| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Børn og affald

1 Indledning

1.1 Baggrund og formål

”Børns tidlige forbrug øger deres affaldsproduktion” lyder den tese, som ligger til grund for undersøgelsen. I denne tese ligger der flere forbundne antagelser. Dels at børn har flere penge mellem hænderne end tidligere, dels at de derfor smider mere affald på gaden og i naturen. Men er det sådan det forholder sig? Og hvad ved 12-årige børn overhovedet om affald? Er de ligeglade eller tænker de over det, når og hvis de smider et ispapir ved siden af skraldespanden? Og hvad kan man gøre for at ændre deres affaldsvaner?

Med udgangspunkt i disse spørgsmål har miljøprojektet kortlagt 12-årige børns forhold til henkastet affald. Problematikken er belyst ud fra de tre nøgle-begreber: viden, adfærd og holdning.

Projektet tegner et billede af 12-årige børn som affaldsproducerende forbrugere og peger på, hvordan der kan sættes ind for at højne børnenes miljøbevidsthed og ændre deres affaldsvaner.

1.2 Metode

1.2.1 Interviews med forskere og eksperter

Vi har interviewet 8 forskere, specialister og praktikere om børns forhold til affald. I udvælgelsen af interviewpersonerne har vi forsøgt at dække såvel de pædagogiske og sociologiske som de børnepsykologiske og formidlingsmæssige aspekter af emnet. Hvert interview tog ca. 1 time.

Kapitel 2 samler hovedpointerne fra interviewene samt konklusioner fra relevant litteratur. I bilag A findes referater af interviewene.

1.2.2 Fokusgrupper og spørgeskema i 5. klasser

Vi har afholdt fokusgrupper i 5. klasser over hele landet. Vi tilrettelagde undersøgelsen med afsæt i forskernes og eksperternes viden og forskningsresultater og valgte en kvalitativ dataindsamlingsmetode, da det primære fokus var at gå i dybden med børnenes holdninger og adfærd i forhold til affald.

Som supplement til de kvalitative fokusgruppeinterviews foretog vi en kvantitativ dataindsamling. Som introduktion til hver fokusgruppe uddelte vi et spørgeskema til eleverne. Spørgeskemaet indledes med et enkelt demografisk spørgsmål – nemlig spørgsmålet om elevens køn. Herefter spørges til elevernes viden, adfærd og holdning til affald. Spørgeskemaet havde to formål. Dels kunne vi identificere de problemstillinger, der var særlig relevante at få diskuteret i den pågældende fokusgruppe. Dels kunne vi bruge spørgeskemaerne i den efterfølgende analyse til at understøtte og verificere pointerne og resultaterne fra det kvalitative datamateriale.

Fokusgruppernes struktur var relativ løs, så der var plads til at fokusere på de problemstillinger, som eleverne synes var interessante. For at sikre, at de centrale emner blev belyst, udarbejde vi en spørgeguide, som moderatoren tog udgangspunkt i. Hver fokusgruppeinterview tog 45 minutter.

De involverede skoler blev udvalgt ud fra følgende kriterier:

• Geografisk fordeling med minimum én skole i hvert amt samt Bornholms regionskommune, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune
  
• Regional placering med minimum én skole i bymidte, ved skov og ved strand
  
• Både private skoler og folkeskoler
  
• Både skoler med og uden Grønt Flag
  

Vi har besøgt 15 skoler. Fire af disse skoler er private skoler eller friskoler, og fem af skolerne har Grønt Flag. 383 elever på de 15 skoler deltog i fokusgrupper. Derudover har 120 elever fra 5 skoler besvaret spørgeskemaet. Det samlede antal elevbesvarelser er 503. Heraf er 258 drenge og 245 piger.

Kapitel 3 samler hovedpointerne fra fokusgrupperne og spørgeskemaerne. I bilag B findes referater af fokusgruppeinterviewene. Spørgeskemaet og en oversigt over elevbesvarelserne vedlagt i bilag C.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |