| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstøtte til Østeuropa - Årsberetning 2002

3. Effekter af miljøstøtten til Østeuropa

Den danske indsats

Et af formålene med støtteordningen har bl.a. været at sikre et renere miljø i Danmark gennem en indsats hos vore nabolande mod øst. Siden ordningens start har indsatsen været koncentreret om de store problemområder affald, luft og vand. Arbejdet med nedlukning af usikre reaktorer på atomkraftværker har ligeledes været et vigtigt område, men størstedelen af denne indsats er foregået via et samarbejde med og støtte til multinationale fonde og ikke som en direkte projektindsats aftalt mellem Danmark og samarbejdslandet. Med udvidelsen af EU kom en ny dimension til den danske indsats, idet støtten til ansøgerlandene gjorde det muligt for dem at lukke deres miljøkapitler tidligere.

Ud over at alle de ansøgerlande, som Danmark støttede med projektmidler, nåede at lukke deres miljøkapitler i tide, har den danske miljøindsats i Østeuropa sikret plads til 2,4 mio. ton affald på affaldsdeponier af EU-standard. Luftforureningen er mindsket betydeligt. Alene svovldioxid-udsluppet er reduceret med 116.800 ton om året, hvilket svarer til knap fem gange Danmarks udledning i 2001.

Der har været en generel forbedring af havmiljøet, idet udledningerne af fosfor, BOD, COD og kvælstof er reduceret svarende til 2 mio. menneskers udledning pr. år.

Miljøeffekterne fra de projekter, der har modtaget støtte fra miljøstøtten til Østeuropa indrapporteres til Miljøstyrelsen af projekthaverne, når projekterne er afsluttet. Samtidig skal projekthaverne informere om de økonomiske forhold for det samlede projekt – altså både den modtagne miljøstøtte og evt. anden egen- og medfinansiering. Ved at bruge opgørelser fra afsluttede projekter, er det muligt at få et overblik over effekterne af den miljøstøtte Danmark har ydet til Østeuropa.

Fra 1991 til 2002 er der igangsat 1.522 projekter, hvortil der er givet 3,7 mia. kr. i støtte. Af disse var 689 projekter afsluttet ved udgangen af 2002. Den danske miljøstøtte til de afsluttede projekter udgør 1,3 mia. kr.

Den danske miljøstøtte til Østeuropa har været koncentreret indenfor følgende indsatsområder: Affald, institutionsopbygning, luft, nukleare forhold, naturbeskyttelse og vand. Fordelingen af støtten på de forskellige indsatsområder fremgår af tabel 1. Hertil kommer en massiv tværgående indsats knyttet til EU- tilnærmelsessprocessen i ansøgerlandene. Ligeledes er støtteprogrammet og de politiske kontakter, der er opnået igennem det blevet brugt til at søge at få de forskellige lande til at ratificere vigtige konventioner indenfor de forskellige indsatsområder.

Figur 1: Fordeling af miljøstøtten på indsatsområder

For hver krone i støtte kommer 1,15 kr. tilbage til Danmark

Hvis man udelukkende ser på økonomien, så har det danske tilskud på 1,3 mia. kr. affødt en med- og egenfinansiering på 4,7 mia. kr. Den danske miljøstøtte har således sikret, at der er gennemført miljøforbedrende projekter i Østeuropa for 6 mia. kr. Nogle af projekterne ville måske være blevet gennemført alligevel, men det danske tilskud har fremskyndet processen.

Ud over at sikre en generel stigning i miljøindsatsen i Østeuropa, har den danske miljøstøtte haft en afsmittende effekt på de danske virksomheder. Der er eksporteret for 0,6 mia. kr. dansk produceret udstyr (tallet er renset for dansk videreeksport af importeret udstyr), og danske firmaer har leveret for omkring 0,9 mia. kr. konsulentassistance. Danmark har støttet med 1,3 mia. kr., men har fået 1,5 mia. kr. tilbage i form af beskæftigelse og udstyrsleverancer, fordi modtagerlandene vælger at bruge en del af egeninvestering på dansk udstyr og konsulentbistand.

Energi (587,7 mio.kr.) Vand (1.527 mio. kr.) Affald (423,9 mio. kr.) Institutionel styrkelse (576,1 mio. kr.) Naturbeskyttelse (358 mio. kr.) Jordforurening (40,8 mio. kr.) Nukleare forhold (147 mio. kr.) Andet (127,1 mio.kr.)

EU tilnærmelsen

Da de 10 ansøgerlande påbegyndte processen med at tilpasse deres lovgivning til EU's krav, lå det i forlængelse af den øvrige indsats at understøtte dette arbejde. En del af projekterne indenfor de forskellige indsatsområder blev derfor brugt til at hjælpe ansøgerlandene med opfyldelse af EU's miljøacquis. Sammenlagt kan projekter for godt 121 mio. kr. henføres til støtte til ansøgerlandenes tilnærmelsesproces. Fordelingen af støtten indenfor de enkelte lande på de forskellige indsatsområder kan ses af figur 2 og 3. Med hjælp fra bl.a. den danske miljøstøtte lykkedes det for alle de øst- og centraleuropæiske ansøgerlande at få lukket deres miljøkapitler.

Figur 2: Miljøstøtten til EU-tilnærmelsen

Figur 3: Støtte til EU-tilnærmelsen fordelt på indsatsområder fordelt på lande

Nedlukning af reaktorer i Østeuropa

Tjernobyl-ulykken affødte et behov for en samlet international indsats for at højne atomkraft-sikkerheden i Europa. Danmark har valgt at deltage i denne indsats med godt 147 mio. kr. Støtten er især givet som bidrag til multilaterale fonde, som kan sikre en større sammenhængende indsats. Blandt fondene, der er støttet under denne ordning, kan nævnes Den Nukleare Sikkerhedsfond, tre internationale nedlukningsfonde, EBRD, samt en særlig fond til nedlukning af Tjernobyl. Hertil kommer 8,4 mio. kr. som er brugt til forskellige mindre forberedelses- og kortlægningsprojekter. Fordelingen af den danske støtte til den nukleare indsats fremgår af figur 4.

Figur 4: Fordelingen af den nukleare indsats

Den internationale indsats er især rettet mod to reaktortyper, RBMK- og VVER 440/230 reaktorerne, som findes flere steder i Østeuropa. G7-landene besluttede i 1992, at disse to typer reaktorer, der ikke, eller kun meget vanskeligt, kan opdateres til vestlig standard, bør lukkes snarest muligt. Danmark og EU støtter denne beslutning. Gennembruddet for den danske og europæiske politik kom under forhandlingerne om optagelse i EU af de 10 ansøgerlande, hvor det blev aftalt, at de mest usikre værker i Litauen (Ignalina), Slovakiet (Bohunice) og Bulgarien (Kozloduy) skal lukkes. Ukraine har efterfølgende selv besluttet at lukke Tjernobyl.

Gennemførelsen af disse lukninger finansieres af multilaterale fonde, som støttes af Danmark, og vil øge atomkraftsikkerheden i Europa betydeligt.

Bedre styr på affaldet i Østeuropa

Der er brugt 430 mio. kr. af miljøstøtten til projekter indenfor affaldsindsatsen. Fordelingen af indsatsen ses af figur 5. 82 projekter til i alt 135 mio. kr. er afsluttet med udgangen af 2002. Der har til de 82 projekter været en egen- eller medfinansiering på 104 mio. kr., således at de samlede projektomkostninger til de 82 projekter har været 239 mio. kr.

Figur 5: Affaldsprojekterne fordelt på indsatsområder

Indsatsen har resulteret i etableringen af deponikapacitet på 1,5 mio. ton til almindeligt affald og 0,8 mio. ton til farligt affald i Øst- og Centraleuropa. Derudover har indsatsen sikret reduktioner af mængden af almindeligt affald på 24.000 ton pr. år og af farligt affald på 800 ton pr. år. Endvidere er der sikret forbrændingskapacitet til godt 2.100 ton farligt affald om året

Renere luft og færre ozonlagsnedbrydende stoffer

Gennem projekter indenfor energisektoren og i industrisektoren er det lykkedes at nedbringe kuldioxid udslippet med 386.000 ton pr. år. Svovldioxid udslippet er nedsat med 118.000 ton pr. år og udslippet af kvælstofoxider er reduceret med knap 9.000 ton pr. år.

Forbedringen af industri- og energianlæg har samtidig bevirket, at der udledes 110.000 ton mindre svævestøv/partikler til luften. Endelig er udledningen af opløsningsmidler fra industrien reduceret med 1.000 ton pr. år.

Indsatsen i energisektoren har dels drejet sig om de eksisterende energianlæg, dels om etablering af miljøvenlig energiproduktion. Fordelingen af indsatsen kan ses af figur 6.

Figur 6: Fordelingen af indsatsen i energisektoren

Med henblik på sikring af renere luft er der finansieret projekter for i alt 560 mio. kr. Af disse er 152 projekter til i alt 283,5 mio. kr. afsluttet og indgår i ovennævnte opgørelse. Der har været en egen- eller medfinansiering til de 152 projekter på 1,6 mia. kr.

Rent vand

Et af de store indsatsområder under miljøstøtten til Østeuropa er vandindsatsen, som er koncentreret om drikke/grundvand, spildevand og industrispildevand. I alt 1,5 mia. kr. er givet i støtte til dette område. 293 projekter, der har fået 801 mio. kr. i støtte, er afsluttet med udgangen af 2002. Der har været en egen- eller medfinansiering på 3,2 mia. kr. til disse projekter. I tabel 1 er beskrevet, hvor store effekter, der er opnået indenfor vandindsatsen.

Tabel 1: Effekter indenfor vandindsatsen

Drikke-/grundvand

Spildevand

Industrispildevand

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2004, © Miljøstyrelsen.