| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø, teknologi og innovation

3 Danske vidensinstitutioners bidrag til miljøteknologisk udvikling

3.1 Det miljøteknologiske innovationssystem

I modsætning til industrisamfundets ubetingede afhængighed af fysiske og naturlige ressourcer, så er den videnbaserede økonomi i stigende grad afhængig af information, teknologi, kreativitet og design. Endelig er vidensamfundet forskelligt derved, at den primære ressource til fornyelse og forandring – viden – vokser ved at blive delt frem for at blive monopoliseret.

Teknologi og teknologisk fornyelse kan derfor med rette forventes at blive en endnu mere interessant størrelse at rette søgelyset på. Der er i dag allerede en betydelig viden, der kan forklare, nogle af de centrale mekanismer, der er drivkraft for den teknologiske udvikling.

Evolutionær økonomiteori²⁴ generelt og evolutionær innovationsteori i særdeleshed²⁵ har peget på at teknologisk innovation synes at finde sted langs bestemte udviklingsbaner eller mønstre.

Forskning i denne mønsterafhængighed har endvidere understreget innovationsprocessens kumulative natur. Eksisterende teknologier vil således være underkastet en omfattende optimering gennem ’learning-do-using’ processer med henblik på at realisere relative kost og performancefordele over nyligt kommercialiserede teknologier. Tilsvarende vil den kumulative læreproces påvirke de strategiske teknologivalgmuligheder blandt teknologileverandører og aftagere eftersom markedet afspejler erfaringerne med eksisterende teknologier²⁶.

Miljøteknologiske innovationer er som innovationer i al almindelighed oftest resultatet af en kompleks og interaktiv proces i samspillet mellem virksomheder og de omgivende vidensinstitutioner og mellem virksomheder og myndigheder. Når virksomhederne frembringer miljøteknologiske innovationer, trækkes på forskellige videnkanaler, som direkte eller indirekte har betydning for innovationsprocessen. Virksomheder indgår på den måde i et komplekst vidensystem, som forsyner virksomheden med viden og information, og på den måde påvirker virksomhedens innovationer. Denne sammenhæng er vist i jf. figur 3.1.

Der er generelt tre måder at opbygge viden på: 1) via investeringer i forskning og udvikling, 2) via rekruttering af kompetente medarbejdere eller videreuddannelse af disse eller 3) via videndeling, typisk mellem virksomheder eller mellem virksomheder og forsknings- og andre videninstitutioner. Alle tre former for videnopbygning er vigtige og understøtter hinanden, men deres betydning varierer fra land til land afhængig af innovationssystemets opbygning.

Figur 3.1.
Det miljøteknologiske innovationssystem

Uddannelses-, forsknings- og innovationspolitikken spiller en afgørende rolle for, at danske virksomheder kan konkurrere på det globale marked. Med vidensøkonomiens udvikling er der øget fokus på dette forhold.

Danmark har i forlængelse heraf tilsluttet sig EU’s Barcelona-målsætning fra 2001, der tilkendegiver, at ”de samlede udgifter i forskning og udvikling og innovation i EU bør øges med henblik på at nærme sig 3 pct. af BNP senest i 2010. To tredjedele af disse nye investeringer bør komme fra den private sektor”.

Forskning i miljø og miljøteknologisk udvikling samt overførelse af viden på dette område til virksomhederne, er et delelement i samfundets samlede forsknings- og udviklingsindsats.

3.2 Forskning og miljøteknologi

Problembeskrivende versus løsningsorienteret miljøforskning

Miljøforskningen i Danmark og internationalt har primært været et problembeskrivende videnskabsområde. Langt de fleste af miljøproblemerne er kendetegnet af stor kompleksitet hvor forståelsen af problemstillingerne forudsætter vidensopbygning med udgangspunkt i videnskabelige metoder, hvor der kombineres viden fra forskellige videnskabelige discipliner. Den problembeskrivende miljøforskning omfatter alle elementer af miljøproblematikken dækkende miljøets tilstand og udvikling, årsagerne hertil samt effekterne for mennesker og økonomi.

Ikke kun problembeskrivelsen forudsætter en betydelig forskningsindsats. Også udvikling af ”løsninger” på miljøproblemerne sker mest efficient på et videnskabeligt baseret grundlag. Teknologi og innovation udgør en væsentlig del af genstandsområdet for den løsningsorienterede del af miljøforskningen.

I praksis er der et betydeligt overlap og samspil mellem den problembeskrivende miljøforskning og den løsningsorienterede miljøforskning. Udvikling af løsninger inklusiv de miljøteknologiske, forudsætter indsigt i miljøproblemerne. På en række områder springer løsningerne umiddelbar ud af den vidensopbygning som sker i relation til den problemorienterede forskning. Etablering af ”våde enge” i vandløbsnære områder er et eksempel på miljøorienteret innovation som ligger i umiddelbar forlængelse af problemforståelsen og den dertil knyttede vidensopbygning. Det samme gælder for de metoder der er udviklet til at restaurere søer og vandløb.

I et mere alment perspektiv bidrager den traditionelle problembeskrivende miljøforskning til øget indsigt i en række grundlæggende biologiske, fysiske og kemiske forhold. Indsigt som også kan bidrage til udviklingen af nye og mere efficiente miljøteknologiske løsninger. Fundet af bakterier som lever i den arktiske is’s iltfattige og kolde miljø, kan således give mulighed for at udvikle renseanlæg, som forbruger mindre energi og ilt.

Den problembeskrivende forskning foregår primært ved offentlige forskningsinstitutioner, mens den mere løsningsorienterede forskning sker i et samspil mellem offentlige forskningsinstitutioner og virksomhederne.

Den offentlige miljøforskning

Forskning, der understøtter miljøteknologisk udvikling og innovation, fungerer principielt på samme vilkår som forskningen i øvrigt.

Ca. 1/3 af den danske forsknings- og udviklingsindsats foregår i regi af offentlige forskningsinstitutioner, der alt overvejende udgøres af højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner. De højere læreanstalter er primært placeret i regi af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, mens sektorforskningsinstitutionerne primært er placeret i regi af en række ”sektorministerier” med Fødevareministeriet og Miljøministeriet som de to væsentligste. Forskningen ved de højere lær eanstalter er sammenknyttet med deres uddannelsesfunktion og foregår derfor primært med udgangspunkt i de fagdiscipliner som bidrager til uddannelse af kandidaterne. De enkelte forskere ved de højere læreanstalter har dog relativ stor frihed til selv at definere forsknings indsatsen – specielt når de er fastansatte som lektorer og professorer. Forskningen ved sektorforskningsinstitutionerne er primært orienteret mod den strategiske forskning, der skal understøtte samfundsmæssige og politiske prioriteringer. Forskningen præges i øvrigt af, at sektorforskningsinstitutionerne også har en forpligtigelse til at yde forskningsbaseret rådgivning til folketing, regering og ressortministeriernes administrative systemer. 

Der foregår i øjeblikket en reformering af organiseringen af de offentlige forskningsinstitutioner der bl.a. har til formål at fremme samspillet mellem sektorforskningen og forskningen ved de højere læreanstalter, ligesom den skal bidrage til større konkurrence om forskningsmidlerne.

Den offentlige forskning i Danmark finansieres næsten udelukkende af offentlige midler. Traditionen for privat finansiering af forskning ved universiteter og sektorforskningsinstitutioner er relativt ringe i Danmark.

Den offentlige forskningsfinansiering foregår overvejende i form af basisbevillinger til forskningsinstitutionerne. Derudover finansieres den offentlige forskning og udvikling af forskellige programmidler, der uddeles i konkurrence via udbud blandt alle danske forskningsinstitutioner.

Andelen af basismidler er størst ved de højere læreanstalter mens ekstern finansiering inklusiv programforskning, ofte udgør omkring 50 % af sektorforskningsinstitutionernes samlede indtægter.

En række programmidler er dedikeret til den traditionelt disciplindefinerede forskning – det er forskningsmidler der populært sagt fordeles af forskerne selv udfra rene forskningsfaglige kriterier – (button-up defineret forskning). Der er også en række forskningsmidler der er afsat til finansiering af langsigtet og banebrydende grundforskning. Endelig er der afsat programmidler til strategisk forskning, hvor indsatsområderne udpeges med udgangspunkt i samfundsmæssige og politiske prioriteringer (top-down defineret forskning).

EU deltager også i finansieringen af programforskningen – bl.a. via af EU’s Rammeprogrammer for Forskning og Teknologisk Udvikling og Demonstration. EU’s program for forskning støtter primært strategisk forskning. Den overordnede strategiske målsætning for EU’s sjette rammeprogram for forskning er EU’s Lissabon-strategi. Her er målet at EU skal være verdens førende videnbaserede økonomi inden 2010. Med sammenkoblingen af EU’s Lissabon-strategi og EU’s strategi for en bæredygtig udvikling er der politisk grundlag for, at forskning, der understøtter udvikling af bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, indgår med en betydelig vægt i sjette rammeprogram. Der er særlig fokus på forskning i bæredygtig teknologisk udvikling inden for transport- og energisektoren.

EU’s programmidler kræver som oftest samfinansiering, idet den højest dækker 50 % af de samlede forskningsudgifter. Derudover skal ”ansøgeren” være et ”forskningskonsortium”, hvori der indgår forskningsinstitutioner fra flere forskellige EU-lande.

Forskning og udvikling på det miljøteknologiske område omfatter en række meget forskelligartede aktiviteter, som det via den eksisterende forskningsstatistik er vanskelig at udskille fra de øvrige forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Forskningsstatistikken afgrænser dog den åbenlyst miljø- og energirelaterede forskning i såvel det private erhvervsliv som i det offentlige forsknings- og udviklingssystem.²⁷ Den eksisterende forskningsstatistik giver kun i ringe omfang mulighed for at adskille den problemorienterede fra den løsningsorienterede miljøforskning. 

I følge forskningsstatistikken er der 115 enheder ud af i alt 757 offentlige forskningsenheder (universitetsinstitutter, sektorforskningsinstitutioner, mv. ) der udfører miljøforskning i større eller mindre omfang - svarende ca. 15%.

Figur 3.2.
Miljø- og Energiforskningens andel af det offentlige budget for forskning og udvikling

Den samlede indsats på miljø og energiområdet har været stigende gennem de seneste ti år. Opgjort på årsværk er forsknings- og udviklingsindsatsen næsten fordoblet i perioden fra 1993 til 1999²⁸. I 1993 var der omkring 600 årsværk inden for miljø og energiforskningen, mens det i 1999 var steget til omkring 1200 årsværk. Den energi- og miljørelateret forskning er dog ikke vokset i samme takt som den samlede forsknings- og udvikling indsats i det offentlige. Den relative andel af energi- og miljørelateret forskning faldt således fra ca. 10% i 1993 til 8% i 1999.

Inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde kan den udførte forskning underopdeles på forskellige fag, inden for hvilken forskningen er udført. Blandt de 10 forskellige teknisk videnskabelige fag som anvendes i forskningsstatistikken indgår faget ’miljøteknologi og forureningskontrol’ som et af de største tekniske videnskabelige fag. I følge statistikken er der omkring 30 enheder (universitetsinstitutter, sektorforskningsinstitutioner mv.) som har angivet at udføre teknisk videnskabelig forskning inden for dette fag.
Tilsammen angav institutionerne at have anvendt 186 mio. kr. og 266 årsværk på forskning og udviklingsarbejde inden for ’miljøteknologi og forureningskontrol’..

I tilknytning til finansloven for 2003 er der indgået et forskningspolitisk forlig som indebærer at der er afsat 110 mio. kr. over tre år til forskning i vedvarende energi. Samtidigt blev der afsat 40 mio. kr. til forskning i hormonforstyrrende effekter. 

Erhvervslivets miljø relaterede forskning

Ifølge forskningsstatistikken står de private virksomheder for ² / ₃  af den danske forsknings- og udviklingsindsats. Forskningen betegnes traditionelt som anvendelsesorienteret, idet den skal understøtte virksomhedernes udvikling af produktion, produkter, markedsføring mv. i et markedsorienteret perspektiv.

Erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats på miljø- og energiområdet har generelt været stigende gennem de sidste 10 år. I 1991 anvendte erhvervslivet samlet set 772 mio. kr. til energi- og miljørelateret forskning og udvikling. I 1999 var indsatsen steget til 981 mio. kr. – en stigning på næsten 30%.²⁹ Erhvervslivets investeringer i energi- og miljørelateret forskning og udvikling er i perioden ikke vokset i samme takt som de øvrige investeringer i forskning og udvikling, der i perioden fra 1991 til 1999 blev mere end fordoblet. Energi-og miljøforskningens relative andel af erhvervslivets samlede forskning og udvikling faldt således fra ca. 10% i 1991 til ca. 7% i 1999.

Figur 3.3.
Miljø- og energiforskningens andel af erhvervslivets samlede forskning og udvikling

Se billede i fuld størrelse

Vidensoverførelse

Kendetegnende for danske virksomheder er, at de har gode traditioner og forudsætninger for at samarbejde om teknologi og produktudvikling. I en innovationsundersøgelse fra 1996 om virksomheders innovationssamspil ligger Danmark på en klar førsteplads med 37 pct. af virksomhederne langt over både nr. 2 Sverige med 27 pct. og et EU-gennemsnit på 11 pct. Det kunne indikere, at uformelle innovationsnetværk, der ikke fanges i officielle forsknings- og udviklingsstatistik, spiller en vigtigere rolle for den private sektor i Danmark end i andre lande.

En primær kilde til videnoverførsel fra forskningsverdenen til virksomhederne foregår via nyuddannede kandidater og forskere. Der er imidlertid også etableret en række institutionelle rammer, der skal bidrage til den løbende videnoverførelse. 

P.t. er der en forsøgsordning, hvor der gives et særligt skattefradrag til virksomheder, der gennemfører forskning i samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner. Forskningsrådene skal godkende forskningsprojekterne.

GTS³⁰ ordningen, der i dag omfatter 10 institutioner, skal specielt bidrage til videnoverførelse fra universiteter til mindre og mellem store virksomheder, der kun i mindre omfang har mulighed for at drive selvstændig forskning og udvikling. GTS er selvstændige institutioner, der modtager et mindre basistilskud fra det offentlige. GTS ordningen administreres i regi af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Til finansiering af et udviklingsorienteret samarbejde mellem virksomheder, GTS institutter og offentlige forskningsinstitutioner er der etableret en række generelle tilskudsordninger. Det gælder f.eks. Centerkontraktordningen, der er et forpligtigende samarbejder mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og GTS-institutter. Centerkontraktordningen har siden sin start i 1995 genereret forskning og udviklingsprojekter for mere end 1,6 mia. kr. Af de i alt 56 projekter er de 10 miljørelaterede. Miljøprojekterne har haft et budget på knap 250 mio.kr. og involveret 53 virksomheder, 22 forskningsinstitutioner og 14 GTS-institutter³¹.

Offentlige forsknings- og udviklingsindsatser med miljøperspektiver

Det strategiske miljøforskningsprogram blev etableret i 1992 på baggrund af internationale evalueringer af den dansk forskning. Programmet er nu under afvikling – men stod i sin levetid for gennemførelse af en række tematisk orienterede forskningsindsatser på miljøområdet. Programmet har primært igangsat projekter med tilknytning til den mere problembeskrivende naturvidenskabeligt orienterede miljøforskning, i de senere satsninger indgik der dog også betydelige samfundsfaglige og økonomiske satsninger. Enkelte aktiviteter har også været designet til at understøtte udvikling af miljøteknologi og –innovation. Samlet set er der bevilget knapt en milliard kr. via det strategiske miljøforskningsprogram. Det er primært offentlige danske forskningsinstitutioner, der har modtaget støtte via det strategiske miljøforskningsprogram. 

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.4 Oversigt over det strategiske miljøforskningsprogram 1992-2000‘‘

Energiforskningsprogrammet har gennem 25 år givet økonomisk støtte til anvendelsesorienteret energiforskning i Danmark med særlig fokus på vedvarende energi og energibesparende foranstaltninger. Programmet fremmer samarbejdet mellem offentlige forskningsmiljøer og de private virksomheder. Dette samarbejde sikrer teknologiudvikling gennem en glidende overgang fra forskning over demonstration til markedsintroduktion. Et tæt samarbejde med erhvervslivet sikrer, at forskningens resultater gøres nyttige så hurtigt som muligt i form af produktudvikling, markedsføring og eksport. Det er virksomhederne, der står for produktudviklingen og det er virksomhederne, der bidrager til udbredelse af energiteknologierne.

De fleste forskningsprojekter under energiforskningsprogrammet medfinansieres af den projektansvarlige og eventuelle samarbejdspartnere. Det betyder, at der igangsættes forskning for et væsentlig højere beløb end den ydede støtte. I år 2000 blev der således samlet igangsat projekter for 223 mio. kr., hvoraf 108 mio. kr. var finansieret af Energiforskningsprogrammet.

I 1988 blev der igangsat materialeforskning MUP I og II. Der blev i alt afsat 750 mio. kr. over 10 år til forskning inden for dette område. Resultaterne af forskningen gav bl.a. baggrund for helt nye konstruktioner af vindmøllevinger.

Fødevareministeriet gennemfører via sine forsknings- og udviklingsaktiviteter en række initiativer, der kan bidrage til teknologisk udvikling og innovation i miljøpolitikken. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne gennemføres på såvel ministeriets egne forskningsinstitutioner som eksterne institutioner i form af forskningsprogrammer eller mere anvendelsesorienterede projekter i direkte samarbejde med private virksomheder. 

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.5. Oversigt over igangværende fødevareorienterede forskningspr ogrammer der indeholder miljøteknologiske komponenter‘‘

I regi af Miljøstyrelsens programmer for renere teknologier og renere produkter er der igennem en periode på godt 15. år ydet tilskud til forsknings- og udviklingsorienterede projekter. Projekterne har i reglen været designet til at understøtte udvikling af renere teknologier og mere miljøvenlige produkter, herunder substitution af problematiske kemikalier med mindre problematiske. Disse ordninger er mere uddybet beskrevet i delrapport 2 om produktorienterede virkemidler.

Der har også i regi af Miljøstyrelsen været en række tilskudsordninger til at understøtte udvikling af forskellige typer renseteknologier til spildevands-jordforurenings- og affaldsområdet. Herunder spildevandsforskningsprogrammet fra 1989 til 1995, programmet for økologisk spildevandsrensning 1997 2002, teknologiprogrammet i tilknytning til jordforureningsområdet samt pesticidforskningsprogrammet. En række af disse programmer og tilskudsordninger finansieres via midler, der stammer fra forskellige miljøorienterede skatter og afgifter, herunder CO² afgiften og pesticidafgiften.

Også i regi af andre ministerier er der igangsat en række forsknings og udviklings aktiviteter, hvor formålet bl.a. har været at understøtte teknologisk udvikling og innovation med et miljøsigte. Dette er bl.a. sket på bolig og trafik området. I regi af Færdselssikkerhedsstyrelsen er der bl.a. igangsat et demonstrations projekt, hvor anvendelsen af partikel filtre testes på en række tunge dieselkøretøjer. 

24 R.R. Winter & S.G. Winter, 1982: An evolutionary theory of economic change. Cambridge, MA: Belknap Press

25 R.R. Nelson & S.G. Winter: In search of a useful theory of innovation, Research Policy, 6: 36-76; G. Dosi, 1982: Technological paradigms and technological trajectories, Research Policy 11: 147-162

26 R. Mazzoleni, 1997: Learning and path-dependence in the diffusion of innovations: comparative evidence on numeric controlled machine tools, Research Policy, 26: 405-428

27 En del af den miljøteknologiske forskning vil rent statistisk være registreret under andre kategorier end miljø- og energiforskning.

28 Den offentlige miljø- og energiforskning er opgjort som summen af årsværk inden for forskningsområderne: Produktion og fordeling af energi , Forebyggelse af forurening, Identifikation og bekæmpelse af forurening. Fra 1993 til 1995 ændresopgørelseskategorierne, de to år kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.

29 Omfatter driftsudgifter til miljø- og energirelateret forskning og udvikling, ikke udgifter til anlæg og investeringer. Forskningsstatistikken giver ikke mulighed for at udskille o mkostninger til anlæg og investeringer for de enkelte forskningsområder.

30 GTS er en forkortelse for Godkendte Teknologiske Serviceinstitutioner.

31 Kilde: Internt notat, Ministeriet for Videnskab, teknologi og Udvikling, 2001.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |