| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Forventelige pesticidkoncentrationer i jord efter erhvervsmæssig pesticidanvendelse
2 Sammendrag
På grundlag af børns potentielle indtag af jord og sammenligning med et maksimalt indtag af pesticider gennem drikkevand og luft, er der foreslået et kvalitetskriterium for pesticider i jord på 1 mg/kg. Denne værdi har samme størrelsesorden, som de grænseværdier der er fastsat for frugt og grøntsager. For at undersøge, hvordan dette kriterium passer med de koncentrationer der vil forekomme i jord, er de forventelige koncentrationer af pesticider i jord efter erhvervsmæssig anvendelse beregnet for 13 udbredt anvendte pesticider, dels lige efter udbringning, dels efter 3 måneder og efter 12 måneder. Fjernelsen ved nedbrydning er beregnet gennem 1. ordens nedbrydning ved forskellige halveringstider opgivet i litteraturen og ved forskellige doseringer, angivet i danske vejledninger. Dertil kommer en beregning af residualkoncentrationen efter 12 gentagne sprøjtninger med samme pesticid, som det eksempelvis praktiseres i produktionen af kartofler. Koncentrationerne er beregnet på grundlag af, at al det udsprøjtede pesticid rammer jorden og opblandes i et jordlag på ca. 7 cm.
De beregnede koncentrationer strakte sig fra 0,05 til 3,2 mg/kg lige efter behandling, som følge af doseringer mellem 0,05 og 3,2 kg/ha. 3 måneder efter en enkelt sprøjtning med de 13 pesticider var det beregnede koncentrationsinterval fra under 1 ng/kg til 1,5 mg/kg, og 12 måneder efter sprøjtning fra under 1 ng/kg til 1 mg/kg, ved forskellige doseringer og halveringstider. Ved gentagen dosering (beregninger med mancozeb) strakte de beregnede residualkoncentrationer sig fra 2,7 mg/kg til 14,9 mg/kg umiddelbart efter 12. sprøjtning, og fra 0,6 µg/kg til 9,9 mg/kg 3 måneder efter den sidste sprøjtning, og 12 måneder efter den sidste sprøjtning fra under 1 ng/kg til 2,6 mg/kg, ved forskellige doseringer og halveringstider.
Overskridelser af det foreslåede jordkvalitetskriterium på 1 mg/kg forekom i 15 af 36 tilfælde umiddelbart efter en enkelt almindelig anvendelse af pesticider. 3 og 12 måneder efter en enkelt sprøjtning er middel residualkoncentrationen under kvalitetskriteriet, dog er der 4 af 90 kombinationer af anvendt mængde og halveringstid der overskrider jordkvalitetskriteriet efter 3 måneder. Der er ingen overskridelser af jordkvalitetskriteriet 12 måneder efter behandling. For gentagen dosering af pesticid er den estimerede residualkoncentration over jordkvalitetskriteriet umiddelbart efter sidste sprøjtning. 3 måneder efter sidste dosering overskrider de estimerede jordkoncentrationer det foreslåede jordkvalitetskriterium, ved beregninger med middel og høj halveringstid af alle doseringer, hvilket i alt er 6 af de 9 undersøgte kombinationer. 12 måneder efter sidste sprøjtning var de estimerede residualkoncentrationer under jordkvalitetskriteriet ved beregninger med lav og middel halveringstid, men ved lang halveringstid er 3 af de 9 kombinationer over jordkvalitetskriteriet.
Et jordkvalitetskriterium for pesticider i jord på 1 mg/kg, vil i langt de fleste tilfælde kunne overholdes ved almindelig anbefalet anvendelse på dyrket jord. Der vil forekomme overskridelser af jordkvalitetskriteriet umiddelbart efter sprøjtning og efter 3 måneder, især på arealer med gentagen sprøjtning, men kun i enkelte tilfælde efter 12 måneder (efter meget lange halveringstider). Et jordkvalitetskriterium på 1 mg/kg synes dermed, at kunne overholdes, når man sammenligner med de residualkoncentrationer, man kan forvente at finde ca. et år efter normal landbrugsmæssig anvendelse af pesticider.
Der kan dog være basis for at være forsigtig ved vurdering af restindholdet af pesticider i kartoffelmarker, nedlagte frugtplantager o.l., hvor gentagne sprøjtninger indenfor en vækstsæson kan forventes at give højere residualkoncentrationer.
Der kan desuden forekomme særligt høje koncentrationer på arealer, hvor man har håndteret pesticider, f.eks. i forbindelse med fabrikation, påfyldning, salg, behandling af planter og frø, og hvor man har vaske- og fyldepladser for sprøjter. Uheld og fejlagtig anvendelse af pesticider kan forekomme ved både erhvervsmæssig og privat pesticidanvendelse, hvorved disse arealer kan få status som punktkilder, men der er ikke tilstrækkelige data til at vurdere denne type pestidforurening.
Særlige forhold gælder, hvor pesticider er anvendt til ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer. Befæstede arealer er arealer uden plantedække, hvor muldlaget er fjernet og erstattet af sand, sten eller råjord med lavt indhold af organisk stof. På disse arealer kan der være anvendt meget høje doseringer, og nedbrydningen vil ofte være langsom. Der er ikke tilstrækkelige informationer til at foretage beregninger af nedbrydningshastigheder eller restindhold. Der er derfor behov for, at få påvist det faktiske indhold på et udvalg af befæstede områder, før man kan vurdere risikoen for, at der foregår akkumulering på disse områder.
Forekomsten af eventuelle metabolitter er ikke medtaget i udredningen. Disse vil sandsynligvis forekomme i lavere koncentrationer end moderstofferne, men da de kan være mere stabile end moderstoffet, er det aktuelt at måle indholdet af pesticidmetabolitter på de dyrkede marker. Der er ikke i udredningen taget hensyn til deponeringen af pesticider fra atmosfæren, idet den under normale omstændigheder maksimalt udgør mellem 5 og 10 g/ha pr. år.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
|