Miljøstøtte til Østeuropa - Årsberetning 2002

4. Affaldsprojekter under Miljøstøtteordningen 1991-2002

I forhold til den samlede projektportefølje har affaldsområdet lagt beslag på ca. 30% af alle tilskudsmidler fra Miljøstøtteordningen til Østeuropa fra 1991-2002.

Nedenstående oversigt viser Miljøministeriets støtte til affaldsprojekter i samtlige samarbejdslande og regioner for perioden fra ordningens start til december 2002:

Tabel 1: Miljøministeriets støtte til affaldsprojekter, Miljøstøtteordningen til Østeuropa 1991 - 2002

Total    
Antal projekter 177  
Miljøministeriet (MST) Medfinansiering I alt
464.482.542-DKK 667.134.637-DKK 1.113.555.584-DKK
IN (Investeringsprojekter)    
Antal projekter 47  
Miljøministeriet (MST) Medfinansiering I alt
254.572.092-DKK 496.131.101-DKK 733.161.850-DKK
TA (Teknisk Assistance)    
Antal projekter 130  
Miljøministeriet Medfinansiering I alt
209.910.450-DKK 171.003.536-DKK 380.393.734-DKK

Det fremgår af tallene, at affaldsområdet overordnet set har opnået en tilfredstillende medfinansiering på næsten 60% fra landene selv og andre internationale finansieringskilder. Overordnet set har hver støttekrone inden for affaldsområdet således »løftet« eller tiltrukket investering til området med en faktor 2,4.

Ikke overraskende har investeringsprojekterne opnået hele 67% i medfinansiering, hvilket afspejler det generelle forhold, at TA-projekterne også inden for affaldsområdet har været investeringsforberedende. TA-projekterne dækker således over alle former for teknisk assistance i forhold til traditionel forberedelse af projekter, d.v.s. identifikationsmissioner, feasibility-studier, appraisals og udarbejdelse af udbudsdokumenter, samt direkte tilskud til styrkelse af den institutionelle kapacitet inden for området i samarbejdslandene.

Udviklingstendenser

1991-1997


Affaldsområdet har fulgt den generelle tendens for miljøstøtteordningen til Østeuropa i den forstand, at indsatsen i starten har været koncentreret om forholdsvis simple affaldsprojekter, typisk til udvikling af affaldsplaner samt lukning af gamle dumps og etablering af nye lossepladser til husholdningsaffald.

De lovgivnings- og miljømæssige krav til disse projekter har været mærkbare miljøforbedringer under overholdelse af Danmarks og modtagerlandets lovgivning.

Dette har været begrundet i de forhold, der karakteriserede de fleste central- og østeuropæiske lande efter murens fald i form af mange og illegale losse-/ dumpningspladser, et administrativt/lovgivningsmæssigt og håndhævelsesmæssigt gab i forhold til en bæredygtig affaldshåndtering, samt en relativ lille betalingsevne inden for området. Endvidere var – og er – de østeuropæiske lande karakteriseret ved en relativ lav husholdningsaffaldsproduktion men en høj produktion af industrielt og farligt affald.

Projekterne i starten af støtteperioden har således koncentreret sig om de grundlæggende rammebetingelser for den fremtidige affaldshåndtering i landene, samt om de åbenlyse miljøproblemer der opstår ved uforsvarlig håndtering af industrielt/farligt affald. Kun i meget begrænset omfang har støtten rettet sig mod aktiviteter højere i affaldshierakiet. Dette til dels fordi der ikke eksisterede en genanvendelsesindustri i landene, dels har landene ikke haft råd, lovgivning og kapacitet til at håndtere større og mere komplicerede affaldsløsninger.

Renere teknologi-projekter, som primært har været iværksat i denne periode, har stort set ikke været rettet mod affaldsminimering.

1997-2002


I takt med den økonomiske udvikling i modtagerlandene – og specielt i lyset af ansøgerlandenes ansøgninger om optagelse i EU – har Miljøministeriets affaldsprojekter udviklet sig til at omfatte alle spektre af affaldsindsatser i relation til EU's acquis inden for området. De nyere affaldsprojekter relaterer sig i forhold til en række mere specifikke affaldsstrømme, og EU-lovgivningen og de internationale konventioner på affaldsområdet skal som minimum være overholdt i disse projekter.

De nyere affaldsprojekter har således i stigende grad haft indarbejdet komponenter vedrørende affaldssortering/genanvendelse og affaldsminimering. Herudover også komponenter til opbygning af den institutionelle kapacitet vedrørende affaldshåndtering – såvel centralt som regionalt - det være sig til oversættelse og implementering af affaldsdirektivlovgivning (PCB, emballage, batterier), udarbejdelse af affaldsstategier, etablering af fælleskommunale affaldsselskaber, rådgivning i udarbejdelse af driftskontrakter, guidelines og træning i udarbejdelse af affaldsplaner og EDB-systemer til affaldsregistrering, samt udvikling og træning af miljøtilsyns- og kontrolenheder. Disse komponenter i affaldsprojekterne har enten været indeholdt fra starten eller er kommet til i en forlængelse/fortsættelse af et igangværende eller afsluttet projekt.

Endvidere er der kommet flere projekter vedrørende farligt affald, herunder sygehusaffald og grænseoverskridende transport af farligt affald (Basel-konventionen).

Affaldsforbrænding

Kun i ganske få projekter har Miljøministeriet ydet støtte til affaldsforbrænding og i alle tilfælde til farligt affald (primært sygehusaffald og pesticider). Dette skyldes til dels at denne komponent i den danske affaldsmodel – med afbrænding af husholdningsaffald og kraftvarmeproduktion - ikke umiddelbart lader sig overføre til en østeuropæisk sammenhæng på grund af opkoblingen til landenes energisystemer, som er væsentlig anderledes end det danske system. Dels har der i nogle lande ikke været enten råd eller affaldsmængder nok til en sådan løsning. Endvidere kræver en forbrændingsløsning stor investering samt en stærk organisering og styring af affaldsstrømmene, som ikke har været til stede i landene. Endelig har modtagerlandene i de konkrete samarbejder ikke prioriteret og efterspurgt forbrændingsløsninger på affaldsområdet – tværtimod.

Fremtidig støtte inden for affaldsområdet

De kommende affaldsprojekter i støtte fra Miljøministeriets side vil fortsat som minimum skulle overholde EU-krav og de internationale konventioner på affaldsområdet. Der vil blive lagt mere vægt på implementering af affaldshierakiets principper samt institutionel udvikling. Investeringsprojekter inden for området vil ikke kunne gennemføres uden en såvel overordnet/national som regional/ lokal affaldsplan. Et vigtigt led i udarbejdelse af affaldsstrategier er støtte til affaldsregistrering og guidelines og træning i affaldsplanlægning. Tilsyn og kontrol inden for affaldsområdet skal styrkes. Endvidere skal finansieringsstrategier inden for affaldsområdet fremmes og anvendes mere offensivt i krav om tariffforhøjelser og dermed medfinansiering. Støtte til etablering og udvikling af fælleskommunale affaldsselskaber – herunder juridisk bistand, udvikling af administrativ kapacitet, projektforståelse og business plans – vil skulle styrkes. Området vedrørende udlicitering og public private partnership – herunder udarbejdelse af driftskontrakter – skal styrkes. De miljømæssige indikatorer for succesfuld projektgennemførelse skal indarbejdes/styrkes i projekterne.

Sidst – men ikke mindst – skal affaldsprojekter ses i sammenhæng med Kyoto-protokollens foranstaltninger vedrørende Joint Implementation. Det gælder forhold vedrørende opsamling af lossepladsgas (methan) samt ved etablering af affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse.

De store investeringer inden for affaldsområdet i Central- og Østeuropa forudses i det kommende år at skulle ske inden for affaldsforbrændingsområdet, etablering af (forbrændings)systemer til håndtering af farligt affald, håndtering af biologisk nedbrydeligt affald samt fremme af genanvendelse af emballager.

 



Version 1.0 Januar 2004, © Miljøstyrelsen.