Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 49 – Katalog over udvalgte spildevandsløsninger med recirkulering af næringsstoffer fra by til land

Katalog over udvalgte spildevandsløsninger med recirkulering af næringsstoffer fra by til land

6 Sammenfattende vurdering

Baseret på gennemgangen af anlægs- og driftserfaringerne fra anlæg der har været i funktion i en del år samt de teoretiske beregninger af genanvendelsespotentialer, energi og økonomi i Wrisberg et al.(2001) kan der sammenfattes følgende om de komponenter og løsninger der indgår i de 12 anbefalede systemløsninger:

Der er vurderet 12 konkrete systemløsninger. Reelt er der 9 forskellige systemer, idet tre løsninger blev fundet egnet for både eksisterende byggeri og nybyggeri. Af disse 9 systemløsninger vurderes i denne rapport
- at løsningen med vådkompostering ikke er attraktiv, idet der findes tilsvarende og simplere løsninger der giver bedre udnyttelse af affaldsprodukterne,
- at løsningen med lokal kompostering og anvendelse af fæces, ikke bør anvendes i bymæssig bebyggelse på grund af bl.a. sundhedsrisiko og teknologisk stade,
- at løsninger med opsamling af urin/traditionel håndtering af øvrigt affald giver stor recirkulering ved et simpelt/velkendt system
- at løsninger med bioforgasning af alt andet end gråvand findes mest egnet for øget recirkulering af næringsstoffer og udnyttelse af affaldsprodukterne som en ressource.
Alle de vurderede løsninger indeholder komponenter og/eller metoder der ikke kan betragtes som færdigudviklede eller tilstrækkeligt undersøgt.
Der findes lovgrundlag, der gør det muligt at anvende alternative affaldshåndteringssystemer og som samtidig sikrer at denne affaldshåndtering udføres sundhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.
Der mangler generelt erfaringsudveksling og dokumenteret formidling af erfaringer og råd fra de aktører der har udførte fuldskalaforsøg eller boet i økologiske bebyggelser med systemer til øget recirkulering af næringsstoffer. Der er fra centralt hold gennemført en del undersøgelser af disse forhold, som er afrapporteret under Miljøstyrelsens program "Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning".
Til hjælp for kommuner, byplanlæggere, boligselskaber, byggekonsortier, interessegrupper m.v. der ønsker at benytte affaldshåndtering med øget recirkulering kunne det være hensigtsmæssigt, at der for en del af komponenterne blev lavet godkendelsesordninger, tekniske anvisninger, vejledninger og evt. en særlig beskrivelse af de vigtigste regler der skal tages hensyn til ved anvendelse af alternative systemer til affaldshåndtering og genanvendelse.
De fleste af de beskrevne systemer til øget recirkulering af næringsstoffer kræver at brugerne af systemet er indstillet på en ekstra arbejdsindsats i forhold til det der kræves ved et traditionelt affaldshåndteringssystem.
De fleste af de beskrevne systemer indeholder teknikker og komponenter som ikke kan betragtes som færdigudviklede. Disse teknikker og komponenter bør gøres mere robuste, driftssikre og vedligeholdelsesvenlige.
De beskrevne systemer med lokal håndtering af affaldsprodukterne er meget følsomme overfor udisciplinerede brugere, hvilket kan give lokale hygiejniske problemer og vanskeliggøre den videre bearbejdning og deponering af restprodukterne.
Der haves kun få erfaringer med dele af de beskrevne systemer i almindelige boligområder, men der haves mange erfaringer med anvendelsen af forskellige komponenter fra øko-bebyggelser og bofællesskaber etableret af personer med en økologisk grundholdning.
De afrapporterede driftserfaringer og brugernes mening om kvalitet, funktion og serviceniveau for systemerne er ofte farvet af brugernes generelle holdninger og er dermed svære at generalisere.
Totaløkonomien for det samlede system til håndtering af alle affaldsfraktioner fra start til slut er ikke tilstrækkeligt belyst, idet der kun er gennemført beregninger for en del af systemet, ligesom der ikke er regnet med indtægter fra sparet handelsgødning eller salg af gas/overskudsvarme.
Umiddelbart ser det ud til at være en økologisk holdning om en langsigtet global bæredygtig energi- og ressourceanvendelse, der skal begrunde løsningerne frem for økonomiske betragtninger for de enkelte brugere. I nogle tilfælde kan en lokal løsning med høj frivillig beboerindsats give en lokal besparelse i forhold til traditionel affaldshåndtering.
Urinopsamling giver stor recirkulering af næringsstoffer og håndteringen er teknologisk ukompliceret. Største problem er tilstopning og renholdelse af ventiler og små slanger/rør i de urinseparerende toiletter samt i rørsystemerne for urin. Problemet kan begrænses ved regelmæssig skylning med kaustisk soda, men må kunne løses på anden måde så systemet giver et komfortniveau svarende til traditionelle toiletter. Opsamling og udspredning af menneskelig urin bliver i dag generelt betragtet som uacceptabelt. Det vil derfor kræve nogen oplysning og en holdningsbearbejdning for, at urin kan blive accepteret som en nyttig ressource og ikke et uæstetisk affaldsprodukt.
Holdningen til urinseparerende toiletter er generelt positiv i øko-bebyggelser og de få almindelige boliger, hvor toiletterne har været prøvet, men den hyppige og besværlige rensning har krævet nogen tilvænning.
Komposttoiletter for fæces, evt. med tilsætning af organisk køkkenaffald, er de fleste steder opgivet i bymæssige bebyggelser, på grund af store vanskeligheder med at få materialet til at kompostere fuldstændigt, vanskeligheder ved at opnå en håndterbar konsistens af slutproduktet, højt energiforbrug samt diverse gener med lugt og fluer.
Bedst udnyttelse af affaldsprodukterne synes umiddelbart at være bioforgasning af køkkenaffald, fæces og urin, helst sammen med andre egnede materialer. Her udnyttes det fulde recirkuleringspotentiale for næringsstoffer samtidig med at der udvindes energi af det organiske materiale. Der er dog ofte problemer med dårligt sorteret køkkenaffald og driftsøkonomien. Anvendes store mængder urin kan processen hæmmes af det store indhold af ammonium i urin.
De fleste systemer indebærer mere og tættere kontakt med urin og fæces end traditionelle affaldshåndteringssystemer, hvilket øger den sundhedsmæssige risiko. Automatisering af systemerne til opsamling, indsamling, transport, behandling og udbringning kan begrænse risikoen, i forhold til den manuelle håndtering der foregår i de hidtil afprøvede systemer.
De beskrevne systemer kræver nogen tilvænning og vil i en overgangsperiode udgøre en øget sundhedsmæssig risiko. Efter overgangsperioden vurderes der fortsat at være en øget, men begrænset, sundhedsmæssig risiko ved ændret håndtering, selvom der følges en række forholdsregler.