| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frugt og bær

11 Sortsresistens

11.1 Problemstilling

Planters muligheder for at modstå en skadevolder kan skyldes en genetisk resistens i planten eller ved optimerings af dyrknings systemet. I dette afsnit redegøres der for den genetiske resistens som fremkommer på markniveau. Den såkaldte markresistens.

11.2 Svampesygdomme

11.2.1 Kernefrugt

Æbleskurv.

Forædling:

Æbleforædling har de sidste 20 år haft resistens mod æbleskurv som et hovedmål. Mange skurvresistente æblesorter er blevet frigivet fra forædlingsprogrammerne de sidste 10-15 år.

Forædling er en langvarig proces. Fra forædlingen starter og til en ny sort kan frigives går der 20 år.

I de første resistente sorter indgik kun Vf resistensgenet fra Malus floribunda. I de fleste frigivne sorter indgår resistens kun baseret på et gen (Monogen resistens). De nye racer af Venturia inaequalis (race 6 og 7) har nedbrudt Vf-resistensen. Disse to racer er tilstede i Danmark (Bengtsson el al. 1999). Heldigvis er disse to racer ikke udbred i landet endnu, men æbleavlerne kan ikke stole på at en fuld resistens opretholdes i fremtiden.

Forædlerne er meget opmærksomme på problematikken og startede for mange år siden på at anvende andre kilder til resistens, men indtil nu er kun meget få sorter frigivet, som indeholder flere resistensgener. Når nye resistensgener findes hos ikke dyrkede Malus-typer tager det mange generationer at få tilbagekrydset disse vilde typer med dyrkede sorter for at opnå en tilfredsstillende spisekvalitet. De første sorter, som er frigivet med polygen resistens, har derfor ikke altid en spisekvalitet, som lever op til nutidens forbrugerkrav.

Skurvresistente æblesorter:

Fremtiden i en økologisk æbleproduktion er at dyrke sorter, som er resistente overfor æbleskurv. I mange år er der blevet satset på at forædle sig frem til resistente sorter på flere forædlingsinstitutioner rundt om i verden. Da det tager minimum 20 år at frembringe en æblesort, tager det lang tid fra et forædlingsprogram starter til de første nye sorter kan frigives. I øjeblikket høster vi udbyttet af de foregående års forædlingsarbejde, og der kommer mange nye sorter frem og spisekvaliteten bliver bedre og bedre. Det vil sige en spisekvalitet mere i retning af de sorter, som er populære hos forbrugerne.

Kritikken mod de skurvresistente sorter har i mange år været, at de ikke havde en tilfredsstillende spisekvalitet i forhold til de sorter, der dyrkes for nuværende. Men ifølge undersøgelser foretaget blandt forbrugerne ude i supermarkeder, smager nogle af de nye skurvresistente sorter lige så godt som de almindeligt dyrkede sorter, der er spisemodne på samme tidspunkt (Grauslund 1997, Kühn 1998).

Men der mangler stadig at komme en sort, der kan holde sig til efter jul og samtidig have en tilfredsstillende spisekvalitet. Dog findes der nogle potentielle sorter, som for øjeblikket testes på Afdeling for Vegetabilske fødevarer.

I øjeblikket er der 2 skurvresistente æblesorter, som har en tilfredsstillende kvalitet, der anbefales som prøvesorter. Prøvesorter er sorter endnu ikke er fuldt afprøvede, men det bedste vi har i øjeblikket og som avlerne kan plante på et mindre testareal af (Kühn B. F. 2001a).

Andre sorter:

Æble- og pæresorter har forskellig naturlig modstandsdygtighed over for skurv. I forsøg på forsøgsstationer og udstationeret hos økologiske avlere er mange sorters markresistens blevet testet. Både de traditionelt dyrkede sorter, de såkaldte havesorter, som forventes at være mere sunde, og ældre sorter er testet. Ældre sorter vil sige sorter, som blev dyrket før indførelsen af syntetiske bekæmpelsesmidler. Sorterne blev testet ud fra den hypotese, at sorter dyrket inden det var muligt at bruge de moderne pesticider måtte have været mere robuste end dem vi dyrker nu.

Alle disse afprøvninger under usprøjtede eller økologiske dyrkningsforhold viste at de følgende sorter er de mest robuste mod skurv.

Derfor anbefales det for nuværende at satse på disse sorter i en økologisk æble- og pæreproduktion:

Æbler: Tidlige sorter: ‘Discovery‘,  ‘Redfree‘, ‘Rød Ananas‘.   Efterårssorter: ‘Rød Aroma‘, ‘Rød Belle de Boskoop‘, ’Cox’s Orange’,  ’Holsteiner Cox’ og  ‘Rød Ingrid Marie‘. Lager sorter: Ingen (Bertelsen og Grauslund, 1995) Pære:‘Conference‘. (Lindhard & Bertelsen, 1997)

På grund af store angreb af æbleskurv på lageret, samt problemer med sygdommen gloeosporium, som forårsager råd, kan der for nuværende ikke anbefales at dyrke nogle sorter, som skal langtidsopbevares.

Afprøvningen af alle disse sorter viste også hvilke sorter, som ikke kan anbefales til økologisk æbleproduktion. Det drejer sig blandt andet om: ‘Summerred‘, ‘Mutsu‘, ‘Jonagold‘, ‘Gloster‘, ‘Spartan‘ , ‘Gråsten‘ og pæresorten ‘Clara Frijs‘.

æblemeldug.

Æblesorterne ’Ildrød pigeon’, ’Redfree’ og ’Delorina’ er følsomme overfor angreb af æblemeldug. ’Redfree’ og ’Delorina’ er skurvresistente sorter (Lindhard Pedersen el al 1994; Igangværende forsøg Årslev).

Frugttrækræft.

Sorten ’Discovery’ er mere følsom overfor frugttrækræft end mange andre almindeligt dyrkede sorter (Lindhard Pedersen el al 1994).

11.2.2 Surkirsebær

Grå monilia.

Inden for surkirsebær er der ikke foretaget så mange undersøgelser, for at se på hvordan angreb af sygdomme kan reduceres uden brug af pesticider. Af de to almindeligst dyrkede sorter af surkirsebær ‘Stevnsbær‘ og ‘Kelleris‘, er ‘Stevnsbær‘ den mindst modtagelige for sygdommen grå monilia, hvorfor den må foretrækkes til en dyrkning uden brug af plantebeskyttelse (Lindhard H. Upubliceret) Dette blev også vist af Fischer M. und Lieber B. (1997), hvor ’Stevnsbær’ var den sort, der over perioden 1994-1996 havde de mindste angreb af grå monilia i en usprøjtet sortssamling bestående af 78 sorter. Grå monilia er en sygdom, som smitter om foråret gennem blomsterne og derigennem angriber skuddene således, at de visner. Sygdommen kan i nogle år reducere udbyttet med op til 50 %, og i løbet af en længere periode uden modforanstaltninger dræbe træet helt.

Kirsebærbladplet

En anden væsentlig skadegører i surkirsebær er kirsebærbladplet. Sygdommen angriber bladene, som visner og falder af. I perioden 1993-1995 blev følsomheden af de 3 mest dyrkede surkirsebærsorter i Danmark undersøgt. Sorterne var kun lidt eller middel følsomme overfor kirsbærbladplet. ‘Kelleriis 16‘ var mindre følsom end ‘Skyggemorel‘ og ‘Stevnsbær‘ havde en følsomhed mellem de to andre sorter. (Lindhard H., upubliceret).

11.2.3 Solbær

De alvorligste svampesygdomme i solbær er skivesvamp, filtrust og meldug. For at undersøge hvilke sorter, som vil klare sig bedst i et dyrkningssystem uden pesticider undersøges i øjeblikket 14 sorter på Forskningsdcenter Årslev. Af disse 14 sorter er sorten ’Ben Loyal’ den som har det bedste udbytte og den bedste modstandsdygtighed overfor sygdomme (Lindhard H. Igangværende forsøg). I tidligere forsøg blev 16 sorters naturlige modstandsdygtighed over for svampesygdomme undersøgt. Den svenske sort ’Titania’ klarede sig bedst med de mindste angreb af sygdomme og et pænt udbytte.

Sorterne ‘Ben Alder‘, ‘Ben Conan‘, ‘Ben Lomond‘, ‘Ben Sarek‘, ‘Ben Tirran‘ og ‘Ben Tron‘ var modtagelige for svampesygdomme, specielt filtrust, men havde alligevel et højt udbytte. Disse sorter kan derfor anbefales til et dyrknings-system, men reduceret pesticidanvendelse. ‘Stor Klas‘, ‘Hedda‘ og ‘Risager‘ var følsomme overfor sygdomme og havde lave udbytter og kan derfor ikke anbefales til dyrkning (Lindhard Pedersen H. 1998).

11.2.4 Jordbær

De største dyrkningsmæssige problemer i jordbær er svampesygdomme (gråskimmel og meldug) og ukrudtskontrol.

Gråskimmel er den alvorligste sygdom i jordbær. Traditionelt sprøjtes der ca. 3 gange mod denne sygdom, som skal bekæmpes i blomstringen. Svampen angriber blomsterne og infektionerne går herfra over i bærrene.

Det vigtigste alternativ til brug af pesticider er et bevidst valg af modstands-dygtige sorter. I et review af nyere litteratur vedr. kulturmetoder som alternativ til fungicidsprøjtning konkluderes, at brug af modstandsdygtige sorter generelt har større effekt end kulturmetoder (Daugaard 1999) . Danske økologiske sortsforsøg har vist et tilfredsstillende udbytteniveau for de bedste sorter (Daugaard & Lindhard 2000). Der findes således i dag sorter, som er modstandsdygtige mod gråskimmel, mens fuldt resistente sorter endnu ikke er til rådighed. De bedste sorter i øjeblikket er Honeoye og Symphony.

11.3 Skadedyr

11.3.1 Æbler

Frugttræspindemider.

Sorterne ’Rød Ananas’, ’Filippa’, Discovery’, Guldborg og ’Ildrød Pigeon’ er følsomme overfor angreb af frugttræspindemider, hvorimod ’Aroma’, ’Mutsu’ og ’Belle de Boskoop’ ikke viser den store følsomhed (Grauslund el al.1993; Lindhard Pedersen et. al. 1994).

Æblebladhveps.

Æble sorterne ’Discovery’ og ’Summerred’ er meget følsomme over for angreb af æblebladhveps. Variationerne i angreb mellem sorter afhænger i nogen grad af hvor godt blomstringstiden for sorten falder sammen med fremkomsten af æblebladhvepsen og dennes æglægning. ( Bertelsen M. Lindhard H. 1993). Generelt kan det ikke siges at det er tidlige æblesorter, som er følsomme. Det handler om sammenfald i værtens og skadevolderens biologi. ’Dicovery’ blomstrer midt i perioden (Kühn 2001).

Æbleviklere.

Sorten ’Ingrid Marie’ ser ud til at være mere følsom end andre sorter (Upublicerede forsøg). Årslev)

Diverse viklere.

I integrerede æbleplantager og i usprøjtede plantager og forsøg er der ofte store angreb og skader af diverse bladviklerarter. Der er ikke fundet nogen sortsmæssig sammenhæng i angrebene (upublicerede forsøg, Årslev).

11.3.2 Pærer

I et usprøjtet pære forsøg med 10 sorter blev angreb af sygdomme og skadedyr registeret. Sorterne ’Bonne Louise’, ’Colereé de Juillet’, ’Doyenne de Comice’, ‘Pierre Corneille’, ’Clara Frijs’, ’Grev Molkte’, ’Clapps Favorite’ ’Conference’, ‘Herrepære’ og ’Gråpære’ indgik. Varierende over 1994-1997 var 4-13 procent af frugterne angrebet af viklere, 3-8 procent af frugterne angrebet af tæger og 10-22 procent af frugterne var skadet af snuddebiller. I enkelte år var nogle sorter mere angrebet end andre af specifikke skadedyr, men set over en årrække blev disse sortsforskelle udvisket ( Lindhard & Bertelsen 1997).

11.3.3 Surkirsebær

Ingen kilder. Normalt er skadedyr ikke det store problem i surkirsebær produktionen.

11.3.4 Solbær

Der findes ét virkelig alvorligt skadedyr i solbær. Det er solbærknopgalmiden. I sig selv er den ikke så alvorlig, men den overfører en virussygdom, som hedder ribbesvind. Ribbesvind gør buskene golde, det vil sige at buskene ikke bærer frugt. Der er eksempler på, at avlere har været nødt til at rydde arealer med solbær inden de begyndte at give frugt, fordi der var angreb af ribbesvind. Solbærknopgalmiden forsøges holdt ude af plantninger ved at plantematerialet kontrolleres for angreb. Det tilrådes kun at anvende kontrolleret plantema-teriale, således at infektioner ikke starter samtidig med plantning. Dernæst tilrådes det at holde en afstand på mindst 200 meter til inficerede buske. Det kan dog volde problemer, hvis plantagen ligger tæt på privathaver. Er der kommet angreb, kan inficerede knopper fjernes med håndkraft. Dette er dog et stort arbejde, og det kan ikke forventes at holde problemet væk, kun at udsætte angrebet (Thomsen et al.1991).

I øjeblikket forsøges det at forædle nye sorter, som er resistente overfor knopgalmider i sær i Skotland. Der er nogle enkelte sorter på markedet, som er resistente. Desværre er C-vitaminindholdet og farven i bærrene under de normale krav, der stilles til et godt solbærsaftprodukt. Men forædlingsinstitu-tioner arbejder på at fremskaffe resistente sorter med en bedre saftkvalitet. De sorter som der i øjeblikket er på vej ud til kommerciel produktion er sorterne ’Ben Gairn’ og ’Ben Hope’. Det har først i 2001 været muligt at få disse sorter til Danmark. Dette skyldes at private firmaer betaler forædlingsarbejdet og derved har sortsrettighederne. Firmaerne vil have fordel af sorterne og ønsker derfor ikke sorterne spredt til konkurrende lande (Lindhard H. 2000).

11.3.5 Jordbær

Forudsat at der anvendes sundt plantemateriale, er de vigtigste skadedyr i jordbær normalt følgende: jordbærvikler (Acleris comariana), væksthusspinde-mider (Tetranychus urticae) og hindbærsnudebille (Anthonomus rubi). Arbejdet med sortsresistens har primært været koncentreret omkring resistens mod sygdomme. der er ikke forsket meget i resistens mod skadedyr. I enkelte sortsforsøg er medtaget registreringer vedr. angrebsgrad af forskellige skadedyr blandt eksisterende sorter. Det gælder for væksthusspindemider (Labanowska & Chlebowska, 1998; Van Impe & Hance, 1993)) og tæger (Daugaard & Lindhard, 2000). Når det gælder angreb af tæger (knortebær) afhænger angrebet af blomstringstiden. I 1998 og 1999 blev bær fra 22 sorter vurderet for angreb af tæger. 0-29 procent af bærrene var angrebne. Hvis sorterne blomstrer sent var angrebene af tæger mindre. Det gælder f.eks for sorten ’Dania’ som har en sen blomstring og et lille angreb. ’Sella’ var den sort, som havde det største angreb begge år.

Referencer:

Bengtsson M, Lindhard H, and Grauslund J. 1999. Occurrence of races of Venturia inaequalis in an apple scab race screening orchard in Denmark. Poster on 5^th workshop on integrated pome fruit diseases. August 1999.

Bertelsen, M og Grauslund, J. Æblesorter til økologisk dyrkning. SP-rapport Nr. 16. 38p. Statens Planteavlsforsøg 19.

Bertelsen M. Lindhard H. 1993. Apple sawfly, Occurence, cultivar susceptibilies and control measurements.. 6. Internationaler Erfahrungsaustausch über Forschungsergebnisse zum Ökologischen Obstbau. Særtryk, 45-49.

Daugaard, H. 1999. Cultural methods for controlling grey mould (Botrytis cinerea Pers.) of strawberry. Biol. Agric. and Hortic. 16: 351-361.

Daugaard, H. & H. Lindhard 2000. Strawberry cultivars for organic production. Gartenbauwissenschaft 65, 213-217.

Grauslund J. Lindhard H. Vittrup Christensen J. 1993. An experiment to compare integrated and conventional spray programmes in eight apple cultivars. Acta Horticulturae 347, 57-64.

Fischer M. unde Lieber B. 1997. Moniliabefald an Sauerkirschen-Sorten. Erwerbsobstbau 39, 5-6.

Kühn B. F. 2001. Nye interessante æblesorter. Frugt og Bær 2/2001.

Kühn B. F. 2001. Sortslister for æbler og pære 2001. Frugt og Bær 1/2001.

Lindhard H. & Bertelsen M. 1997. Field resistens of pears (Pyrus communis) varieties in Denmark. 8. Internationaler Erfahrungsaustausch über Forschungsergebnisse zum Ökologischen Obstbau. Særtryk, 101-105.

Lindhard Pedersen H. Vittrup Christensen J. og Hansen P. 1994. Susceptibility of 15 apple cultivars to Apple Scab, Powdery Mildew, Canker and Mites. Fruit Varieties Journal 48, 97-100.

Lindhard Pedersen H. and J. Vittrup Christensen. 1994. The influence of integrated and organic spraying programs on the incidence of scab (Venturia inaequalis, cooke) on 11 apple cultivars. Norwegian Journal of Agricultural Science. Supplement No. 17. Integrated Control of Pome Fruit Diseases. Proceedings of the 3rd Workshop held 1993 at Lofthus, Norway. p. 261-266.

Lindhard Pedersen H. 1998. Field resistance of black currant cultivars (Ribes nigrum L.) to diseases and pests. Fruit varieties Journal, 52 (1):6-10, Lindhard H. 2000. Dækkulturer og skurvresistente æblesorter, Forskningsnytt , om økologisk landbruk i Norden, Nr.4 2000, s. 13-16.

Lindhard H. 2000. Nye solbærsorter fra skotland, 5/2000. s. 115.

Nielsen, H. 1987. Revurdering af ældre sunde sorter. Pointopgave fra Landbohøjskolen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |