| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i væksthusproducerede planter (prydplanter og væksthusgrønsager)

2 Pesticidanvendelse i væksthusproduktion

2.1 Forbrug og miljøeffekt

I forhold til miljøvurdering af pesticidanvendelsen udgør væksthuse et særligt område sammenlignet med anvendelsen i åbent land. Væksthuse kan på mange måder betragtes som lukkede systemer, hvor der ikke skal tages hensyn til naturværdier eller tab til det omgivende miljø. Der er imidlertid registreret en del sager vedrørende miljøpåvirkninger fra væksthusgartnerier i Danmark. Disse sager kan karakteriseres som utætheder eller utilsigtet udledning af spildevand. I det følgende gennemgås forbruget samt en række miljøsager vedrørende væksthuse.

Forbrug

I tabel 1. er vist et foreløbigt skøn over pesticidforbruget i væksthuse. Opgørelsen er et skøn og beregningen af behandlingshyppigheden (B.H.) er tillempet, idet der for mange anvendelser ikke er defineret standarddoser. Følgelig er en skønnet gennemsnitsdosering anvendt i beregningerne. Præparatet Floramon indgår ikke i beregningen af B.H., da en dosering ikke kan udregnes. B.H. for væksthuse benyttes her kun som en indikator for, hvor ofte et stof benyttes.

Tabel 1.
Foreløbigt skøn over pesticidforbruget i væksthuse iflg. Klaus Paaske 2001

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1 - Foreløbigt skøn over pesticidforbruget i væksthuse iflg. Klaus Paaske 2001‘‘
Tallene for mængde aktivstof er Miljøstyrelsens offentliggjorte tal over solgt mængde fratrukket den mængde, der er fordelt på landbnrugsafgrøder ved opgørelsen af behandlingshyppigheder. Den resterende mængde er derefter skønsmæssigt fordelt på anvendelse i henholdsvis frugtavl, frilandsgrønsager, planteskolekulturer og væksthuskulturer.
Litteratur:
Miljøstyrelsen 1997. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10 1997. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1996.
Miljøstyrelsen 1998. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1998. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1997.
Miljøstyrelsen 1999. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5 1999. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998.
Miljøstyrelsen 2000. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 11 2000. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1999.

Forbruget har været faldende fra 1996-1999 både målt som kg aktivt stof og behandlingshyppighed. Der er endvidere sket en ændring i sammensætningen af de anvendte pesticider. Nogle midler er forsvundet fra markedet på grund af, at de i en risikovurdering er fundet for risikable. Der er ikke foretaget en analyse af forbrugets risikoprofil. På en række områder er det ikke relevant for væksthuse af flere årsager: a) der foreligger ikke naturbeskyttelsesinteresser i væksthuse b) tab af pesticider til grundvand, overfladevand og jord vurderes at ske under betingelser, der ikke gør sædvanlige metoder anvendelige, se nedenfor. Af særlig interesse er stoffernes giftighed overfor vandløbsorganismer. Insekticidforbruget er i perioden koncentreret mere på pyrethroider, hvilket næppe har reduceret giftigheden overfor vandløbsinvertebrater generelt. Det er imidlertid usikkert i hvilken udstrækning pyrethroiderne når frem til vandløbene. Reduktionen i behandlingshyppigheden vil alt andet lige medføre en mindre risiko for miljøbelastning. Den hyppige anvendelse af pesticider medfører alt andet lige en større risiko for uheld ved håndtering og lignende. Sådanne uheld med store mængder pesticider kan udgøre et problem også i ”tætte” systemer ved afløb til det kommunale spildevandsnet.

Jordforurening

I en rapport fra MLK-Fyn afdækkes en række problemstillinger som årsag til udledning/udslip af pesticider i gartnerier. Blandt disse kan følgende medføre jordforurening (MLK-Fyn 1999).

• Efter forudgående oplagring i kompostbunke bortskaffes komposterbart materiale (planterester og pottemuld) oftest ved nedpløjning på eget areal eller afhændes som jordforbedringsmiddel. Herved kan der opstå en risiko for spredning af pesticidrester eller nedbrydningsprodukter til det omgivende miljø.
  
• Vanding og gødskning af potteplanter sker oftest i lukkede systemer, hvor vand og gødning recirkuleres via et eller flere recirkulationsbassiner. Som led i den almindelige hygiejne på det enkelte gartneri kan der, afhængigt af kulturen, ske periodevis oprensning af bassinerne. Slammet fra oprensningen bortskaffes oftest ved udvanding på egne marker. I den forbindelse kan der være risiko for spredning af pesticidrester, såfremt disse findes i slammet.
  

Hertil kan tilføjes, at

• Pesticidrester på prydplanter og i pottemulden følger potterne ud til forbrugerne, hvor det kan transporteres videre til affaldspladser og haver mv. ved bortskaffelse af pottemuld og planter. Umiddelbart vurderes denne spredningsvej ikke at udgøre et væsentligt problem for miljøet ved anvendelse af moderne godkendte pesticider pga. nedbrydning og fortynding.
  

Det antages, at punktkilders bidrag til jordforurening kan spille en særlig rolle, der dels tilskrives de forhøjede koncentrationer kombineret med forceret nedvaskning (ved vaskepladser) og dels kildens hyppige nærhed til særlige spredningsveje, f.eks. eksisterende og tidligere brønde og boringer samt afledningssystemer for tagvand (Stubsgaard et al. 2000). Ved forekomst af porøse eller utætte gulve mv. kan pesticidrester skylles ned i jorden under væksthuse i forbindelse med rengøring, uheld ved håndtering og opblanding mv. På grund af den hyppige anvendelse af pesticider, se tabel, er risikoen for uheld ved håndtering mv. betydeligt større end ved andre anvendelser af sprøjtemidler i jordbruget. De relativt hyppige kulturskift og krav til hygiejne medfører, at væksthusene ofte rengøres indvendigt. Utætheder i gulve o.lign. kan derfor medføre en betydelig risiko for nedvaskning af pesticider til jorden under væksthuse. Ikke alle væksthuse har betongulve.

Under væksthuse er der tør jord uden synderlig biologisk aktivitet og uden tilgang af lys. Her kan typiske halveringstider for pesticider i jord ikke anvendes, da disse som regel er undersøgt under normale biologisk aktive forhold. For mange pesticider vil nedbrydningen under sådanne forhold være langsommere end standardtest for halveringstid i jord angiver. Derfor kan der ske en ophobning af pesticider i jorden sådanne steder. Dette kan i hvert fald temporært udgøre et miljøproblem, hvis jorden senere skal benyttes til andet formål. I en rapport fra Hvidovre kommune er den generelle forurenings-belastning som følge af pesticidanvendelse blevet vurderet på fem væksthus-gartnerier bl.a. med henblik på fremtidig anvendelse af områderne (Ludvigsen 2001). Resultatet var at der blev fundet rester af enkeltstoffer eller nedbryd-ningsprodukter heraf, i koncentrationer mellem 0,3 og 1600 µg/kg jord i topjord under væksthusene. De fleste af de stoffer der blev fundet i høje koncentrationer har ikke været tilladt i Danmark i de seneste 10 år eks. DDT, lindan, dieldrin og nikotin. Men der er dog fundet glyphosat i koncentrationer mellem 1,0 og 690 µg/kg jord i laget mellem 0 og 20 cm og pirimicarb i samme lag i koncentrationer mellem 1,1 og 18 µg/kg jord. Alle stoffer detekteret mellem 0,5 og 1,0 m under terræn er pesticider eller nedbrydnings-produkter heraf som ikke længere er tilladt. Det påpeges i rapporten at manglende jordkvalitetskriterier for pesticider vanskeliggør en risikovurdering af de enkelte pesticider i forhold til ændret arealanvendelse. Institut for Fødevarer og Toksikologi vurderede at den nuværende anvendelse til nyttehaver bør ophøre. Dette skyldes dog indholdet af midler som ikke længere er tilladt til anvendelse i væksthusgartnerier.

Det øvre grundvand

Pesticidrester i jord under væksthuse kan udgøre en trussel for grundvand eller overfladevand, hvis de udvaskes. Den indadgående/opadgående vandbevægelse i den tørre jord under væksthuse kan medføre ophobning af pesticider i overfladejorden. Tilgang af vand til jorden som følge af uheld, rengøring eller ophør og fjernelse af væksthuse kan føre til, at der frigøres en puls af pesticider, som via jordsprækker kan ende i det øvre grundvand eller i søer og vandløb i nærheden. Risikoen herfor er særlig stor på tørre lerede jorder, hvor der kan være dybe sprækker. Vi har kendskab til et enkelt tilfælde, hvor ovennævnte problemstilling formentlig har bevirket forurening af det øvre grundvand (bl.a. baseret på samtale med Carsten Raad Petersen, Hvidovre kommune). I undersøgelsen fra Hvidovre som blev foranlediget af Carsten Raad Petersen (Ludvigsen 2001) blev der fundet pesticider eller deres nedbrydningsprodukter i porevand 3-4 meter under terræn. De tilladte stoffer var mercaptodimethur (0,2 µ/l), glyphosat (0,89-2,0 µ/l) og AMPA (0,061-0,13 µ/l). Blandt de stoffer der blev identificeret i jord og porevand fandtes kun BAM i det primære grundvandsmagasin og nærliggende boringer.

Der er gjort mange fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i det øvre grundvand bl.a. som følge af amternes og GEUS’ grundvandsover-vågning (Stockmarr 2000). Der er ikke konstateret særlig sammenhæng mellem væksthus, gartneri og pesticidforurening af det øvre grundvand. Dette udelukker dog ikke, at det finder sted, idet det kan være svært at spore kilden til en konstateret forurening af grundvandet.

Forurening af ferske vande

I perioden fra 1988 – 1996 fandt Fyns Amt 30 forskellige pesticider i 6 udvalgte fynske vandløb (Wiberg-Larsen et al. 1997). Af disse var 24 ukrudtsmidler, 2 svampemidler og 4 insektmidler. Fundene af sprøjtegifte i vandløbene afspejler til dels forbrugsmønstret i oplandene. De højeste koncentrationsniveauer i vandløbene og de fleste samtidige fund finder sted i sprøjtesæsonen (april – november) i nedbørsperioder, hvor der er forhøjet vandafstrømning i vandløbene. Udover at forgifte vandløbsfaunaen har insekticiderne den indirekte effekt, at mængden af trådalger i vandløbene øges, fordi krebsdyr og insekter, der græsser på algerne, forgiftes (Wiberg-Larsen et al. 1997). Fyns Amt betegner pesticider som en alvorlig trussel for vandløbene (Wiberg-Larsen 2000). I rapporten hedder det ”Siden slutningen af 1980’erne har forgiftninger af fynske vandløb været et stort miljøproblem. Årsagen er (hovedsagelig ulovlige) udledninger af pesticider. Især de pesticider, som bruges til at udrydde skadelige insekter, dræber selv i ringe mængde krebsdyr, vand-insekter og undertiden også fisk i vandløbene. Udledningerne sker før, under og efter sprøjtning af marker, frugtplantager, pyntegrøntkulturer og i væksthuse. Skaderne på dyrelivet genoprettes undertiden først efter flere år, i nogle tilfælde måske aldrig. Det betyder, at hvor giftramte vandløb før en forgiftning havde faunaklasser på 5-7, var faunaklassen ét til flere år efter kun 4, dvs. ikke god nok. Årsagen er, at når de rentvandskrævende dyr udryddes, har de ofte svært ved at vende tilbage. De synlige forgiftninger med døde eller helt manglende smådyr er dog kun toppen af isbjerget. Mange forgiftninger opdages ikke. Det gælder de, som ændrer dyrenes adfærd og trivsel, og som på længere sigt gør, at dyrene ikke kan klare sig. Det kan have betydning for faunaklassen, der måske ikke bliver bedre end 4. Målinger af indholdet af forskellige pesticider, som Fyns Amt har foretaget i udvalgte vandløb, tyder på at selv de stofmængder som udvaskes fra dyrkede arealer, kan have en negativ indflydelse på smådyrene. Over 200 km vandløb har i årene 1988 – 1999 været ramt af alvorlige forgiftninger. Uden disse ville fx. ca. 10% flere af de større vandløb have haft en tilfredsstillende vandkvalitet og et rigt plante- og dyreliv”.

Der er konkrete eksempler på, at anvendelse af insekticider i væksthuse har forårsaget udryddelse eller kraftig reduktion af insekter og krebsdyr over flere kilometer lange vandløbsstrækninger (Wiberg-Larsen et al. 1991, Jensen et al. 1992, Wiberg-Larsen et al. 1994). Her skal det også tages i betragtning, at væksthuse ofte har en beliggenhed nær vand, p.g.a. tidligere vandindvindingsrettigheder.

Vi har fundet detaljerede oplysninger om tilfælde med direkte toksisk påvirkning af miljøet, som kunne relateres til væksthusproduktion. I et tilfælde skyldtes miljøpåvirkningen, at et gartneri’s vandingsvand var forurenet med insekticidet dichlorvos, og at der opstod et overskud af vandingsvand, som via tagvandsafløb blev pumpet ud i en grøft og derfra endte i Giber Å (Jensen et al. 1992).

Påvirkningen af åen skete over en periode på mindst en måned og i en strækning på 7,5 km nedstrøms fra gartneriet var stort set alle ferskvandstanglopper og vandinsekter døde. Markedsføring af dichlorvos ophørte i 1992 (Stubsgaard et al. 2000). Ved et uheld ved Bellinge syd for Odense formodes det, at pesticider fra et væksthusgartneri i august 1992 var årsag til, at tanglopper og vårfluer blev slået ihjel over en 8-9 km lang strækning omkring Bellinge i august 1992 (Riis 1999).

Peter Wiberg-Larsen fra Fyns Amt (pers. samt.) nævner at Bibækrenden, der afvander til Odense Å syd for Bellinge, konstant er påvirket af pesticider formentlig fra fire gartnerier, og at der stort set ikke er andet animalsk liv til stede end snegle, medens fire kilder som har tilløb til Bibækrenden har en rig vandløbsfauna. Evenrenden, ligeledes med tilløb til Odense Å i det nordlige Odense, nævnes som konstant pesticidpåvirket i flere gartneritilsynsrapporter (Miljøcenter 2000a, b, c).
I en rapport fra MLK-Fyn (1999) nævnes en anden måde hvorpå forurening med-pesticider kan opstå: ”Undersøgelsens resultater viser at kondensvand fra væksthuse, der via regnvandssystemet udledes til recipienter, udgør en reel fare for egentlige forgiftninger af recipienter. Det overraskende ved resultaterne er nok, at også traditionel dysesprøjtning og ikke kun tågesprøjtning kan give anledning til akutte forgiftningseffekter i vandmiljøet. For insektmidlet pirimicarb’s vedkom-mende blev der i et tilfælde målt et indhold på 264 µg/l i kondensvandet, hvilket er 3-4 gange over det niveau, som giver anledning til akutte forgiftningseffekter (LC50) overfor visse krebsdyr i vand. I perioder med store temperaturforskelle over døgnet og dermed risiko for betydelige kondensvandmængder og minimale nedbørs-mængder samt lille vandføring i vandløbene, vil kondensvand fra gartnerier udgøre en reel forgiftningsfare for vandmiljøet.” (MLK-Fyn 1999 side 12). Fra Fyn har vi fået tre eksempler på miljøtilsyn med gartnerier (Miljøcenter 2000c,b,a). I disse gartnerier angives, at kondensvand fra indersiden af vækst-husenes flader opsamles og bortledes til recipienten via systemet til opsamling af regnvand fra tagene. Dette skønnes at udgøre en potentiel forureningskilde.

I et notat fra Århus Amt (1994), peges på potentielle problemer med afløb fra væksthuse via kanaler med varmerør og videre gennem markdræn og til Norring Møllebæk i Århus Amt (Notat 1994). Der var anvendt parathion i produktionen. Et andet notat fra samme år omtaler mulighed for overløb til Norring Møllebæk fra et andet gartneri, dog uden at specificere hvordan.

I et notat fra Miljø-kemi (1996) er beskrevet analyser af aldicarb, methomyl og pirimicarb i et gartneris vandingsvand. I to prøver blev der fundet pirimicarb i koncentrationer på henholdsvis 11 og 22 µg/l.

Fyns Amt (Peter Wiberg-Larsen pers. samt.) har konstateret, at antallet af tilfælde med formodet død af vandløbsfauna (ferskvandsinsekter og ferskvandstanglopper) som følge af pesticider er faldet til ca. 40% af niveauet i begyndelsen af 1990’erne, da man blev opmærksom på problemet.

Fyns Amt har målt følgende maximum koncentrationer af pesticider i amtets vandløb i årene 1994 – 1997; isoproturon 1,0 µg/l, propiconazol 0,8 µg/l, dimethoat 0,7 µg/l, pirimicarb 3,0 µg/l, esfenvalerat 0,2 µg/l (Madsen et al. 2000). Problemets omfang kan måske illustreres af et kort over Fyns Amt fra 1999, hvor vandløbenes tilstand er bedømt ud fra vandløbsfaunaen (Wiberg-Larsen, 2000). På kortet ses knap 25 strækninger med en markering, der viser, at tilstanden ikke har kunnet bedømmes p.g.a. forgiftning af faunaen forud for bedømmelse af tilstand. De forgiftede strækninger har typisk en længde på 1 til 3 km. I alt var 37,7 km vandløb forgiftet, hvilket svarer til 2,6% af den totale vandløbsstrækning i Fyns Amt. Til sammenligning var den samlede forgiftede vandløbsstrækning i sommeren 1996 på 64,7 km (Wiberg-Larsen et al. 1997). Kilden til forgiftningerne er dog ikke indikeret, og kan udmærket skyldes udledninger fra andre brancher. Formentlig er der tale om udledninger fra væksthusproduktion og uhensigtsmæssig pesticidhåndtering i gartneri og landbrug.

Årsagen til at der er sket en forbedring skyldes formentlig i høj grad de tiltag, der er foretaget i Fyns Amt og Odense kommune.

Fyns Amt udsendte i foråret 1994 en pjece om, hvordan udledninger af pesticider kan undgås. Alle jordbrugere i amtet fik pjecen, som bl.a. er lavet i samarbejde med landbrugets organisationer og rådgivningstjeneste. Tilsyneladende har pjecen virket. Siden 1993, hvor problemet var værst, har kun ca. halvt så mange strækninger været ramt af forgiftninger. Fyns Amt og enkelte kommuner har desuden i samme periode stoppet udledninger af pesticider fra en række væksthuse. Et eksempel er Odense kommune, der har iværksat en undersøgelse af miljøforholdene på samtlige gartnerier i kommunen (Wiberg-Larsen 2000).

MLK-Fyn (1999) nævner følgende muligheder for forurening af afløbsvand fra væksthuse:

• Vand fra tagarealer og overfladevand samles i regnvandssystemer, hvorfra dette ledes til recipienten. Ved tilsyn er det konstateret, at kondensvand fra indersiden af væksthusenes tagflader i flere tilfælde afledes til samme regn-vandssystem via indvendige opsamlingssystemer. Det kan ikke udelukkes, at kondensvandet er forurenet med pesticider fra den normale sprøjtning af kulturerne.
  
• Ved rengøring af væksthuse herunder produktionsborde anvendes ofte højtryksrensning og rent vand. Det kan ikke udelukkes, at vaskevand fra rengøringen kan indeholde pesticidrester.
  

Konklusion

Anvendelsen af pesticider i væksthuse er konstateret at kunne medføre en miljøbelastning i en række tilfælde:

• ved bortskaffelse af pottemuld og slam
  
• ved udsivning via porøse gulve eller ikke tilsigtede utætheder og sprækker f.eks. i cementgulve til jorden under væksthuset
  
• ved udvaskning til grundvand og overfladevand fra forurenet jord under væksthuse
  
• ved tilledning af kondensvand, vaskevand mv. til regnvandsafløb o.lign. med direkte udløb i vandløb
  
• overløb af genbrugsvand fra vandingsanlæg
  

Udbredelsen og frekvensen af miljøbelastningen og betydningen af de enkelte typer forurening er ikke kendt. Forurening af overfladejord med moderne pesticider vil på grund af nedbrydningen kun medføre temporære problemer.

Betydningen for vandløb er bedst dokumenteret i Fyns Amt, hvor over halvdelen af landets væksthusareal er placeret. Den geografiske fordeling af pesticidforbruget kendes ikke direkte og er ikke forsøgt opgjort på baggrund af produktionsgrenenes fordeling i forskellige landsdele.

I Fyns Amt vurderes belastningen af vandløb med pesticider fra væksthuse at være væsentlig. Effekten skønnes dog at være reduceret siden man er blevet opmærksomme på problemet og bla. har foretaget virksomhedbesøg.

I bilag A (tabel A1-A7) er vist forbrug og behandlingshyppighed for insekticider, fungicider og vækstreguleringsmidler.

Litteratur til afsnit 2.1

Jensen, C. A., P. Holm, and P. N. Jensen. 1992. En giftig sag i Giber Å. Vand og Miljø 5:162-166.

Ludvigsen, L. 2001. Erfaringsopsamling fra forureningsundersøgelser af gartnerier i Hvidovre. Hvidovre, Hvidovre Kommune: 16.

Madsen, H. B., N. Rask, S. E. Pedersen, P. Wiberg-Larsen, I. Bendixen, O.

Bojesen, E. Glob, K. S. Hansen, N. D. Kristensen, and G. Rasmussen. 2000. Fyns Vandmiljø - Status over 25 års indsats og resultater. Rapport fra Fyns Amt 2000:1 - 144.

Miljøcenter, F. T. 2000a. Miljøtilsyn d. 20. september på gartneriet xx.

Miljøcenter Fyn/Trekantområdet 2000:1-9.

Miljøcenter, F. T. 2000b. Miljøtilsyn d. 25 sept. 2000 på gartneriet xx.

Miljøcenter Fyn/Trekantområdet 2000:1-9.

Miljøcenter, F. T. 2000c. Miljøtilsyn på gartneri xx 12 - okt - 2000. Miljøcenter Fyn/Trekantområdet 2000:1-14.

MLK-Fyn. 1999. Pesticider i kompost og spildevand fra udvalgte gartnerier i Odense Kommune. MLK-rapport 1999:33.

Notat. 1994. Gartnerier med afledning til Norring Møllebæk. Hinnerup kommune 1994:1.

Riis, N. S., N. Wiberg-Larsen, P. Andreasen, A.D. 1999. Odense Å - et vandløb under stadig forandring. Report Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen, Odense.

Stockmarr, J. e. 2000. Grundvandsovervågning 2000. Rapport fra GEUS - Miljø- og Energiministeriet 2000. Stubsgaard, E., J. G. Simonsen, P. Winther, and S. Outzen. 2000.

Pesticidanvendelser i forskellige brancher. Miljøprojekt 562:1-89.

Wiberg-Larsen, P. 2000. Vandløbenes miljøtilstand 1999. Fyns Amt, Natur og Vandmiljøafdelingen 2000:1-5.

Wiberg-Larsen, P., N. B. Adamsen, J. Knudsen, and F. G. Larsen. 1991.

Sprøjtegifte truer fynske vandløb. Vand og Miljø 8:371-374.

Wiberg-Larsen, P., S. E. Pedersen, H. B. Madsen, J. Knudsen, F. G. Larsen, and N. B. Adamsen. 1994. Renere vandløb på Fyn. Vand og Jord 1:10-13. Wiberg-Larsen, P., S. E. Pedersen, N. H. Tornbjerg, A. Sode, K. Muus, and M.

Wehrs. 1997. De fynske vandløb: VANDMILJØovervågning. Tema: Ferskvand. Temarapport fra Fyns Amt 1997:1-209.

2.2 Nuværende pesticidforbrug til væksthusproducerede planter

Anvendelsen af bekæmpelsesmidler mod sygdomme og skadedyr i væksthuskulturer er i stor udstrækning begrænset i udvalget af godkendte midler. Revurderingen i forbindelse med regeringens pesticidhandlingsplan fra 1986 medførte en kraftig reduktion i antallet at godkendte aktivstoffer (Anon 1997), og dette har fået konsekvenser for mange kulturer indenfor gartneri og frugtavl. Dels er en række aktivstoffer forsvundet fra markedet fordi de ikke blev søgt genregistreret på grund af utilstrækkelig dokumenta-tion eller fordi firmaerne undlod at søge, fordi man vurderede at markeds-potentialet ikke ville give dækning for omkostningerne. For at kunne løse en række akutte problemer har erhvervet været nødsaget til at søge en række dispensationer for anvendelse at aktivstoffer, hvor der er indført brugsforbud. Miljøstyrelsen har givet flere dispensationer, men til begrænset anvendelse i forhold til det oprindeligt tilladte og kun for en begrænset periode. Der er skadevoldere som danske væksthusgartnere i dag ikke har midler imod, eller kun ganske få midler imod (Ottosen, 1998, se også Tabel 25) og man er derfor allerede i gang med en delvis udfasning af pesticeder til væksthuspro-ducerede planter. Hvis der ikke for en række anvendelsesområder ret hurtigt kommer alternativer, vil bekæmpelse fremover bliver vanskeliggjort eller umuligt.

For væksthuskulturer er der en væsentlig forskel i antallet af godkendte aktivstoffer mellem prydplanter og grønsager. Kravet om restkoncentrations-data begrænser tilgangen af nye midler til spiselige kulturer, hvorimod en række af de aktivstoffer, der er blevet begrænset eller forbudt på friland af økotoksikologiske årsager, fortsat må anvendes i væksthuse.

Det har efterfølgende vist sig at kun få nye midlet udvikles og søges godkendt til det danske marked. Dette kan skyldes flere ting, bl. a. at markedspoten-tialet ikke er ret stort. Mange midler søges ikke godkendt i Danmark eller det sker først når midlerne er blevet markedsført i andre lande.

En mulighed for at afhjælpe mangelsituationer er en såkaldt ”off-label” godkendelse, d.v.s. godkendelse af et middel, der allerede er godkendt til andet formål. Det kan søges af avlere, brancheorganisationer, producentforeninger og lignende. Kravet er at ansøgeren skal indlevere effektivitet- og eventuel restkoncentrationsdata for den ansøgte anvendelse. Hvis ansøgningen imødekommes, vil anvendelse ikke komme på etiketten men det er ansøgerens forpligtigelse at informere brugere om de betingelser, der er knyttet til off-label anvendelsen. Firmaet, der producerer midlet er alene ansvarlig for midlets kvalitet.

I tabel 2 og 3 er vist oversigter over svampe- og insektmidler, der er godkendt til anvendelse til væksthusproducerede prydplanter samt hvilke skadevoldere godkendelsen omfatter. Hvor der er nye aktivstoffer under godkendelse er dette anført. Efterfølgende er givet en række kommentarer til de enkelte områder.

2.2.1 Prydplanter

Tabel 2.
Prydplanter i væksthus – godkendt svampemidler pr. 1/3 2001

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2 - Prydplanter i væksthus – godkendt svampemidler pr. 1/3 2001‘‘
*: Off-label godkendt
1): må kun anvendes til dypning af blomsterløg
2): må desuden anvendes mod Colletotrichum sp (Antracnose)., Cylindrocarpon destructans (rodforrådnelse), Cylindrocladium scoparium, Penicillium sp., Pestalotiopsis sp., Phomopsis sp. og Thielaviopsis sp.

Svampemidler

De hyppigst forekommende svampesygdomme i potteplanter er en række rodpatogener som Pythium, Phytophthora, Fusarium og rodfiltsvamp samt bladsvampene gråskimmel og meldug. Desuden er der en række kulturer, der har sine specifikke alvorlige problemer. Udover kravet til effektivitet er der for prydplanter også store krav til midlernes skånsomhed og der er ret store forskelle i tålsomheden mellem de forskellige arter og selv for den samme art kan den variere meget i forhold til dyrkningbetingelser og årstiden. For potteplanter i væksthus er der desuden det forhold at der er tale om et lukket miljø, hvor der ofte behandles flere gange i det samme kulturforløb. Dette medfører en stor risiko for udvikling af resistens og gør at det er vigtigt at have flere midler med forskellig virkningsmekanisme til rådighed for bekæmpelse af hver enkelt skadevolder.

Der er ingen ansøgninger i Miljøstyrelsen om godkendelse af nye aktivstoffer til prydplanter

Tabel 3.
Prydplanter i væksthus - godkendte insektmidler pr. 1/3 2001

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3 - Prydplanter i væksthus - godkendte insektmidler pr. 1/3 2001‘‘

For prydplanter gælder en række specifikke krav til planteskadegørere. Dels er der en række 0-tolerance skadegørere, der ikke må forekomme overhovedet, dels er der for eksport til en række lande visse specifikke krav vedrørende forekomst af skadevoldere. Og da prydplanter sælges på æstetiske værdier, accepterer forbrugeren ikke forekomst af insekter på planterne, og da det oftest er hele planten, der sælges, må skadedyr ikke forekomme på salgstidspunktet.

Selvom biologisk bekæmpelse anvendes i større eller mindre udstrækning i prydplantegartnerier (se kapitel 6 og10), er det normal praksis at anvende insektmidler i sidste del af produktionsforløbet for at sikre kravet om insektfrie planter på salgstidspunktet.

Hvor der anvendes biologisk bekæmpelse, anvendes kemisk bekæmpelse som korrektionsmiddel, en sikkerhedsfaktor hvis den biologiske kommer ud af kontrol. Det er derfor et krav at insektmidler enten kan anvendes sammen med nyttedyr eller at de har så kort en persistens som muligt, således at den biologiske bekæmpelse kan fortsættes. Anvendelse af pyrethroider og fosformidler er uforenelig med biologisk bekæmpelse, og der er et stort behov for nye selektive midler, der kan integreres med biologisk bekæmpelse.

2.2.2 Væksthusgrønsager

For agurk og tomat er der ikke de samme krav til insektfrie afgrøder som for prydplanter. For de fleste skadedyr vil en mindre forekomst ikke skade kulturen hvorfor biologisk bekæmpelse med nyttedyr anvendes med stor succes i både tomater og agurker. Bekæmpelsesmidler anvendes oftest kun til at korrigere hvis den biologiske bekæmpelse kommer ud af kontrol eller til sanering ved afslutningen af en kultur. Med dette skærper samtidig kravene til adgang til selektive midler, der er forenelige med biologisk bekæmpelse, hvorfor det er et stort ønske om at få nye selektive midler til rådighed i Danmark.

I salat er bladlus det vigtigste skadedyr og da hele planten sælges, er det et krav at lus ikke må forekomme på høsttidspunktet. Med de nuværende udvalg af midler er dette ofte problematisk.

For svampesygdomme er mulighederne for biologisk bekæmpelse ikke tilstede i dag og kravene til restanalysedata gør at antallet af godkendte midler er begrænset og firmaernes interesse for at registrere nye midler i Danmark er yderst begrænset. For de tre nyeste godkendelser gælder at der er tale om off-label godkendelser.
Der er ingen ansøgninger om godkendelse af nye aktivstoffer.

Tabel 4.
Væksthusgrønsager - Svampemidler godkendt pr. 1/3 2001

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4 - Væksthusgrønsager - Svampemidler godkendt pr. 1/3 2001‘‘

Tabel 5.
Væksthusgrønsager - Insektmidler godkendt pr. 1/3 2001

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 5 - Væksthusgrønsager - Insektmidler godkendt pr. 1/3 2001‘‘

1): må kun anvendes i agurk og tomat
2): må anvendes i agurk, squash, melon, tomat, peber og aubergine
3): må kun anvendes i agurk, tomat, peber
4): må kun anvendes i agurk
Der er ansøgt om godkendelse af et nyt aktivstof, pyridaben mod spindemider i prydplanter, agurk og tomat.

Tabel 6.
Vækstregulerings- og holdbarhedsmidler godkendt til prydplanter i væksthus pr. 1/3 2001

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6 - Vækstregulerings- og holdbarhedsmidler godkendt til prydplanter i væksthus pr. 1/3 2001‘‘

Midler godkendt til anvendelse i champignon

Til champignon er der godkendt et aktivstof mod svampesygdomme, prochloraz-Mn handelsnavn Octave. Midlet må anvendes til bekæmpelse af Verticillium fungicola, Mycogene perniciosa og arter af Hypomyces.
Mod skadedyr er der ligeledes godkendt et aktivstof, diflubenzuron handelsnavn Dimilin, der må anvendes til bekæmpelse af svampe- og fluelarver.

Valg af bekæmpelsesform

Hvordan fordelingen mellem brug af kemisk, biologisk eller kombination heraf til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr, er registreret i Danmarks Statistiks væksthustællinger, der foretages hvert 3. år og er vist i tabel 7. Det fremgår ikke af tallene om det er mod svampesygdommen eller skadedyr, men det antages at det overvejende er mod skadedyr.

Tabel 7.
Valg af bekæmpelsesform i væksthusgartnerier

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 7 - Valg af bekæmpelsesform i væksthusgartnerier‘‘

Litteratur til afsnit 2.2

Anon, 1997. SP-rapport nr. 11. Pesticidanvendelse i dansk landbrug 1987-1996. Ottosen, C.O.et.al. 1998.Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen.

Beskrivelse af relevante produktionsmæssige faktorer i et 100% og et 0% scenarium indenfor havebrugets væksthusproduktion. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Danmarks Statistik. Væksthustællingerne 1993, 1996, 1999.

2.3 Pesticidforbrugsundersøgelse

I Bicheludvalgets rapport som omhandlede prydplanteproduktion i væksthus blev konkluderet at det ikke var muligt at finde tilstrækkeligt præcise tal for mængder af pesticider som anvendes inden for dette område. Der er i februar 2001 i samarbejde med DEG konsulenter iværksat en forbrugsundersøgelse til estimering af pesticidforbruget i 5 hovedkulturer indenfor prydplanter (potteroser, Kalanchoë, Hedera, Chrysanthemum og julestjerner), der samlet udgør godt 30 procent af den samlede produktion, målt i stk, samt for tomat, agurk, væksthussalat og champignon.

For potteplanterne har konsulent Anne Krogh Larsen og for grønsagerne er det konsulent Anne W. Clemmensen, der har stået for undersøgelsen. På basis er de indsamlede oplysninger, som er vist i Bilag B (prydplanter) og Bilag C (væksthusgrønsager) er der beregnet et samlet forbrug i de 4 kulturer og herefter er der ekstrapoleret til den samlede væksthusproduktion. Det gælder dog ikke for tomat, og agurk, hvor der ikke er oplysning om arealer fra de involverede gartnerier ligsom datamaterialet er så spinkelt at dette ikke er muligt.

Beregningen af forbruget er vist i Tabel 8 og 9.

2.3.1 Vurdering af de indsamlede oplysninger.

2.3.1.1 Potteplanter i væksthus

Undersøgelsen omfatter de 4 arter, kalanchöe, mini-julestjerner Argyranthemum frutescens (margerit) og Hedera helix. Den planlagte undersøgelse i potteroser måtte opgives, da producenterne af potteroser ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, da de blandt andet var usikre omkring formålet med undersøgelsen og anvendelse/tolkning af de indsamlede data. Da undersøgelsen i potteroser ikke var mulig, var det heller ikke muligt, at indsamle talmateriale fra EMAS gartnerier. De fleste EMAS gartnerier producerer potteroser.

For de individuelle tal for gartnerierne henvises til rapporten fra DEG (se bilag B og C). De indsamlede oplysninger er angivet som gram produkt pr. 1000 planter og omregnet til samlet forbrug i den pågældende kultur på basis af den totale produktion, målt i stk. solgte planter.

De indhentede oplysninger giver ikke mulighed for at beregne et egentligt behandlingsindeks for gartneriet eller kulturen, da der er behandlet på forskellige tidspunkter i kulturforløbet og ofte kun på dele produktionen.

For de enkelte gartnerier giver de indsamlede oplysninger et indtryk af forbruget i den undersøgte periode. Materialet er for spinkelt til at sige nogen om eventuelle forskelle mellem MPS certificerede og konventionelle produktioner.

I tabel 8 er forbruget omregnet til kg aktivstof i de 4 kulturer og derefter ekstrapoleret til den samlede produktion af potteplanter. I tabel 9 er vist hvor meget det i undersøgelsen registrerede forbrug udgør i % af det skønnede salg til væksthusområdet. Dette skøn er lavet ved at fratrækkede den mængde aktivstof, som årligt fordeles til landbrugskulturer fra det totale salg (Miljøstyrelsen 1997, 1998, 1999, 2000). Restmængden er derefter fordelt efter skøn til henholdsvis frugtavl, planteskolekulturer, frilandsgrønsager og væksthuskulturer. Ved fordelingen er der taget hensyn til midlernes godkendelsesområde og den viden, der er om hvor midlerne anvendes.

På baggrund af tabellerne 8 og 9 kan det konstateres:

- at der er store afvigelser mellem det registrerede forbrug og den solgte mængde.

- at flere midler, der er godkendt til anvendelse i væksthus og solgt i undersøgelsesperioden, ikke blev registreret brugt i løbet af undersøgelsesperioden i de gartnerier, der indgår i undersøgelsen. - at der stadig bruges en del midler, som ikke længere er i handlen. - for vækstreguleringsmidler gælder at forbruget er meget specielt for hver enkelt art. For eksempel har Argyranthemum, der indgår i undersøgelsen, et ekstremt stort forbrug af chlormequat og ekstrapolering fra disse tal er ikke repræsentativt for det reelle forbrug. Samtidig er forbruget af flurprimidol og paclo-butrazol meget lille i de undersøgte arter.

Materialet vurderes derfor at være for spinkelt til at danne baggrund for at lave en samlet beregning af forbruget af bekæmpelsesmidler i væksthusproduktionen af prydplanter. Såfremt der i fremtidig forbrugsundersøgelser ønskes at lave sådanne opgørelser, vil det kræve et væsentlig bedre datagrundlag.

2.3.1.2 Væksthusgrønsager og champignon

Forbruget er undersøgt i kulturerne tomat, agurk, salat og champignon og tallene fra DEG er vist i bilag C. På baggrund af de registrerede oplysninger er foretaget et estimat af forbruget i de respektive kulturer.

Champignon

Høstareal er 43.000 m² og der høstes i gennemsnit 6 hold pr. år, svarende til et samlet areal på 258.000 m². I undersøgelsen indgår 3 gartnerier. Der er ikke godkendte andre midler til champignon end de registrerede.

Tabel 10.
Årligt forbrug i champignon

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 10 - Årligt forbrug i champignon‘‘

Der dyrkes i følge Danmarks Statistik salat på 198.000 m² (1999), og der høstes i gennemsnit 7 hold pr. år, svarende til et samlet areal på 1.386.000 m². I undersøgelsen indgår 3 gartnerier.

Tabel 11.
Årligt forbrug i væksthussalat

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 11 - Årligt forbrug i væksthussalat‘‘

Tomat og agurk

Undersøgelserne af forbruget i tomat og agurk giver ikke grundlag for at beregne noget forbrug.

I tomat er der besvarelser fra 6 gartnerier hvoraf

• et gartneri har pletsprøjtet med et insekticid (fenazaquin)
• et gartneri har brugt et svampemiddel (tolylfluanid) mod gråskimmel/meldug hvert år
• et gartneri har samme svampemiddel i det ene år
• et gartneri har brugt et svampemiddel (propamocarb) mod rodsygdomme i det ene år
• alle gartnerierne har brugt biologiske bekæmpelse mod insekter

I agurk er kun besvarelse fra et enkelt gartneri, der ikke i 1998, 1999 og 2000 har anvendt kemiske midler men kun biologisk bekæmpelse mod insekter. Selv efter en telefonisk rundspørge til hver enkelt gartner, var det ikke muligt at indsamle flere oplysninger. De fleste var villige til at medvirke, men har ikke indsendt materiale – selv efter flere opfordringer. Andre har klaget over at det vil tage for lang tid.

Litteratur til afsnit 2.3

Miljøstyrelsen 1997. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10 1997. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1996.

Miljøstyrelsen 1998. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1998. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1997.

Miljøstyrelsen 1999. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5 1999. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998.

Miljøstyrelsen 2000. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 11 2000. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1999.

Tabel 8.
Forbrug af pesticider i potteplanter 1998 – 2000, beregnet på baggrund af spørgeundersøgelse

Tabel 9.
Sammenlignet mellem beregnet forbrug og solgt mængde aktivstof til potteplanter

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 9 - Sammenlignet mellem beregnet forbrug og solgt mængde aktivstof til potteplanter‘‘

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |