Børn og affald

Børn og affald

Bilag B: Referater af interviews med 5. klasses elever

Frederiksborg Amt: Søborg Privatskole
Frederiksberg Kommune: Frederik Barfod Skole
Københavns Kommune: Strandvejsskolen
Københavns Amt: Billums Privatskole
Københavns Amt: Sønderkærskolen
Storstrøms Amt: Klosternakke Skole
Vestsjællands Amt: Bregninge-Bjergsted Skole
Vestsjællands Amt: Kildemarksskolen
Fyns Amt: Nymarksskolen
Vejle Amt: Hornsyld Skole
Århus Amt: Grønløkkeskolen
Nordjyllands Amt: Hobro Friskole
Ribe Amt: Grestedbro Skole
Viborg Amt: Finderuphøj Skole
Sønderjyllands Amt: Aller Friskole

Frederiksborg Amt: Søborg Privatskole, Søborg

Om affald generelt

Der er alt for meget henkastet affald rundt omkring. Eleverne beklager sig bl.a. over at skraldespandene på skolen altid er overfyldte - og at der ikke er nok af dem. Men det er slet ikke så slemt i Søborg og resten af Nordsjælland, som i København: "Det er herreklamt at gå rundt i København. Der er bare skrald overalt!"

Sortering vigtigt – men eleverne ved ikke helt hvorfor. Stort set alle eleverne sorterer deres affald – både batterier, papir og flasker. Det virker som om børnene forstår alvoren af at sortere. De ved at batterier og metaller er dårligt for miljøet, og at æbleskrog er nedbrydelige. Og børnene kommer med mange eksempler på deres familiers sorterings – genbrugsvaner – bl.a. genbruger hele klassen stort set deres plasticflasker. Alligevel kommer de til kort når de skal forklare bevæggrundene for sorteringen. Også henkastet affalds påvirkning af miljøet kender børnene ikke rigtig noget til. Da jeg spørger bliver der stille i klassen. ”Sådan skal man bare gøre ” argumentet er dominerende i denne klasse.

Affaldshåndtering: et spørgsmål om opdragelse

Klassen er enige om at ens måde at omgås affald er et spørgsmål om vaner og opdragelse: ”Man tænker jo bare ikke så meget over det. Man gør ligesom bare ens mor og far.” Nogle af pigerne mener dog, at de er bedre end deres forældre, og kan nævne eksempler på nogle vaner, som de i hvert fald ikke har tænkt at tillægge sig: ”Min far smider tit skrald ud af vinduet når han kører bil. Det synes jeg er rigtig ulækkert! Det vil jeg aldrig gøre…”

Teenagere og drenge de værste til at smide skrald

Der er bred enighed om at teenagere er de værste når det gælder om at smide affald: ”De er bare ligeglade. De drikker sig jo bare fulde og så tænker de jo ikke på sådan noget med skraldespande. Og så når de går med damen er det måske lidt sejt at smide papiret på gaden i stedet for at putte det i lommen…” Der er en generel negativ stemning omkring de affaldskastende teenagere og ældre børn, men nogle af drengene kan godt sætte sig ind i at det ikke er så sejt at gå rundt med sit affald i lommen når man er ude med damen. På spørgsmålet om hvem der smider mest affald, drengene eller pigerne, råber alle pigerne højt: "Drengene!". Drengene siger ikke så meget. Nødtvungent indrømmer de at de rigtig nok kaster mere affald end pigerne. Et par stykker af dem forklarer at det faktisk er lidt sejt - selvom de godt ved det er forkert.

Svært at blande sig

Eleverne synes det er problematisk at blande sig når andre smider skrald. Man kan godt gøre det hvis det er en af ens bedste venner, men det er kun de allerfærreste, der kunne finde på at irettesætte en fremmed. "Man kan jo ikke bare gå over til en man slat ikke kender og sige han skal smide sin bananskræl i skraldespanden...det gå bare ikke. Tænk hvis man fik tæv...?"

Synd for dyrene

Eleverne mener, at den ubetinget vigtigste grund til ikke at smide affald er, at dyrene kan komme til skade. Der er en af drengenes hund, der engang trådte på et glasskår, og han glemmer aldrig hvor ondt det gjorde på den. De andre børn har også historier om dyr, der er kommet til skade - eller forestillinger inde i hovedet om, hvad der kunne ske: "Tænk hvis der kom et pindsvin og slugte et batteri, så ville den bare dø og så var der ikke noget at gøre. Mennesker kan i det mindste blive opereret." Der er altså enighed om, at henkastet affald er synd for dyrene, og mere bare irriterende for mennesker. Og så er det grimt - men det er ikke noget klassen tænker så meget over til daglig - mest når de er i København.

Hvad kan man gøre?

Det nemmeste man kunne gøre til at forhindre henkastet affald er simpelthen at gøre det forbudt at smide skrald: "Det skulle være ligesom at køre for stærkt. Hvis man smider noget skrald på gaden så får man en bøde." foreslår en af pigerne. Det synes resten af klassen lyder logisk. Flere pantmuligheder er et andet forslag. Hvis man kunne få penge for at samle papir, dåser, plastik-flasker mm. er klassen sikker på, at der ville ligge meget mindre skrald rundt omkring.

Frederiksberg Kommune: Frederik Barfod Skole, Frederiksberg

Om affald på gaden

”På en måde er affald hærværk – for man ødelægger jo gaden” siger en af pigerne. De andre giver hende ret. Alle er imod, at der bliver smidt affald på gaden, men langt fleste indrømmer at de selv kommer til det ind imellem. På spørgsmålet om hvorfor de gør det, svarer et par stykker af pigerne, at det simpelthen er for ulækkert at gå rundt med fedtet slikpapir og tyggegummi i hænderne eller lommerne. En af drengene siger: ”Altså, hvis der allerede ligger skrald på gaden, så tænker man bare ikke så meget over det.” En anden dreng siger: ”Jeg tænker ikke så meget over affaldet sådan. Det er ikke mit problem. Det er naturens – så må der bare komme en vind og tage det væk!” En af klasse-kammeraterne giver ham ret: ”Jeg ligeglad, bare der ikke sker noget med min computer!”

Bortset fra et par enkelte elever, svarer alle, at de ikke kunne finde på at samle skrald op, som de kom forbi: ”Ad nej! Der kunne jeg ikke finde på. Tænk at samle et papir op med bussemænder! Eller sådan noget klamt madpapir med leverpostej med remoulade!” Eleverne er enige om det er teenagere og misbrugere, der er de værste smide skrald. Nogle af drengene siger, at det nok er fordi de synes det er sejt at bryde reglerne. ”For nogle kan det måske godt være lidt dengset at bruge skraldespanden!”

Geografiske forskelle

Nogle af eleverne har været ude at rejse steder med enorme mængder henkastet affald – fx Athen. Det virker som om synet og lugten af affaldsbjergene virkelig har chokeret dem, og derefter synes de pludselig København virker ganske ren. På det nationale plan er klassen enige om, at der generelt er meget pænere og renere på Frederiksberg end i andre dele af København – særligt på Vesterbro: ”Der er alle mulige hashjunkies og sådanne nogle. De smider helt vildt meget skrald.” - "Ja, København er bare en stor skraldespand!” medgiver en af de andre drenge ham. En af pigerne har en teori om, at affald på gaden er et byproblem. Man smider ikke affald når man er på landet - for der er ikke så mange kiosker. Hendes familie har selv et sommerhus ude på landet, og hun fortæller, at nogle af naboerne kører rundt i bil og samler skrald hver aften for at holde området rent. Det synes hun er godt. Alle kan nikke genkendende til, at man gerne vil have, at der er pænt, der hvor man bor – lige meget om det er på landet eller i byen: ”Det er jo ikke så fedt at der bare er skrald over det hele hvis der kommer gæster!”

Hvad kan man gøre?

”I Madrid bliver gaderne spulet hver aften, det synes jeg er en rigtig god idé!” siger en af drengene. Klassen giver ham ret – det lyder som en god idé! Flere skraldemænd er et andet forslag. En pige fortæller, at man i South Carolina/USA får kæmpe bøder for at smide skrald på gaden. Bødesystemet mener hun ville være den mest effektive måde at forhindre danskerne i at svine gaderne til. Det er et par af drengene dog dybt uenige i: ”Det hjælper ikke – når noget er forbudt, så gør man det bare mere – ligesom graffiti!” Transportable askebægre er et andet forslag: ”Det ville være smart at have sådanne nogle askebægre man kunne have med sig overalt. Så kunne det være der ikke ville være 100.000 skod i hver rist.”

Københavns Kommune: Strandvejsskolen, Østerbro

Om at smide skrald på gaden

Klassen indrømmer, at de ikke ligefrem er de bedste til ikke at smide skrald på gaden, men det irriterer dem alligevel, at der er så meget skrald på gaderne. Det paradoks kan godt undre dem selv lidt: "Ja men det kan bare gå ret stærkt lige pludselig, ikke? Hvis der først ligger noget skrald på gaden, så er det på en eller anden måde mere ok at der kommer lidt mere..." Eleverne kan sagtens se at det er dumt, men de tænker ikke så meget over det til daglig. Der er næsten ingen i klassen, der kunne finde på at samle skrald op: "Det er for klamt...og det kan også være farligt med alle bakterierne. Man kan få alle mulige sygdomme." "Man kan få aids!" er der en anden der råber. Der er heller ikke særlig mange i klassen, der kunne finde på at irettesætte en, de ser smide skrald på gaden: "Det er lidt for meget synes jeg. Man skal også passe på med bare at skælde andre ud." Det er dog lidt nemmere hvis det er ens venner er der enighed om - selvom det er lidt kikset og "pænpigeagtigt " at gøre. En af pigerne har dog en god idé til hvordan man kunne sige det: "Man kunne bare sige - Du tabte vist lige noget..."

Drenge og teenagere er de værste

Drengene er værre end pigerne til at smide skrald, det mener både piger og drenge. På spørgsmålet om hvorfor, svarer en af drengene: "Det er måske bare ikke så sejt at gå helt vildt meget op i at finde skraldespanden." Ifølge klassen er eleverne i 7. og 8. klasse langt de værste til at smide skrald. De er helt ligeglade. En anden gruppe der er slemme, er misbrugere, alkoholikere og junkies - men dem er der heldigvis ikke så mange af på Østerbro.

Meget forskel fra kvarter til kvarter

I det hele taget mener klassen, at der stor forskel på hvor meget skrald der er i de forskellige bydele: "Det er helt vildt på Nørrebro - der er bare skrald overalt!" Også Vesterbro står i elevernes bevidsthed som et kvarter med meget affald., hvorimod de ikke synes at der er specielt meget henkastet affald i deres egen bydel, Østerbro.

Hvad kan man gøre?

Klassens lærer har engang været ude at rejse, hvor hun så nogle sjove skraldespande, der var udformet som figurer. At indføre lignende sjove skraldespande i Danmark synes klassen ville være en god måde at få flere til at bruge skraldespande på. "Man kunne fx have basketballnet over skraldespanden!" er der en dreng, der foreslår. Udover sjovere skraldespande mener klassen at der er behov for flere skraldespande. De synes det er alt for tit man står med et fedtet ispapir i hånden og ingen skraldespand i sigte. Derudover ville det være en god idé at indføre bøder mener klassen. Og bøderne måtte gerne være dyre! Jo dyrere bøder, jo mindre affald. En anden idé kunne være pant for affald. Man kunne fx få tyve kroner for at indsamle en pose affald. Det synes hele klassen ville være en strålende idé som supplement til lommepengene.

Københavns Amt: Billums Privatskole, Lyngby (Grønt Flag)

Om at smide affald på gaden

Ca. halvdelen af klassen indrømmer, at de godt kan finde på at smide skrald på gaden – skrald betegnet som de ting, eleverne i princippet godt ved, at de ikke skal smide. Æbleskrog, bananskræller og ispinde smider de alle sammen, for det ved de godt er nedbrydeligt. Eleverne vil ikke betegne sig selv som ligeglade – men det er ulækkert at have skrald i lommen, så fedtet ispapir og andre ulækre ting kan godt havne på gaden: ”Altså fx snotpapir ikke? Det er sgu da for klamt at rende rundt med i lommen…!” Nogle af drengene går til spejder, hvor de har lært at værne om naturen. Det synes de har givet dem en rigtig god bevidsthed om ikke at smide affald på gaden – for det må man bare ikke som spejder! På spørgsmålet om hvem, der smider mest skrald, svarer de, at det er de ældre børn og teenagere (”de unge”): ”De går rundt og er fulde og går i byen og sådan noget og så smider de bare skrald over det hele.” En af spejderdrengene har engang sagt til nogle store drenge, der smed cigaretskod på gaden, at de skulle samle det op: ”…men så fik jeg dræberblikket!” Han kunne dog godt finde på at gøre det igen, men ikke med alle – man skal passe på med de hårde drenge! Klassen mener at misbrugere, som fx alkoholikere og narkomaner, er de værste til at smide affald.

Man smider ikke affald der hvor man bor

Næsten ingen af eleverne smider affald der, hvor de bor. Og der er flere grunde til: For det første vil de gerne have, at der er rent og pænt i deres kvarter. For det andet kender de områderne, hvor de bor så godt, at de ved hvor skraldespandene er. I mere ukendte omgivelser skal de nogle gange gå alt for langt med det ulækre skrald, fordi de ikke ved, hvor de skal gøre af det. Derfor ender det oftere i busken eller på fortovet end i de vante omgivelser.

Grønt Flag/Grøn Skole

Klassen sorterer deres affald fordi de er med i Grønt Flag/Grøn Skole projektet. Derfor har de fire spande til hhv. sølvpapir, papir, madrester og plastik. Det fungerer godt, og klassen er meget tilfredse med ordningen: ”Det bedste ved det er, at skraldet ikke lugter på samme måde når man sorterer det!” En anden grund til, at klassen er tilfredse med ordningen er, at skolen får penge for at sortere affaldet. Pengene går ikke direkte til klassekassen, men gør dog, at klassen hver fjerde år kan komme på en udflugt til Norge – og det er de selvfølgelig glade for. På spørgsmålet om sorteringsordningen bevirker, at de også får lyst til at sortere derhjemme, svarer eleverne lidt undvigende. Det ved de ikke rigtig: ”Lidt måske/øh…næ…tja…” osv. Eleverne synes ikke det er særlig sejt at være Grøn Skole – som en af drengene siger: ”Altså, det er jo ikke specielt sejt. Det er i hvert fald ikke noget at blære sig med synes jeg ikke…”

Henkastet affalds konsekvenser for miljøet

På spørgsmålet om hvilken effekt henkastet affald har på miljøet, svarer hele klassen ”FORURENING!”. Det er (som i de fleste andre klasser!) et ord eleverne har stiftet bekendtskab med, og godt kan lide at bruge. Derimod ved de ikke rigtig hvad ordet egentlig indebærer, når man spørger mere ind. Som i de andre klasser er grundvandsforurening, ozonlaget og bilernes forurening de miljøproblematikker, de har hørt (og set) mest om – fx på Discovery og i TV-Avisen. Affald har de svært ved at koble nogle miljøkonsekvenser på – der kom dog bud som: ”Altså affald forsvinder jo ikke, og så ryger giften jo ned i jorden.”

Træt af skræmmende fremtidsscenarier

Efter en alvorlig snak om ozonlag, bilos, udslettelse af regnskoven osv. siger en af drengene: ”Jeg bliver så træt af at høre om alle de forfærdelige ting der sker om 100 år og 1000 år – man hører om det hele tiden!” Resten af klassen giver ham ret. Når de tænker nærmere over det, orker de ikke at høre om alle de deprimerende ting, der kan ske en gang ude i fremtiden.

Hvad kan man gøre?

Flere skraldespande! Det er klassens overordnede bud. De synes ikke, at der er nok skraldespande i Lyngby, og dem der er, bliver ikke tømt tit nok. En anden måde at få folk til at holde op med at smide affald på gaden kunne være at give bøder. Efter en længere diskussion, bliver klassen enige om, at 200 kr. ville være en rimelig bødepris. En af pigerne har et andet bud: ”Jeg synes man skulle få dem i TV-Avisen til at sige, at fra nu af er det forbudt at smide skrald!”

Københavns Amt: Sønderkærskolen, Hvidovre

Meget henkastet affald i København

Eleverne i 5A på Sønderkærskolen mener, at der er alt for meget skrald i Hvidovre/København, men de fleste af dem tænker ikke så meget over det til daglig: ”Man er vel vant til det sådan…Og i forhold til andre steder – fx Gran Canaria, så er det ikke så slemt!” Men selvom de ikke tænker så meget over det, synes både drenge og piger alligevel, at det ærgerligt med alt det skrald i bybilledet.

En af klassens gennemgående pointer er, at det faktisk er endnu værre, at der er affald ude i ”den rigtige natur” – fx i parkerne, ved strandene eller i skoven. Alle deres eksempler på hvor ærgerligt det er, at folk smider så meget skrald, stammer således herfra.

Det virker som om eleverne tager det som en ærgerlig selvfølge, at der er skrald i byen. De bliver imidlertid meget forargede, når der er skrald på de naturskønne områder.

God viden om sortering/affaldets cyklus

Klassen har engang haft et tema om affald, men det er over et år siden, så der er ikke rigtig nogen af dem, der kan huske det. Alligevel har de en forholdsvis god viden om affald. Fx ved klassen, i store træk, godt hvilke typer af affald, der kan nedbrydes, og hvilke der ikke kan. Fx er alle helt klar over, at batterier og elektroniske genstande som fx mobiltelefoner ikke må smides i naturen: ”Der er sådan noget flydende farligt noget inde i batterier, der løber ned i jorden og så bliver jorden forgiftet!” Klassen ved også godt, at affaldet, der bliver kørt væk i skraldebilerne, kommer forskellige steder hen og enten bliver genbrugt eller brændt. Nogle af dem har været ude og se forbrændingsanlæg, som de synes var meget fascinerende. Særligt drengene virker meget interesserede i affald. En af dem så meget, at han har besluttet, at han vil være skraldemand når han bliver stor.

Det er en refleks

På trods af klassens viden om affald, erkender de blankt, at de ikke selv er særligt gode til at ramme skraldespanden. På spørgsmålet om hvor mange, der selv smider skrald på gaden svarer over halvdelen, at det gør de jævnligt. De ved egentlig ikke helt hvorfor – som fx denne pige: ”Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg gør det… det er vel bare en refleks.” De andre nikker genkendende. Og de er enige om, at der i forvejen er så meget affald i byen, at det nok ikke gør den allerstørste forskel om der ligger et papir mere eller mindre.

Forældres påvirkning

Jeg spørger dem, om deres forældre har fortalt dem om hvordan man håndterer affald. Halvdelen svarer positivt, den anden halvdel negativt. Nogle af deres forældre smider selv skrald, og så kommer de automatisk til selv at gøre det. Og så er der dem, der venter til mor og far er ude af syne: ”Jeg smider aldrig skrald når min far er der, så bliver han vildt sur. Så jeg venter til når han ikke er der”

Dominoeffekt

Eleverne erkender, at der er en vis dominoeffekt i forhold til at smide skrald på gaden: ”Altså hvis man går sammen med sin veninde og lige har spist en is, og hun smider sit fedtede papir på gaden, så gider man jo ikke selv gå rundt med det i lommen, vel?” I det hele taget er eleverne i 5A ikke så vilde med at gå rundt med fedtet papir i deres lommer. Som en af drengene formulerer det: ”Det er vildt klamt at gå rundt med sådan noget ulækkert papir i lommen. Så bliver ens nøgler og penge helt fedtede, det gider jeg altså ikke…!” En af pigerne nikker engageret – hun har en gang prøvet ikke at kunne låse sig ind i lejligheden fordi hendes nøgle var klistret ind i tyggegummi. Siden dengang har hun ikke brugt sine lommer til den slags!

Det er farligt – både for mennesker og dyr

Det æstetiske aspekt ift. henkastet affald i bybilledet fylder, som før skrevet, ikke så meget i klassens bevidsthed. Dog er de rørende enige om, at det ville være godt, hvis der var flere skraldespande i byen. Klassen mener derimod, at den bedste grund til ikke at smide skrald er, at det kan være farligt, både for mennesker og for dyr: ”Jeg var engang ude at svømme, og så så jeg en pige, der havde trådt på et glasskår. Hun havde blod over hele foden, det var virkelig klamt. Jeg synes det er for meget at folk smider flasker på stranden!” Ved sådanne historier bliver elevernes indignation vakt, og der kommer en masse historier frem om hvordan enten de selv, deres familie eller husdyr er kommet til skade med glasskår, dåser mm.

Storstrøms Amt: Klosternakke Skolen, Præstø

Om affalds konsekvenser

Klassen er meget engageret i diskussionen omkring affald, og fortæller stolt om hvor gode de og deres familier er til at sortere og genbruge. De fortæller også om den lokale genbrugsstation i Præstø, som stort set alle eleverne kender og bruger. Både drenge og piger er enige om, at drenge er værre til at kaste affald end pigerne, fordi det ikke er så sejt at have skrald i lommerne, men alt i alt vil de betegne sig selv som ansvarsfulde ift. affaldshåndtering.

Dyrenes velfærd er det vigtigste

Eleverne på Klosternakke Skole ved ikke rigtig hvad henkastet affald har af konsekvenser for miljøet. Der kommer nogle forsigtige bud, der alle er centrerede omkring forurening af grundvandet, men eleverne bliver generelt meget tavse og usikre når snakken går på de miljømæssige konsekvenser. De er derimod ekstraordinært optagede af natur og dyrevelfærd. De forklarer det selv med, at det nok er fordi Præstø er sådan et naturskønt område, så går man mere op i den slags end folk, der ikke kender naturen: ”Folk der bor i København kender ikke rigtig naturen fordi der ikke er natur i København og så er det ligesom noget andet at smide affald!”

Da snakken falder på affalds konsekvenser for dyrene, farer børnene op af stolene. Det er noget, der virkelig optager dem, og de mener at menneskers sikkerhed og det æstetiske indtryk slet ikke er lige så vigtigt som dyr, der ender som ofre for henkastet skrald: ”De kan jo ikke gøre noget…de er ofrene”

Men hvorfor er dyrenes velfærd så vigtig for os som mennesker? Det har en af drengene et klart svar på: ”Vi kan ikke overleve uden dyrene. Vi kan ikke klare os uden kød – og hvis dyrene uddør, fordi der er så meget skrald og giftige ting alle vegne, ja, så dør vi mennesker også til sidst.” Eleverne har nogle meget detaljerede og velgennemtænkte tegn-årsagskæder i hovedet: ”Hvis nu der er en fisker, der smider en flaske i vandet og der stadig er noget øl tilbage i den, så kan det være, at der kommer en fisk og sluger øllet, og så bliver den forgiftet og så fanger fiskeren fisken og tager den med hjem til sin gravide kone og så kan det være at hun og barnet bliver syge!” En af pigerne mener, at Dyrenes Beskyttelse skulle bruge mange flere penge på at fjerne affald fra naturen.

Skræmmende fremtidsforestillinger

I det hele taget er Klosternakkeskolens elever meget reflekterede omkring for meget affalds konsekvenser for fremtiden: ”Hvis vi bliver ved med at smide skrald som vi gør nu er der en dag ikke plads til det. Og så ender det med at udslette menneskeracen.” Og der er flere skræmmende fremtidsscenarier fra eleverne: ”Om 3000 år kan det være at vi ender som røgbyer ligesom i Kina. Der kommer til at komme en masse nye sygdomme som menneskene får pga. forurening!” En anden fortæller om hvor livsfarligt det er at ryge i skovene – det kan forårsage store skovbrande der ødelægger naturen. Eleverne fortæller, at de har deres fremtidsforestillinger fra film (fx ”The Tribe”) og Discovery Channel.

Hvad kan man gøre?

For det første skal der flere skraldespande op – og især i skovene. Derudover mener eleverne at det ville være en god idé at skrive på skraldespandene, at forurening kan dræbe dyr: ”Der kan stå et eller andet med, at hvis du er et skovsvin er du også dyremorder!” Nogle elever foreslår, at man sætter billeder op på skraldespandene, med dyr der er blevet ofre for henkastet affald - fx en ræv med et glasskår i foden. Der måtte også gerne være andre forklaringer på skraldespandene på hvorfor det ikke er godt at smide affald. Det tror eleverne ville hjælpe meget. På det mere generelle plan mener de, at der i det hele taget gerne måtte være mere information (fx i medierne) om hvilke miljømæssige konsekvenser det egentlig har at kaste affald. Og de er enige om denne formidling skulle være visuel: ”Man forstår bare tingene meget bedre når man ser dem.” forklarer en af pigerne.

Vestsjællands Amt: Bregninge-Bjergsted Skole, Jyderup (Grønt Flag)

Om at smide skrald

Affald på gaden er rigtig irriterende, det er klassen enige om. Alligevel indrømmer ca. halvdelen af eleverne, at de nogle gange smider skrald. Men det er mest i buskene og steder, hvor det ikke er så tydeligt – så gør det ikke så meget. Klassen er også helt klar over, hvad der er nedbrydeligt og hvad der ikke er. Fx synes alle, at det er helt ok at smide frugtrester – og at sølvpapir er det værste man kan smide. En af drengene spørger på et tidspunkt: ”Må man egentlig smide papir?”, hvorefter deres lærer fortæller dem om de forskellige måder at fremstille papir på – og om Svanemærket. Da de ser Svanemærket nikker de genkendende – det kender de fleste godt.

Det, der forarger eleverne mest er, at folk kan finde på at smide skrald i skoven: ”Det er bare for meget hvis man skal på udflugt eller til fødselsdag i skoven og så er der bare ulækkert skrald over det hele!” I det hele taget handler affaldsdiskussionen meget om hvor ULÆKKERT skrald egentlig er. Hundelorte er topscoreren i denne kategori. Eleverne er enige om, at der er alt for mange hundelorte i området, og at hundeejere er alt for dårlige til at tage poser med, når de er ude og lufte deres hunde.

Det er synd for dyrene

Den bedste grund til ikke at smide affald er, at det er farligt for dyrene, det er alle i klassen enige om. De fleste har historier om dyr, der er kommet galt af sted med henkastet affald. En af drengenes far har fx en kyllingefarm, hvor der nogle gange er nogle, der smider affaldsposer og andre større affaldsting – bl.a. jerngitre. Det har medført, at kyllingerne nogle gange er blevet kvalt i affaldet, eller er kommet i klemme i jerngitrene. En anden dreng har engang set en død mus i en gammel colaflaske. Det var simpelthen for synd og ulækkert – så nu smider han i hvert fald andre plasticflasker i naturen!

Man må kende naturen for at få lyst til at værne om den

Nogle af pigerne er med i en naturklub, hvor de nogle gange er ude og samle affald med handsker på. På disse ture finder de nogle meget mærkelige ting, som folk har smidt ud – fx gamle sko, handsker, jernplader og gamle cykler. De ved godt hvor dårligt det er for naturen, og kan slet ikke forstå, at folk kan finde på det. En af pigerne ved dog godt, hvorfor folk gør det: ”Det er fordi de ikke kender naturen, så er man på en eller anden måde ligeglad”. Det er klassen helt enige om. Der er en, der mener, at københavnere er slemme til at smide affald, fordi der ingen natur er i København. Der er engang en af drengene, der engang på en tur til København så en mand smide to skraldeposer ud af et vindue! Eleverne synes at det ville være en rigtig god idé, hvis københavnerne komme lidt mere ud af byen en gang i mellem – så kunne det være, at der var mindre affald på gaderne.

Hvad kan man gøre?

Udover flere skraldespande(som næsten alle andre klasser også har nævnt) er bøder vejen frem til renere gader, det er alle enige om! Et konkret forslag til bødeuddelingen lyder således: ”Der skulle være sådan nogle miljøbetjente i grønne uniformer, der gik rundt og uddelte bøder når der var nogen, der smed skrald på gaden. Jeg synes halvtreds kroner ville være passende.” Under den længere snak om hundelorte, kom der også mange forslag frem til, hvordan man kunne forhindre disse: ”Der skulle være nogle automater, hvor man kunne trække poser. Så ville det ikke gøre så meget hvis man havde glemt en pose derhjemme!”. I den mere absurd–kreative afdeling var et par drenge meget optagede af tanken om at opfinde en pose, man kunne sætte fast på hundens bagdel, som man så kunne tømme når man kom hjem fra at lufte hunden(…de overvejer kraftigt at tage patent på idéen – bare vent!)

Vestsjællands Amt: Kildemarksskolen, Næstved (Grønt Flag)

Affald på gaden er ulækkert

Klassen er helt enige om, at affald er grimt og ulækkert at se på. Særligt pigerne er meget fokuserede på, hvor meget affald lugter og bliver helt forvrængede i ansigterne, når de tænker på det. Det, der er mest af i gadebilledet er slik – og ispapir, men halvtømte flasker, hundelorte og tyggegummi er det ulækreste der findes. Det er der bred enighed om. Alle i klassen mener, at der er alt for mange hundelorte i Næstved. De fatter ikke, at folk ikke tager en pose med, når de går tur med deres hund. Og så igen: ”Måske synes hundeejerne bare selv det er for klamt at tage hundelorten op med en plasticpose – og så er det nemmere at lade det ligge?”

De fleste i klassen synes det er helt i orden at smide æbleskrog, for det nedbryder naturen selv. Der er en lille diskussion om hvorvidt det er ok at smide bananskræller, men de ender med at blive enige om det vist også er i orden.

Affald i ristene

Derudover er klassen forundret over hvor mange mærkelige, henkastede ting man kan finde rundt omkring – fx sko, strømper og legetøj. Nogle af eleverne har også lagt mærke til at folk smider affald i ristene langs vejene. En af pigerne har fx engang set et sjippetorv nede i en rist. Selvom klassen mener, at det er lidt dumt at smide ting ned i risterne synes de alligevel, at det er meget bedre end at smide det på gaden – nede i risterne kan man i det mindste ikke se affaldet!

Hvorfor smider folk affald?

Klassens overordnede svar på hvorfor folk smider affald er, at de simpelthen er for dovne til at vente på en skraldespand. Og fordi dem, der kaster affaldet synes det er ulækkert at putte deres fedtede is - og slikpapir i lommen. Det synes eleverne i 5C også – men de gør det som regel alligevel. I det hele taget synes de selv, at de er meget gode til ikke at smide affald. En af pigerne har en teori om, at dem, der kaster affald ikke kender naturen særlig godt: ”Hvis ham der kastede affald var sådan en der tit gik en tur og skoven og i parken og sådan noget så tror jeg ikke han ville smide sit papir i naturen.” Der er stor opbakning til dette synspunkt fra resten af klassen. Man må kende naturen for at have lyst til at værne om den.

Teenagere smider skrald for at være seje

Klassen - og klasselæreren! - er rørende enige om at de ældste børn på skolen, og særligt teenagerne er de værste til at smide affald. Faktisk er de rigtig rigtig slemme: ”De er lige før de har affaldsstier efter sig!” på spørgsmålet om hvorfor de mon er så ligeglade med at smide affald svarer nogle af drengene at det nok er for at være seje.

Hvorfor skal man ikke smide affald?

På spørgsmålet om hvorfor de ikke smider affald lyder de allerførste, helt spontane, svar ”Fordi det må man ikke!” Eleverne har svært ved at uddybe dette svar, men forklarer det med, at det bare er sådan det er – det er forkert at smide affald. Nogle af eleverne siger, at det har de lært af deres forældre – og at det bare er blevet helt normalt ikke at gøre det.
”Det ser da bare ikke pænt ud med sådan nogle klamme gamle slikposer og fedtet ispapir ud over det hele!” siger en af pigerne. De andre nikker og giver hende ret, men uddyber ikke rigtig synspunktet. Engagementet ift. det æstetiske er ikke så stort i 5C.

Det er farligt – og mest for dyrene

Når snakken falder på, at skrald rent faktisk også kan være farligt – fordi man bl.a. kan skære sig på glasskår osv. er eleverne meget tændte og har mange historier om de gange, de har trådt på glasskår i forskellige sammenhænge. Og hvor irriterende det er når ens cykel punkterer fordi der ligger glasskår på gaden! Eleverne drejer dog lynhurtigt diskussionen over på henkastet affalds skadelige effekt på dyr. Det synes de næsten alle sammen er det værste ved affald og den bedste grund til ikke at smide affald: ”Altså dyr er jo uskyldige ikke? De kan jo ikke gøre noget ved det. Og grunden til at det er værre for dyr end for mennesker er at dyrene ligesom er ude i naturen hele tiden. Vi er der jo kun nogle gange ikke?” Der er mange ivrige bud på, hvordan henkastet affald kan skade dyrene: Fra ”Hvis der fx ligger en coladåse så kan der komme en mus ind i den, og så kan den ikke komme ud!” til ”Det kan altså også sagtens ske at en hund eller et pindsvin får hovedet ind i en plasticpose og bliver kvalt!”

Konsekvenser for miljøet…øh….

Eleverne ved godt, at det ikke er godt for miljøet at kaste affald, men ikke helt hvorfor. De kender ordet forurening, og bruger det meget. Men selve ordet forurening synes de også er lidt abstrakt. Der kommer dog et par forsigtige, prøvende bud: ”Er det ikke sådan noget med at hvis man smider sådan noget med giftige stoffer altså fx en giftig bananskræl så kan der ikke vokse nye ting op?!” Nogle af eleverne har også hørt om grundvand og ved at man skal passe på ikke at forurene det.

Hvordan kan man forhindre henkastet affald?

Klassen er fuld af gode forslag når det gælder løsningsforslag til at hindre henkastet affald. Forslagene spænder fra de lidt vilde: ”Man kunne bare sætte kameraer op langs fortovene, og så når der er en der smider noget så tager kameraet et billede og så skal man betale en bøde!” eller ”Man skulle have huller i fortovene i stedet for skraldespande. Det er meget nemmere og ikke lige så grimt som skraldespande.” til de mere seriøse:

Flere skraldespande

Klassen er helt enige om, at der er alt for få skraldespande rundt omkring – og dem der er, er næsten altid overfyldte, særligt om sommeren. Der skulle altså være mange flere skraldespande– og særligt i skovene: ”Det er for dårligt at der næsten ikke er nogen skraldespande i skoven. Min mor tager altid poser med når vi er i skoven som vi kan putte vores skrald i – men det ville da være bedre hvis der var skraldespande!” Nogle af drengene foreslår desuden at skraldespandene altid skulle være forsynet med ordet ”TAK” , ligesom i BonBon land og på McDonald’s: ”Når der står ”tak” på skraldespanden får man meget mere lyst til at smide skrald i den. Så er det som om man får ros for at bruge den!” En af pigerne foreslår desuden, at der burde være skilte langs fortovene, der fortalte hvor langt man var fra den nærmeste skraldespand.

Hvad kan man gøre?

”Hvis nu man betalte tre kr. i stedet for to kr. for en slikpind, og så fik en krone tilbage når man afleverede papiret og pinden, så tror jeg aldrig der var nogen, der gad smide deres slikpapir!” Resten af klassen er helt enige. Der er mange af dem, der samler på flasker, og ville synes det var fedt hvis man også kunne tjene penge på slik – og ispapir. Tre af drengene i klassen hvisker sammen og bliver enige om endnu et løsningsforslag: en gratis cd-rom om skrald. Cd’en skulle ligge rundt omkring i kioskerne og butikkerne og skulle handle om hvad der sker med naturen og dyrene når man smider skrald. Drengene sammenligner cd-romen lidt med rygestop cd’er. En konkret idé til hvad der kunne være på cd’en er en rapsang, der fortæller at det ikke er fedt at smide affald ”Altså så noget …Yo der amigos…stop der der skraldpis der …øh…eller sådan noget, du ved…!”

Fyns Amt: Nymarksskolen, Rynkeby

Om affald generelt

Eleverne i de to 5.klasser har primært kommentarer til affaldet på skolen. Børnene har lagt mærke til, at madpapir og mælkekartoner ofte ligger ved siden af skraldespandene. Udenfor skolen er det hovedsageligt ølflasker, øldåser og affald efter fastfood, der præger observationerne omkring affald. Eleverne er godt klar over forskellen på at smide biologisk nedbrydeligt affald i forhold til ikke nedbrydeligt affald. Der er affaldssortering i klassen og de fleste børn sorterer affald derhjemme - dog er de ikke helt klar over hvorfor det er vigtigt at sortere affald. Affald forbindes med forurening, men der er ikke kendskab til hvorfor eller hvordan det forurener. Desuden beskrives affald som klamt og grimt - dog er der enkelte elver, der ikke synes det gør så meget.

Hvorfor smides der affald?

Der er generel enighed om, at affald er ulækkert og irriterende. Affald er noget, man vil skille sig af med: "Affald er sådan noget klamt noget". Dovenskab nævnes som den væsentligste årsag til at meget affald lander uden for skraldespanden. "Der ligger altid noget i forvejen - og så tænker man måske også, at det ikke gør så meget hvis det bare ligger lige ved siden af." og "...der kommer vel nogen og samler det op". Enkelte børn nævner også, at forklaringerne til affaldssorteringen i klassen kan misforstås, men generelt mener eleverne at papirsorteringen i klasserne fungerer udmærket.

Det er synd for dyrene

Spørges der til konsekvenser af affald fokuserer børnene på dyr. "Det er synd for dyrene, hvis de får papir galt i halsen."

De unge sviner

Der er enighed blandt børnene om, at de store elever sviner mere end dem i 5. klasse. De mener ikke selv de begynder at svine når de bliver større: "De store er tit fulde, det er nok derfor de smider flasker og sådan noget" og "Det er dem på 18 år der sviner, men bare ikke min storesøster."

Ingen undervisning om miljø og affald

"Vi har ikke lige haft om affald." - "Det er ikke noget vi har talt så meget om." "Det er alligevel også kedeligt." Der er heller ikke mange børn, der referer det som vigtigt emne blandt dem selv og deres venner eller derhjemme hos deres forældre.

Sæt pant på affald

Eleverne mener ikke, at affald er et stort problem på deres skole. de har helt nye lokaler og der er massere af skraldespande "Det ser pænt nok ud". Der er imidlertid udbredt enighed om, at det er en god ide at sætte pant på affald, på sammen måde som det er tilfældet med ølflasker. Der er opbakning omkring tanken om at tjene penge på affald: "Jeg har engang fundet flasker på vej til skole - så tjente jeg penge. Altså ikke så mange, men det var da fint."

Vejle Amt: Hornsyld Skole, Honsyld (Grønt Flag)

Om affald generelt

Flere af børnene har fortællinger hjemmefra, hvor deres forældre har sagt til andre, at de burde samle op efter sig. De mener, at dette er forbilledligt – noget man burde gøre oftere. Der er flere børn, der beskriver at have set bilister smide ting ud fra vinduet, enkelte siger, at de selv eller deres familie gør det: ”Min far smider affald ud af vinduet fordi min mor ikke gider tømme askebægeret. Og fordi det lugter." Folk der går til koncert sviner meget Flere af børnene har oplevet, at der til musikarrangementer er voksne, der sviner meget. Øldåser og emballage bliver smidt overalt. Flere har tjent penge på at hjælpe med oprydning før og efter koncert.

Affald i naturen er ulækkert og irriterende

”Det er bare dårligt”. Der er en klar bevidsthed om, at affald er negativt og forkert at efterlade i naturen. Der er imidlertid ikke umiddelbart forklaringer på eller forståelse af hvorfor det er så dårligt. Ligeledes ved eleverne, at det er positivt at genbruge og sortere affald. At affald er ulækkert og irriterende er én ting, en anden er at det beskrives som farligt. Man kan skære sig på glas og måske falde i ispapir. Flere gør opmærksom på at det er farligt for dyrene. Rådyr og hunde kan komme til at sluge papir eller skære sig på glas. En enkelt nævner, at affald er farligt for miljøer, men ved ikke hvorfor.

Det er de unge og de voksne der sviner mest

Eleverne fra overbygningen anklages for at svine mest: "De smider bare ting – de er ligeglade” og ”De er ikke ligefrem sådan nogen som gemmer det i lommen”.

Grøn grundlov

På skolen arbejdes der meget med affaldsproblematik og miljø i det hele taget. Som følge heraf, beskriver eleverne hvordan det er indskrevet i skolens grundlov, at man skal passe på hinanden og hinandens ting. Herunder oplistes affald som et punkt, der tjener til at passe på lokaler og skoleområde. Som del af Grønt Flag/Grøn Skole projektet arbejder alle elever med en relateret problemstilling. 5. klasse har ansvaret for flaskesortering.

Flaskesorteringen giver ganske få pantpenge til klassekassen. Eleverne er meget engagerede i deres flaskeprojekt og fortæller indgående om opgaver og funktioner, men kan ikke forklare hvorfor det er vigtigt eller hvorfor de tror lærerne på skolen går så meget op i miljø. De kan imidlertid huske flere forløb, hvor undervisningen har handlet om noget med miljø. En enkelt gang har de været ved en nærliggende sø og samlet affald: ”Det var vel fordi…så lærte vi det til en anden gang.”

Århus Amt: Grønløkkeskolen, Århus (Grønt Flag)

Børnene på Grønløkke Skole er meget opmærksomme på affald på deres skole og i deres lokalområde. Både på skolen og i lokalområdet er der meget fokus på miljø og dermed også affaldsproblematikken. Det beskrives, at alle i Århus skal sortere deres affald derhjemme. Der er imidlertid ingen, der kan forklare, hvorfor det forholder sig således.

Sortering på skolen

Hver klasse på skolen sorterer affald i tre kategorier. På skift kontrollerer og vurderer en klasse de andres klassers sortering ud fra et smiley-system. Eleverne er derfor meget opmærksomme på, hvor svært det indimellem er, at overholde og efterleve regler om sortering i praksis.

Affald er grimt og til fare for dyrene

Der er bred enighed om, at affald er grimt at se på. Flere mener ikke, at der er niveauer for hvornår det er grimt: "Det er altid grimt at kigge på". Eleverne ved godt, at det er forkert at smide affald fra sig og beskriver de værste konsekvenser ved for meget affald i naturen som at være til fare for dyrene. Der opstår lidt debat om hvorvidt dyr kan dø af at spise papir.

Vandforurening og ozonlag

Mange elever associerer affald med forurening - nærmere bestemt vandforurening og ødelæggelse af ozonlaget: "Dyrene kan dø af det urene vand....og menneskerne selvfølgelig"

Lidt skader vel ikke

Trods den generelle enighed om, at affald er grimt og det uacceptable i at smide det fra sig, mener flere, at skaden er begrænset, hvis man bare smider en lille smule affald.

Begrundelsen for indimellem at skille sig af med affald, hvor der ikke lige er en skraldespand er, at det er ulækkert at have i lommen. Specielt tanken om ispapir og tyggegummi i lommen vækker en del væmmelse. Dovenskab og ligegyldighed gives som andre forklaringer på, hvorfor det ikke altid er så let at gøre det, de egentlig godt er klar over er det rigtige - at smide det i skraldespanden. Imidlertid beskriver eleverne de ældre elever som langt større syndere end dem selv. "De store smider flasker og cigaretter overalt."

Man skal fjerne sit eget affald

Eleverne er enige om, at de ikke gider rydde op efter andre. Udsagnet: "Dem der smider afflad må selv samle det op" - er holdningen der går igen blandt børnene. Det betragtes som ulækkert og klamt at samle affald op efter andre.

Hvad kan man gøre?

Børnene mener, at smiley-systemet er godt system man kunne anbefale til andre skoler. Selvom det ikke er hver gang 5.klasserne får de gode anmærkninger, men det går da fremad, mener de. Flere af børnene refererer til hvad deres forældre har gjort og sagt til andre og om andre om at smide affald: "Vi så engang en pige der bare smed sit ispapir. Min mor sagde til hende, at hun skulle samle det op. Det er godt at sige det til andre. Måske man selv skulle gøre det."

Nordjyllands Amt: Hobro Friskole, Hobro

Affald generelt

"Når man kører til Aalborg er der affald overalt". Børnene på Hobro Friskole mener dog ikke, at de har et problem med affald på deres skole, selvom der indimellem ligger ølflasker uden for. Men det er ikke de små der har lagt dem der. Børnene kender forskel på at smide organisk affald i forhold til ikke organisk. Affald beskrives som ulækkert, klamt, klistret og grimt at kigge på: "Det er ikke dejligt at kigge på". Andre er ligeglade med hvordan det ser ud. De fleste referer til affaldssortering derhjemme: "Hjemme hos os putter vi forskellige ting i forskellige bøtter." Der er mange børn, der har set eller oplevet, at der smides affald ud fra biler. Specielt er det observeret ved indkørslen til Aalborg som betegnes som "meget beskidt".

De store sviner mere

Der er bred enighed om, at det er de store eller de unge, der forurener og sviner. Næsten alle børnene har historier om unge de har set smide flasker eller cigaretter: "Man er ung når man er 14 eller 18 år". De mener, at grunden skal findes i, at man bliver mere travl og doven når man bliver ældre. "Man får meget travlt når man bliver større, så det er måske derfor man bliver nødt til lige at smide affald."

Information og undervisning

"Børn taler ikke så meget om affald, men hvis de gjorde ville de helt sikkert sige til hinanden at de skulle smide det i skraldespanden." Børnene giver udtryk for, at de ofte ikke kommenterer når andre smider affald. "For det meste siger man ikke noget, men kender man den anden rigtig godt kan det godt være, man siger de skal samle det op." Problemet ved at sige det til andre beskrives som utryghed. "Man ved ikke om de bliver sure på een."

Affald forurener

"Slikpapir giver dårlig luft". Der er en klar opfattelse af, at det at smide affald kan resultere i forurening beskrevet som beskidt vand eller uren luft. Eleverne ved imidlertid ikke hvordan affald bliver til forurening. Det diskuteres blandt eleverne, hvor meget affald, der skal til, før der kan være tale om forurening. En enkelt mener at: "...hvis man bare smider lidt affald - gør det nok ikke så meget". En anden sammenhæng hvor det betragtes lidt mere legitimt at smide affald er, når det gælder flasker. "På en måde kan man sige, at det gavner en anden hvis jeg smider en flaske - for så får han jo penge for den." Eleverne har ikke lyst til at samle affald op efter andre, selvom de ved det nok var det bedste. Affald er for ulækkert: det er kun flasker man har lyst til at samle op - specielt fordi man får penge for det.

Pant, penge og straf

Eleverne mener, at den bedste løsning på affaldsproblemet er, at uddele bøder og give straf til dem, der smider affald. Derudover håber børnene på, at det en dag bliver muligt at indløse slikpapir og få penge tilbage, som det er tilfældet med fx. ølflasker. "Man skal nok bare ikke give bøder til dem man tror der slår, hvis man siger det til dem."

Ribe Amt: Gredstedbro Skole, Grestedbro

Om affald generelt

Eleverne i 5. klasse på Grestedbro skole mener ikke, at deres skole har ret store problemer med affald. Tomme ølflasker er det eneste de har observeret på skolens område. Uden for skolens område er de meget opmærksomme på det, der ligger i grøftekanter og på markerne som efterladenskaber fra halmproduktion og derudover det, som forbipasserende har smidt - fx affalds - og indkøbsposer. Eleverne er enige om at affald er ulækkert og grimt. Specielt pigerne hæfter sig ved det grimme.

Viden om affald

De fleste elever giver udtryk for, at de har affaldssortering derhjemme. Børnene ved godt, at affaldet bliver kørt væk med skraldebiler når det har forladt skolen, men har ikke generelt gjort sig tanker om eller fået undervisning i, hvad der sker med affald, når det er smidt ud. Et par drenge er imidlertid godt velinformerede med en detaljeret viden om emnet og mener, i modsætning til de øvrige elever, at affaldsproblematikken er meget relevant og meget omtalt: "Når man åbner for fjernsynet, er det eneste man ser død, ødelæggelse, vold og affald. Det er over det hele." Drengene har deres viden fra TV - primært kanalen Discovery. En enkelt dreng har en far som arbejder med transport af papir til genanvendelse. Samtalen kommer derfor ind på genbrug. De fleste elever har kendskab til ting der kan genbruges.

Oprydning

Der er et flertal i klassen der mener, at det er forkert at smide affald. specielt nævnes det som et problem for dyrene, at der ligger affald på marker og grøfter. "Det er synd for vores heste derhjemme på vores mark - for de kan blive syge af det." "Slikpapir giver forurening", mener de fleste, men understreger samtidig, at affald er ulækkert og ønsker derfor ikke at rydde op efter andre. Desuden bør dem der sviner selv rydde op. I den forbindelse peger de på de unge som de store syndere.

Irettesættelse af andre

Eleverne i 5. klasse har ikke overvældende meget lyst til at sige til andre, at de skal ændre adfærd - selvom de godt selv ved hvad rigtig adfærd er: "For det meste siger man ikke noget hvis man ser det" og "Man skal nok passe lidt på med hvem det er man siger det til."

De store er svinagtige

"Jeg har mange gange set de store smide flasker og chipposer". Flere af børnene fortæller historier om unge, som de har set smide affald fra sig. På deres egen skole er de elever fra 8. og 9. klasse. Eleverne i 5. klasse mener, at de også vil blive større "svinere" når de kommer i 8. klasse. "Når man bliver større får man travlt og skal være sej. Det er ikke ligefrem så sejt at have slikpapir i lommen". Motiverne bag affaldsproblemet mener eleverne overordnet hænger sammen med at folk er ligeglade. de unge er så dem der er mest ligeglade.

Hvad kan man gøre?

Eleverne mener, at hvis man vil vide mere om affald bør man se fjernsyn. Discovery nævnes som en god måde, at lære om ting på. Som forslag til ændring af folks dårlige affaldsvaner er der en der siger at man skal gøre det forbudt at smide affald. Ligeledes kommer der forslag om at uddele bøder eller en eller anden form for straf, hvis man gør det. Andre mener, at man skal lade det blive ved at fortælle dem, der sviner, at de skal lade være.

Viborg Amt: Finderuphøj Skole, Viborg

Om affald generelt

Børnene lægger først og fremmest mærke til glasskår, ølflasker og øldåser. Papir, slikpapir og chipposer er ligeledes de mest markante affaldstyper børnene bemærker eller forbinder med ordet affald.

Affald er negativt

I klassen er der bred enighed om, at affald er en dårlig ting, men mindre enighed om hvorfor. Dette gør sig gældende både i forhold til hverdagen på skolen og derhjemme. Der er affaldssortering i klassen og de fleste børn nævner, at de ligeledes sorterer affald derhjemme. Imidlertid er der ingen af børnene, der ved hvorfor det er så vigtigt, eller hvorfor det er så vigtigt, at de benytter sig af det - blot at det er noget man bør gøre. Det går dårligt med sorteringen af affald på skolen. I undervisningen har de tidligere haft om miljø, men ingen i klassen kan huske i hvilken sammenhæng eller om hvilket emne. Dog er de klar over, at de skal have et emne eller et projekt om miljø senere på efteråret.

Affald er ulækkert

Spørger man videre ind til børnenes opfattelse af affald er det meget dominerende, at de betragter det som ulækkert: ”Affald er ulækkert og grimt”. Det er overvejende pigerne, der mener at affald er grimt. De elever, der er ligeglade med hvordan det ser ud er primært drenge. Det kommer frem, at der er forskel på hvilke typer af affald, der opfattes som ulækkert og forurener. Slikpapir er ikke ulækkert og forurener mindre end fx chipposer. Ispapir er ulækkert fordi det klistrer. Madrester er ligeledes ulækkert, men det forurener mindre end slikpapir og ispapir. De fleste børn har ligeledes en klar sondring imellem det at smide æbleskrog i forhold til at bortkaste slikpapir.

Det er de unge der sviner

Udsagnet dækker over en generel overvejelse i klassen om at de unge sviner mere end andre. Specielt er der mange unge fulde mennesker, der smider flasker fra sig overalt. På spørgsmålet om, hvad der sker, når de selv bliver ældre, er svaret meget entydigt – så begynder de også at svine mere: ”Når man bliver ældre bliver man mere doven og sejere. Ikke sådan i bander og sådan, men bare sejere og så smider man affald.” og ”Når jeg bliver større bliver jeg sejere - og så har man det ikke lige i lommen." Enkelte piger modsiger dette og mener de vedbliver at agere fornuftigt i forhold til dem, der er unge nu.

Man gider ikke rydde op efter de andre

Eleverne siger flere gange, at slikpapir forurener, men ved ikke hvordan. De gider under ingen omstændigheder samle affald op der er ulækkert. Opsamling af slikpapir kunne være en mulighed, bare det ikke er for meget. Affald er ikke et emne man taler meget om indbyrdes. De fleste mener ikke de ville gøre noget hvis de så andre smide affald. ”For det meste gør man ikke noget, men andre gange gør man hvis man kender dem rigtig godt”. Børnene mener ligeledes, at der er en grænse for hvornår man kan tillade sig at kommentere på andres affald, men kan ikke nærmere definere hvor grænsen er.

Hvor meget er for meget?

Trods det faktum, at eleverne er klare i deres ytringer om at affald forurener, er de i stand til at beskrive en grænse for hvornår affald er acceptabelt alligevel. ”Det gør ikke noget hvis der ligger lidt slikpapir, bare det ikke er meget”

Sønderjyllands Amt: Aller Friskole, Aller

Viden om affald

”Min far siger, at først kommer affald på lossepladsen og derefter i store huller”. De fleste børn i klassen har ikke gjort sig mange tanker om emner relateret til affald. En enkelt dreng i klassen er meget bevidst og har en høj grad af information omkring affaldsproblematikken - fra tekniske forklaringer i forhold til indsamling, forbrænding, genanvendelse og opbevaring til estimater i forhold til fremtidige konsekvenser relateret til affaldsproblematikken.

Hverken i skolen eller derhjemme tales der meget om affald. Og der er generelt ikke i klassen viden om, hvad der sker med affald, når det forlader skraldespanden. De henviser til kammeraten der har en far i branchen. Der er imidlertid mange børn i klassen, der kobler affald til forurening og derfra til at se en sammenhæng med dårligt drikkevand. En enkelt pige har prøvet at samle affald ind med spejderne, men hun ved ikke hvorfor.

Grader af renhed

Børnene ser ikke meget affald i den landsby de går i skole eller i de områder i nærheden af skolen, hvor de bor. Enkelte børn mener, at der er forskel på, hvor meget affald man kan smide, før der er tale om at det er forkert: ”Når man smider en chippose er det for meget, hvis det bare er et lille bitte stykke slikpapir er det jo mindre slemt”. Flere børn indrømmer i denne sammenhæng, at de har smidt affald i meget små mængder. Til gengæld mener 5. klasserne, at de selv er meget mere ”renlige” end de store. Ikke de store på skolen, men dem der er mellem 16 og 18 år. ”De drikker øl og smider flaskerne bagefter”.

Turister sviner

”Turisterne er dem der sviner. Når de kører til Christiansfeld fra deres sommerhuse smider de bare ting ud af vinduet.” / ”Det er ikke så meget de lokale der sviner – det er de tyskere som er her om sommeren” og ”Man kunne sende turisterne hjem, så kunne de ikke smide alle de dåser.” Når de selv er turister mener de ikke, at de sviner mere end når de er hjemme. De sviner ikke mere end der er i forvejen. Og syd på er der mere affald i gaderne end i Danmark. Diskussionen går herefter på, om Christiansfeld er mere ren en Kolding. Der opnås enighed om, at Christiansfeld er renene end Kolding. Dog er begge byer renere end de fleste andre steder.

Synd for køer og heste

Det største problem med affald beskrives som ”at være synd for kører og heste”. Der gives et konkret eksempel, hvor øldåser på en mark kom igennem en mejetærsker sammen med korn, der så havnede ved køer. Resultatet blev, at køerne døde. Det er også synd for dyrene at ”de skal vade rundt i alt det affald”.

Hvad kan man gøre?

Som løsning på problemerne med affald – og specielt som løsning på turisternes bortkastning af affald, foreslås det at sætte flere skraldespande op langs vejene: ”I Holland har man flere skraldespande end i Danmark”, mener en elev, der ser det som en løsning på problemet med affald lands vejene til Christiansfeld. Andre elever foreslår skilte langs vejene med ordlyden ”Det er forbudt at smide affald” eller ”Behold dit affald i bilen”. Eleverne i klassen mener, at det er meget nødvendigt at gøre noget ved alt det affald som er mange steder. Drengen med den store affaldsviden ridser et scenarium op der går ud på at alle vil stå i affald til knæene om 50 år, hvis ikke der gøres noget. Andre mener man blot skal vente 20 år på, at den situation opstår.

Hvad kan man gøre?

”Hvis man skulle lære børn mere om affald, skulle man sige, at de skulle snakke med ham der!" (drengen der ved alt om affald, red.). De andre børn i klassen er imponerede over den viden og de forklaringer der er kommet frem under interviewet fra den meget vidende dreng. Selv mener han, at foredrag for børn om emnet er en god løsning: ”…men det skal nok kun være en halv time til tre kvarter, det må nok ikke være for langt.” Et par drenge nævner at de godt kunne tænke sig at se et forbrændingsanlæg.

Tanken om at samle affald – og specielt samle op efter andre – betragtes som en kedelig og ulækker tanke. Indsamling af flasker derimod betragtes som positivt pga. muligheden for at tjene penge på det: ”Hvis vi fik penge for det andet var det måske også ok.”