| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frugt og bær

4 Sprøjteteknik i frugt og bær

4.1 Problemstilling

Sprøjteteknik i jordbær er tilsvarende som for rækkedyrkede frilandsgrønt-sager og er beskrevet under grønsager.

I træ- og buskfrugt anvendes der ved ukrudtsbekæmpelse en sprøjteteknik der principielt ikke adskiller sig fra den teknik der anvendes ved bredsprøjtning i markafgrøder. Typisk er der dog tale om specialbyggede bomsprøjter som er afpasset efter kulturen.

Ved bekæmpelse af sygdomme og skadedyr, samt ved vækstregulering i træ- og buskfrugtkulturer anvendes der derimod en fundamentalt anderledes sprøjteteknik på grund af kulturernes vertikale udbredelse samt behovet for at få afsat sprøjtevæsken i hele plantemassen. Disse behandlinger udføres derfor typisk med sprøjter der anvender det såkaldte tågesprøjteprincip. Tågesprøjter findes i flere udformninger. Det generelle funktionsprincip for tågesprøjter er at væsken forstøves til dråbeform i dyser og derefter transporteres dråberne til deres mål med en luftstrøm. Luftstrømmen skal være så kraftig at den fortrænger luften fra sprøjten og frem til kulturen. Ved tågesprøjtning vil dråberne typisk blive udsprøjtet vandret eller opad for at dække kulturen i hele højden og afstanden dråberne skal transporteres før de når målet er relativt stor. Tågesprøjtning er derfor langt mere udsat for afdrift end almindelig marksprøjtning. De standard værdier for afdrift der anvendes når der skal fastsættes afstandkrav til vandmiljøer ved pesticidgodkendelser er således 10-20 gange større ved tågesprøjtning end ved almindelig marksprøjtning med bomsprøjter.

4.2 Nedsættelse af afdrift til omgivelserne

De fleste sprøjtninger i frugtplantager udføres enten sent om aftenen eller tidligt om morgenen. På disse tidspunkter er der af klimatiske årsager størst mulighed for stille vejr. Imidlertid skal behandling med pesticider gøres mere målrettet, så afdriften til omgivelserne mindskes, dog uden at det medfører en forringelse af behandlingen.

På markedet findes forskellige typer af tågesprøjter, der er alle er beskrevet ved hjælp af blæsertypen (Svensson, 1991). I frugtavlen anvendes typisk tågesprøjter med aksial-, radial- eller tværstrømsblæsere. Disse blæsere danner den luftstrøm, der bærer sprøjtevæsken både op i toppen og ind til midten af træet/busken. Specielt i nyere tyske undersøgelser er blæsernes konstruktion og deres indvirkning på luftstrømmens egenskaber blevet studeret (Ganzelmeyer, 1983; Bäcker, 1984; Moser, 1984; Metz, 1986; Svensson, 1991). I de seneste par år har over halvdelen af de danske jordbæravlere investeret i afskærmet sprøjteudstyr for yderligere at reducere afdriften af plantebeskyttelsesmidler.

4.2.1 Tunnelsprøjter

Ved behandling med en tågesprøjte har vindens hastighed altid haft en stor indflydelse. Det skyldes bl.a. den lille dråbestørrelse samt det forøgede tryk, som anvendes ved denne type sprøjtning. Der har derfor længe været ønske om at nedsætte tabet til omgivelserne og i starten af firserne anlagde Morgan (1981) et forsøg med en traktormonteret tunnelsprøjte. Denne tunnel bestod af en skærm, der midlertidigt omgav træet af en skærm og derved forhindrede sprøjtevæsken i at blive påvirket af vinden.

Dette var dog et stykke pionerarbejde og forbundet med mange praktiske problemer, bl.a. træernes størrelse. Derfor gik der ca. 10 år, inden de første prototyper af tunnelsprøjter kom frem.

I starten af 90‘erne lancerede flere maskinfabrikker prototyper af tunnelsprøjter. Disse tunnelsprøjter var ofte udstyret med recirkulering. Det betyder, at den del af sprøjtevæsken, der sprøjtes direkte igennem afgrøden, uden at blive aflejret her, opfanges på den modsatte tunnelvæg og opsamles. Efter flere filtreringer ledes denne sprøjtevæske tilbage i en tank, hvorefter det genbruges. På denne måde nedsættes tabet både mht. afdrift og afdrypning.

Tunnelsprøjter har både fordele og ulemper. Til fordelene hører et forventet mindre kemikalieforbrug på 25-30%, et mindre tab til omgivelserne pga. tunnelen og vindhastighedens mindre indflydelse på behandlingstidspunktet. Dermed udvides tidsrummet for, hvornår behandling kan finde sted. Endvidere viser forsøgsresultaterne, at sprøjteteknikken er så udviklet, at behandling giver et tilfredsstillende resultat.

Til ulemperne hører, at den ikke kan anvendes i alle frugtafgrøder pga. maksimalskrav til træhøjde og bredde.

Kørehastigheden er noget mindre end den, der almindeligvis anvendes i dag. Da sprøjten er sideforskudt i forhold til traktoren, fremkommer endnu et kørespor, der på længere sigt kan medføre dyrkningsmæssige problemer i form af traktose. Desuden er tunnelsprøjter mere uhåndterlige at arbejde med.

Indtil nu har de fleste afprøvninger fundet sted på plane arealer. I Danmark er der også etablerede plantager på kuperede arealer. Det er uvist, hvordan tunnelsprøjten arbejder på disse områder.

4.2.2 Sprøjter med skærm

Samtidig med at de første forsøg med tunnelsprøjter fandt sted, blev der flere steder konstrueret en mere simpel model. Denne bestod af skærme, der blev monteret på den eksisterende sprøjte med en kraftig bøjle, så den fulgte sprøjten, men på den anden side af rækken.

Skærmene havde forskellig udformning, afhængig af sprøjtevæskens retning i forhold til frugtrækken. Den ene type havde opsamling af al gennemtrængende sprøjtevæske til recirkulering (kollektorskærm), mens den anden ved hjælp af sin hulhed, sendte en del af sprøjtetågen tilbage ind i rækken (reflektorskærm). Resten blev opsamlet til recirkulering.

I vin gav disse to skærmtyper ved en ensidig behandling en besparelse på mellem 22 og 64% gennem hele vækstsæsonen (Bäcker, 1991). Den anvendte væskemængde var uanset løvmængde 400 l pr.ha.

I æble reducerede reflektorskærm afdriften til naboarealer til 5% i forhold til 8% for alm. Tågesprøjte, hvorimod tabet direkte i rækken steg fra 23 til 25% (Huijsmans et al. (1993). Den biologiske effekt afhænger af aflejringsmængden både på over- og undersiden af bladene, samt for visse skadevoldere også på frugten. Begge skærme gav i vin en dækning af bladundersiden, der næsten var lige så god som med alm. tågesprøjte, når der i rækkerne blev behandlet fra begge sider (Bäcker, 1991). Derimod blev belægningen dobbelt så stor på vinklaserne ved tosidig behandling med reflektorskærm i forhold til alm. tågesprøjte (Bäcker, 1991).

Selv om forsøgsresultaterne var positive, er der ingen nyere forsøg med skærme. For at opnå disse gode resultater er det nødvendigt, at skærmen fastholder sin position i forhold til sprøjtetågen selv efter længere tids brug. En så holdbar konstruktion til erhvervsformål har det været vanskeligt at lave, hvilket den danske importør af Munckhof har givet udtryk for (personlig samtale, 1999).

4.2.3 Elektrostatisk ladet sprøjtevæske

Den grundlæggende idé ved elektrostatisk ladet sprøjtevæske betinges af de tiltrækningskræfter, der er mellem elektrisk ladede dele (sprøjtevæsken) og elektrisk neutrale objekter (planterne). Ved en elektrisk opladning af sprøjtevæsken vil væsken derfor tiltrækkes af blade, knopper og/eller grene, således at en større del af sprøjtevæsken bliver placeret på målet og en mindre del forsvinder pga. afdrift. Dette er allerede kendt i landbrugsafgrøder, men det er endnu ukendt, hvilken indflydelse en trækrones volumen har på elektrostatisk ladet sprøjtevæske.

Den elektrisk ladede væske giver en fin aflejring på de planter/plantedele, som er tættest på dyserne. Aflejringens placering kan dog forbedres i forbindelse med en forøget kinetisk dråbeenergi (lufthastighed, dråbestørrelse og - retning, kørehastighed). Både teoretiske og praktiske forsøg viser, at den mest fordelagtige aflejring af sprøjtemiddel på bladene opnås med en lufthastighed af de elektrostatiske dråber på op til 3 m/s (Metz et al., 1987). Desuden er de elektrostatiske dråbers virkning bedst ved en dråbestørrelse på 50 my .

Tabet blev reduceret med en tredjedel og belægningen af sprøjtevæsken blev placeret mere ensartet i æbletræerne Metz und Moser (1987).

I vin viser forskellige forsøg, at kvaliteten af aflejring af pesticider i praksis ikke er entydig ved anvendelse af elektrostatisk sprøjtevæske sammenlignet med tværstrøm/aksial (Bäcker, 1987). Belægningen på bladene var generelt mindre, men mindre på vinklaser og jordoverflade. Forsøg viser, at det var nødvendigt at arbejde videre med teknikken for at forbedre både den biologiske effekt og samtidig mindske forureningen af omgivelserne (Metz und Moser, 1987). Dråbestørrelse, lufthastighed og dysetype er de faktorer, der har indflydelse på kvaliteten af belægningen og afdriftens størrelse.

De elektrostatiske kræfter giver en kraftigere effekt, dvs. en betydelig forøgelse af sprøjtebelægningen, når de kinetiske kræfter aftager. Disse kan reguleres ved bl.a. dråbestørrelse og deres bærerhastighed, således at væsken fordeles mere ens i trækronen.

Den elektrisk ladede sprøjtevæske tiltrækkes af de neutrale plantedele. En optimal sprøjtning af frugtafgrøder kræver en dækning af alle grene, blade og frugter for at give et tilfredsstillende resultat. Forsøgsresultaterne viser, at dette endnu ikke er opnået. Derfor anbefales det at vente på yderligere udvikling af metoden.

4.2.4 Sensorer

I enhver frugtafgrøde er der variationer på løvmængden i trærækken enten pga. udgåede træer/buske eller pga. kraftig beskæring. Ligeledes vil der i toppen af en trærække som oftest være huller eller højdevariation. Ved den konventionelle sprøjtning tages der ikke højde for dette, hvorfor der finder et uønsket forbrug af sprøjtevæske sted. Samtidig medfører det, at en evt. afdrift kan forøges For at reducere dette til et minimum er der de senere år arbejdet med en eller andet form for følere, der kan "se" disse huller og evt. via computer få lukket de respektive dyser.

Således anvendte Giles et al. (1989) følere, der vha. ultrasoniske impulser var i stand til at registrere evt. huller i trærækken.

Siden 1995 er sensorstyret sprøjteteknik afprøvet i vin. Fra 1997 er sensorteknikken afprøvet i frugttræer af Peter Weisser hos Landesanstalt für Pflanzenbau und Pflanzenschutz i Mainz (LPP) (Ann. 1999). Den anvendte sprøjte er en aksialsprøjte med påmonterede skærme for at forbedre sprøjteretningen. Foran sprøjtens tank er monteret en ramme, hvorpå de infrarøde følere er monteret.

I 1998 blev en anden sprøjte af samme type som ovenstående afprøvet på frugtavlsforsøgsstationen Esteburg i Jork (Moje, 1999). På rammen foran sprøjtens tank er der på en lodret række placeret 5 sensorer pr. side. Hver sensor er med magnetventiler koblet til 1-2 dyser. Sensorernes rækkevidde er 2 - 3,5 m. Hvis en sensor registrerer, at der er et hul i rækken, sender den signalet til magnetventilen, der sørger for at lukke den eller de dyser, der ellers skulle dække dette område. Sensorerne kan ikke skelne mellem rigtige/forkerte mål f.eks. pæle. Til gengæld er de infrarøde sensorer ikke afhængige af dagslys, således at natsprøjtninger stadig kan ske.

Den sparede væskemængde havde en tæt sammenhæng med trækronernes udformning og fylde. Med fuld væskemængde svarende til 1690 l/ha blev besparelsen i fersken således 28- 35% og i æble 36-52% (Giles et al., 1989). Afprøvningen blev foretaget i 2, 4 og 8 års æble i stadierne blomstring, frugt-udvikling, modning og bladfaldsperioden. Generelt var besparelsen størst tidligt på sæsonen og i de yngste træer (10-50%) (Ann., 1999). Den totale gennemsnitlige besparelse for plantagen var ca. 25%. I en anden afprøvning opnåede man i gennemsnit 50-60% besparelse i forhold til BBA (officiel tysk basisværdi for afdriftens størrelse fra Biologisk Bundesanstalt, Braunschweig) (Moje, 1999). Behandlingen blev foretaget i æbletræer på henholdsvis 4 og 9 år. Reduktionen i afdriften var størst i de unge træer- helt op til 90%, mens den i de 9 årige kun var 35-40%.

Besparelsen varierer også med sorterne. I 2 år gamle ‘Holstener Cox‘, ‘Elstar‘ og ‘Gloster‘ med en træhøjde på mellem 2,2 m og 3,2 m varierer besparelsen fra 11% for ‘Gloster‘ til 47% for ‘Holstener Cox‘ (Moje, 1999).

I surkirsebær var besparelsen derimod næsten på samme niveau hele sæsonen. Behandlingen foregik i 4 årige træer, se tabel 30, og her var besparelsen over hele sæsonen på 50 - 60% (Ann., 1999).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 30‘

Den biologiske effekt blev sammenlignet med konventionel tågesprøjtning. Æble-skurv, æblerustmide og pærebladloppe blev anvendt som referencer (Ann., 1999). Behandling med sensorteknik gav nogle resultater, der var på højde med den konventionelle sprøjtning og samtidig blev der opnået en kemikalebesparelse på 37%. Ved en normaldosering på 2 kg svovl/ha mod æblerustmiden fik man efter en periode en bedre kontrol af æblerustmiden med sensorteknikken (Moje, 1999). Teknikken medførte en besparelse på 35% og dermed formodentlig en mindre dødelighed blandt nytteinsekterne.Sensorteknikken bevirker, at sprøjtedyser lukker, hvis der er huller i rækken af frugtræer eller –buske. Hermed nedsættes afdriften til omgivelserne med op til 90% og i gns. med 20-30%. Sensorerne kan anvendes i forbindelse med en eksisterende sprøjte. Endvidere er det sandsynligt, at teknikken kan anvendes i alle frugtafgrøder.

4.2.5 Læhegn

Læhegns virkning på pesticidafdriften er blevet undersøgt i et etårigt hollandsk forsøg i 1994.

I april reducerede læhegnet afdriften med 79% på jorden 2-3 meter efter læhegnet. Denne reduktion fremkommer på trods af, at der endnu ikke er fuld bladudvikling på hverken læhegnet eller frugttræerne. I juni og oktober, hvor læhegnet er tættere og vindhastigheden mindre, var reduktionen på over 90% (tabel 31). Sprøjtningen blev udført i en æbleplantage med en tværstømssprøjte af typen Munckhof.

De anvendte væskemængder var 120, 190 og 240 l/ha, justeret efter bladmængden på æbletræerne gennem sæsonen. I april blev der målt en vindhastighed på mellem 3,1-4,7 m/s, mens der i juni og oktober max. var 1,9 m/s. Læhegnet var i april 3,5 m højt og 0,9 m tykt. Undersøgelsen blev foretaget i fuldt udvoksede ‘Cox Orange‘.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 31‘

4.2.6 Dosering ud fra planteform

I dag angives normaldoseringen på etiketten i kg eller l pr. ha. Men frugtavlerens sprøjtemål er ikke et areal, men busk- og trækroner, og derfor et volumen. Dette volumens bladmasse pr. ha. kan variere meget og afhænger bl.a. af rækkeafstand og busk-/træhøjde.

I modsætning til Danmark er der flere steder i udlandet indført begrebet trævolumen (Tree Row Volume = TRV). Dets grundregel er baseret på, at sprøjtevæsken skal sprøjtes jævnt ud over alle bladene i hele kronen. Man antager, at kronens volumen er proportional med bladmassens samlede overflade og dermed også til den ønskede væskemængde samt dosering. Herved er man i stand til at komme med en anbefalet dosering i forhold til størrelsen, dvs. efter buskenes eller træernes volumen.

I praksis giver dette frugtavleren den store fordel, at han kan anvende den samme tankblanding i hele plantagen og så styre doseringen i den enkelte afdeling ved at variere væskemængden (Svensson, 1998).

4.2.7 Funktionstest af tågsprøjter

I en del europæiske lande eksisterer der i dag mulighed for at få testet sin tåge-sprøjte’s funktionsevne. Disse tests er baseret på officielle retningslinier, der indeholder en række specifikke krav, som den enkelte tågesprøjte skal opfylde og derved også forøge miljøsikkerheden (Svensson og Hagenvall, 1997). Testen er også en hjælp for frugtavleren til at få sin sprøjte indstillet korrekt, så der opnås den bedste effekt af behandlingen med mindst mulige negative følger både for miljøet og sprøjteføreren.

I Tyskland har det i en årrække været muligt at få testet sin tågesprøjte ved hjælp af mobile anlæg (Moje,1998). Ordningen er frivillig for frugtavlerne, men efter ganske få år er der foretaget mere end 7000 tests.

Konklusion.

Ved konventionel tågesprøjtning af frugtplantager nedsætter et veletableret læhegn afdriften til naboarealerne i gns. gennem vækstsæsonen med mere end 70%. Tunnelsprøjter kan i gns. nedsætte det samlede tab med 25-30%, men kan ikke anvendes i alle frugtafgrøder. Sensorteknikken nedsætter afdriftstabet med i gns. 20-30% og kan sandsynligvis anvendes i alle frugtafgrøder. I forsøgene har sprøjtning med elektrostatisk sprøjtevæske til frugttræer endnu ikke opnået så gode forsøgsresultater.

Økonomisk effekt.

Merprisen for de pågældende tabsreducerende sprøjter afhænger af om de er attraktive for avleren. Rentabilitet kan vanskeligt opnås såfremt den forventede pesticidbesparelse ved anvendelsen alene skal betale merprisen. Det vil sandsynligvis også være nødvendigt at anvendelsen af denne type afdrift/jordtab reducerende sprøjter giver mulighed for at anvende pesticider, der ikke kan opnå godkendelse til brug ved konventionelle tågesprøjter. Direkte tilskud til afdriftsreducerende teknik kendes fra Holland.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 32‘

Referencer

Ann. 1999. Einsparmöglichkeiten - Pflanzenschutz mit Sensortechnik.

Monatsschrift, Magazin für den Gartenbau-Profi, 10-11.

Afreh-Nuamah, K. and Thornhill, E.W. 1988. ULV Application to a Tree Crop Canopy: Evaluation of Physical Performance and Penetration. Insect Science application, Bd.9, 629.634.

Baraldi, G.; Bovolenta, S.; Pezzi, F. and Rondelli, V. 1993. Air-assisted tunnel sprayers for orchard and vineyard: First results. Second International Symposium on pesticide applikation techniques, 265 - 272.

Bayat, A.; Zeren, Y. and Ulusoy, M. R. 1994. Spray Deposition with Conventionel and Electrostatically-Charged Spraying in Citrus Trees. Agri. Mechanization in Asia, Africa and Latin America, 25(4) 35-39.

Bera, B.; Michalak, Z. and Doruchowski, G. 1990. Usability of tunnelsprayers in orchard protection in the first years after planting. Fruit science reports, 17(2), 95-100.

Buisman, P., Sundaram, K.M.S., Sundaram, A. & Trammel, K. 1989. Field deposit patterns of a diflubenzuron spray mix, after applikation to an apple orchard using an air-blast sprayer and a laboratory evaluation af physical properties and atomization characteristics. Journal Environmental Science Health, 24, part B, 389-411.

Bäcker, G. 1987. Erfahrungen mit der elektrostatischen Tropfenaufladung beim Pflanzenschutz im Weinbau. Landtechnik 42 (3) 110-113.

Bäcker, G. und Rühling, W. 1991. Pflanzenschutz in Raumkulturen. Landtechnik, 3, 119-122.

Bäcker, G. 1992. Anwendungsmöglichkeiten der Recyclingtechnik in Verbindung mit einem Trägerluftstrom. KTBL Schrift ,nr. 353, 259-271.

Cooke, B. K., Herrington, P. J., Jones, K. G. and Morgan, N. G. 1975. Pest and Disease Control on Intensive Apple Trees by Overhead Mobile Spraying. Pesticide Science, 6. 571-579.

Cooke, B. K., Herrington, P. J., Jones, K. G. and Morgan, N. G. 1975. Spray Deposit Cover and Fungicide Distribution Obtained on Intensive Apple Trees by Overhead Mobile Spraying Methods. Pesticide Science, 6. 581-587.

Cooke, B. K., Herrington, P. J., Jones, K. G. and Morgan, N. 1976. Pest and Disease Control with Doses of Pesticides in Low and Ultralow Volumes Applied to Intensive Apple Trees. Pesticide science. Bd.7, 30-34.

Cross, J.V. and Berrie, A.M. 1993. Spray deposits and efficacy of a tunnel sprayer at three volume rates (50, 100, 200 l/ha) in comparison with an axial fan sprayer (50 l/ha) on apple. Second International Symposium on pesticide applikation techniques, 273 - 280.

Cross, J.V. and Berrie, A.M. 1995. Field evaluation of a tunnel sprayer and effects of spray volume at constant drop size on spray deposits and efficacy of disease control on apple. Annals applied biology, 127(3), 521 - 532.

Cross, L. V. and Berrie A. M. 1995. Field evaluation of a tunnel sprayer and effects of spray volume at constant drop size on spray deposits ans efficacy of disease control on apple.

Cross, J.V. and Walklate, P.J. 1996. Improving the Safety and efficiency of tree and bush fruit spraying. Pesticide Outlook. Bd.7, 5, side 15-21.

Doruchowski, G. 1993. Use of tunnel sprayers in orchards and berry plantations. Second International Symposium on pesticide applikation techniques, 281-288.

elektrostatisch geladener Spritzflüssigkeitsteilchen in Flächen- und Raumkulturen. Nachrichtenblatt Deutschen Pflanzenschutsdienstes (34), 57-64.

Doruchowski, G., Labanowska, B. H. and Goszczynski, W. 1995. Influence of spraying technique on the efficacy of the control of twospotted spider mite (Tetranychus urticae) on black currant bushes. Journal of fruit and ornamental plant research. No.3, 103-113.

Ganzelmeier, H. 1983. Möglichkeiten und Grenzen der Pflanzenschutzgeräte-technik im Obstbau. Obstbau 9, 11-12.

Giles, D.K.; Delwiche, M.J. and Dodd, R.B. 1989. Sprayer Control by Sensing Orchard Crop Characteristics: Orchard Architecture and Spray Liquid Savings.

Journal Agricultural Engineering Research (43), 271-289.

Göhlich, H. 1983. Assessment of spray drift in sloping vineyards. Crop Protection. 2(1), 37-49.

Hall, Franklin R. et al (1988): Orchard geometry and pesticide deposition efficiency. Research circular Ohio Agricultural Research and Development Center, no. 295; 23-27.

Heijne, B.; Van Hermon, E.A.; Smelt, J.H. and Huijsmans, J.F.M. 1993. Biological evaluation of crop protection with tunnel sprayers with reduced emission to the envirenment in apple growing. . Second International Symposium on pesticide applikation techniques, 321 - 328.

Heijne, B.; De Putter, H. and Van Hermon, E.A. 1994. Emission reducing spraying dvices in fruit growing: Effects on spider mites. Med. Fac. Landbouww. Univ. Gent, 59/3b, 1377- 1383.

Heijne, B. 1995. Project 109: Beproeving en ontwikkeling van toedienings-technieken in de gewasbescherming. Annual Report.

Heijne, B. and Porskamp, H.A.J. 1996. Scab and mildew control with emission reducing sprayers in apple growing. Bulletin OILB/srop, 19(4): 279 - 283.

Heijne, B., Doruchowski G., Holownicki R., Koch H., Jaeken P., Siegfied W., Holliger E., Cross J.V. and Orts R. 1997. Developments in spray application techniques in European pome fruit growing. IOBC wprs Bulletin, Integrated Control of Pome fruit diseases, vol 20 (9), 119-129.

Huijsmans, J.F.M.; Porskamp, H.A.J. and Heijne, B. 1993. Orchard tunnel sprayers with reduced emission to the environment. (Results of deposition and emission of new types of orchard sprayers). Second International Symposium on pesticide applikation techniques, 297 - 3o4.

Johansson, Å. 1998. Metoder att välja vätskemängd och kemikaliedos med hänsyn till fruktodlingens egenskaber. Sveriges Lantbruksuniversitet, Institutionen för lantbruksteknik. ISSN 1403-0993.

Kalmàr, I.; Gulyás, L.; Krizsán, J. and Petró, E. 1996 Elektrostatic spraying research at apple plantations. Proceedings of the Tenth International Conference on Mechanization of Field Experiments, 302-305.

Statens Planteavlsforsøg i plantekultur. 1923. Læets indflydelse på frugttræernes trivsel og ydeevne. Kort meddelelse nr. 101.

Law, S. E. and Cooper, S. 1988. Depositional Characteristics of Charged and Uncharged Droplets Applied by an Orchard Air Carrier Sprayer. American Society of Agricultural Engeneers, 31(4), 984-989.

Looijen, B.1998. Positieve ervaringen met tunnelspuit ondanks nadelen. Fruitteelt, 48: 12-13.

Matsuo, M. and Uchino, T. 1991. Elektrostatic Charging System for an Orchard Air-blast Sprayer. Tech. Bull. Fac. Hort. Chiba Univ. (44), 99-104.

Matthews, G.A.; de Schatzen, N. and John, F. 1992. Tunnelspraying: An environment-favorable approch for pesticide applikation in orchards. Pesticide outlook, 3 (3), 13-16.

Metz, N. und Moser, E. 1987. Anlagerung elektrostatisch geladener Flüssigkeit-steilchen beim chemischen Pflanzenschutz im Obstbau. Grundlagen Land-technik 37 (4), 131-137.

Metz, N. und Moser, E.. 1987. Bessere Anlagerung - geringere Abdrift. Land-technik 43 (3), 104-106.

Moje, A. 1998. Kontrolle und Einstellung von Sprühräten. OVR, 3: 108-117. Moje, A. 1999. Sensorsprühgerät Jacoby Turbomat FL-1000 JacoLogic. Mitteilungen OVR, 54: 5-10.

Moser, E.; Ganzelmeier, H. und Schmidt, K. 1982. Das Anlagerungsverhalten Moser, E.1985. Neue Applikationstechniken in Raumkulturen. Grundlagen Landtechnik, bd.35, 25-30.

Nielsen S. L. 1987. Reduceret pesticidanvendelse i frugttræer og frugtbuske. Frugtavleren 4/87, 119-127.

Oakford, M.J.; Jones, K.M.; Bound, S.A.; and Rielly, L.O. 1994. A comparison of air-shear and electronic spray technilogy with a conventional air-blast sprayer to thin apples. Australian Journal of Experimental (34) 669-672.

Peterson, D.L. and Hogmire, H.W. 1994. Tunnel sprayer for dwarf fruit trees. American Society of Agricultural Engineers, 37(3): 709-715.

Peterson, D.L. and Hogmire, H.W. 1995. Evaluation og tunnel sprayer systems for dwarf fruit trees. American Society of Agricultural Engineers, 11(6): 817 - 821.

Porskamp, H.A.J., Miechelsen, J.M.P.G. og Huijsmans, J.F.M. 1994. De invloed van een windhaag op emissies bij fruitteeltspuiten.

Peterson, D.L. and Hogmire, H.W. 1997. Pest control on dwarf apples with a tunnel sprayer. Crop Protection, 16(4): 365 - 369.

Rosswag, U. und Moser, E. 1987. Gezielter Pflanzenschutz in Raumkulturen. Landtechnik, bd.42. 107-109.

Schenk, A.M.E. and Wertheim, S.J. 1992. Components and systems research for integrated fruit production. Netherlans Journal of Agricultural Science (40) 257-268.

Svensson, S.A. 1991. Besprutning av fruktträd - avsättning och lufthastigheter vid olika karaktär på luftströmmen. SLU Rapport nr. 149.

Svensson, S.A. og Hagenvall, H. 1997. Funktionstest av fläktsprutor för fruktodling. SLU Institutionsmeddelande 97:01.

Svensson, A. og Johansson, Å. 1998. Doseringsberäkning i fruktodling. Sveriges Lantbruksuniversitet, Institut för lantbruksteknik.

Whitney, J.D.; Salyani, M.; Churchill, D.B.; Knapp, J.L.; Whiteside, J.O. and Littell, R.C. 1989. A Field Investigation to Examine the Effects of Sprayer Type, Ground Speed and Volume Rate on Spray Deposition in Florida Citrus.

J. agric. Engng Res. 42, 275-283  

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |