| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frugt og bær

10 Alternative metoder svampesygdomme

10.1 Vejrbaserede prognose- og varslingssystemer

10.1.1 Problemstilling

I frugtavl findes et antal svampesygdomme, hvoraf æbleskurv er den mest intensivt bekæmpede, og den svampesygdom, hvor der er det bedste underlag for at beregne varslinger. Æbleskurv har en epidemiologi, der svarer til hovedparten af de andre svampesygdomme, med undtagelse af meldug. I det følgende gennemgås smitte-cyklus og fysiologi for æbleskurv, og varsling for skurv og meldug.

10.1.2 Æbleskurv

Æbleskurv overvintrer i blade og frugter på jorden. Om foråret dannes en spore-form, ascosporer, der slynges ud og spredes med vinden. Ascosporer dannes i en periode fra 5 til 9 uger, fra begyndende bladudspring til afblomstring. Nye blade er modtagelige den første uges tid, men bladundersiden kan angribes hele sommeren.

I infektioner på blade og frugter dannes en anden sporeform, konidier, der fungerer som sekundær smittekilde resten af vækstsæsonen.

Infektion af både ascosporer og konidier kræver bladfugt, hvor lang tid bestemmes af temperaturen.

På frugter kræves der længere perioder med bladfugt gennem sæsonen, men frugterne er modtagelige hele sæsonen.

Den basale varsling for æbleskurv sker på grundlag af meteorologiske forhold, der bestemmer udslyngning af ascosporer, spredning af konidier og infektion af begge sporetyper.

Smittekilder

Konidier.

Generelt kan svampen ikke overleve vintre med frost. I staten New York blev der gennemsnitligt målt 2.900 konidier på angrebne knopper i juli måned, mindre end 10 i oktober og januar, og 0,02 i marts, tilsvarende resultater blev fundet fra angrebne frugter (Becker et al. 1992). Derimod kan svampen overleve som mycelium på og i knopper, og inficere de nye blade endnu inden de er fuldt udfoldede (Dillon Weston et al. 1952).tilsvarende kan svampen overleve på årsskud og danne konidier allerede sidst på vinteren (Hill 1975).

Ascosporer.

Den første smitte om foråret, den primære smitte, stammer hovedsagelig fra asco-sporer dannet i gamle blade på jorden. I angrebne blade, der hænger på træer eller er beskyttet mod regn, dannes der ingen ascosporer (7, side 193). (Becker et al. 1992) Gamle frugter på jorden regnes ikke for en smitttekilde. Den primære smittekilde er ascosporer, konidier kan dannes på træer, men mængden og betydningen er usikker og varierer fra år til år.

Infektioner tidligt på sæsonen udvikles generelt til typiske, adskilte angreb med en skarp grænse mellem sundt og sygt væv, disse infektioner forekommer oftest på bladoverfladen, og det følgende forår dannes der ascosporer i kanten af infektionen. Sidst på sæsonen dannes der ofte infektioner, der ikke er typiske, og ofte ikke genkendes på grund af deres diffuse afgrænsning, disse læsioner ses ofte på bladundersiden, og vil det følgende forår udvikle ascosporer i hele det angrebne bladvæv. (Jehle & Hunter 1928, Wilson 1928). Blade med tidligt angreb falder tidligt og nedbrydes, så der ikke dannes ascosporer næste forår (Gadoury & MacHardy 1982). Jeger (1984).fandt ingen sammenhæng mellem angrebsgrad på bladene om efteråret og mængden af ascosporer om foråret. Gadoury & McHardy (1986). fandt god overensstemmelse med bladangreb om efteråret og antallet af ascpsporer om foråret. Årsagen var, at smittetrykket var betydelig lavere end i Jeger’s undersøgelser, og tilsvarende som i en veldrevet plantage, og angrebsgraden om efteråret betragtes som en vigtig faktor for prognosen om foråret. Tidspunktet for bladfald har også betydning for produktionen af ascosporer det følgende år. Tidligt bladfald giver en hurtigere udvikling af ascosporer (Wilson 1928).

Pseudothecier udvikles først efter bladfald, og kun i blade, der ligger på jorden, årsagen hertil er ikke undersøgt. I de første 4 uger efter bladfald er temperatur og fugtighedsforholdene bestemmende for dannelsen af pseudothecier, og tidligt på efteråret er forholdene ikke så gunstige som sent, derfor den lavee dannelse af pseudothecier ved tidligt bladfald. De meteorologiske forhold om efteråret har ikke været inddraget i varsling, men ser ud til at kunne give et væsentligt bidrag. Der kan være en ti-faktor i produktionen af ascosporer mellem de enkelte sorter, men ascosporer spredes samtidig uafhængig af sorten (Moller 1980).

Prognose/varsling

Den første model for relationerne mellem bladfugt, temperatur og infektion af æbleskurv ascosporer på blade om foråret blev givet af Mills (1951). For en modtagelig sort under stort smittetryk. Over et bredt temperaturoptimum fra 12-24^oC kan infektionen ske på 6-8 timer. Modellen er senere bekræftet og justeret, men for infektion af ascosporer er der ikke store ændringer.

Ascosporer udslynges om dagen, og ved regn om natten sker udslyngningen først når det bliver lyst (Brook 1966). I praksis betød det, at Mills beregnede en længere infektionsperiode, og MacHardy & Gadoury (1989) foreslog derfor en formel, Mills/a-3, der trækker 3 timer fra beregninger efter Mills.

Schwabe (1980) erstattede beregningen af timer bladfugt for infektion med et index, der beregnes som produktet af timer med bladfugt og gennemsnitstemperaturen. For henholdsvis let, middel og svær infektion behøvedes et index på 125, 170 og 187.

To perioder med bladfugt kan lægges sammen, hvis den mellemliggende periode med tørre blade ikke er for lang. Der findes angivelser i litteraturen fra under en timer til flere døgn, men som et kompromis kan angives 24 timer (Schwabe 1980). Infektion af blade med konidier følger de samme relationer som for ascosporer (Schwabe 1980).

Æbler kan inficeres af konidier gennem hele deres udvikling, men bliver mere resistente med alderen. Der kræves dog længere fugtperioder end for blade, op til 2-3 døgn (Schwabe et al. 1984).

RIMpro-varslingsprogrammet mod æbleskurv afprøves i Danmark.

Infektioner af æbleskurv er korreleret med temperaturen og svampesporerne behøver våde blade for at spire. Varslingsprogrammer til at forudsige infektioner har været i anvendelse i æbleplantager siden 1990 i Danmark. Dette er et meget vigtigt redskab i en integreret produktion. Varslingsapparatet forudsiger hvornår forholdene for sporespiring er tilstede og udsender et varsel. For at kunne bekæmpe en skurvinfektionen efter sporespiring har fundet sted er det nødvendigt at bruge såkaldte helbredende (kurative) svampemidler i stedet for forebyggende midler.

Et nyt varslingsprogram er under udvikling og afprøvning. Programmet er en udbygning af de etablerede programmer, idet der er indbygget yderligere viden om skurvsvampens biologi, træernes vegetative vækst og viden omkring pesticider og deres nedbrygning (Trapman 2000). Dette program er under afprøvning i Danmark i øjeblikket både i forsøg og i praksis. Programmet har også potentiale for økologiske avlere, idet det er så fintfølende, at man kan nå at bruge forebyggende midler, hvis udviklingen i æbleskurv infektionen følges meget tæt. Man kan bruge svovl i timerene efter askospore udslyngningen, men før forholdene for sporespiring er til stede. Brugen af dette program kan formentlige forbeder både timing og effekt af pesticider, som bruges til bekæmpelse af æbleskurv, både i traditionel og økologisk produktion.

10.1.3 Æblemeldug

Æblemeldug, Podosphaera leucotricha, er en svampesygdom, der angriber alle dele på et æbletræ, der ikke er beskyttet af bark, såsom blade, kviste, blomster og frugter. Svampen overvintrer i knopper og angriber de første blade om foråret, dette angreb kaldes primært. Sporer fra primære infektioner starter den epidemiske udvikling af æblemeldug.

Meldugsvampe er meget anderledes end andre plantepatogene svampe. De kan kun vokse på levende plantevæv, myceliet sidder på overfladen af planten, hvor det hos andre svampe vokser ind i planten, sporerne er store og vandfyldte og kan spire ved høj luftfugtighed, og medens andre svampe kræver frit vand for at spire vil vand ødelægge sporer af meldug.

Varsling for æblemeldug kan derfor ikke ske på samme måde som for skurv, der starter med regn. For æblemeldug antages det, at sygdommen stadig er under udvikling, og varsling sker efter beregning af inkubationsperioder og mængden af modtageligt plantevæv.

I England er der udviklet et varslingssystem for sekundær udvikling af

æblemeldug, PodemTM, der er kommercielt tilgængeligt og desuden beskrevet i detaljer af Xu (1999). Vækstsæsonen dækkes fra begyndende udspring til væksten af nye skud stopper, i England normalt i begyndelsen af august.

Varslingssystemer består af et antal undermodeller, en for tilvækst af modtageligt plantemateriale baseret på temperaturer under eller over 14^oC, en for infektion, hvor sporespiring bestemmes af RH, med justering for regn, og hvor temperaturen er underordnet, og endelig en model for inkubationspe-riode på grundlag af temperatur alene. Den epidemiologiske udvikling justeres generelt ud fra dagldig mætningsdeficit, daglig temperatur og temperatur de foregående dage, og dagnummer i vækstsæsonen. Der beregnes en dagligt infektionsrisiko og den totale sygdomeudvikling til dato. Systemet blev afprøvet i 1994-97 og den beregnede sygdomsudvikling svarede til den faktiske i 3 ud af de 4 år.

10.1.4 Varsling for kirsebærbladplet (Blumeriella jaapii)?

En kurativ sprøjtestrategi er blevet afprøvet mod kirsebærbladplet i Danmark. Strategien baseres på en PC-varslingsmodel opbygget ud fra metrologiske data i plantagen. Generelt kan man bruge de samme klimastationer som til varsling i kernefrugt. Kurative sprøjtninger på to varslingsniveauer blev udført. Ved den mest forsigtige strategi blev der sprøjtet fra 3 til 9 gange om året over en 4 årige periode. Ved at vente med fungicidbehandling til varslet var højt blev antallet af sprøjtninger reduceret til fra 1-4 gange om året i samme periode i forhold til den forsigtige strategi, hvor der blev sprøjtet fra 3-9 gange om året. I 3 ud af 4 år var der tilfredsstillende resultat ved at bruge det høje varslings niveau. Årsagen til den utilfredsstillende virkning af høj varsling det ene år var at varslet kom så tæt på høsttidspunktet at sprøjtning ikke kunne udføres på grund af sprøjtefristen for fungicidet. Hvis der lægges en speciel strategi for sprøjtning omkring sprøjtefristen anbefales strategien brugt i praksis. (Lindhard Pedersen H. & Løschenkohl B. 1997). Dog mangler der en del programmering for at gøre programmet mere brugervenligt, samt afprøvning i storskala.

10.1.5 Oversigt over varslingssystemer i forskellige lande

SPANIEN

Et varslingssystem, BSPcast, til varsel for brunplet (Stemphylium vesacarium) i pære, blev afprøvet i 11 forsøg i 1995-97 i fem plantager i to forskellige klimaregioner i Spanien og Italien. Der blev beregnet 3-dages kumulative infektionsrisici og afprøvet 4 skadetærskler mod plansprøjtning. I 9 af 10 forsøg var der ikke forskel i angrebsgrad ved høst mellem plansprøjtning og varslet sprøjtning. Ved anvendelse af midler med en 15-dages effekt (kresoxim eller procymidon) blev der sparet 20-70% i antallet af sprøjtninger og ved anvendelse af midler med 7-dages effekt (thiram) blev der sparet 20-50% i antallet af sprøjtninger i forhold til plansprøjtning (Llorente-I et al. 2000).

HOLLAND

En forbedret udgave af Mill’s varslingssystem for æbleskurv blev afprøvet i 1991-92. Det betød 4 sprøjtninger i 1991 i forhold til 8 sprøjtninger med normal varsling, og 3 sprøjtninger i forhold til 8 i 1992. Der var lave angrebsgrader og ingen forskel på skurv på skud, blade og frugt mellem de to sprøjtestrategier. På en anden lokalitet med højere angrebsgrad blev der sparet 1 ud af 8 sprøjtninger uden signifikant mere skurv (Buhler-M et al. 1993). Et elektronisk varslingssystem, BoWaS, for gråskimmel (Botrytis elliptica) i liljer i Holland blev udviklet og afprøvet over 3 år i flere regioner i Holland. På grundlag af regionale vejrudsigter for bladfugt og bladtemperatur beregnes kritiske perioder 5 dage frem. Afhængig af år og sort blev der sparet 30-80% sprøjtemiddel over perioden. Systemes tages i brug fra 1998 (Ende-JE-van-den et al. 2000).

USA

En analyse af data for infektion af æbleskurv som en funktion af bladfugt og temperatur førte til, at primærsmitten, ascosporer, inficerer 2 timer hurtigere end hidtil antaget, og sekundærsmitten, konidiesporer, behøver 2,5 timer mere end ascosporer. Forskellen kan forklares med, at ascosporer kun spredes om dagen (MacHardy-WE & Gadoury-DM 1989).

ENGLAND

En effektiv beskyttelse af frugtplantager kræver måling af meteorologi på plantageniveau fremfor regionale målinger. Tre systemer til varsling for henholdsvis æbleskurv, VENTEM, Podosphaera , PODEM, og Nectria, NECTEM, på grundlag af målinger i en Metos vejrstation. Der beregnes sporeproduktion og infektionsrisiko, og tages hensyn til sort og andre faktorer, der er specifik for den enkelte plantage (Xu-XM & Butt-DJ 1993).

I 1991-92 blev udviklingen af æbleskurv i en usprøjtet plantage sammenlignet med 3 varslingssystemer: VentemTM, Mill’s perioder og Smith perioder. Tidligt på sæsonen, Marts-maj, i begge år, var VentemTM mest præcist end Mill’s i varsel for infektionsperioder. Smith perioder overvurderede infektionsrisiko. I sprøjteforsøg var der i 1991 færre sprøjtninger efter varsel, og i 1992 flere sammenlignet med konventionel sprøjtning (Berrie-A & Butt-DJ 1994). Ved afprøvning i plantager gennem 4 år varslede VentemTM for faktiske infektionsperioder, der ikke blev varslet efter Mill’s kriterier (Butt-DJ et al. 1994). Integreret produktion af æble blev afprøvet i England i 1991-94. Med varslingssystemet VENTEMTM var bekæmpelsen af skurv og meldug lige så god eller bedre end konventionel bekæmpelse, og ofte med mindre forbrug af sprøjtemidler (Berrie-AM et al. 1996).

Et engelsk PC-baseret system, ADEM, varsler for æbleskurv, æblemeldug, Nectria gren- og frugtråd og ildsot. Selv i år med højt smittetryk fås en lige så god eller bedre bekæmpelse i forhold til standardsprøjtning, men med reduceret forbrug af fungicider og med et økonomisk merudbytte (Berrie-AM et al. 1997). Et varslingssystem, AdemTM, for sygdomme i æble har været markedsført siden 1996 i England. Der varsles for æbleskurv (Venturia inaequalis)på blade og frugter, meldug (Podosphaera leucotricha), grenkræft og frugtråd (Nectria galligena)og ildsot (Erwinia amylovora). Varslingen sker på grundlag af regn, bladfugt, temperatur og luftfugtighed, der registreres via datalogger og overføres til PC. Varslingerne kan forfines med oplysninger om sort og angrebsgrad i plantagen (Xu-XiangMing et al. 1997).

SVERIGE

I en Svensk afprøvning af skurvvarsleren KMS-P i 1989-91 kunne halv dosering kontrollere æbleskurv når smittetrykket var lavt, men ikke når det var højt. Over de 3 år blev der sprøjtet 70% mindre end ved konventionel sprøjtning hver 10-14 dage (Norin-I 1993).

TYSKLAND

I en afprøvning af 4 meteorologiske stationer, heriblandt KMS-P og Metos DL, i marker i Schweiz, blev standardprogrammerne udvidet med en model for primær-og sekundær infektion, baseret på antallet af dage fra januar med gennemsnitstemperatur over 8oC. i 1990 og 91 blev tidspunktet for sygdomsstart korrekt forudsagt, og antallet af sprøjtninger reduceret med 5 (Siegfried-W et al. 1992).

To elektroniske og et mekanisk apparat til måling af meteorologiske data blev testet i forbindelse med varsling for vinskimmel. Målingerne fandt sted 2 steder og i 2 højder i en vinmark. Der var forskelle imellem højde og sted for måling, især af bladfugt, hvilket resulterede i store forskelle i varsler (Redl-H 1992). I Tyskland blev 3 metoder til at indkredse infektionsperioder for æbleskurv afprøvet i 1992-93. Sygdomsudvikling var direkte korreleret til antallet af primære smittekilder, og et simpelt vandbad var den bedste metode til sporefangst (Kohl-R et al. 1994). I årene 1993-96 blev der introduceret 10 varslingsmodeller og ekspertsystemer i produktionen af grønsager og frugt i 13 regioner. Formålet var at reducere anvendelsen af pesticider og optimere tidspunkter for bekæmpelse.

Meteorologiske data fra forskellige stationer blev samlet centralt, bearbejdet og resultaterne sendt til avlerne via konsulenttjenesten. Til forbedring og demonstration af modellerne blev der udført forsøg på markniveau (Kleinhenz-B et al. 1996).

ITALIEN

Observationer gennem 1979-88 viste, at primære infektioner behøver kortere tid med bladfugt for at inficere end angivet af Mill’s, i det mindste når temperaturen var under 15 oC. Selv om 91% af primærsporer spredes i dagslys kan de få, der spredes om natten, give infektioner, og det er derfor nødvandigt at sprøjte (Mancini-G & Cotroneo-A 1994).

SHWEITZ

Der blev tidligere sprøjtet efter Mills & Laplante, med det førte til for mange sprøjtninger. Ved at udvide varslingen med data for ascosporeudslyngning og mængde af modtageligt plantemateriale blev antallet af sprøjtninger rediceret med 50% ved afprøvning i plantager i 1991-1993 (Buhler & Gessler 1994). 10.1.6 Prognose/varsling for svampesygdomme på Internettet

CIPRA, Computer Centre for Agricultural Pest Forecasting, på adressen http://res2.agr.ca/stjean/recherche/cipra_e.htm , er et canadisk system til varsling for svampesygdomme og skadedyr på grundlag af meteorologiske observationer fra automatiske vejrstationer, der dækker Quebec. Der registreres løbende RH, nedbør, solindstråling, jordtemperatur, lufttemperatur, vindhastighed og retning. Brugere af systemet kan få øjeblikkelige værdier i grafisk form fra een eller flere vejrstationer samt en vejrudsigt for de næste 60 timer.

Der varsles for følgende skadevoldere:

Klik på billedet for at se html-version af ovenstående tabel

Der er flere afgrøder og skadevoldere under udvikling, og systemet kan håndtere alle afgrøder og skadevoldere på basis af meteorologiske observationer.

Tobaksskimmel overvintrer i det sydøstlige USA og i Texas, og blæser op til Kentucky om foråret. Infektion kræver mørke og en tynd vandfilm, og inkubationstiden er 5-10 dage. Sygdomsudviklingen kan være eksplosiv i overskyet, vådt og køligt vejr, og er ødelæggende for tobaksavlen.

North American Plant Disease Forecast Center, North Carolina State University, udsender varsling for tobaksskimmel mandag, onsdag, og fredag i vækstsæsonen, på adressen http://www.ces.ncsu.edu/depts/pp/bluemold/index.html. desuden gives oplysninger om den øjeblikkelige situation og sygdommens forventede spredning over det nordamerikanske kontinent. Systemet startede i 1995. Et tilsvarende system findes for Kentucky på adressen http://www.uky.edu/Agriculture/kpn/ kyblue/kyblue.htm , der administreres af University of Kentucky.

PestCast, Disease Model Database, University of California, på adressen http://www.ipm.ucdavis.edu/DISEASE/DATABASE/diseasemodeldatabase.htm l , er en samling af modeller for skadevoldere. For hver model angives modellens litteraturgrundlag, nødvendige sensorer, input meteorologi, hvilke varsler, der beregnes, en beskrivelse af modellen, skadetærskel, validering af modellen, implimentering, begrænsninger, fremtidig udvikling og relateret litteratur. Databasen dækker 24 sygdomme på 15 afgrøder inden for nødder, grønsager, frugt og bær, kartofler og druer. For nogle sygdomme findes der flere modeller, for salatskimmel 2 modeller, for meldug på tomat 1 model, der kan downloades i Excel udgave og er valideret siden 1995. For Alternaria på gulerod findes 3 modeller, for Septoria på selleri 3 modeller, for gråskimmel på druer 2 modeller, og for meldug på druer 2 modeller, den ene bygger på samme principper som anvendes for æbleskurv. Alle modeller er fuldt beskrevet helt ned til algoritmen, der beregner varsling. Den ene gråskimmelmodel på druer er programmeret ind i en automatisk vejrstation og valideret siden 1995, og har halveret sprøjninger mod gråskimmel.

10.1.7 Diskussion

Infektionsmodellerne for infektion af ascosporer om foråret er en sammenblanding af infektionsbetingelser og sporespredning dag/nat. Det har været et nødvendigt kompromis for at opstille en tabel over temperatur, bladfugt og infektion, der kunne bruges i praksis.

Med programmerbare computere er der åbnet muligheder for at indrage alle aspekter af infektionsbetingelser.

Første betingelse for infektion er ascosporer, og jo flere jo mere infektion. Et varslingsprogram skal starte med sygdomsudviklingen det foregående år og overvintringen af blade med smitstof. Dernæst skal infektionsperioder opdeles i nat og dag, så der kan beregnes ren infektionsfysiologi, og i kriterierne for sammenlægning af to bladfugtperioder skal de nuværende 24 timer erstattes af en beregning af fordampningspotentialet, så to bladfugtperioder lægges sammen så længe den tørrende effekt er under en vis værdi. Selve begrebet bladfugt er udefinerbart, der anvendes forskellige sensorer, og selv om man placerer dem ens år for år vil træernes tilvækst ændre karakteristikken over vækstsæsonen. Når der beregnes en infektionsperiode skal der samtidig ud fra det hidtidige sygdomsforløb beregnes den nødvendige dosering af sprøjtemiddel, og der skal tages hensyn til hvor meget sprøjtemiddel, der er aktivt fra den foregående sprøjtning. Endelig skal der for den enkelte sort opstilles skadetærskler, der kan variere gennem sæsonen.

En speciel situation inden for prognose/varsling opstår, når vejret gennem længere tid har været ugunstigt for svampesygdomme. Normalt består en sygdom af mange infektioner, der er sket på forskellige tidspunkter, men efter en ugunstig periode vil sygdommen være synkroniseret hvilket betyder, at infektionerne er sket samtidig og efter inkubationsperioden vil der kunne dannes meget smitstof på samme tid. Hvis vejret på det tidspunkt er gunstigt for smittespredning og infektion vil der komme en unormal kraftig udvikling i sygdommen, der kan fortsætte hvis de meteorologiske forhold tillader det. Forholdet kendes fra bakteriesygdommen ildsot, men er ikke inddraget i prognose/varsling for svampesygdomme.

En forudsætning for at kunne beregne prognose/varsling er meteorologiske observationer. Der har været forskellige løsninger på det danske marked: KMS-skurv-varsler, Metos skurvvarsler og Klimaspyddet, hvoraf kun Metos markedsføres i dag. De to skurvvarslere beregnede varsling på grundlag af regn, bladfugt, temperatur og luftfugtighed, Klimaspyddet var en meteorologisk station, der dannede grundlag for videre programmering. Ifølge oplysninger kan Metos løbende eksportere data til regneark, så der kan beregnes efter andre modeller end fabrikkens.

10.1.8 vurdering

Biologisk effekt

Bekæmpelsen af æbleskurv og meldug vil blive mere effektiv, da sprøjtninger vil ske på optimale tidspunkter. Effekten er 2-årig, da der opbygges mindre smitstof til det følgende år.

Miljømæssigt

Der sprøjtes færre gange, og med en udbygget varsling kan der anvendes mindre doseringer

Energimæssigt

Der køres mindre, men energibesparelsen er lille.

Arbejdsmæssigt

Neutralt, men fuldt udbytte af systemet kræver at man sætter sig ind i baggrunden.

Økonomisk Der kræves investeringer i størrelsesordenen 25-50.000 kr pr.plantage, der vil være en mindre besparelse i pesticidforbrug og en merindtjening i form af et merudbytte af en bedre kvalitet.

Gennemførlighed

Skurvvarsling og varsling for skadevoldere i andre afgrøder er rutine i mange lande vi plejer at sammenligne os med, se f.eks det Canadiske CIPRA på http://res2.agr.ca/stjean/recherche/cipra_e.htm. Der findes således kommercielt tilgængelige systemer. Et fuldt udbytte kræver imidlertid, at der opbygges en prognose/varsling tjeneste, der tilpasser programmerne til danske forhold og løbende optimerer dem med erfaringer for hver vækstsæson samt udbygger med modeller for andre skadevoldere, høstprognoser m m.

Tidshorizonten for kommercielle systemer er nogle få måneder, opbygningen af en prognose/varslingstjeneste kan ske straks derefter.

10.2 Kompost ekstrakter

Kompost ekstrakter har været foreslået som et alternativ til brug af fungicider mod bladsygdomme i æbler (Yohalem et al.1996) og jordbær (Elad and Shteinberg 1994). Ekstrakter udvundet fra kompost, som indeholder animalsk produkter, er mere effektive en ekstrakter uden animalsk indhold (Yohalem et al. 1994). Det mest effektive ekstrakt kan filtreres og varme steriliseres og holdes in vitro (Cronin et al.1996). De fleste fundne mikroorganismer er fakultativt anaerobe eller micro-aerophiles (Cronin et al.1996). Ud af 60 screenede kompost ekstrakter var det mest effektive substrat af brugt champignon kompost (Yohalem et al.1994). Den anaerobe fermentation af brugt champignon substrat reducerede angreb af æbleskurv signifikant, men blev alligevel ikke vurderet til at kunne bekæmpe æbleskurv effektivt i praksis (Yohalem et al.1996). Zhang et al. 1998 viste at både kompost og kompost ekstrakt kan inducere systemisk resistens på et lavt niveau af både svampe og bakterie patogener. Ekstraktet var mere effektivt end komposten. En filtrering reducerede, men eliminerede ikke effekten. Dette indikere både en direkte biologisk effekt og en indirekte effekt ikke afhængig af organismer.

10.3 Status for forebyggelse af lagersygdomme under lagring

10.3.1 Problemstilling

De traditionelle forebyggende tiltag mod udvikling af svampesygdomme er fungicid-behandling 14 dage eller længere tid før høst. Lagring ved lav temperatur, som hæmmer svampevæksten, og styring af luftfugtigheden er også vigtig, men her er der tale om en balance mellem, at lav luftfugtighed ganske vist reducerer svampevæksten, men samtidigt udtørrer afgrøden. Lagring af æbler i kontrolleret atmosfære synes derimod kun at have begrænset indflydelse på udviklingen af lagersygdomme (Pratella et al. 1991; DeEll & Prange 1992; Putter 1994). Når antallet af fungicidbehandlinger reduceres eller helt bortfalder, som i økologisk dyrkning, kan man samtidigt forvente øgede problemer med lagersvampesygdomme, fordi der forekommer større mængder smitstof på afgrøderne, når de lægges på lager. Inden for dansk æbleavl har man oplevet stigende problemer med lagersvampe i takt med, at erhvervet har søgt at reducere antallet af fungicidsprøjtninger og i takt med, at de anvendte fungicider er blevet mere specifikke i deres virkning på svampearterne. I økologisk æbleproduktion er der større problemer med lagersvamp i forhold til produktion med brug af fungicider (bl.a. DeEll & Prange 1993).

Denne litteraturudredning fokuserer på to områder til at forebygge tab forårsaget af lagersvampe, nemlig på metoder til at påvise, om en høstet afgrøder er latent inficeret med en patogen svamp, som vil udvikle en lagersygdom under lagringen. Desuden ses på, om der eksisterer metoder, som gør det muligt at følge en eventuel udvikling af en lagersygdom i lageret, således, at der kan gribes ind, inden sygdommen forårsager for store tab. I begge tilfælde kan tab reduceres ved at afsætte afgrøden, inden lagersygdommen reducerer afgrødens kvalitet.

10.3.2 Æbler

Der er publiceret en metode til at påvise latent infektion med Penicillium expansum på æble ved at dyppe æblerne kort tid i paraquat (Biggs 1995).Der er ikke fundet litteratur, som anviser metoder til at påvise latente infektioner af lagerskurv, Gloeosporium sp. eller Monilia sp. Der er ej heller fundet publicerede metoder til følge udviklingen af sygdomme under lagringen.

10.3.3 Diskussion og konklusion

Der foreligger publiceret mange undersøgelser af indflydelsen af temperatur og forskellige kontrollerede atmosfæres indflydelse på kvaliteten af lagrede æbler og udviklingen af lagersygdomme, og effekten af at reducere eller udelade fungicidbehandlinger. Det har imidlertid kun været muligt at finde én publikation om påvisning af latent infektion af en lagersvamp og ingen publikationer om metoder til at følge udviklingen af lagersygdomme undtagen ved at udtage delprøver af lageret og opgøre dem for lagersygdomme.

10.3.4 Vurdering af metoderne

Metodernes effekt: Det vurderes, at det vil være muligt for de vigtigste lagersygdomme i æble at udvikle metoder til at fremprovokere latente infektioner i stikprøver ved at lagre prøverne i nogle uger under forhold, som fremmer svampevæksten (høj temperatur og fugtighed og såring af frugten). En anden hurtigere metode vil være at fremstille antistoffer mod de vigtigste svampe og påvise dem med ELISA eller udvikle PCR-baserede påvisningsmetoder.

Metoderne skal kunne kvantificere patogenerne, og der skal findes en korrelation mellem mængde påvist patogen og forventet udvikling af sygdom.. Ved DJF, Flakkebjerg og Årslev findes der i dag ekspertise til at gøre dette. For alle de nævnte metoder skal der udføres et større arbejde for at verificere en rimelig korrelation mellem metoden og den udvikling af lagersygdom, som reelt sker på et lager.

Metoder til løbende registrering af udvikling af sygdomme under lagringen er ikke publiceret. Måling af CO2-produktionen er en mulighed, idet en forhøjet produktion muligvis kan korreleres med udvikling af et svampeangreb. Der foregår i dag en meget stor udvikling inden for sensorer som f.eks. kunstige næser. Her kan tænkes måling af specifikke stoffer, hvis patogenet udsender sådanne.

Miljømæssige effekt: Bidrager til at kunne reducere fungicidforbruget.

Arbejdsmiljømæssige effekt: Ingen.

Arbejdmæssige effekt: Væsentligt mere arbejde end fungicidsprøjtning. Økonomiske effekt: Meget dyrere end fungicidbehandling. Dels er der store udviklingsomkostninger. Når metoderne er udviklet, vil udførelsen være meget dyrere end fungicidbehandling. Påvisning af latente infektioner med ELISA eller PCR kan ikke gennemføres af avleren selv, men skal sendes til et laboratorium. Gennemførlighed: Vurderes til at være fagligt realistisk, men det vil kræve meget store indsatser at udvikle.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 35‘

Referencer.

Becker, C.M., Burr, T.J. & smith, C.A. 1992. Overwintering of conidia of Venturia inaequalis in apple buds in New York orchards. Plant Dis. 76:121-126.

Berrie-A, Butt-DJ. 1994. Practical experience with the VentemTM system for managed control of apple scab in the United Kingdom. Norwegian-Journal-of-Agricultural-Sciences. 1994, Suppl. 17, 295-301

Berrie-AM, Cross-JV, Polesny-F , Muller-W , Olszak-RW. 1996.An evaluation of plant protection practices according to IFP guidelines compared to current commercial practice. Bulletin-OILB-SROP. 19: 4, 17-27.

Berrie-AM, Western-NM , Cross-JV , Lavers-A , Miller-PCH , Robinson-TH. 1997. Optimising fungicide applications to control apple diseases using ADEMTM. Aspects-of-Applied-Biology No. 48, 155-162 Biggs, A.R. 1995. Plant Disease 79, 1062-1067.

Buhler-M, Gessler-C. 1994. Possibility of reducing treatments against apple scab.

Rivista-di-Frutticoltura-e-di-Ortofloricoltura 56: 4, 59-64

Buhler-M, Gessler-C, Boos-J.1992. An improved apple scab warning system: consideration of the biological parameters, ascospore presence and leaf growth, in addition to microclimatic factors. Acta-Horticulturae. 1993, No. 347, 115-125

Butt-DJ, Xu-XM, Butt-DJ. 1994. VentemTM - a computerised apple scab warning system for use on farms. Norwegian-Journal-of-Agricultural-Sciences Suppl. 17, 247-251

Dillon Weston, W.A.R., Storey, I.F. & Ives, J.V.1952. Apple scab in the Wisbech area. Gardeners Cron. 132:195

Ende-JE-van-den, Pennock-Vos-MG, Bastiaansen-C, Koster-ATHJ, Meer-LJ-van-der, van-den-Ende-JE, van-der-Meer-LJ, Challa-H , Monteiro-AA , Heuvelink-E , Aguiar-Pinto-A. 2000. BoWaS: a weather-based warning system for the control of botrytis blight in lily. Acta-Horticulturae No. 519, 215-220

Cronin, MJ, DS Yohalem, RF Harris and JH Andrews. 1996. Putative mechanism and dynamics of inhibition of the apple scab pathogen Venturia inæqualis by compost extracts. Soil Biol. Biochem. 28:1241-1249.

DeEll, J.R. & Prange, R.K. 1992. HortTechnology 2, 352-358.

DeEll, J.R. & Prange, R.K. 1993. Canadian Journal of Plant Science 73, 223-230.

Elad, Y and D Shteinberg. 1994. Effect of compost water extracts on grey mould (Botrytis cinerea). Crop Prot. 13:109-114.

Gadoury, D.M. & MacHardy, W.E. 1982. Effects of temperature on the development of pseudothecia of Venturia inaeuqalis. Plant Dis. 66:464-468

Gadoury, D.M. & MacHardy, W.E. 1986. Forecasting ascospore dose of Venturia inaequalis in commercial apple orchards. Phytopathology 76:112-118

Hill, S.A. 1975. The importance of wood scab caused by Venturia inaequalis (Cke) Wint. As a source of infection for apple leaves in the spring. Phytopathol. Z. 82:216-223

Jeger, M.J. 1984. Overwintering of Venturia inaequalis in relation to lesion intensity on leaf surfaces, and leaf surface exposed. Trans. Br. Mycol.Soc. 83:495-500

Jehle, R.A. & Hunter, H.A. 1928. Observations on the discharge of ascospores of Venturia inaequalis in Maryland. Phytopathology 18:943-945.

Kleinhenz-B, Jorg-E, Gutsche-V, Kluge-E, Rossberg-D. 1996. PASO - computer-aided models for decision making in plant protection. Bulletin-OEPP. 1996, 26: 3-4, 461-468

Kohl-R, Blanco-J, Kollar-A. 1994. Detection of infection periods and evaluation of the parameters for the epidemiology of the apple scab disease. Zeitschrift-fur-Pflanzenkrankheiten-und-Pflanzenschutz. 101: 4, 378-385

Lindhard Pedersen H. and Løschenkohl B. 1997. Testing of a warning system against cherry leaf spot (Blumeriella jaapii). Gartenbauwissenschaft, 62 (5), 197-201.

Llorente-I, Vilardell-P, Bugiani-R, Gherardi-I, Montesinos-E. 2000. Evaluation of BSPcast disease warning system in reduced fungicide use programs for management of brown spot of pear. Plant-Disease 84: 6, 631-637

MacHardy-WE & Gadoury-DM.1989. A revision of Mill’s criteria for predicting apple scab infection periods. Phytopathology 79: 3, 304-310

Mancini-G, Cotroneo-A. 1994. Revision of Mill’s warning system with epidemiological aspects of Venturia inaequalis in Piedmont. Petria, 4: 1, 33-45

Moller, W.J. 1980. Effect of apple cultivar on Venturia inaeuqalis ascospore emission in California. Plant Dis. 64:930-931.

Norin-I. 1993.Control of apple scab (Venturia inaequalis) - three years’ experience of a scab warning programme. Vaxtskyddsnotiser 57: 2, 39-46

Pratella, G.C., Folchi, A. & Brigati, S. 1991. Proc fifth Intern. Controlled Atmosphere Res. Conf., Wentchee, Washington, USA, 14-16- June 1989, Vol. 1, 207-214.

Putter, H. 1994. Fruitteelt Den Haag 84, 18-19.

Redl-H.1992. Aussagekraft elektronischer Peronospora-Warngerate in Abhangigkeit vom Ort der Datenerfassung. KTBL-Schrift No. 353, 189-199

Siegfried-W, Bosshard-E, Schuepp-H. 1992. First results from Plasmopara warning equipment in vineyards. Schweizerische-Zeitschrift-fur-Obst-und-Weinbau.128: 6, 143-150

Trapman M. 2000. Die kurative Wirkung von Schwefelkalk gegen Apfelschorf. Obstbau 10/2000. s.559-561..

Wilson, E.E. 1928. Studies on the ascigerous stage of Venturia inaeuqalis (Cke.) Wint. In relation to certain factors of the environment. Phytopathology 18: 375-417

Xu-XM, Butt-DJ.1993. PC-based disease warning systems for use by apple growers. Bulletin-OEPP 23: 4, 595-600 Xu, X.-M. 1999. Modeling and forecasting epidemics sof apple powdery mildew (Podosphaera leucotricha. Plant Pathology 48:462-471.

Xu-XiangMing, Butt-DJ, Xu-XM, Berrie-AM , Xu-XM , Harris-DC , Roberts-AL, Evans-K , Barbara-DJ .1997.Gessler-C.A description of AdemTM - a PC-based disease warning system for apple. Bulletin-OILB-SROP. 20: 9, 251-260

Yohalem, DS, RF Harris and JH Andrews. 1994. Aqueous exracts of spent mushroom substrate for foliar disease control. Compost Sci. Util. 2:67-74. Yohalem, DS, EV Nordheim and JH Andrews. 1996. Effect of water extracts of spent mushroom compost on apple scab in the field. Phytopathology 86: 914-922.

Zhang, W., DY Han, WA Dick, KR Davis and HAJ Hoitink. 1998. Compost and compost water extract-induced systemic acquired resistance in cucmber and Arabidopsis. Phytopathology 88:450-455.  

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |