Miljøstyrelsens årsrapport 2002

Miljøstyrelsens årsrapport 2002

Målrapportering

Oversigt over målopfyldelse
Uddybende analyser og vurderinger

Oversigt over målopfyldelse

Af de 7 institutionsmål for 2002 er 4 fuldt opfyldt, mens 3 er delvist opfyldt.

Klik her for at se "Tabel 2"

Uddybende analyser og vurderinger

I den uddybende analyse er det valgt at fokusere på flg. 4 institutionsmål:

Institutionsmål 1 og 3 relateret til EU-formandskabet, da gennemførslen af EU-formandskabet var en af de væsentligste opgaver i 2002.
Institutionsmål 5 om implementering af Vandrammedirektivet, da der er tale om en politisk bunden opgave.
Institutionsmål 7 om grøn markedsøkonomi, da der er tale om en politisk bunden opgave, og målet kun er delvist opfyldt.

Formandskabet

Baggrund og mål
Gennemførelsen af opgaver relateret til EU-formandskabet og sikring af organisering, forberedelse og professionel afvikling af Verdenstopmødet i Johannesborg var de højest prioriterede enkeltopgaver for Miljøstyrelsen i 2002.
Det var naturligt, at hovedansvaret for den faglige koordinering af opgaver relateret til EU-formandskabet og Verdenstopmødet i Johannesborg blev lagt i Miljøstyrelsens internationale kontor. Styrelsen har stor international erfaring og kompetence, ligesom de fleste af de danske mærkesager på miljøområdet ligger indenfor Miljøstyrelsens ressort. Opgaven ligger i forlængelse af styrelsens mission og vision om at være internationalt orienteret og søge samarbejde med andre lande, når det gælder grænseoverskridende miljøproblemer. I direkte forlængelse af styrelsens værdigrundlag var der i målopfyldelsen for begge institutionsmål lagt stor vægt på åbenhed og kommunikation.

Resultatanalyse
Udover at tilrettelægge formandskabet, herunder sætte dagsordenen for Miljørådets arbejde og tilrettelægge det uformelle ministermøde i Sønderborg, havde Danmark ansvaret for 8 konventionsmøder og for EU-formandskabet under Verdenstopmødet i Johannesborg. Resultatet af det koordinerende og faglige arbejde vurderes at være tilfredsstillende. Målt på den traditionelle "skorings-skala" - antallet af vedtagelser - slog det danske formandskab tidligere rekorder med i alt 9 forligssager og 8 fælles holdninger. Dertil kommer i alt tre sæt rådskonklusioner. At særligt antallet af forligssager var så højt skyldes, at en række sager skulle afgøres under dansk formandskab, men også at sagerne var velforberedte, og at ministeren fik skabt en god dialog med Europa-Parlamentet.

På kommunikationsområdet var hovedmålet, at danske og internationale målgrupper følte sig godt informeret om og inddraget i EU‘s miljøpolitik. Både det overordnede mål og alle delmål blev fuldt opfyldt. I kommunikationsindsatsen blev der gjort brug af en bred vifte af informationstilbud og informationssøgende målgrupper har haft god adgang til information om det danske formandskab på miljøområdet. I viften af informationstilbudene var der også taget højde for internationale målgrupper, til hvem der blev udarbejdet særlige pressemeddelelser og nyhedsbreve.

Selvom det ikke lykkedes at skabe et resultat i Johannesborg med overskriften "en global aftale", blev der alligevel tale om et resultat som kæder Doha-konferencen om handel, Monterrey-konferencen om udviklingsfinansiering og topmødet i Johannesborg sammen, hvilket var regeringens primære succeskriterium. For Miljøstyrelsen var særligt de konkrete forhandlingsresultater på bæredygtig produktion og forbrug, vand og sanitet samt kemikalier tilfredsstillende, og kan betegnes som vigtige fremskridt. Både miljøministeren og ministeriet som helhed spillede en væsentlig rolle i udformningen og forhandlingerne af aftalerne.

Af resultater der ikke var en del af målopfyldelsen kan nævnes, at formandskabet også var succesfuldt i forhold til at styrke samarbejdet og kompetenceopbygningen i styrelsen, ligesom samarbejdet med eksterne parter fungerede upåklageligt.

Vurdering
Målet vurderes at være opfyldt, og det samlede resultat for gennemførelse af formandskabet, herunder topmødet i Johannesborg, må betegnes som yderst tilfredsstillende. Det gode resultat skyldes en grundig forberedelse, en fornøden prioritering af styrelsens ressourcer til gennemførelsen samt at det danske formandskab fik skabt et godt forhandlingsklima.

De gode erfaringer fra kommunikationsindsatsen, samarbejdet og kompetenceopbygningen vil blive indarbejdet og udnyttet i styrelsens fremtidige opgavevaretagelse, for derved at understøtte styringsgrundlaget.

Implementering af Vandrammedirektivet

Mål og baggrund
Med EU‘s vedtagelse af Vandrammedirektivet i 2000 er Danmark forpligtet til at implementere direktivet i dansk lovgivning inden december 2003.
Miljøstyrelsens er ansvarlig for at implementere direktivet i dansk lovgivning. Set i forhold til dansk lovgivning er det nye ved Vandrammedirektivet, at der sættes bindende frister for opfyldelse af miljømål for overfladevand og dele af grundvandet i tilknytning hertil. Hovedpunkterne er, at:

der opnås god tilstand af ferskvand, kystvand og grundvand inden december 2015
mål for beskyttede områder - f.eks. badevand og habitater – skal opfyldes inden december 2015
der gøres en indsats overfor reduktion og udfasning af miljø-fremmede og farlige stoffer.

Den administrative del af opgaven med implementeringen ligger indenfor Miljøstyrelsens overordnede styringsgrundlag, hvor implementering af EU-lovgivning (direktiver) indgår som en kerneopgave, ligesom administration af og bidrag til EU-lovgivning om miljøbeskyttelse er en del af styrelsens mission.. Direktivets faglige indhold og mål understøtter styrelsens vision om at spille en central rolle i arbejdet for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening - først og fremmest ved en forebyggende indsats.

Resultatanalyse
Vandrammedirektivet skal implementeres i dansk lovgivning inden december 2003. Institutionsmålet har et toårigt sigte, idet udarbejdelse og vedtagelse af lovpakken er målepunkter i 2003. I 2002 var målepunkterne, der skal understøtte dette, at der er:

udarbejdet et endeligt artikel- og bilagsnotat. Notaterne beskriver hvordan direktivets artikler (paragraffer) omsættes til dansk lovgivning, og danner derved baggrund for det videre arbejde med at udarbejde lovforslag,bemærkninger hertil samt grundlag for senere økonomiske forhandlinger med de kommunale parter
udarbejdet ministernotat med indstilling til tidsplan for implementering

Et udkast til artikel- og bilagsnotatet lå klar i juli 2002 og blev sendt i høring i relevante institutioner i ministeriet (Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Landsplanafdelingen). De endelige notater forelå primo november 2002. På baggrund heraf blev der udarbejdet et ministernotat med en instilling til tidsplan for implementeringen.

Siden foråret 2002 blev der arbejdet efter implementering af planbestemmelserne i planloven, men grundet den øvrige revurdering af planloven, blev det valgt i stedet at lave en ”lille” lov med planlægningsbestemmelserne fra Vandrammedirektivet. Det blev også valgt i samme lov at implementere en del af habitatdirektivet, herunder særligt bestemmelserne om udarbejdelse af forvaltningsplaner for de habitatområderne (Natura 2000 områder) der allerede er udpeget.

Både koordineringen med Vandmiljøplan III, strukturkommissionens arbejde og arbejdet med revurdering af planloven haft betydning for arbejdet med at implementere Vandrammedirektivet i dansk lovgivning. Derfor blev der ikke lavet en egentlig tidsplan for implementeringen.

Vurdering
Målet er opfyldt. Institutionsmålet er videreført i 2003, og det forventes fortsat, at direktivet er implementeret i dansk lovgivning inden december 2003, idet der blev fundet behov for yderligere afklaring af aspekter i relation til Vandmiljøplan III, Strukturkommissionens arbejde og revisionsarbejdet med planloven.

Grøn markedsøkonomi

Mål og baggrund
Af Regeringsgrundlaget fremgår det, at der skal udarbejdes en rapport om grøn markedsøkonomi. Om rapporten står der i Regeringsgrundlaget "Med henblik på at få mest miljø for pengene vil regeringen udarbejde en rapport om "grøn markedsøkonomi", som skal analysere mulighederne for praktisk brug af markedsorienterede redskaber til at fremme et bedre miljø". Ifølge kommissoriet skal rapporten omfatte tre emner:

Økonomiske virkemidler. Muligheder og erfaringer med praktisk brug af økonomiske redskaber som afgifter og tilskud, omsættelige forureningstilladelser og -kvoter mv.

Teknologisk udvikling og innovation. Mulighed for at udvikle, udnytte og sprede teknologiske løsninger, der fremmer et godt miljø.
Produktorienterede virkemidler. Muligheder for initiativer i forhold til markedets funktion og gennemsigtighed med henblik på at gøre det nemmere for brugerne, investorer og virksomheder at handle miljø- og ressourcebevidst, og som fremmer virksomhedernes muligheder for at bruge deres miljøindsats som en konkurrenceparameter.

Miljøministeren og Økonomi- og Erhvervsministeren er ansvarlig for arbejdet. Derudover blev der nedsat et tværministerielt embedsmandsudvalg med repræsentanter fra otte ministerier: Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Fødevarer-, landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet og Trafikministeriet. Miljøstyrelsen er formand for udvalget

De faglige og koordinerende bidrag til udarbejdelsen af rapport om grøn markedsøkonomi indgår som led i styrelsens hovedopgave med betjening af minister og Folketing, ligesom styrelsen i sin opgavevaretagelse gør brug af økonomiske virkemidler. Miljøstyrelsen har varetaget den faglige koordination af dette arbejde.

Resultatanalyse

Ifølge kommissoriet og institutionsmålet skulle udkast til rapport om grøn markedsøkonomi forelægges regeringens koordineringsudvalg i november 2002.

Udkastet blev forelagt de involverede ministerier, men rapporten blev ikke sendt til behandling i regeringens koordinationsudvalg. Arbejdet med rapporten er fortsat i 2003. Miljøstyrelsen har revideret udkastet, som primo 2003 forelægges i regeringens koordinationsudvalg.

Af opnåede resultater, som ikke indgik i målsætningen kan nævnes, at det tværministerielle samarbejde generelt har været frugtbart og velfungerende og at der med rapportudkastet er skabt en god faglig, begrebsmæssig afklaring af, hvad der forstås ved grøn markedsøkonomi.

Vurdering

Målet er delvist opfyldt, men det er vurderingen, at resultaterne af arbejdet i form af såvel det foreliggende udkast til rapport og de indhøstede erfaringer har været tilfredsstillende.