Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frugt og bær
3 Pesticidanvendelse3.1 Nuværende pesticidforbrug3.1.1 Det totale salg af pesticider i perioden 1996-1999 3.1.2 Hvilke pesticider har avlerne til rådighed 3.1.3 Pesticidanvendelse og behandlingsindeks i frugt- og bærproduktionen 3.2 Forbrug og miljøeffekt 3.2.1 Indledning 3.2.2 Forbrug 3.2.3 Udvaskning og overfladeafstrømning 3.2.4 Fugle i frugtplantager 3.2.5 Pattedyr 3.2.6 Flora 3.2.7 Leddyr 3.2.8 Betydning af dyrkningssystem 3.2.9 Vinddrift 3.2.10 Effekter på jordbundens biota 3.3 Miljøvurdering af alternativer i frugt 3.1 Nuværende pesticidforbrug3.1.1 Det totale salg af pesticider i perioden 1996-1999Definitioner Behandlingsindeks (BI) anvendes på bedriftsniveau og defineres som det antal gange en afgrøde kan behandles med normaldosis af et relevant middel i dyrkningsåret. Behandlingshyppighed (BH) defineres som det antal gange, en afgrøde kan behandles med normaldosis af et relevant aktivstof i kalenderåret. Den beregnes på basis af salget af bekæmpelsesmidler i forbindelse med, at den årlige bekæmpelsesmiddelstatistik udarbejdes af Miljøstyrelsen. Baggrund I Bichelrapporten blev der på frugt og bær området for første gang udarbejdet oversigter over pesticidforbruget og behandlingsindeks for enkelte kulturer. Forbruget blev undersøgt som et gennemsnit over 3 år 1994-1996. Siden har revurderingen af pesticider medført at mange midler ikke længere er godkendt til brug i Danmark. Desuden er enkelte nye midler blevet godkendt. Derfor ser forbrugsmønsteret i perioden 1998 til 2000 formentlig anderledes ud end i den 3-års-periode, som blev undersøgt i forbindelse med Bichel-udredningen. Kirsten Jensen udvalget skal undersøge mulighederne for at reducere forbruget af pesticider i havebrugskulturer. Til dette arbejde er det vigtigt at have et reference niveau. så man kan se, hvor vi er nu, for senere at kunne evaluere om eventuelle restriktioner har påvirket forbrugsmønsteret. Data for det totale pesticidforbrug for frugt og bær er fremkommet ved at bruge Miljøstyrelsens opgørelse over de totale solgte mængder af pesticider, fratrukket den mængde, der i de årlige opgørelser af behandlingshyppigheden, er fordelt til landbrugsafgrøderne (Miljøstyrelsen 1997, Miljøstyrelsen 1998, Miljøstyrelsen 1999, Miljøstyrelsen 2000). Den resterende mængde er herefter fordelt mellem frugtavl, frilandsgrønsager, planteskolekulturer samt væksthuskulturer. Fordelingen er foretaget efter skøn samt midlernes godkendelsesområder. Behandlingsindeks og aktuelt middelvalg er udregnet ved at bruge sprøjtejournaler fra avlere, som deltager i driftsøkonomiske analyser. I disse analyser ligger der for æbler og pærer både data for almindelige avlere og for avlere, der dyrker efter de integrerede principper. Metodebeskrivelse Data for det totale pesticidforbrug for frugt og bær er vurderet ud fra viden om hvilke pesticider, det er tilladt at bruge i frugt og bær. Basis i vurderingen er Miljøstyrelsens opgørelse over de totale solgte mængder af pesticider (Miljøstyrelsen 1997, Miljøstyrelsen 1998, Miljøstyrelsen 1999, Miljøstyrelsen 2000). Til udarbejdelse af driftsøkonomiske analyser af frugt og bær indsender de deltagende avlere bl.a. deres sprøjtejournal med angivelse af middelvalg og tidspunkt for sprøjtning og i hvilke afdelinger det er udført. Disse oplysninger er brugt til at udregne den økonomiske udgift til sprøjtemidler. Ved yderligere granskning af disse sprøjtejournaler er middelvalget og behandlingsindeks beregnes. Der er udvalgt 4-6 repræsentative avlere for hver kultur: surkirsebær, solbær og jordbær. For æbler er avlerne op i ca. 5 almindelige avlere og 3 avlere, som dyrker efter de integrerede principper. Avlerne er fordelt over hele landet. Der er udvalgt sorter og kulturer som i beregningerne fra 1994-1996. Følgende sorter af æbler undersøges: Discovery, Ingrid Marie, Pigeon, Jonagold, Elstar og Mutsu. I pære undersøges sorten Clara Frijs. I surkirsebær analyserne beregnes data for sorten: Stevnsbær. For solbær og jordbær analyseres ikke sortsvis. Det totale salg af pesticider i perioden 1996 til 1999 Ud fra miljøstyrelsen opgørelse over solgte mængder aktivstof i perioden 1996 til 1999 er det totale forbrug af solgte mængder aktivstof beregnet. Fra totaltal er trukket de mængder, der ifølge miljøstyrelsen er brugt på landbrugsafgrøder. I enkelte tilfælde hvor alt aktivstof er fordelt på landbrug, er der skønsmæssigt overført en del til frugt og bær. Den her beregnede behandlingshyppighed er udregnet udfra oplysninger om totalareal af de afgrøder, hvor sprøjtemidlerne har været godkendt i det aktuelle år og den godkendte dosering for det aktuelle stof. Informationer om salg af aktivstoffer er ikke det samme som at disse midler er brugt. I perioden 1996-1999 var der en del midler, hvor godkendelsen blev trukket tilbage eller midlerne blev forbudt. De forbudte midler må ikke anvendes efter forbudet er trådt i kraft, men de midler, der er blevet trukket af firmaerne må bruges i henhold til etiketten ”så længe lager haves”. Derfor skyldes de store svingninger i tallene opkøb af lagre af midler, der er trukket ud af markedet. På basis af de indsamlede oplysninger om anvendte midler og behandlingsindeks er der beregnet et samlet behandlingsindeks for hele frugt- og bær området. De beregnede indices er vægtet i forhold til arealet af de enkelte kulturer. For kirsebær er tallene for Stevnsbær brugt for det samlede kirsebærareal. Arealet af ribs, stikkelsbær, blommer og hindbær indgår ikke, arealet er på ca. 250 ha og vurderes kun at ville ændre de beregnede indices ganske lidt i nedgående retning. For æbler er det antaget at halvdelen er dyrket som IP og den anden halvdel konventionelt. Ved sammenligning af behandlingshyppigheden i tabel 5 og behandlingsindeks i tabel 6 kan tallene for fungicider og insekticider sammenlignes for 1998 og 1999. For fungiciderne er der tale om en meget stor afvigelse, især i 1998, som skyldes at forbruget af captan, fenarimol og thiram på grund af salgsforbud fra 1/1 1998 er solgt i 1997 og således registreret i BH for 1997. Men selv når der tages højde herfor er der ikke ret god overensstemmelse mellem BI og BH. Udover salget af midler før et anvendelsesforbud, kan en væsentlig årsag til forskellen være den anvendte dosering. Ved undersøgelsen af BI er den aktuelle dosering ikke angivet, men der anvendes i praksis ofte en reduceret dosering, især ved blanding af midler. BI er baseret på avlere, der deltager i de driftsøkonomiske analyser. Dette er større avlere med en intensiv plantagedrift. Hovedparten af avlere i denne størrelsesgruppe er medlemmer af Frugt og Grønt Rådgivningen, som dog kun dækker 50 procent af arealet med kernefrugt. De resterende avlere er mindre med mere ekstensiv plantagedrift. Dette kan være medvirkende årsag til at BH bliver lavere end BI. BI repræsentere det index, som dækker forbruget i intensive veldrevne plantager. For fungicider er der en væsentlig fejlkilde i forbruget af svovl, hvor forbruget efter BI er beregnet til ca. 48 tons i 1998 og ca. 70 tons i 1999. Den samlede mængde solgt aktivstof er henholdsvis 4,8 og 15,7 tons i de pågældende år og heraf vurderes 2/3 at anvendes i frugtavl og resten i sukkerroer. Konklusion Konklusionen må være at på grund af de mange forskellige anvendelser, de relativt små arealer og de små mængder af de fleste midler, er datagrundlaget for at fordele den solgte mængde og efterfølgende at beregne en behandlingshyppighed ikke til stede. Den foreliggende undersøgelse af forbruget af midler og behandlingsindeks kan alene bruges til at sige noget om forbruget på den enkelte bedrift i den undersøgte periode. 3.1.2 Hvilke pesticider har avlerne til rådighedAnvendelsen af bekæmpelsesmidler mod sygdomme og skadedyr i frugtavlen er i stor udstrækning begrænset i udvalget af godkendte midler. Revurderingen i forbindelse med regeringens pesticidhandlingsplan fra 1986 medførte en kraftig reduktion i antallet at godkendte aktivstoffer, og dette har fået konsekvenser for mange kulturer indenfor gartneri og frugtavl. Dels er en række aktivstoffer forsvundet fra markedet, fordi de ikke blev søgt genregistreret på grund af utilstrækkelig dokumentationen eller fordi firmaerne undlod at søge, fordi man vurderede at markedspotentialet ikke ville give dækning for omkostningerne. For at kunne løse en række akutte problemer har erhvervet været nødsaget til at søge en række dispensationer for anvendelse at aktivstoffer, hvor der er indført brugsforbud. Miljøstyrelsen har givet flere dispensationer, men til begrænset anvendelse i forhold til det oprindeligt tilladte og kun for en begrænset periode. De givne dispensationerne udløber efter 2001og efterlader en række anvendelsesområder, hvor bekæmpelse fremover bliver vanskeliggjort eller umuligt, hvis der ikke meget hurtigt kommer alternativer. Samtidig må det konstateres, at kun få nye midlet udvikles og søges godkendt til det danske marked. Dette skyldes dels markedspotentialet. Men også at de særlige danske krav til toksikologisk og økotoksikologisk dokumentation gør, at midlerne ikke søges godkendt i Danmark, eller at der først søges når midlerne er blevet markedsført i andre lande. Som eksempel på de særlige danske krav kan nævnes kresoximmethyl (Candit) til frugtavl. Stoffet, der er optaget på EU annex 1, blev i bl.a. Tyskland og Sverige provisorisk godkendt til anvendelse i kernefrugt. I Danmark blev ansøgningen af firmaet trukket tilbage, da Miljøstyrelsen vurderede at en metabolit udgjorde en uacceptabel risiko for grundvandet. Efter supplerende undersøgelser har firmaet igen ansøgt om godkendelse til kernefrugt og midlet forventes godkendt i foråret 2001, men med den begrænsning at midlet kun må anvendes 3 gange pr.vækstsæson og ikke efter 1. juni. Denne begrænsning findes ikke i de andre lande, hvor midlet er godkendt (BASF pers. komm.) En mulighed for at afhjælpe mangelsituationer er en såkaldt ”off-label” godkendelse, d.v.s. godkendelse af et middel, der allerede er godkendt til andet formål. Det kan søges af avlere, brancheorganisationer, producentforeninger og lignende. Kravet er at ansøgeren skal indlevere effektivitet- og restkoncentrationsdata for den ansøgte anvendelse. Hvis ansøgningen imødekommes, vil anvendelse ikke komme på etiketten, men det er ansøgerens forpligtigelse at informere brugere om de betingelser, der er knyttet til off-label anvendelsen. Firmaet, der producerer midlet er alene ansvarlig for midlets kvalitet. I tabel 7-16 er vist oversigter over svampemidler, insektmidler og vækstreguleringsmidler, der er godkendt til anvendelse i frugtavl, samt hvilke skadevoldere godkendelsen omfatter. Hvor der er nye aktivstoffer under godkendelse er dette anført. Efterfølgende er givet en række kommentarer til de enkelte områder. Kernefrugt (æbler og pærer) Svampesygdomme (tabel 7). De vigtigste svampesygdomme i æbler er skurv, meldug, lagersygdomme forårsaget af skurv og Gloeosporium, samt frugttrækræft. Dyrkning af æbler og pærer uden brug af plantebeskyttelsesmidler er besværligt under danske dyrkningsforhold og vil reducere udbyttet med 40 – 100%. Anvendelse af resistente sorter vil nedsætte tabet, men selv i nye skurvresistente sorter er der fundet begyndende angreb. Dette betyder, at man ikke kan regne med at resistens holder angreb væk, men at et vist forbrug af svampemidler er nødvendigt for at bevare en aktiv resistens så længe som muligt. Til skurvbekæmpelse er det vigtigt at have bredtvirkende kontaktmidler til rådighed, da ensidig brug af specifikt virkende midler hurtigt vil medføre resistensdannelse hos svampen og dermed gør midlerne ubrugelige. I øjeblikket har man midlerne mancozeb, maneb, svovl og dithianon til rådighed. For mancozeb, maneb og svovl gælder at disse midler er hårde ved rovmider og derfor ikke ønskes anvendt mere end 3 gange pr. vækstsæson i integreret produktion, samtidig med at deres virkning mod skurv ikke er på samme niveau som captans og dithianons. Anvendelse af captan er omfattet af forbudsloven og anvendelse af dithianon blev tilladt på dispensation i 2000, men kun i 2 år og med en meget væsentlig begrænsning i et afstandskrav på 100 m til vandmiljø. Dette forhindrer anvendelse på ca. 40% af arealet. Situationen for skurvbekæmpelse er derfor kritisk efter 2001. Der er indsendt ansøgning om genregistrering af captan, men Miljøstyrelsens vurdering af denne kendes ikke på nuværende tidspunkt, og der er ikke nye kontaktmidler på vej. Hvis den fremtidige situationen bliver at skurvbekæmpelse skal baseret på kontaktmidlerne mancozeb, maneb, svovl, samt de specifikke midler biternatol, pyrimethanil og triforin, forventes dette at medføre en øget behandlingsfrekvens, større risiko for resistensudvikling og endelig en dårligere bekæmpelse, der vil medføre øget risiko for tab på grund af lagerskurv. Der er i øjeblikket søgt om godkendelse at et nyt specifikt virkende aktivstof, kresoxim-methyl, der har været på markedet i Tyskland siden 1996 og i Sverige siden 1997. Men såfremt midlet godkendes i Danmark bliver det med en væsentlig begrænsning, kun anvendelse indtil 1. juni og maksimalt 3 sprøjtninger. Denne begrænsning skyldes at stoffet ved større anvendelse vurderes at udgøre en risiko for grundvandet. Candit er godkendt i maj 2001 med de nævnte begrænsninger, de enkelte godkendelser er indføjet i skemaerne. Til forebyggelse af lagersygdomme er der kun godkendt 2 aktivstoffer og dithianon vil være væk efter 2001. Bortset fra ansøgningen om captan, der har en god virkning mod både lagerskurv og gloeosporium. er der i øjeblikke ikke udsigt til godkendelse af andre midler. For meldug er situation tilsvarende svær. Paraffinolie og svovl har en vis forebyggende virkning og virkningen af triforin i praksis er svingende. Såfremt kresoxim-methyl godkendes vil dette middel løse problemet på kort sigt, men manglen på andre effektive midler giver en stor risiko for ensidig anvendelse, hvilket giver en meget stor risiko for resistensudvikling. Endelig skal det bemærkes at der ikke findes noget godkendt middel mod frugt-trækræft, hvorfor denne sygdom gradvis vil medføre at visse sorter ikke kan dyrkes eller at levetiden af træerne og dermed produktionsøkonomien bliver væsentlig nedsat. En godkendelse af captan, der har en rimelig virkning mod frugttrækræft, vil afhjælpe dette problem. Skadedyr (tabel 8) De vigtigste skadedyr i kernefrugt er viklerarter, rød æblebladlus, æblebladhvepse samt pærebladlopper. De senere år er der desuden set øget forekomst af visse skadedyr, der ikke tidligere blev betragtet som værende af økonomisk betydning. Dette skyldes sandsynligvis at flere bredtvirkende insektmidler ikke længere anvendes. Et eksempel herpå er pærebladlopper, der hvor de optræder kan medføre 100% udbyttetab. Brugen af en række midler ønskes begrænset mest muligt af hensyn til nyttedyrene. Det gælder dels pyrethroiderne alpha-cypermethrin, cypermethrin, esfenvalerat, fenpropathrin og lambdacyhalothrin, samt fosformidlerne dimethoat og malathion, hvilket medfører at udvalget at midler begrænses kraftigt. Bortset fra pæreblad-lopper er der i øjeblikket kun få akutte problemer med bekæmpelse af de almindeligt forekommende skadedyr, men det må konstateres, at det sker med anvendelse af midler, hvor nye mere selektive midler vil være til gavn for nyttefaunaen. Men det begrænsede markedspotentiale gør at stort set ingen nye aktivstoffer bliver udviklet til og søgt registreret i Danmark. For mange af disse nye midler gælder, at de er specifikt virkende på et enkelt eller få skadedyr og samtidig ofte med få eller ingen negative effekter på nyttefaunanen. Der er søgt om godkendelse af et nyt aktivstof, pyridaben, mod frugttræspindemider. Stenfrugt (kirsebær og blommer) Svampesygdomme (tabel 9) For kirsebær er sprøjteintensiteten væsentlig mindre end for kernefrugt og med de i øjeblikket godkendte aktivstoffer, er det i kirsebær muligt at løse de fleste problemer med svampesygdomme. Det skal dog bemærkes at for bakteriekræft findes der ingen godkendte midler. For blommer er situationen ikke så gunstig. Kun få midler udvikles til blommer og det er ikke muligt at ekstrapolere data fra kirsebær til blommer ved fastsættelse af maksimalgrænseværdier for blommer. Skadedyr (tabel 10) Som for kernefrugt gælder, at listen over godkendte midler domineres af pyrethroider og fosformidler. Også i stenfrugt optræder er i dag hyppigere og hyppigere en række skadedyr, der ikke tidligere forvolte skadevoldende angreb. Det drejer bl.a. om kirsebærfluen, minérmøl, kirsebærmøl, cikader og frugttræblad-hveps. For disse skadedyr er der ingen godkendte midler.
Buskfrugt (solbær, ribs, stikkelsbær og hindbær) Svampesygdomme (tabel 11 og 12) For denne gruppe gælder at midler primært udvikles til solbær og ribs, og kun i begrænset omfang til stikkelsbær og hindbær. Da det ved fastsættelse af maksimalgrænseværdier for stikkelsbær eller hindbær ikke er muligt at ekstrapolere data fra solbær, godkendes kun få nye midler til disse kulturer. For mancozeb og maneb gælder, at de ikke må anvendes i perioden fra begyndende blomstring til efter høst, hvilket er en væsentlig begrænsning i anvendelsen. Efter 2001 vil der være akut behov for et nyt meldugmiddel. I hindbær er de to vigtigste sygdomme gråskimmel og stængelsyge og bortset fra dispensation for iprodion mod gråskimmel, findes der ingen godkendte midler. Denne situationen gør at fremtidig dyrkning af hindbær i Danmark er tvivlsom. Bekæmpelse af skivesvamp og meldug er vanskelig, idet de midler, der er godkendt, enten er meget dyre (Saprol) eller kun er godkendt til brug før og lige efter blomstring. Kresoxim-methyl er søgt godkendt til solbær, ribs og stikkelsbær, og såfremt midlet godkendes bliver anvendelsen begrænset til maksimalt 2 sprøjtninger og kun indtil 1. juni. Midlet er godkendt i maj 2001 med de anførte begrænsninger.
Det klart vigtigste skadedyr i buskfrugt er solbærknopgalmiden, hvor det med det eneste godkendte middel, fenpropathrin kun er muligt er opnå en delvis bekæmpelse. Solbærknopgalmiden skader solbærbuskene ved at ødelægge knopperne, således at der ikke dannes nye blade eller frugtklaser, men den alvorligste skade er overførsel at et virus der forårsager sygdommen ribbesvind. Denne sygdom gør buskene golde i løbet af få år og er i dag den største trussel mod dyrkningen af solbær. Der er ikke udsigt til nye midler mod solbærknopgalmider. Der er søgt om godkendelse af et nyt aktivstof, pyridaben, mod spindemider.
Jordbær Svampesygdomme (tabel 14) Mod gråskimmel, som er den vigtigste svampesygdom i jordbær, er flere effektive midler godkendt. Derimod mangler midler mod meldug når dispensationen for fenarimol udløber efter 2001. I 2000 er der for første gang konstateret angreb af jordbærsortråd i Danmark. Denne svamp er på Plantedirektoratets liste over 0-tolerance skadegørere, men alligevel kommet til landet med plantemateriale. Viden om bekæmpelse af denne sygdom er sparsom og effektive midler savnes. For sygdommene læderråd, stængelsbasisråd, jordbærøjeplet og jordbærbrunplet er der ingen godkendte midler. Kresoxim-methyl er søgt godkendt til jordbær, og såfremt midlet godkendes bliver anvendelsen begrænset til maksimalt 2 sprøjtninger og kun indtil 1. juni. Midlet er godkendt i maj 2001 med de anførte begrænsninger. Tolylfluanid er blevet off-label godkendt. Der findes godkendte insektmidler mod de fleste skadedyr, bortset fra jordbærdværgmider og tæger. Især jordbærdværgmider er frygtet, da de medfører misvækst. Der har i praksis de seneste år været problemer med bekæmpelse af det alvorlige skadedyr jordbærvikler med de godkendte midler. Årsagen hertil er ukendt. Der er søgt om godkendelse af et nyt aktivstof, pyridaben, mod spindemider. Vækstregulering, frugtudtynding og frugtmodning
Konklusion vedrørende bekæmpelsesmidler For flere af de vigtigste skadevoldere er der kun godkendt få eller et enkelt middel og for enkelte skadevoldere slet ingen. Mange er ældre midler, der effektivitets- og miljømæssigt med fordel kunne suppleres eller erstattes af nyere midler. Men som situation er, udvikles kun få nye midler til det danske marked. I øjeblikket er kun et enkelt nyt aktivstof mod svampesygdomme, kresoxim-methyl under registrering i Danmark. Dette er flere år efter det er markedsført i vore nabolande. Desuden er der ansøgning om godkendelse af captan, der siden 1998 har været omfattet af forbudsloven, men tilladt på dispensation til begrænset anvendelse i 1999 og 2000. For flere af skadevolderne vil alternative løsninger blive taget i anvendelse i den udstrækning det er muligt, men af hensyn til dyrkningssikkerhed vil muligheden for anvendelse af et effektivt bekæmpelsesmiddel være af afgørende betydning for flere skadevoldere i nogle kulturer for at avlere tør investere i fremtidig dyrkning af frugt og bær. 3.1.3 Pesticidanvendelse og behandlingsindeks i frugt- og bærproduktionenI Bichelrapporten blev der på frugt- og bærområdet for første gang udarbejdet oversigter over pesticidforbrug og behandlingsindeks for enkelte kulturer. Forbruget blev undersøgt som et gennemsnit over årene 1994-96 (Lindhard et al., 1998). Kirsten Jensen-udvalget har til formål at undersøge mulighederne for at reducere forbruget af pesticider i havebrugskulturer. Til dette arbejde er det vigtigt at have et referenceniveau, som baserer sig på det aktuelle forbrug og aktuelle pesticider. I denne rapport foreligger en undersøgelse over disse forhold for årene 1998-2000. Materialer og metoder. Behandlingsindeks og aktuelt middelvalg er beregnet ved anvendelse af sprøjtejournaler for en repræsentativ gruppe af frugt- og bæravlere, der er fordelt over hele landet. For hver af kulturerne æbler, pærer, surkirsebær, solbær og jordbær indgår 4-6 avlere, og beregningerne hviler på et almindeligt gennemsnit af disse avleres forbrug og behandlingsindeks. Hvor det har været muligt, er det de samme avlere, der indgår i denne undersøgelse, som også indgik i undersøgelsen for 1994-96. I alt 17 avlere indgår i undersøgelsen, hvoraf 12 er gengangere fra den forrige undersøgelse. Der er tale om middelstore til store avlere, som er repræsentativt geografisk fordelt. For pærer er alle avlere i undersøgelsen IP-avlere, for æbler indgår dels en gruppe af IP-avlere, dels en mindre gruppe ikke-IP-avlere til sammenligning. Opgørelsen er udarbejdet separat for hver kultur således, at forbruget af de enkelte pesticider fremgår. Når flere aktivstoffer blandes, reduceres koncentrationen af enkeltstofferne ofte i praksis. Der er ingen tendens i, hvor meget koncentrationen af aktivstofferne reduceres i tankblandingerne, og der er derfor heller ikke taget generelle hensyn til dette ved opgørelse af behandlingsindekset. Dog er der valgt den praksis, at hvis under halvdelen af den godkendte dosering for et givet pesticid er anvendt, er der kun regnet med en behandlingsindeks på 0.5 for dette pesticid. Tilsvarende gælder, at hvis halvdelen eller derunder af de enkelte avleres areal er behandlet med et givet pesticid, er der kun regnet med en behandlingsindeks på 0.5 for dette pesticid. Pesticidforbruget er opdelt i henholdsvis herbicider, fungicider og insekticider/acaricider. Når det gælder de økonomiske oplysninger, stammer de fra DJFs driftsanalyser (Daugaard, 2000a og 2000b). I beregningen af udgiften til pesticidbehandling er udelukkende regnet med udgiften til pesticider og ikke udgift til mandskab og maskineri. Resultater Frugt- og bærkulturer angribes af en lang række svampesygdomme og skadedyr. Samtidig er der tale om kvalitetsprodukter, oftest produceret til direkte konsum. Der foreligger fælles EU-kvalitetsregler, der skal overholdes for produkterne , før varerne må sælges i butikkerne. Generelt gælder, at produkterne skal være hele, sunde og opfylde mindstekrav til størrelse. Der må ikke forefindes væsentlige overfladefejl. Mange svampesygdomme og skadedyr forårsager netop skader direkte på frugterne, og angreb af disse betyder kassation og ofte væsentlige tab for producenten. Af skadevoldere, som ødelægger produktet totalt kan nævnes æbleskurv og æblevikler i æbler og gråskimmel i jordbær. For at forhindre store kvalitetstab og eventuel kassation udføres en lang række behandlinger med pesticider. Æble og pære. Når det gælder æble, er der udarbejdet behandlingsindex for flere sorter, da sortsforskelle også blev undersøgt i 1994-96. Sorterne er udvalgt blandt de kommercielt vigtigste og samtidig således, at tidlige, efterårs- og lagersorter er repræsenteret. Desuden er sorterne valgt ud fra deres varierende modtagelighed over for svampesygdommene æbleskurv og æblemeldug. Til forskel fra den tidligere undersøgelse er foretaget en opdeling i henholdsvis IP- og ikke-IP-avlere, til belysning af eventuelle forskelle mellem disse grupper. Når det gælder pærer, er der ikke foretaget sortsvis opgørelse, da sorten Clara Frijs dækker størstedelen af det danske pæreareal. Der er heller ikke foretaget en opgørelse i IP- henholdsvis ikke-IP avlere. Oversigt over behandlingsindex m.v. for æbler fremgår af tabel 17 og 19 og for pærer af tabel 20. For IP-avlerne ses et samlet behandlingsindeks på 24.6 og antal kørsler på 17.0. I forhold til den tidligere undersøgelse – der også væsentligst omfattede IP-avlere -er der tale om en reduktion i behandlingsindeks på knap 4%, mens der er en beskeden stigning i antal kørsler. Der er således ikke nævneværdige forskelle i de samlede resultater. Ser man på resultaterne for de enkelte sorter, er behandlingsindeks faldet mærkbart i Discovery (16%), Pigeon (16%) og Rød Ingrid (15%), mens der for lagersorterne kun er beskedne fald. Hvis man betragter de enkelte fungicider, er captan-midlerne fortsat de mest anvendte, men der er dog tale om en væsentlig reduktion (36%) i forhold til forrige undersøgelse, ikke mindst på grund af indførelse af restriktioner i anvendelsen. Også anvendelsen af Rubigan (fenarimol) er reduceret af samme årsag. Til gengæld er behandlingsindekset steget for Baycor (68%), svovl (10%) og det nye fungicid Scala. For insekticider og herbicider ligger behandlingsindekset tæt op ad sidste undersøgelse. Da der, især for svampemidler er sket flere markante ændringer i perioden, er der i tabel 18 angivet behandlingsindeks for de enkelte år. For svampemidler er det desuden angivet for de vigtigste midler, der enten er blevet forbudt i perioden og evt. må bruges på dispensation, samt for de midler, der er blevet brugt som erstatninger. Den markante nedgang i indekset pga. begrænsningen i brugen af captan er i 3-års perioden i nogen grad blevet erstattet af øget brug af Dithane/Antracol, især i ikke-IP dyrkning, da disse midler i IP kun må anvendes 3 gange pr. sæson. I ikke-IP dyrkning er der desuden sket en øget brug af svovl. Anvendelse af Antracol blev forbudt fra 1/9 2000. Scala og Delan er kommet ind som erstatning i begrænset omfang. Reduktionen i behandlingsindekset skyldes således primært begrænsningen i anvendelsen af captan, der har betydet forringede bekæmpelsesmuligheder frugttræskræft og lagersygdomme. Det kan konstateres, at der i perioden fra 1998 til 2000 totalt set er sket en markant reduktion i BI for svampemidlerne.
For ikke-IP-avlerne ses en gennemsnitlig behandlingshyppighed på 27.1, en værdi der er 10% højere end for IP-avlerne. Antallet af kørsler er derimod 16.0 og dermed lidt lavere end for IP-avlerne. Dette skyldes formentlig at IP-avlerne behandler mere efter aktuelle forhold i plantagen og derved i højere grad venter til behandlingerne kræves. Dette kan give flere kørsler. Ikke-IP-avlerne adskiller sig så vel for insekticider som for fungicider, idet deres behandlingsindices er henholdsvis 1.2 og 0.9 højere pr år end IP-avlernes. Det må dog nævnes, at grundlaget for beregningerne ikke har været så omfattende for ikke-IP-avlerne, og der er derfor en større usikkerhed i opgørelsen heraf end for IP-avlerne. Det totale behandlingsindeks for pærer ligger på 15.4 og dermed meget tæt på den forrige undersøgelse. Antallet af kørsler på 11.8 repræsenterer en mindre stigning i forhold til 1994-96. Svarende til udviklingen i æbler er der sket en væsentlig reduktion i behandlingsindekset for captan-midler (53%) og desuden for Rubigan, der ikke længere figurerer som et af de hyppigst anvendte midler pga. begrænsninger i anvendelses reglerne. Til gengæld er der en stigning i behandlingsindekset for Baycor (67%). Når det gælder øvrige pesticider, er der en mindre stigning for insekticider og et fald for herbicider. Forbruget at svampemidler i pærer er generelt markant mindre end i æbler, og forbudene har ikke haft så markant indflydelse på forbruget af svampemidler totalt i 3-års perioden som i æbler (tabel 21). Behandlingsindexet er faldet på grund af et faldende insekticidforbrug. Gennemsnitsudgiften til pesticider for 1998 og 1999 ligger for et gennemsnit af æbleavlere på 4.750 kr. pr ha og for pæreavlere på 3.960 kr. pr ha ekskl. moms (Daugaard, 2000b). Surkirsebær (Stevnsbær) For surkirsebær er udvalgt en enkelt sort, ’Stevnsbær’, fordi denne sort er den dominerende. Ifølge seneste driftsanalyse udgør Stevnsbær-arealet 81% af det totale surkirsebærareal (Daugaard, 2000a). Oversigt over behandlingsindeks m.v. fremgår af tabel 22. Det ses, at behandlingshyppigheden totalt er 10.9 og det totale antal kørsler pr år er 8.8. I forhold til opgørelsen for 1994-96 er der tale om et fald i behandlingshyppigheden på 10% og i antal kørsler på 17%. Der er et generelt fald i behandlingshyppigheden på så vel fungicider som insekticider og herbicider i forhold til 1994-96 . Med hensyn til de hyppigst anvendte fungicider, er Antracol fortsat det mest anvendte, mens anvendelsen af captan-midler er faldet med to tredjedele i forhold til 1994-96 pga. anvendelses forbud. Når man ser de årlige forbrug i perioden 1998-2000, er der kun en klart faldende tendens i forbruget af herbicider (Tabel 23). Gennemsnitsudgiften til pesticider for 1998,1999 og 2000 ligger for konventionelle surkirsebæravlere på 2.230 kr pr ha ekskl. moms (Daugaard, 2000a). Solbær. For solbær er ikke beregnet forbrug og behandlingshyppighed sortsvis. Ifølge seneste driftsanalyse udgør arealet med den meldugfølsomme sort ’Ben Lomond’ 55% af arealet, mens den mere robuste ’Ben Alder’ dækker 20% (Daugaard, 2000a). Oversigt over behandlingsindex m.v. fremgår af tabel 24. Det ses, at behandlingshyppigheden totalt er 13.3 og det totale antal kørsler pr år er 8.8. I forhold til opgørelsen for 1994-96 er der tale om et fald i behandlingshyppigheden på 9% og i antal kørsler på 5%. Der er primært et fald i behandlingshyppigheden på fungicider (16%), mens behandlingsindexet for insekticider og herbicider kun udviser mindre ændringer. Ser man på de årlige forbrugstal i 1998-2000, er behandlingsindekset i solbær er ret konstant. Capidol og Rubigan blev efter forbudet pr. 1/1-1998 tilladt på dispensation i begrænset omfang, og dispensationen for Capidol udløb efter 2000, og 2001 er sidste sæson Rubigan må anvendes. Daconil blev godkendt i 1999, men allerede i 2000 blev registreringen trukket af firmaet. Anvendelsen af svovl sker i stor udstrækning mod solbærknopgalmider og kunne derfor lige så godt være registreret som insektmiddel (Tabel 25). Gennemsnitsudgiften til pesticider for 1998,1999 og 2000 ligger for konventionelle solbæravlere på 2.620 kr. pr ha ekskl. moms (Daugaard, 2000a). Jordbær For jordbær er heller ikke beregnet forbrug og behandlingshyppighed sortsvis, da det er almindelig praksis blandt avlerne at anvende en generel sprøjtejournal. Ifølge seneste driftsanalyse udgør arealet med sorterne ’Honeoye’ og ’Elsanta’ henholdsvis 44 og 31% af arealet. (Daugaard, 2000a). Oversigt over behandlingsindex m.v. fremgår af tabel 26. Det ses, at behandlingsindexet totalt er 11.0 og det totale antal kørsler pr år er 8.1. I forhold til opgørelsen for 1994-96 er behandlingshyppighed og antal kørsler uændret. Med hensyn til de hyppigst anvendte fungicider, er Euparen fortsat det mest anvendte med uændret behandlingsindeks, mens anvendelsen af Rubigan er faldet svagt i forhold til 1994-96. Endvidere er to nye midler kommet ind i forhold til den forrige opgørelse (Daconil og Teldor). Hvis man betragter de enkelte år i perioden 1998-2000, er der sket et fald i BI fra 12,4 til 8,0 som primært skyldes nedgang i anvendelsen af herbicider og i mindre grad af fungicider (Tabel 27). Gennemsnitsudgiften til pesticider for 1998,1999 og 2000 ligger for konventionelle jordbæravlere på 2.855 kr. pr ha ekskl. moms (Daugaard, 2000a).
Referencer Daugaard, H. 2000a. Driftsanalyse for den danske erhvervsproduktion af surkirsebær, solbær og jordbær 1999. DJF-Rapport Nr. 13 (Havebrug), 28 pp. Daugaard, H. 2000b. Driftsanalyse for den danske erhvervsproduktion af æbler og pærer 1999. DJF-Rapport Nr. 15 (Havebrug), 40 pp. Lindhard, H. et al. 1998. Rapport for projektet: Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelser af relevante produktionsmæssige faktorer i et 100% og et 0% scenarie inden for havebrugets frugt- og bærproduktion. Danmarks JordbrugsForskning. Miljøstyrelsen 1998. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1998. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1997. Miljøstyrelsen 1999. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5 1999. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998. Miljøstyrelsen 2000. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 11 2000. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1999. 3.2 Forbrug og miljøeffekt3.2.1 IndledningFrugtplantager udgør på mange måder et mere stabilt miljø end de fleste andre former for jordbrug, hvor al vegetation ofte fjernes en gang om året. I frugtavl kan der være en stabil jordbund med dertil knyttede organismer, ligesom træerne udgør en flerårig vegetation med dertil knyttede fugle og insekter med mere. Derved ligner frugtavl lidt skovbrug, som branchen dog adskiller sig fra ved et markant højere pesticidforbrug. Pesticidanvendelsen i frugttrækulturer adskiller sig fra det øvrige jordbrug, ved en øget bomhøjde og horisontaltrettede dyser, hvilket medfører en øget risiko for drift af pesticider til naboområder. 3.2.2 ForbrugFungiciderne udgør hovedparten af pesticidforbruget i frugtavlen, Tabel 28 og 29. En række af de mest benyttede fungicider er blevet forbudt siden 1997. To-tre af dem har indtil videre fået dispensation. Da doseringerne er høje i frugtavl og der behandles mange gange, anvendes der betydelige mængder af fungicider - i perioden 1996 - 1999 anvendtes således 6-15 kg aktivstof per ha. Tallene for mængde aktivstof er Miljøstyrelsens offentliggjorte tal over solgt mængde fratrukket den mængde, der er fordelt på landbrugsafgrøder ved opgørelsen af behandlingshyppigheder. Den resterende mængde er derefter skønsmæssigt fordelt på anvendelse i henholdsvis frugtavl, frilandsgrønsager, planteskolekulturer og væksthuskulturer. Forbruget af insekticider er ligeledes betydeligt. Målt i kg har der været en faldende tendens som skyldes et relativt større forbrug af pyrethroider med lavere dosering, idet gusathion (bredspektret OP-middel) har forladt markedet. Behandlingshyppigheden viser derfor ikke samme tendens. IP- avlere benytter de mest selektive insekticider. Ca. halvdelen af kernefrugt-arealet dyrkes under IP-reglerne. Vækstregulatorerne er kun benyttet i ringe omfang i frugtavlen. Tallene for mængde aktivstof er Miljøstyrelsens offentliggjorte tal over solgt mængde fratrukket den mængde, der er fordelt på landbrugsafgrøder ved opgørelsen af behandlingshyppigheder. Den resterende mængde er derefter skønsmæssigt fordelt på anvendelse i henholdsvis frugtavl, frilandsgrønsager, planteskolekulturer og væksthuskulturer. 3.2.3 Udvaskning og overfladeafstrømningUndersøgelser af udvaskningen fra frugtavl er meget sparsom, men yderst relevant. I det nordøstlige USA har man studeret koncentrationer af kvælstof (nitrat-N) og fungicid (benomyl) i jordvand opsamlet under forskellige management regimer i.e. græs, barkflis, preemergence herbicider og postemergence herbicider (Merwin et al. 1996). Sporstofanaloger til nitrat-N (bromid) og pesticid (blåt farvestof) viste, at udvaskningen var hurtigere og kraftigere, hvor der var anvendt postemergence herbicider. I den efterfølgende undersøgelse undersøgtes de aktuelle koncentrationer af benomyl og nitrat-N på storskala-niveau. De højeste koncentrationer af benomyl (29 mg/l) og nitrat-N blev registreret under de felter der havde modtaget preemergence behandlingen. I prøver fra overfladeoverflade-afstrømning sås de højeste koncentrationer af benomyl (387 mg/l) og hyppigste antal tilfælde ligeledes ved preemergence behandlingen. Året efter sås de højeste koncentrationer ligeledes i de herbicidbehandlede plots, men nu måltes de højeste koncentrationer (61 mg/l) under postemergence felterne. Vejrforhold, kunstvanding og forskelle i jordbund påvirkede hyppighed og koncentration af benomyl i jordvandet. Porer i jorden så ud til at være en vigtig årsag til udvaskning, medens sediment var en vigtig faktor ved overfladeafstrømning. Undersøgelserne viser en forøget risiko for udvaskning og overfladeafstrømning af pesticider og nitrat-N ved herbicidanvendelse frem for ukrudtskontrol ved hjælp af slåning og jorddækning med barkflis. 3.2.4 Fugle i frugtplantagerEt stort antal videnskabelige undersøgelser har beskæftiget sig med fugle i frugt-plantager. Det skyldes den høje pesticidbelastning der generelt er i frugtplantager over det meste af kloden og den deraf følgende risiko for fuglelivet. Nogle forfattere argumenterer endvidere for, at der er et rigt fugleliv i frugtplantager sammenlignet med andre dyrkede habitater. De nedenfor citerede undersøgelser inkluderer pesticider som ikke anvendes i Danmark. De kan derfor virke mindre relevante. Da der ikke findes undersøgelser fra moderne danske frugtplantager må vi støtte os til den store viden der er indsamlet under andre sprøjteregimer. Den effekt man observerer ved sprøjtning med midler der er mere giftige eller mere persistente en de, der anvendes i Danmark pt., må forventes at være større. Imidlertid har pesticiderne virkning på fuglenes fødegrundlag ved langt lavere koncentrationer og denne fødekædeeffekt reduceres ikke nødvendigvis af at man anvender midler med lavere toxicitet overfor varmblodede organismer. Det må dog forventes at de mere specifikke pesticider som anvendes til bekæmpelse af mider medfører en mindre belastning af fødegrundlaget. I Danmark blev reproduktionen og insekticidkoncentrationen undersøgt hos fugle der ynglede i 250 opsatte redekasser i 1964-1966 i tre frugtplantager nær Birkerød i Nordsjælland (Dyck et al. 1972). Yngleforløbet i frugtplantagerne blev sammenlignet med forløbet i tre kontrolområder (Gammelmose, Marienborg, Rungstedlund), hvor der ligeledes blev opsat redekasser. I plantagerne blev der foretaget følgende insekticidbehandlinger per sæson: DDT 1-4 gange, lindan 1-5 gange, parathion 0-4 gange, samt enkelte behandlinger med fire andre insekticider. Hertil kommer 1-2 behandlinger med midemidlerne binapacryl og chlorbenside. Forfatternes hovedkonklusion var, at sprøjtningens væsentligste indflydelse på fuglebestandene formodentlig var at reducere fødemængden. Der blev dog ikke foretaget målinger af fødeudbudet. Ej heller blev der registreret forskel på reproduktionen i frugtplantagerne og i kontrolområderne. Det noteredes, at de voksne fugle i vid udstrækning var afhængige af områder uden for plantagerne til fødesamling. Den direkte giftvirkning var kun af meget lille betydning, idet der kun blev fundet et enkelt kuld musvitter, som sandsynligvis døde af forgiftning med lindan eller DDT. Disse to stoffer blev der analyseret for i æg og unger. Dødeligheden blandt redeunger hos mange småfugle er betragtelig og kan maskere en mindre overdødelighed på grund af andre pesticider, i dette tilfælde f.eks. parathion. De almindeligst registrerede fuglearter i redekasserne var Musvit 178 par, Skovspurv 42 par, Blåmejse 40 par, Broget fluesnapper 27 par. Bishop et al. (2000) undersøgte reproduktionen hos hulerugende arter i Canada i 19 sprøjtede æbleplantager, een økologisk æbleplantage samt fire andre ikke-sprøjtede lokaliteter, hvoraf nogle ikke var plantager. Undersøgelsen løb i syv år fra 1988-1994. 455 reder af Tree swallow og 385 reder af Eastern bluebird indgik i undersøgelsen. Op til 14% reduktion af reproduktionsraten blev observeret hos Tree swallow. Op til 5,7% reduktion blev observeret for Eastern bluebird. Nogle år var der ingen signifikant reduktion af reproduktionsraten. Indholdet af clorerede kulbrinter (OC) i æg blev analyseret. Total-OC indholdet varierede fra 0,74 – 106,3 ug/g. Over 90% af OC indholdet var DDE, et nedbrydningsprodukt af DDT, som ikke benyttes længere. Niveauet af OC i æggene har sandsynligvis ikke isoleret signifikant betydning for reproduktionen, men det er uvist om dets betydning i samspil med andre stoffer f.eks. organofosfor- og carbamat-midler. Den canadiske undersøgelse analyserer ikke for effekter af reduceret fødegrundlag. Det er derfor uvist i hvilken udstrækning indirekte effekter af pesticidanvendelsen spiller ind. I artiklen er det ikke angivet i hvilken udstrækning forskellige midler er anvendt. Mattes et al. (1980) fulgte Musvitpopulationerne i fem æbleplantager i Tyskland fra 1972 –1975. Forfatterne konkluderer at de ikke kunne påvise nogen indflydelse af pesticider på voksne fugles overlevelse, ægvægt, udstrækning af yngle- eller unge-perioden. Mangel på føde indvirkede derimod på populationstæthed, kuldstørrelse, dødelighed og vækst hos redeunger, samt fodringsfrekvens. På grund af plantagernes forskellighed med hensyn til andre forhold end insekticidanvendelse, var designet dog ikke optimalt til studier af fødemængdens betydning. I den mest intensivt sprøjtede plantage forekom der syge og forkrøblede unger i 12% af kuldene. Halvdelen af disse unger døde, den anden halvdel kom sig efter nogle dage. Årsagen til de observerede symptomer er højst sandsynlig forgiftning med OP-midler. I alle plantager uanset anvendelsen af pesticider, blev der konstateret rester af HCH og lindan i æg, unger og voksne i koncentrationer under toksiske niveau. Anvendelsen af HCH og lindan ophørte i 1968 og koncentrationen i æg faldt gennem undersøgelsesperioden. Det kan ikke udelukkes at forekomsten af lindan og HCH kan have påvirket undersøgelsens resultat. I undersøgelsesperioden benyttedes parathion, dimethoat og azinophos i sprøjtede plantager. I England har man konstateret en mindre reduktion af acetylcholinesterase-aktivitet i hjernen hos fugle i æbleplantager (Crocker 1998a op cit). Dette forårsages normalt ved indtag af OP- midler. Samtidigt er det konstateret via en standard risikoanalyse, at flere insekticider kan forekomme i toksiske koncentrationer i fuglenes føde. I risikoanalysen antages det, at fuglene lever af fødeemner påsprøjtet insektmidlet i realistiske doseringer. Crocker et al. (1998a) undersøgte, hvordan forskellige almindelige fuglearter anvender tiden i æbleplantager for derved at få et bedre indtryk af fuglenes pesticideksponering. Det antages, at fuglene hovedsageligt eksponeres via føden. I alt blev 43 solsorte, 23 blåmejser 34 bogfinker og 30 rødhalse i 21 æbleplantager overvåget ved hjælp af radiotelemetri. På trods af at alle individer blev fanget og mærket i plantagerne foretrak individer af alle arter, undtagen rødhals, at tilbringe tiden uden for plantagerne. Sammenlignedes de centrale plantagearealer med kantarealerne, kunne der for solsort, blåmejse og rødhals påvises en preference for kantarealerne. Hos bogfinke var der en tendens til at foretrække de centrale arealer inden for plantagerne. Det estimeredes, at 95% af blåmejserne anvendte mindre end 61% af deres fødesøgning i plantagerne. 95% fraktilen for de andre arter var: solsort 82% bogfinke 81% og rødhals 64%. Frekvensfordelingerne kan benyttes til at beregne hvor mange % af individerne i en population, der risikerer, at optage en toksisk dosis af et udsprøjtet pesticid når koncentrationen af pesticidet i fødeemnet er kendt. Det ses umiddelbart, at et worst case scenarium med 100% indtagelse af kontamineret føde er meget sjældent forekommende. Crocker et al 1998b forsøgte at estimere pesticidanvendelsens relative betydning sammenlignet med andre driftsaspekter og kårfaktorer, for fuglepopulationernes størrelse i æbleplantager på baggrund af fugletællinger i 109 plantager. Lokaliteterne kunne inddeles i fire grove kategorier: De mest anvendte insekticider var chlorpyrifos (33%), gamma-HCH (28%) og pirimiphos-methyl (9%), der ikke benyttes i Danmark. Der blev ikke analyseret for pesticidrester, herunder HCH, i fugle, æg eller føde. Betydeligt flere fugle blev registreret i usprøjtede end i sprøjtede plantager lige som, der blev registreret betydeligt flere fugle i traditionelle end i moderne plantager. De forskellige faktorer kunne imidlertid ikke adskilles klart i undersøgelsen og en statistisk analyse gav som resultat at 0 - 23% af variationen i fugleantallet kunne forklares af pesticidfaktoren, men skyldes da mest sandsynligt indirekte effekter på fødegrundlaget. 28-51% af variationen skyldes andre faktorer. Antallet af fugle kunne ikke korrelleres med antallet af insekticidbehandlinger. Fugleundersøgelsernes konklusioner er generelt svækket af, at der kun er undersøgt og testet for toksiske effekter selv om flere forfattere nævner de indirekte effekter på fødegrundlaget, som de sandsynligvis mest betydende. De direkte og indirekte effekter på f.eks. reproduktion, kan være vanskelige at adskille, når ikke der foreligger data på fødetilgængeligheden, analyser af pesticidrester mv. De registrerede effekter er i mange tilfælde et udtryk for en kombination af direkte og indirekte effekter. I en række undersøgelser forekommer der rester af tidligere anvendte organiske klorerede kulbrinter, som gør det uklart i hvilket omfang, der er tale om effekter af gældende eller tidligere sprøjtepraksis. I relation til nuværende danske forhold kan værdien af undersøgelserne ofte være sløret af, at de anvendte midler varierer ganske betydeligt på grund af temporære og nationale forskelle i godkendelses- og anvendelses-praksis. Den pesticidanvendelse der finder sted i danske æbleplantager i slutningen af 1990’erne er højst sandsynlig ikke så belastende som de forhold hvor under de refererede undersøgelser er foretaget. I Dyck et al. (1972) fra Skælskør i 1960’erne, er en insekticidbehandlingshyppighed på 5-10 almindelig, og der anvendes parathion som er meget giftig overfor fugle. Sandsynligheden for at pesticidanvendelsen i danske frugtplantager omkring år 2000 har afgørende betydning for populationsstørrelserne af almindelige arter som Musvit, Blåmejse og Solsort er lille. Arter der forekommer i lave tætheder i frugtplantagerne kan ikke analyseres med de foreliggende data. En eventuel effekt kan ikke spores over årene, da fx. Musvitters bestandsstørrelse på regionalt og nationalt niveau primært afgøres af ynglesucceen i andre ynglehabitater. Tætheden af ynglefugle i frugtplantager vil derfor være bestemt af populationsoverskuddet i de primære habitater. På trods af, at der anvendes relativt toksiske insekticider og at der sprøjtes ofte, registreres der i undersøgelserne kun få direkte forgiftningstilfælde. Årsagerne hertil er blandt andet, at fuglene henter en stor del af deres føde uden for plantagerne, samt at deres fødeemner indeholder lavere koncentrationer af insekticider end det antages i en standard risikoanalyse. Fugleoptællinger i frugtplantager med meget forskellig sprøjteintensitet spændende fra økologiske forhold over plantager med gamle træer til moderne plantager med buskagtige træer, tyder på, at der er væsentlige forskelle på fugletæthederne i plantager med forskellig driftsform. Pesticiderne indgår sammen med flere andre faktorer i variablen ”driftsform”. Disse faktorer er indbyrdes ikke uafhængige og det kræver eksperimentelt designede forsøg at adskille de enkelte faktorer. Det virker således plausibelt, at frugtplantagerne kunne understøtte større og mere diverse fuglebestandede end de gør. I litteraturen er fuglenes betydning som naturlige fjender til skadedyr nævnt mange gange (Kirk, 1996). Vi har ikke fundet videnskabelig litteratur, hvor fuglenes betydning som skadedyrsregulatorer i danske frugtplantager opgjort eller opvejet mod de skader fuglene anretter, idet de jo også optræder som skadedyr. 3.2.5 PattedyrBekæmpelse af ukrudt i æbleplantager kan have stor betydning for pattedyrsfaunaen. I Britisk Columbia, Canada, er der fundet meget større tætheder af mus og chipmunks i parceller med reduceret eller uden ukrudtsbekæmpelse (Sullivan et al. 1998). 3.2.6 FloraVi har fundet få undersøgelser der belyser konsekvenser for den vilde flora ved anvendelsen af pesticider i frugtplantager, f.eks. (Foy et al. 1996). Undersøgelserne er overvejende koncentreret omkring effektiviteten og udbyttemålinger. Det er oplagt, at herbicidanvendelsen reducerer forekomsten af vilde planter i frugtplantager, da dette jo er formålet. Derfor er de indirekte effekter af herbicidanvendelsen på andre grupper af biota ofte en mere interessant problemstilling, som desværre er dårligt belyst i den internationale litteratur. Dette sidste belyses dog indirekte via sammenlignende undersøgelser af driftsformer, hvor betydningen af etablering af plantedække mellem rækkerne af frugttræer f.eks. er belyst med hensyn til effekter på leddyrfauna. 3.2.7 LeddyrLeddyrfaunaen i frugtplantager kan opdeles i en overjordisk og en underjordisk del. Det er hovedsagelig blandt de overjordiske at der sker bekæmpelse. Imidlertid kan det ikke undgås at bekæmpelsen kommer til at omfatte direkte påvirkning af både nyttige og skadelige insekter. For at reducere påvirkningen af ikke-målorganismer har man indført forskellige produktionsformer med det formål at reducere pesticid-anvendelsen. Dette er naturligvis også gjort for at reducere mængden af pesticidrester i produktet. I Danmark taler man om IP – Integreret Produktion og i engelsk-talende lande om IPM – Integrated Pest Management. I det følgende gennemgås først betydningen af dyrkningssystemet for den overjordiske leddyrfauna, virkningen af udvalgte pesticider fra frugtavl på leddyr, effekter på naboarealer og effekter af pesticider fra frugtavl på jordbundens dyr og svampe. Insekticidbehandlingens intensitet er reduceret gennem de sidste 10-20 år bl.a. i erkendelse af at de hyppige behandlinger fjerner alle naturlige reguleringsmekanismer, hvilket medfører behov for yderligere sprøjtning. En undersøgelse af pyrethroiders (permethrin) effekt på gavnlige prædatorer viste, at ved sprøjtning mod skadelige sommerfugle og fluer i æbleplantager påvirkedes rovmiden Typhlodromus caudiglans, hvorefter spindemidebestanden voksede til et skadeligt niveau (Lester et al. 1998). I samme undersøgelse observeredes 11 ugers residual effekt af pyrethroidet overfor T. caudiglans. Ved at anvende insekticider med en mindre residual effekt vil det være muligt hurtigere at få bestanden af rovmiden forøget efter sprøjtning. Der eksisterer en betydelig mængde videnskabelig litteratur omhandlende denne problemstilling i fx. amerikanske frugtplantager. Den videnskabelige dokumentationen af disse forhold under europæiske forhold er mere begrænset. Både forbrugerne og avlerne har imidlertid ment, at det var en god ide at reducere belastningen ved at sprøjte færre gange og ved at benytte mere selektive midler. 3.2.8 Betydning af dyrkningssystemEn sammenligning af konventionel drift med bredspektrede insekticider (endo-sulfan, phosphamidon, parathion-methyl, dimethoat, Bt-ssp kurstaki) og integreret pest management (IPM) med selektive insekticider (fosalon, diflubenzuron, fenoxycarb, pirimicarb, Bt-ssp kurstaki) ved æbleproduktion i Ungarn viste, at der generelt var flest edderkopper ved IPM (Bogya et al. 2000). Der var variation i responset på de forskellige driftsformer. Variationen afhang blandt andet af æbletræernes alder, men der blev aldrig fundet flest edderkopper på arealer med konventionel drift. Ved IPM er der flere edderkopper i omgivelserne (hegn) og der ses derfor en indvandring som ikke ses ved den konventionelle drift. I et forsøg i New England USA sammenlignedes edderkopper i parceller med to slags IPM-æbler og ubehandlede. Der var forskel på de to slags IPM, hvor der i to år registreredes flest edderkopper i parceller som ikke blev behandlet efter midten af juni. I slutningen af sæsonen var individerne mindre i begge slags IPM-parceller og der var færre end i de ubehandlede plots (Wisniewska and Prokopy 1997). Både antal og størrelse må forventes at have betydning for byttedyrspopulationerne. Tilsvarende fandtes i en sammenligning af IPM og konventionel drift fra 1992 – 95, et forøget antal af rovlevende tæger i tjekkiske IPM-æbleplantager (Kinkorova and Kocourek 2000). I IPM-plantagerne etableredes en underbeplantning med græs eller seks udvalgte urtearter i to brede bælter langs trærækkerne. Diversiteten (Shannon-Wiener) af tæger var højest alle år i IPM-plantager.I den konventionelle plantage blev der brugt følgende insekticider: oleoekamet, zolone, metation, anthio, omite, dimecron, ambush, ultracid og vaztak, dog blev der i 1995 kun brugt zolone. I IPM-plantagerne blev der i 1992 anvendt oleoekamet, zolone, metation og dimilin. I de følgende år blev der kun brugt zolone. Et forsøg i New England, USA, hvor man sammenlignede to forskellige typer IPM-æbler viste, at drift uden pesticider fra midten af juni, betød at visse skadelige insekter efter to år begyndte at udgøre en skade som var større end på arealer hvor sprøjtningen fortsattes gennem hele sæsonen (Prokopy et al. 1996). Dette kan skyldes angreb af arter, der under sprøjtede betingelser ikke har nogen økonomisk betydning, men som når insekticidbelastningen reduceres bliver til primære skadevoldere. Dette fænomen er også kendt fra danske plantager. 3.2.9 VinddriftRisikoen for vinddrift ved sprøjtning i frugtavlen er relativt stor på grund af det sprøjteudstyr der benyttes. I plantager er det nødvendigt at sprede pesticiderne i træer og buskes fulde højde ved hjælp af tågesprøjter. De benyttede doseringer er ofte betydeligt højere end dem der anvendes i landbruget. I et litteraturstudie fra 1999 konkluderer Heegaard og Pedersen (1999), at et veletableret læhegn kan reducere afdriften til naboarealerne med 70 % som gennemsnit for vækstsæsonen. Risikoen for flora og fauna på tilstødende land eller vandarealer er derfor tilsvarende reduceret. Hoffmann og Moran (1995) rapporterer om reduceret tæthed af nytteinsekter i nærheden af frugtplantager (citroner), hvor der anvendes organophosphat-insekticider. Effekten registreredes ved at måle tætheden af insektets værtplante som funktion af afstanden til frugtplantagen, hvor insekticidet blev anvendt. Først i en afstand af 250 meter var der ingen effekt (Hoffmann og Moran 1995). En polsk undersøgelse af ”intelligent” sprøjteudstyr til sprøjtning af træafgrøder viste en 30% reduktion af pesticidforbruget og en 50% reduktion af vinddriften. Ved intelligent udstyr forstås udstyr, som ikke sprøjter hvor der ikke er træer, og afskærmet udstyr (tunnel sprayers), som opfanger og recirkulerer ”tabt” sprøjtevæske (Doruchowski. og Holownicki 2000). Dette er i overensstemmelse med konklusionerne hos Heegaard og Pedersen (1999). 3.2.10 Effekter på jordbundens biotaSideeffekter ved captan Æbleskurv udgør et problem for frugtavlerne, idet de to midler (captan og dithianol) der bruges i dag anvendes med dispensation. Der er dog søgt om tilladelse til anvendelse af en mere miljøvenlig form af det carcinogene svampemiddel captan fra 2002, men det vides i skrivende stund ikke om der gives tilladelse. Captan har været brugt i stort omfang i Danmark og bruges stadig mange steder i udlandet. Captan er ikke kendt for at have signifikante sideeffekter på faunaen (Anton et al. 1990, Springett and Gray 1992). I en spansk undersøgelse af effekter af captan (2,0, 3,5, 5,0 and 10,0 kg/ha) på jordens mikrobielle funktion viste alle koncentrationer signifikante reduktioner af populationer af nitrificerende bakterier, aerobe N2-fikserende bakterier, samt nedsat nitrogenase aktivitet, udover at svampepopulationen naturligvis blev påvirket (Martinez-Toledo et al., 1998). Det skal bemærkes, at der var tale om bekæmpelse af skadelige svampe i landbrugsafgrøder, så resultaterne kan ikke overføres direkte til frugtavl. Ingham et al. (1991) fandt ikke direkte effekter af captan på andet end jordbundssvampe. Som en indirekte effekt af virkningen på svampene, var at der færre svampeædende nematoder. Det sidste er i meget god overensstemmelse med den eneste danske undersøgelse vi har fundet inden for området (Helweg 1985). I denne undersøgelse blev der kun fundet negligerbare effekter på jordbundens mikroflora ved normal pesticidanvendelse i danske frugtplantager. Derimod gav en 10-dobling af dosis en længerevarende (mindst 4 uger i laboratorium) inhiberende effekt. 3.3 Miljøvurdering af alternativer i frugtDet mest realistiske bud på hurtigt at reducere eller udfase herbicidanvendelsen, er en øget anvendelsen af mekanisk eller termisk ukrudtsbekæmpelse. Den miljømæssige fordel herved er indlysende, at risikoen for nedsivning og afstrømning af herbicider reduceres eller forsvinder. Harvning, strigling og flammebehandling mv. har imidlertid også miljømæssige omkostninger. Forbruget af brændstof per ha. øges. En sammenligning af energiforbruget i sprøjtede og ikke sprøjtede marker kræver imidlertid beregning af energiforbruget til produktion af herbicider, herunder også fabriksanlæg, samt energiforbrug ved fremstilling af traktorer og redskaber. I nærværende rapport er der ikke foretaget detaljerede beregninger af energiforbrug og CO2 emission. Der findes ikke gode redskaber til at sammenligne miljørisikoen ved eksempelvis grundvandsforurening med risikoen ved CO2-emission. Ved afdækning af jorden mister arealet sin betydning for floraen og store dele af faunaen. De effekter på flora og fauna, der er en konsekvens af en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse med herbicider, gælder også ved mekanisk renholdelse, hvis den er lige så effektiv. Det er den dog sjældent. Harvning og strigling kan endvidere påvirke faunaen direkte fx. ved beskadigelse af store leddyr, fuglereder mv. Mere trafik i marken øger risikoen for trykskader i jorden. Jordbehandlingen kan øge risikoen for nedsivning og afstrømning af næringssalte pga. overfladejordens beskaffenhed. Der er ikke fundet undersøgelser af flammebehandlings direkte effekt på faunaen, men det vides at afbrænding kun kortvarigt påvirker leddyrsfauna. Det må dog forventes at insekter på ukrudtet udryddes. Miljøvurdering af mikrobiologiske metoder til at reducere smittetryk, udbringning af urea ol. kan ikke foretages på det foreliggende vidensgrundlag. Ved biologisk bekæmpelse ved hjælp af introducerede arter skal det undersøges, om arterne kan etablere sig og udgøre en trussel for dansk natur. Litteratur Anton, F., E. Laborda, and P. Laborda. 1990. Acute Toxicity of the Fungicide Captan to the Earthworm Eisenia-Foetida (Savigny). Bulletin of Environmental Contamination and Toxicology 45:82-87. Anton, F. A., E. Laborda, and P. Laborda. 1993. Acute Toxicity of Technical Captan to Algae and Fish. Bulletin of Environmental Contamination and Toxicology 50:392-399. Bishop, C.A., P. NG, P. Mineau, and J.S. Quinn, and J. Struger. 2000. Effects of pesticide spraying on chick growth, behavior, and parental vare in tree swallows (Tachycineta biocolor) nesting in an apple orchard in Ontario, Canada. Environmental Toxicology and Chemistry. Vol. 19, 9: 2286-2297. Bogya, S., V. Marko, and C. Szinetar. 2000. Effect of pest management systems on foliage- and grass- dwelling spider communities in an apple orchard in Hungary. International Journal of Pest Management 46:241-250. Brust, G. E. 1990. Direct and indirect effects of four herbicides on the activity of carabid beetles (Coleoptera: Carabidae). Pesticide Science 30:309-320. Crocker, D.R., K.A. Tarrant, P.V. Irving, G. Watola, S.A. Chandler-Morris, J. Hart, and A.D.M. Hart. Improving the assessment of pesticide risks to birds in orchards. Objective 1: Use of radio-telemetry to monitor birds’ use of orchards. 1998. CSL Report No. EH18/02: 1-39. Crocker, D.R., P.V. Irving, G. Watola, K.A. Tarrant, and A.D.M. Hart. Improving the assessment of pesticide risks to birds in orchards. Objective 2: Relative importance of pesticides and other factors influencing birds in orchards. 1998. CSL Report No. EH18/01: 1-54. Doruchowski, G., and R. Holownicki. 2000. Environmentally friendly spray techniques for tree crops. Crop Protection 19:617-622. Dyck, J.; K. Arevad, and M. Weihe. 1972. Reproduction and Pesticide Residues in Orchard Passerine Populations in Denmark. Dansk Ornithologisk Forenings Tidsstrift 66:2-30.. Fiss, M., N. Kucheryava, J. Schonherr, A. Kollar, G. Arnold, and G. Auling. 2000. Isolation and characterization of epiphytic fungi from the phyllosphere of apple as potential biocontrol agents against apple scab (Venturia inaequalis). Zeitschrift Fur Pflanzenkrankheiten Und Pflanzenschutz-Journal of Plant Diseases and Protection 107:1-11. Foy, C. L., C. R. Drake, and C. L. Pirkey. 1996. Impact of herbicides applied annually for twenty-three years in a deciduous orchard. Weed Technology 10:587-591. Heegaard, C. and H. L. Pedersen 1999. Sprøjteteknik til træ- og buskfrugt. Årslev, Danmarks Jordbrugsforskning: Upubliceret litteraturstudie 32s. Helweg, A. 1985. Side-effects caused by pesticide combinations. Pages 385-393 in V. Jensen, A. Kjøller, and L. H. Sørensen, editors. Microbial communities in soil. Elsevier, London. Hoffmann, J. H., and V. C. Moran. 1995. Localized Failure of a Weed Biological-Control Agent Attributed to Insecticide Drift. Agriculture Ecosystems & Environment 52:197-203. Ingham, E. R., R. Parmelee, D. C. Coleman, and D. A. Crossley. 1991. Reduction of Microbial and Faunal Groups Following Application of Streptomycin and Captan in Georgia No-Tillage Agroecosystems. Pedobiologia 35:297-304. Kinkorova, J., and F. Kocourek. 2000. The effect of integrated pest management practices in an apple orchard on Heteroptera community structure and population dynamics. Journal of Applied Entomology-Zeitschrift Fur Angewandte Entomologie 124:381-385. Kirk, D. A., M. D. Evenden, et al. (1996). Past and current attempts to evaluate the role of birds as predators of insect pests in temperate agriculture. Current Ornithology. V. Nolan Jr. and E. D. Ketterson. New York, Plenum Press. 13: 175-269. Lester, P. J., H. M. A. Thistlewood, and R. Harmsen. 1998. The effects of refuge size and number on acarine predator-prey dynamics in a pesticide-disturbed apple orchard. Journal of Applied Ecology 35:323-331. Martinez-Toledo, M. V., V. Salmeron, et al. 1998. “Effects of the fungicide Captan on some functional groups of soil microflora.” Applied Soil Ecology 7(3): 245-255. Mattes, H., C. Eberle, and K.-F. Schreiber. 1980. Über den Einfluss von Insektizidspritzungen im Obstbau auf die Vitalität und Reproduktion von Kohlmeisen (Parus major). Die Vogelwelt. 101: 81-98 and 132-140.. Merwin, I. A., J. A. Ray, T. S. Steenhuis, and J. Boll. 1996. Groundcover management systems influence fungicide and nitrate- N concentrations in leachate and runoff from a New York apple orchard. Journal of the American Society for Horticultural Science 121:249-257. Miljøstyrelsen 1997. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10 1997. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1996. Miljøstyrelsen 1998. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1998. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1997. Miljøstyrelsen 1999. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5 1999. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998. Miljøstyrelsen 2000. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 11 2000. Bekæmpelsesmiddelstatistik 1999. Prokopy, R. J., J. L. Mason, M. Christie, and S. E. Wright. 1996. Arthropod pest and natural enemy abundance under second-level versus first-level integrated pest management practices in apple orchards: A 4-year study. Agriculture Ecosystems & Environment 57:35-47. Springett, J. A., and R. A. J. Gray. 1992. Effect of Repeated Low-Doses of Biocides on the Earthworm Aporrectodea-Caliginosa in Laboratory Culture. Soil Biology & Biochemistry 24:1739-1744. Sullivan, T. P., D. S. Sullivan, E. J. Hogue, R. A. Lautenschlager, and R. G. Wagner. 1998. Population dynamics of small mammals in relation to vegetation management in orchard agroecosystems: compensatory responses in abundance and biomass. Crop Protection 17:1-11. Wisniewska, J., and R. J. Prokopy. 1997. Pesticide effect on faunal composition, abundance, and body length of spiders (Araneae) in apple orchards. |
