Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frugt og bær
2 Produktion af frugt og bær i Danmark2.1 Traditionel frugt- og bærdyrkning2.2 Økologisk frugt- og bærdyrkning 2.1 Traditionel frugt- og bærdyrkningProduktionen af frugt og bær er meget intensiv. Der kræves store investeringer i maskiner og etablering, samt en stærk specialisering af avleren. I tabel 1 ses, at etableringsomkostningerne for en hektar med æbler eller pærer ligger omkring 100.000 kr., hvorimod etablering af arealer til bærproduktion ligger mellem 11.000 og 25.000 kr. pr. ha. Arbejdskraften, som bruges i kulturerne er størst i æbler, jordbær og pærer. Dette skyldes hovedsagelig, at disse kulturer plukkes med håndkraft. Produktionen går langt overvejende til konsum. Surkirsebær og solbær er industriprodukter, som høstes med maskiner. Dækningsbidragene for de udvalgte kulturer har været langt det største i jordbær med næsten 68.000 kr. pr. ha. Industribærrene surkirsebær og solbær har givet de laveste dækningsbidrag pr. ha (Tabel 1).
Produktionen af frugt og bær svinger meget mellem årene afhængig af klimatiske variationer. Priserne fastsættes på grundlag af internationalt udbud. Der findes ingen fastsatte mindstepriser og ingen EU-støtteordninger til produktion af frugt og bær. Disse forhold betyder, at indtjeningen for avleren svinger meget mellem årene. Frugt og bær er kvalitetsprodukter, og der findes fælles EU-kvalitetsregler for produkterne. Disse kvalitetsregler skal være overholdt, før det er tilladt at sælge varerne i butikkerne. Produkterne skal som grundregel være hele, sunde og opfylde størrelseskravene. Produktionsomfang. I 1997 gennemførte Danmarks Statistik en totaltælling for frugtplantager. Den foregående total tælling blev gennemført i 1989. Der gennemføres stikprøvetællinger hvert år, hvor der undersøges ca. 10 pct. af arealet. Det totale areal med frugt og bær var i 1997 ifølge Danmarks Statistik på 7341 ha (Anonym 1998a). I tabel 2 ses arealfordelingen. Surkirsebærsorten ‘Stevnsbær‘ havde det største areal på 2393 ha. Ud fra kolonne 2 ser der ud til at være utrolig mange bedrifter, men da der oftest dyrkes flere kulturer på en bedrift, er en sammenlægning af tallene ikke udtryk for det samlede antal bedrifter. Det vurderes, at der findes lidt over 400 bedrifter med kernefrugt (æbler og pærer), og at der findes ca. 800 bedrifter med bær- og stenfrugt. Der må dog påregnes en væsentligt overlapning, idet producenter af kernefrugt ofte har andre kulturer. Den totale produktion af de nævnte kulturer var på 32.763 tons i 1997 med en produktionsværdi på 190 millioner i 1997 (tabel 2). Der er dog væsentlige usikkerheder i tallene, idet der i bær- og stenfrugttællingen kun indgik bedrifter med et samlet frugt- og bærareal over 1 ha. Det betyder, at bedrifter med en lille nicheproduktion ikke er taget med i tællingen. Dette giver sig nok især udslag i, at arealerne med sødkirsebær og hindbær i tabellen er mindre end de reelle tal. Disse kulturer er meget intensive med et stort arbejdsforbrug til håndplukning af produktet. Produktionen af surkirsebær og solbær ligger ofte på landbrugsbedrifter, hvor der har været ønske om produktion af en højværdikultur. Disse bedrifttyper har ofte valgt enten solbær eller surkirsebær, idet de kan høstes med maskiner, og derfor ikke kræver et stort forbrug af arbejdskraft i høstperioden. Dette bekræftes også af, at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er størst for disse kulturer (tabel 2). De mere intensive frugt- og bærproduktioner er ofte familiebrug, hvor der tages ekstra arbejdskraft ind i spidsbelastningsperioder, som oftest er i høstsæsonen. Efterspørgsel/Selvforsyningsgrad Den totale høst af frugt- og bærprodukter i Danmark var i 1997 på 41.100 tons (Tabel 3). Produktionen af surkirsebær og solbær var lav i 1997 på grund af skader som følge af frost i foråret. Importen var på 111.100 tons, og det samlede forbrug på 122.900 tons svarende til 23,2 kilo pr. forbruger i Danmark. Selvforsyningsgraden lå på 44,4 procent (Tabel 3). Den samlede danske produktion af frugt og bær kan langt fra forsyne det danske marked. Specielt ligger produktionen af frugt til frisk konsum lavt. Selvforsyningsgraderne ligger fra 12,5 procent på blommer til 45,9 procent på jordbær. Umiddelbart burde der være marked for en langt større dansk produktion af frugt og bær. De laveste selvforsyningsgrader optræder i de produktioner, hvor der er det største forbrug af arbejdskraft. Den arbejdskraft, der er brug for, er typisk sæsonpræget. Det kan i praksis være vanskeligt for avlerne at få de nødvendige plukkere til produktionerne. Der bruges typisk skolebørn og studerende eller anden ufaglært arbejdskraft.
2.2 Økologisk frugt- og bærdyrkningDesværre er der ingen oplysninger om den økologiske produktion af frugt og bær i Danmarks Statistik. Derfor er der her brugt tal fra Plantedirektoratets opgørelser over det økologiske areal.
Det totale areal med fuldt omlagt økologisk frugt og bær i Danmark var på 215 ha i 2000 (Tabel 4). Først i halvfemserne var arealet meget stabilt, der skete ingen stigninger. Fra 1994 til 1997 er der sket en stigning på 110 ha, hvilket svarer til 77 procent. Fra 1997 til 2000 er der sket et fald i arealet. Det er hovedsagelig blandede bedrifter og solbærarealer, som er reduceret. Der er 137 ha under omlægning. Heraf er der 71 ha med æbler. Den totale økologiske frugt- og bærproduktion (inklusive arealer under omlægning) sker på 5.0 procent af det totale areal af frugt og bær. Referencer Anonym. 1998a. Frugtplantage tælling, Danmarks Statistik.1998:1, s.1-8. Anonym. 1998b. Håndbog for frugt- og bæravlere 1998. Dansk Erhvervfrugtavl, pp 112.
|
