovationer kræver en målrettet langsigtet forskning og udvikling på statslige forskningsinstitutioner finansieret via offentlige midler. Private virksomheder har primært interesse i selv at finansiere mere kortsigtede udviklingsopgaver relateret til optimering af effektiviteten af de eksisterende teknologiske regimer og det kan derfor ikke forventes, at private virksomheder på eget initiativ bidrager til udvikling og realisering af de radikale innovationer. 

Bioteknologi

Moderne bioteknologi kan ifølge de gennemgåede fremsyn blive en af de mest betydende og afgørende teknologier i dette århundrede specielt i forbindelse med sundhed, fødevareproduktion og miljøbeskyttelse. I landbrugssektoren forventes de fremtidige udviklingstendenser hovedsageligt at foregå indenfor tre hovedområder: 1) udvælgelse baseret på genetiske markører for planteproduktion og kvægbrug, 2) genetisk modificerede planter med øget næringsværdi og stress/sygdomsresistens, 3) transgene dyr med øget sygdomsresistens og øget udbytte. Derudover kan bioteknologi få betydning for områder relateret til produktion af fødevarer, f.eks. forbedringer af fermenteringsteknologi og biokatalyse samt øget produktion af fisk, skaldyr m.m. ved anvendelse af akvakulturer.

Moderne bioteknologi kan få stor betydning for udvikling af konceptet ’Planten som fabrik’. ’Planten som fabrik’ er en ide, hvor målet er enten at opnå en mere fuldstændig udnyttelse af de mange komponenter, som planter er i stand til at producere, eller at benytte planter til at producere højværdiprodukter, som hidtil er fremstillet af andre organismer eller ved kemisk syntese. Det gælder hele plantevæv til fødevarer, foder og bioenergi, specifikke molekyler i planteceller som farmaceutiske stoffer, samt strukturelle komponenter i cellevægge til biomaterialer og biofibre. Planten som fabrik kan omfatte genetisk modificerede planter til f.eks. produktion af farmaceutiske produkter (f.eks. vacciner, hormoner, enzymer, agroceuticals) eller planter til industriel anvendelse med produktion af højværdiprodukter, bulk og specialprodukter (biomasse, polymerer, fibre, biobrændstof). Et samfundsmæssigt behov om øget anvendelse af vedvarende ressourcer og reduktion af CO2 emissioner understøtter en teknologisk udvikling baseret på ’Planten som fabrik’.

Energiteknologi

Energi produceres i dag primært på basis af ikke-genanvendelige ressourcer. Vedvarende energikilder (f.eks. vind, sol, vand) er i vækst, men deres markedsmæssige udbredelse vil afhænge af vilkår for teknologisk innovation, politiske beslutninger om anvendelse osv. Der er på samfundsmæssigt niveau en øget opmærksomhed på de miljømæssige aspekter (bl.a. formuleret i Kyoto protokollen) af energiproduktion (f.eks. CO2 emissioner klimaændringer, sur regn m.v.). For at nå målsætningen formuleret i Kyoto protokollen er det nødvendigt at ændre på energisystemerne, dvs. sammensætning af energiteknologier og forhold af betydning for energimarkedet, f.eks. lovgivning og regulering.

Kul, olie og naturgas forventes fortsat at være væsentlige energiressourcer. De teknologiske udfordringer i forhold til anvendelse af disse energiressourcer ligger primært i at forbedre effektiviteten og begrænse emissionerne samt at udnytte ressourcerne på flere forskellige måder (f.eks. fluidised-bed forbrænding, forgasning af kul). Med hensyn til de vedvarende energiteknologier (geotermisk, vind, sol, biomasse, bølgeenergi) er det væsentligt, at disse kan integreres i de energisystemer, der allerede eksisterer eller de der er under udvikling. Brintteknologi vil være af betydning for gennembrud for flere af de vedvarende energiteknologier, specielt brændselsceller. Endelig gøres opmærksom på, at et mere effektivt, rationelt og begrænset forbrug af energi også er en udfordring for fremtidig anvendelse af energi.

Materialeteknologi

Materialer og materialeteknologi er af betydning for stort set alle teknologiske domæner, se figur 2.2 Specielt indenfor miljø og energi er udvikling af nye materialer af afgørende betydning for en bæredygtig udvikling.

Udvikling af nye materialer er karakteriseret ved forholdsvis høje omkostninger og lange tidshorisonter, hvorfor industrien kan være tilbageholdende med alene at v aretage denne form for forskning og udvikling. Materialeteknologi er derfor et teknologisk domæne, hvor der er brug for langsigtede strategier baseret på offentlige midler.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 2.2. ‘Emerging technologies‘, baseret på den udvikling af materialer, der forudses at finde sted de næste 10 - 20 år‘‘  ²²

Transport

Transportsektoren skønnes i fremsynet at står overfor en periode med mange vanskelige omstruktureringer primært grundet transportsektorens store miljømæssige betydning. Indenfor en tidshorisont på 10-15 år vil de mest betydende teknologiske felter være: a) drivmidler, b) udvikling af ’intelligente’ transportsystemer, c) udvikling af avancerede materialer, d) produktion af befordringsmidler, se figur 2.3. 

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 2.2. Relevante teknologier for transportsektoren og deres betydende drivfaktorer‘‘  ²³

20 Det følgende afsnit om teknologiske potentialer er baseret på en sammenfatning af eks isterende teknologiske fremsyn, hvor vægten er lagt på eksisterende og nye teknologiers miljøbetydning. Afsnittet er udarbejdet på baggrund af en rapport fra Risø udarbejdet for Miljøstyrelsen som led i arbejdet med Grøn markedsøkonomi.
Rasmussen, Birgitte og Borup, Mads, Den teknologiske udviklings mulige miljøkonsekvenser, Miljøprojekt Nr. 753 2003, Miljøstyrelsen, København 2003. Den fulde rapport kan læses på [www.mst.dk].

21 Cahil et al 1999.

22 Cahil et al 1999. 

23 Cahil et al 1999  

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |