| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frugt og bær

5 Planteekstrakter og naturstoffer

5.1 Problemstilling

Effekten af planteekstrakter og andre naturstoffer til bekæmpelse af skadevoldere på planter har været kendt og anvendt længe, for flere stoffers vedkommende i århundreder. Men siden fremkomsten af syntetiserede kemiske midler er udvikling og anvendelse stort set ophørt i den vestlige verden.

De senere års stigende interesse for økologiske dyrkning har givet fornyet interesse for disse stoffer. Selvom flere af dem er på EU-listen over hjælpestoffer, der er tilladt i økologisk dyrkning, er det i Danmark en betingelse at de er godkendt af Miljøstyrelsens efter dansk lovgivning, og det er kun få af stofferne. Også i konventionel dyrkning er der øget interesse på grund af udfasningen af en lang række kemiske midler til især små kulturer.

I litteraturen kan findes oplysninger om en lang række planteekstrakter og naturstoffer med effekt mod skadevoldere og efterfølgende er de mest kendte stoffer beskrevet.

5.2 Mulige alternativer til syntetiske pesticider

Der kendes en lang række stoffer, der udviser en eller anden form for regulerende egenskaber på insekter, svampe og i visse tilfælde også ukrudt. Følgende stoffer er de hyppigt nævnte og de fleste kan, i forskellige lande, købes som handelspræparater eller som råvare til hjemmeproduktion af selve bekæmpelsesmidlet. De mest udbredte er pyrethrum, nikotin, derrisrod (rotenon), neem, kvassia, , Reuneutria sachalinensis (Milsana), hvidløgsekstrakt, mineralolier, vegetabilske olier, æteriske olier, algeudtræk., svovl, kobber, natriumbicarbonat, gelatine, natriumsilikat og kaliumpermangenat.

Mange af stoffer er bredtvirkende overfor insekter, og er ofte giftige overfor vandlevende organismer, men med relativ lille giftighed overfor varmblodede dyr. Visse stoffer som f.eks. nikotin er dog meget giftigt også for højerestående dyr. De fleste af stofferne nedbrydes meget hurtigt i miljøet, hvorfor effekten er kortvarig. Dette er, set udfra et bekæmpelsesmæssigt synspunkt, uheldigt og kræver hyppige behandlinger. Modsat er det, udfra et miljømæssigt synspunkt, en positiv egenskab. De syntetiske pyrethroider er et eksempel på et naturstof, som kemikerne har modificeret og videreudviklet i laboratoriet. Der er i den kemiske industri stor interesse for naturstoffer som grundlag for nye midler. F.eks. er grundlaget den nyeste gruppe af fungicider, stobilurinerne, et stof som er fundet i svampen ’koglehat’ og derefter videreudviklet.

Visse af naturstofferne gennemgår en vis form for forædling, hvorfor grænsen til syntetiserede stoffer kan være flydende. Dette gælder f.eks. forsæbede planteolier i form af insektsæbe og raffinerede planteolier. Endelig indeholder disse stoffer ofte formuleringsstoffer hvis oprindelse ikke beskrives i produktvejledninger eller på etiketten.

Nogle stoffer er specifikt virkende overfor en enkelt gruppe af skadevoldere, mens andre har effekt på både insekter og svampesygdomme og i visse tilfælde også ukrudt.

5.2.1 Potentiale som bekæmpelsesmidler

Der findes meget lidt videnskabeligt dokumentationsmateriale vedrørende effektiviteten under markforhold af planteekstrakter og ikke-syntetiserede stoffer. Hvor der refereres forsøg er disse oftest ikke udført efter guidelines for effektivitetsforsøg, f.eks. EPPO guidelines, indeholder ikke referencebehandlinger eller mangler statistisk bearbejdning. En årsag hertil kan være at producenterne eller udbyderne af midlerne ikke har ressourcer til at betale for ”rigtige forsøg”, hvorfor afprøvningen er overladt til brugerne. Derfor er der oftest tale om praktiske erfaringer.

I Danmark er der lavet enkelte kontrollerede forsøg indenfor frugtavl og væksthusgartneri, primært med forsæbede vegetabilske olier og paraffinolie af mineralsk oprindelse. Desuden er der enkelte forsøg med neem-ekstrakt og kvassia-ekstrakt.

Hvis planteekstrakter og ikke-syntetiserede naturstoffer skal anvendes til bekæmpelsesformål, er anvendelsen underlagt samme krav som kemiske bekæmpelsesmidler. Det vil sige, at de skal godkendes af Miljøstyrelsen inden markedsføring og der kræves principielt samme dokumentation som for kemiske midler. I Danmark er der i dag følgende midler baseret på planteekstrakter eller naturstoffer godkendt og markedsført:

Paraffinolie: godkendt til bekæmpelse af visse skadedyr samt meldug i frugttræer, frugtbuske, roser samt prydplanter i væksthus. Gelatine: godkendt til bekæmpelse af visse skadedyr på prydplanter i væksthus Svovl: godkendt til bekæmpelse af visse svampesygdomme i bederoer, kernefrugt, frugtbuske  samt prydplanter i væksthus

Forsæbede vegetabilske olier:	godkendt til bekæmpelse af visse skadedyr i hus, have, væksthus samt park og anlæg.
Paraffinolie:	godkendt til bekæmpelse af visse skadedyr samt meldug i frugttræer, frugtbuske, roser samt prydplanter i væksthus.
Gelatine:	godkendt til bekæmpelse af visse skadedyr på prydplanter i væksthus
Svovl:	godkendt til bekæmpelse af visse svampesygdomme i bederoer, kernefrugt, frugtbuske  samt prydplanter i væksthus

For denne type bekæmpelsesmidler må der i de fleste tilfælde forvente et lavere effektivitetsniveau i forhold til hvad der opnås med kemiske midler, men med accept af dette vil, udover de ovenstående nævnte, følgende stoffer have et potential som bekæmpelsesmidler:

Vegetabilske olier:

- til bekæmpelse af spindemider, bladlus, uldlus, skjoldlus og visse arter af målere og viklere i frugtavl og i væksthus. Skønnes også at have et potentiale i nogle landbrugsafgrøder som f.eks. kartofler. Der kræves tilsætning af emulgatorer for at opnå tilstrækkelig effekt.

I bl.a. Tyskland er der godkendt et middel baseret på rapsolie.

Naturligt pyrethrum:

- bredtvirkende, til bekæmpelse af en lang række insekter i landbrug, gartneri og frugtavl. Der tilsættes normalt det syntetiske stof piperonylbutoxid som synergist for at opnå en stabil effekt. Derfor må sådanne midler ikke anvendes i økologisk dyrkning. I Danmark er der godkendelse for et rent pyrethrummiddel, men det har ikke blevet markedsført, da det gennem flere år ikke har været muligt at skaffe naturligt pyrethrum pga. problemer med produktionen i Kenya.

Kvassia-ekstrakt:

- til bekæmpelse af visse bladlusarter, bladhvepse og viklere i frugtavl og planteskolekulturer.

Neem-ekstrakt:

- til bekæmpelse af en række sugende og gnavende skadedyr.

I bl.a. Tyskland og Sverige er der godkendt midler med neem-ekstrakt som aktivstof.

Det skal understreges at erfaringsgrundlaget med disse stoffer under danske forhold for lille til, at der kan siges noget kvantitativt om potentialet. Klarlæggelse af dette vil kræve at der udføres undersøgelser af effektivitet og anvendelsesteknik under kontrollerede forhold.

5.2.2 Fremtidig udvikling

At naturstoffer er underlagt samme lovgivning med hensyn til dokumentation er en væsentlig hæmsko for udviklingen. Midlerne produceres og markedsføres oftest af firmaer, der ikke har økonomisk mulighed eller vilje til at bekoste udviklingen. En anden faktor der spiller ind her, er at da er tale om naturligt forekommende stoffer, er det ikke muligt at få nogen form for patentbeskyttelse, og dermed er muligheden for at få dækket udviklingsomkostningerne meget dårlig. Det er derfor muligt for andre at producere og markedsføre midler, hvor effektivitetsdokumentationen er bekostet af andre.

I Tyskland er der i plantebeskyttelseslovgivningen defineret et begreb, ”planteforstærkningsmidler” der defineres som stoffer, der udelukkende er bestemt til at øge planters modstandsevne mod skadelige organismer eller som er bestemt til at beskytte planten mod ikke-parasitære skader. Hertil regnes

• uorganiske stoffer som silikat, stenmel, calciumcarbonat, natriumbicarbonat m.fl,
• organiske stoffer som planteekstrakter, kompostekstrakter, olier m.fl.
• homøopatiske stoffer
• mikrobiologiske stoffer, bl.a. svampe og bakterier
  

Midler skal registreres af BBA (Biologische Bundesanstalt), men der kræves ikke dokumentation for toksikologiske eller effekt data.  

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |