| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frugt og bær
12 Dyrkningsstrategier og teknikker
12.1 Sundt plantemateriale
12.1.1 Forskellige niveauer af det certificerede plantemateriale.
12.1.2 Konklusion
12.2 Kernefrugt
12.2.1 Dyrkningstekniske muligheder for at reducere sygdomme
12.2.2 Fenolsyntese/kvælstofniveau
12.2.3 Grundstammer og plantetæthed
12.2.4 Beskæring og gloeosporium
12.2.5 Varmtvandsbehandling mod gloeosporium
12.2.6 Dyrkningstekniske muligheder for at reducere skadedyr
12.2.7 Dyrkningstekniske muligheder for regulering af skudvækst
12.3 Surkirsebær
12.3.1 Skadetærskel for frugttræspindemider i surkirsebær
12.4 Solbær
12.5 Jordbær.
12.5.1 Dyrkningstekniske muligheder for at reducere sygdomme
12.5.2 Dyrkningstekniske muligheder for at reducere skadedyr
12.1 Sundt plantemateriale
Når der etableres flerårigeplantinger er det første skridt til at forebygge angreb af sygdomme og skadedyr at bruge sundt plantemateriale. Hvis der startes med inficeret plantemateriale vil dette oftest skabe yderligere problemer i hele kultur forløbet.
Der er udarbejdet regler og strategier for produktion af sundt plantemateriale. I Danmark er det Planteopformeringsstationen skaber sundt og sortsægte plantemateriale. Arbejdet er under skærpet kontrol af Plantedirektoratet. De bedste planter udvælges og indsamles i samarbejde med erhvervet, Danmarks JordbrugsForskning og Planteopformeringsstationen og testes for definerede egenskaber, sortsægthed og planteskadegørere. De planter, der bliver godkendt, er kerneplanter. Kerneplanterne opbevares sikkert og sundt da de danner grundlag for produktionen af eliteplanter. Eliteplanter er Plante-opformeringsstationens moderplanter, hvorfra det certificerede plantema-teriale til erhvervet kommer.
12.1.1 Forskellige niveauer af det certificerede plantemateriale.
Kerneplanten er den første plante med definerede genetiske egenskaber og/ eller fri for definerede planteskadegørere.
Eliteplanterne er afkom af kerneplanten. Planterne dyrkes under sanitære forhold, som beskytter mod reinfektion med planteskadegørere.
Certificerede planter i klasse AAE er afkom af eliteplanterne. Udleveres til planteproducenter fra Planteopformeringsstationen og er godkendt af Plantedirektoratet som certificerede planter i klasse AAE.
Certificerede planter i klasse AA er afkom af planterne i klasse AAE. Planterne skal dyrkes efter skærpede kontrolregler fastsat af Plantedirektoratet.
Certificerede planter i klasse A er planter, der opfylder de minimumskrav, Plantedirektoratet har fastsat som gældende for handel med planter i Danmark (WWW.planteopformeringsstationen.dk).
I ”Bekendtgørelse om planter”, bekendtgørelse nr. 128 af 10. februar 1997 fra Fødevareministeriet står regelgrundlaget for kontrol og salg af planter i Danmark. Blandt andet forefindes en liste over planteskadegørere, som ikke må findes på kerneplanter.
12.1.2 Konklusion
Ved etablering af plantninger, hvor pesticidforbruget ønskes reduceret er det meget vigtigt af bruge sundt plantemateriale. Derved forebygges angreb af nogle sygdomme og skadedyr.
12.2 Kernefrugt
12.2.1 Dyrkningstekniske muligheder for at reducere sygdomme
Der findes forskellige muligheder for at reducere angreb af svampesygdomme. Svampesygdomme kan dog ikke bekæmpes ved dyrkningstekniske foranstalt-ninger, men niveauet af sygdommene kan nedsættes, specielt i starten af sæsonen. Hvis der er optimale klimatiske forhold for en aktuel sygdom, kan den udvikle sig kraftigt i løbet af sæsonen.
Æble- og pæreskurv
Skurv overvintrer i nedfaldet løv fra året før, derfor er omsætning eller fjernelse af gamle blade vigtigt. Denne omsætning kan fremmes ved at sørge for en god bestand af regnorme, ved findeling eller fjernelse af bladende om efteråret eller ved tilførsel af kvælstofholdige produkter, således at omsætningshastigheden af bladene øges.
Desuden vil en beskæring og formning af træerne således, at de bliver små og åbne, nedsætte risikoen for skurvsmitte. Skurv kræver fugtighed for at angribe, holdes træerne små og åbne får skurven vanskeligere ved at etablere sig. Skurven overvintrer også på grenene. For at forhindre dette er det vigtigt, at træer-ne ikke vokser til langt hen på efteråret. Hvis væksten fortsætter efter, at man er holdt op med at bekæmpe sygdommen, kan sene skurvangreb etablere sig i nyt urteagtigt ved. Skurven angriber ikke gamle blade eller ved.
Selv om alle disse forholdsregler følges, kan man ikke være sikker på at gå fri for angreb. Svampesporerne, som infektionerne er afhængig af, kan om forå-ret flyve ind fra naboarealer med vinden.
Meldug
Meldug er en svampesygdom, som især ses på grenene. Den ses som hvide belægninger på skud2spidserne. Men sygdommen kan også forårsage overfladisk slør eller skrub på frugten. Hvis angreb ønskes stoppet, kan man i nyplantninger forsinke større angreb ved at klippe angrebne skudspidser af.
12.2.2 Fenolsyntese/kvælstofniveau
Forskning for at identificere mekanismerne, som er årsagen til forskellige modstandsdygtighed overfor skadevoldere i æbler fokuserer på fenolindholdet i planten. Mikalek et al.(1996) fandt at når niveauet af fenoler i træerne reduceres, stiger risikoen for skurvinfektion.
Et højt kvælstofniveau reducerer fenolsyntesen i træerne og dette er en af mekanismerne bag den forøgede følsomhed overfor infektion af Venturia inaequalis (Buchter-Weisbrodt,1996).
Forskning har også vist, at en stor tilførsel af mineralsk gødning forøger angre-bet af æbleskurv og æblemeldug.(Kulik et al. 1974). I et økologisk forsøg med dækafgrøder skete nedbrydningen af skurvresistensen i de oprindelige skurv-resistente sorter tidligere og var mere intens i træer dyrket i den dækafgrøde, som gav den største tilførsel af kvælstof til træerne. Dette var tilfældet selv da indholdet af totalkvælstof i bladende i begge behandlinger var inden for opti-malniveauet for æble produktion (Lindhard H.2000). Normalt behøver æbler en årlig tilførsel fra 0-100 kg kvælstof per ha, afhængig af jordbehandlingen. For meget tilgængeligt kvælstof lige før og under frugtmodning reducerer frugtfarven og dermed frugtkvaliteten. Men træerne har også brug for kvæl-stof til at have en fornuftig vegetativ tilvækst og blomsterknopdannelse, som er nødvendig for at producere et tilfredsstillende udbytte.
12.2.3 Grundstammer og plantetæthed
I løbet af de sidste 50 år har æble- og pæreplantagerne ændret sig fra at bestå af store krontræer plantet på stor afstand til tætplantede små træer.
Tætplantninger er mere produktive per areal og frugterne har en bedre kvali-tet på grund af en bedre lysfordeling i de små træer. Ændringen i plantesy-stemer er blevet udført ved at bruge svagtvoksende grundstammer. Nogle økologiske avlere i Danmark har været tilbage holdende med at ændre produktion til dette mere effektive produktions system, måske på grund af frygt for at i et sådant system vil være vanskeligere at håndtere med hensyn til skadevoldere og gødskning. Men tætplantningssystemer har fordele for produktion uden brug af så mange hjælpestoffer. De mindre træer er ikke så tætte i løvet og tørrer derved hurti-gere op efter regn og derved reduceres risikoen for skurvangreb (Grauslund 1991). Svage grundstammer producerer mindre tilvækst og nogle grund-stammer (men ikke alle) har en tendens til at afslutte skudtilvæksten tidligere. Mængden og varigheden af skudtilvæksten er vigtig med hensyn til følsomhed over for æbleskurv infektioner. Rodbeskæring bruges i mange tætplantninger i praksis i dag for at kontrollere vækten.
Venturia inaequalis overvintrer i blade på jorden og på unger skud. Infektionskilden “askosporer” fra blade kan blive reduceret ved en god ned-brydning af løvet (MacHardy, 1996). Men konidie infektionen, som stammer fra skud, specielt dem som havde en sen afmodning året i forvejen, er et større problem og er vanskeligere at styre, især uden pesticider.
Skudvækst kan kontrolleres ved at påvirke flere dyrkningsfaktorer. Grundstamme effekten er fundamental, men også gødskning, beskæring, rodbegrænsning og vanding er vigtige.
12.2.4 Beskæring og gloeosporium
Lagerråd herunder Gloeosporium er et tiltagende problem i reducerede sprøjte-strategier, hvor skurv hovedsagelig bekæmpes i begyndelsen af sæsonen eller slet ikke. Det eneste pesticid, som er godkendt til brug i kernefrugt mod gloeospo-rium, og ikke er indstillet til forbud af miljøstyrelsen er Baycor (bitertanol).
I forsøg har det vist, at en sommerbeskæring kontra en almindelig vinterbe-skæring af sorten ‘Aroma‘ reducerede angrebet af gloeosporium med henholdsvis 75 % i 1992 og 35 % i 1993 i træer, der ikke var behandlet med fungicider mod lagersygdomme. Også i træer som var behandlet med fungicider var der en reduktion ved sommerbeskæring hhv. 44 % og 80 % i 1992 og 1993 (Grauslund and Bertelsen, 1996).
Engelske forsøg har også vist, at en sommerbeskæring i ‘Cox‘s Orange‘ reducere-de angreb af gloeosporium til 2 % angrebne frugter mod 9 %, hvis beskæringen blev foretaget om vinteren (Preston and Perring, 1974).
Årsagen er formentlig at træerne bliver mere åbne i efteråret og derved reduceres de klimatiske optimale forhold for infektioner af lagersygdomme. Frugterne bliver også mindre efter en beskæring i august. Dette betyder fastere frugt kød og et forholdsvis større indhold af kalcium. Dette kan også bevirke, at frugterne er mindre modtagelige for angreb.
12.2.5 Varmtvandsbehandling mod gloeosporium
Opvarmning af frugter efter høst, men før frugten anbringes på kølelager, kan fører til en mindre frasortering på grund af mindre angreb af lagerrådsvampe. Opvarmningen stimulerer voksdannelse og forhindre angreb af lagersvampe. Opvarmningen stimulerer enzymer, som øger modstandskraften mod svam-peangreb og øger fastheden af frugterne. Opvarmning af frugten af æblesorten ’Aroma’ formindskede angreb af lagersygomme med mindst 20 procent og op til 50 procent (Tahir I. & Ericsson N-A. 2000)
12.2.6 Dyrkningstekniske muligheder for at reducere skadedyr
For at reducere angreb af skadedyr i frugtplantager, anbefales det at opsætte redekasser til småfugle, specielt forskellige arter af mejser. Disse mejser skal bruge mange insekter til føde til dem selv og deres yngel.
Desuden kan der plantes eller sås nektar- og pollenproducerende planter, som tiltrækker nyttedyr. Disse nyttedyr kan så hjælpe med at holde skadedyr nede. Ingen af disse metoder virker dog 100 procent, man må altid forvente, at der alligevel forekommer skadedyr i plantagen.
12.2.7 Dyrkningstekniske muligheder for regulering af skudvækst
Specielt i pæredyrkning har der været intil 2001 været brugt noget vækstregu-leringsmiddel CCC (Chlormequatcholin.chlorid) til at begrænse skudvæksten og øge knopsætningen. Dette middel er ikke længere tilladt. Af alternativer til at regulere væksten er bl.a. rodbeskæing. Der forskes i øjeblikket for at finde den optimale metode til rodbegrænsning i den danske pæresort Clara Frijs. Følgende undersøges: tidspunktet for rodbeskæring kombineret med grundstamme og gødevanding, afstanden fra stammenog rodbegrænsning ved plantning i sække eller ovenpå dug.
 Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 36‘
12.3 Surkirsebær
12.3.1 Skadetærskel for frugttræspindemider i surkirsebær
Der har været arbejdet med at finde den skadetærskel i et et-.årigt forsøg i Michigan, USA. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem udbytte og angrebsniveau. Der blev fundet en reduktion i enkeltblad fotosyntese med stigende spindemide angreb (Breikreuts S. et al 1999).
Avlererfaringer viser, at hvis ukrudtsbekæmpelsen ikke udføres alt for effektivt, men at der står naturlig vegetation under træerne, bidrager vegetation positivt til biologisk bekæmpelses af spindemiderne ved at ukrudtet er vært/værested for rovmider (Edson C. E et al. 1997).
 Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 37‘
12.4 Solbær
Intet fundet
 Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 38‘
12.5 Jordbær.
12.5.1 Dyrkningstekniske muligheder for at reducere sygdomme
Sædskifte.
Den vigtigste forebyggende enkeltfaktor for en række skadegørere er et godt sæd-skifte (Krüger 1996). Det gælder forebyggelse af bl.a. rodnematoder og adskillige jordboende svampe. Denne praksis er der dog allerede lang tradition for at følge blandt danske jordbæravlere.
Gråskimmel.
En række dyrkningsmæssige foranstaltninger har en vis effekt på forekomsten af gråskimmel, uden at effekten dog har kunnet kvantificeres. Det gælder halm eller anden jorddækning, aftopning efter høst, god afstand mellem planter, lavt ukrudts-tryk og moderat gødskning (Daugaard 1999). Aftopning af planterne efter høst er tidligere undersøgt med varierende resultater (Nestby 1985; Legard et al. 1997; Daugaard 2000). Hvis man ser på effekten af aftopning efter høst på forekomst af gråskimmel, var der ikke signifikant effekt i det seneste danske forsøg (Daugaard 2000).
Fingerharvning anvendes primært til mekanisk ukrudtsbekæmpelse med god effekt og er i de senere år blevet almindeligt udbredt blandt nordiske jordbæravlere som alternativ til brug af herbicider (Jensen, 1998). Ud over en ukrudtseffekt hævdes den at have en forebyggende effekt på gråskimmel (Opstad et al., 1998). Årsagen hertil skulle være at harvningen udtynder plantebestanden, hvorved der skabes mere lys og luft omkring de enkelte planter. Hvis man ser på resultaterne af danske forsøg, må det imidlertid konstateres, at der ikke har været nogen effekt (Daugaard 2000). Der foreligger ikke tidligere undersøgelser med anvendelse af fingerharve (Daugaard, 1999).
God afstand mellem planterne i rækken og moderat eller ingen N-gødskning er begge forhold, der virker hæmmende på forekomst af så vel gråskimmel som meldug. I de seneste danske forsøg var forekomsten af gråskimmel mindre ved stor planteafstand end ved lille afstand, men det totale salgbare udbytte var alligevel størst ved den mindste planteafstand (upubliceret).
Der er allerede i dag på markedet alternative bekæmpelsesmidler mod gråskimmel. Det drejer sig om antagonistiske svampe som Trichoderma og Gliocladium spp. Effekten af disse midler er imidlertid ustabil og begrænset, sammenlignet med kemiske bekæmpelsesmidler (Paaske 2001).
Meldug.
Når det gælder meldug, har engelske forsøg vist, at effekten af kemisk bekæmpelse efter høst er uden betydning, mens bekæmpelsen i forårsperioden er vigtig (Berrie, personlig meddelelse). Generelt er gode forebyggende foranstaltninger mod meldug at holde jordbærplanterne i god vækst, med tilstrækkelig vandforsyning og god ukrudtskontrol (Jörg & Cross 2000). Ifølge svenske forsøg kan sprøjtning med bagepulver (bikarbonat) have en vis effekt mod meldug (Åkerberg 1996).
12.5.2 Dyrkningstekniske muligheder for at reducere skadedyr
Forudsat at der anvendes sundt plantemateriale, er de vigtigste skadedyr i jordbær normalt følgende: jordbærvikler (Acleris comariana), væksthusspindemider (Tetranychus urticae) og hindbærsnudebille (Anthonomus rubi). Når det gælder jordbærvikler, er denne generelt vanskelig at bekæmpe, da larverne ruller sig ind i unge jordbærblade. Der er ikke udviklet alternative metoder til bekæmpelse. Med hensyn til spindemider, kan et alternativ til kemisk bekæmpelse være biologisk bekæmpelse med rovmider (Jörg & Cross 2000). En tilstrækkelig god og stabil effekt er vanskelig ved almindelig frilandsdyrkning på grund af varierende klimatiske vilkår, hvorimod det ved dyrkning i plasthus eller lignende er et brugbart alternativ. Når det gælder hindbærsnudebiller, optræder de med varierende hyppighed. Forebyggende foranstaltninger er et godt sædskifte og en kort kulturtid (Hageberg et al. 1998) Egentlige alternativer til kemisk bekæmpelse er ikke udviklet, men der arbejdes bl.a. i England med isolater af feromoner, der på sigt kan blive et alternativ til konventionelle kemiske midler (Cross, personlig meddelelse). I Sverige har man afprøvet insektsugning med en støvsuger placeret foran på traktoren. Effekten var for nogle skadeinsekter tilfredsstillende, men metoden har den ulempe, at den også fjerner rovinsekter og bier (Hellquist 1995).
 Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 39‘
Referencer:
Breikreutz S. Flore J. Hubbard M & Johnson J. 1999. The use of whole plant chambers to determine threshold for mites in sour cherry. Acta Horticulture , no 451, 369-374.
Buchter-Weisbrodt, H. (1996) Phenole gegen schorf. Obstbau 2: 62-64.
Daugaard, H. 1999. Cultural methods for controlling grey mould (Botrytis cinerea Pers.) of strawberry. Biol. Agric. and Hortic. 16: 351-361.
Daugaard, H. 2000. The effect of cultural methods on the occurrence of grey mould (Botrytis cinerea Pers) in strawberries. Biological Agriculture and Horticulture 18, 77-83.
Edson C.E., Nugent J.E.& Thornton G. E. 1997. Integrated sour cherry (prunus cerasus) production in Northwest lower Michigan. Acta. Horticulture, no 468, 505-513.
Grauslund J. 1991. Integreret produktion (IP) og svampesygdomme. Frugt og Bær, 7/91, 192-195.
Grauslund J. & Bertelsen M. 1996. Comparison of integrated and conventional production of apples. International Conference on Integrated fruit production.
IOBC wprs bulletin 19 (4), 75-79.
Hageberg, B. & Opstad, N. 1998. Økologisk jordbærproduksjon – muligheter og begrensninger. Jordbærnytt 1, 8-9.
Hellquist, S. 1995. Svensk forsøk: Støvsuger jordbærmarken for skadedyr. Grønne Fag 14, xx-xx.
Jensen, K. 1998. Der Striegel. Eine neue Methode der Ukrautbekämpfung bei Erdbeeren. Obstb. 23: 653-656.
Jörg, E. & Cross, J. 2000. Guidelines for Integrated Production of Soft Fruits. IOBC Bulletin 23, 1-71.
Krüger, E. 1996. Geeignete Anbaumassnahmen und Vorfrüchte können Wachstum und Ertrag der Erdbeere fördern. Öko-Obstbau, Mitt. Beratungsd. Ökol. Obstb. E.V. an der LVWO Weinsberg 1/96, 17-24.
Kulik, M.F., Bondar E. M. and Kornesku A. S. 1974. Infections of apples trees by scab and powdery mildew in relation to fertilization and irrigation.
Legard, D.E., Chandler, C.K. & Bartz, J.A. 1997. The control of strawberry diseases by sanitation. Acta Hort. 439: 917-922.
Lindhard H. 2000. Dækkulturer og skurvresistente æblesorter, Forskningsnytt, om økologisk landbruk i Norden, nr. 4. Juli 2000, s 13-16.
MacHardy W. E. 1996. Apple Scab, Biology, Epidemiology, and Management. The American Phytopathological Society. ISBN: 0-89054-206-6. pp 545.
Mikalek, S., Treutter, D., Mayr, U., Lux-Endrich, A., Gutmann, M. & Feucht, W. (1996) Role of flavan-3-ols in resistance of apple trees to Ventura inaequalis. Polyphenols Communications O26.
Nestby, R 1985. The effect of planting date and defoliation on three strawberry cultivars. Acta Agric. Scand. 35: 206-212.
Opstad, N., Hageberg, B., Ness, A. & Kristiansen, M. 1998. Økologisk produksjon av jordbær. Utredning 06/98, Planteforsk, Norge.
Paaske, K. 2001. Trichoderma mod gråskimmel i jordbær. Frugt & Bær 30, 134-135.
Preston A. P. and Perring M. A. 1974. The effect of summer pruning and nitrogen on growth, cropping and storage quality of Cox‘s Orange Pippin apple. J. hort. Sci. 49, 77-83.
Tahir I. & Ericsson N-A. 2000. Förbättras fruktens lagringsduglighed genom uppvärmning?. Forskningnytt om økologisk landbruk i Norden. Nr.4.Juli 2000.s 4-5.
Åkerberg, C. 1996. Bikarbonat mot mjøldogg. Fakta Trädgård Fritid 51/96.
Hanne Lindhard
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
|