Miljøprojekt, 900 – Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger – Bilag D - Kortlægning af projekter vedr. markedet for miljødokumenterede produkter

For at kunne vurdere den eksisterende viden om markedet for miljødokumenterede produkter fra landbrugs- og gartnerisektoren, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i relaterede områder.

De fødevarer, der i dag - af forbrugerne - formodes at have en positiv miljøeffekt (uden dog at have en decideret miljødokumentation), er økologiske fødevarer. Derfor tager gennemgangen nedenfor udgangspunkt i den eksisterende viden om markedet for økologiske fødevarer mærket med det statslige Ø-mærke. For en nærmere beskrivelse af Ø-mærket henvises til bilag B.

Der er også enkelte økologiske non-food produkter med Ø-mærket f.eks. økologisk pottemuld og økologiske potteplanter.

Beskrivelserne af markedet for Ø-mærkede produkter suppleres med mærkerne Blomsten og Svanen m.v. Blomsten og Svanen omfatter for nuværende ikke fødevarer, men er inddraget i denne kortlægning for at have et grundlag at diskuterer erfaringer med mærkning på.

Den i udbuddet til denne opgave præsenterede liste over projekter vedr. markedsforhold, herunder markedsorienteret produktudvikling, der ønskedes kortlagt, er dækket således, at de samarbejdsprojekter i regi af MAPP om markedsorienteret produktudvikling, der vedrører økologiske eller andre 'miljøvenlige' aspekter samt forskellige mærkningsordninger er inddraget i afsnittene nedenfor. En del af samarbejds.projekterne er dog ikke relevante for denne kortlægning, idet de vedrører specifikke markedsforhold f.eks. forbrugerholdninger til konkrete produkter eller til bioteknologi.

Dette bilag omfatter ikke viden om og erfaringer fra detailmarkedet for miljødokumenterede produkter, idet dette område varetages af panelet for detailhandel.

2 Forskning inden for miljøvenlig forbrugeradfærd, 1985-1995

I 1995 udfærdigede Thøgersen (1995) et overblik over den forsknings- og undersøgelsesvirksomhed, der havde fundet sted siden 1985 i Danmark inden for forbrugeradfærd i relation til miljøet. Fokus var på forskning i forbrugernes miljørelevante adfærd som individer eller som medlem af en mindre gruppe, såsom en husstand.

Denne forskning kan groft opdeles i tre hovedgrupper:

Forskning i motivation og andre personbundne forudsætninger (normer, holdninger, vaner, viden, personlighed med mere) for miljøvenlig adfærd.
Forskning i strukturelle og institutionelle forudsætninger og begrænsninger for miljøvenlig adfærd.
Forskning i diverse regulerings- og styringsmidlers effekter i forhold til miljøvenlig adfærd.

Indenfor fødevarer refererer Thøgersen (1995) til tre undersøgelser af økologiske fødevarer. De faktuelle resultater af disse undersøgelser er delvis forældede, da undersøgelserne blev udført før det "boom", der fandt sted på det økologiske marked i 1993. Nogle af de overordnede tendenser i resultaterne fra disse undersøgelser er dog stadig relevante. For eksempel viser undersøgelserne, at forbrugerne er betydeligt mere motiverede for at tage miljøhensyn i indkøbet af dagligvarer, end man kan aflæse af markedsandele. Her er det dog nødvendigt at bemærke, at det er uforpligtende at give politisk korrekte svar i undersøgelser, og at forbrugerne ikke altid omsætter ord til handling.

Årsagerne til økologiske varers meget lave andel før boomet^[85] angives til at være utilstrækkelig viden om og mulighed for at købe økologisk. Dette har dog ændret sig betydeligt siden da - både hvad angår viden, udbud og markedsandele. Men som gennemgangen af nyere forskningsresultater vil vise, er der stadig centrale indsatsområder såsom at udvide forbrugernes viden om miljøvenlige varer, herunder økologiske fødevarer og fødevarer produceret under Dansk IP, og at forbedre markedsandelene af disse fødevarer.

Thøgersen (1995)^[86] har derudover andre væsentlige pointer, der stadig er aktuelle. For eksempel henviser han til tre barrierer for ændringer i folks forbrugsmønster:

Lav motivation.
Utilstrækkelig forståelse af, hvad der skal gøres.
Utilstrækkelige muligheder for at gennemføre bæredygtige ændringer.

Information og uddannelse af forbrugerne bliver angivet som veje til at ændre forbrugeradfærd. Thøgersen henviser til Bjerke (1990)^[87], der i sin rapport Forbrugernes interesse for økologiske produkter vurderer, at velvilje hos forbrugerne overfor økologiske varer ikke kan skabes af markedskommunikation alene. Budskaberne om økologisk landbrug er komplicerede.

En positiv holdning til økologiske varer forudsætter en vis indsigt i økologisk tankegang. Derfor er uddannelse et vigtig redskab til at ændre forbrugeradfærd.

3 Studier af markedet for økologiske produkter, 1995-2003

Dette afsnit tager primært udgangspunkt i eksisterende studier om økologiske fødevarer. Det første afsnit indeholder studier af forbrugersegmenter og deres (formodede) miljøadfærd. Derefter behandles motiver og barrierer for køb af økologiske fødevarer.

Markedsandelen for økologiske fødevarer lå i 2002 på ca. 5% (GfK-consumer
Scan data^[88] fra Økologisk Landsforening^[89]). Mejerivarer er den bedst sælgende økologiske varegruppe. Tal viser, at den økologiske andel af solgte mejeriprodukter udgør godt 10%. Heraf er mælk den mest solgte økologiske vare med en økoandel på 23,5%. Kød har derimod den laveste økoandel. Andre økologiske varer, såsom mel, brød, frugt og grønt ligger derimellem.

Produkt	Andel (%) 2000	Andel (%) 2001	Andel (%) 2002
Havregryn	24,4	23,8	27,2
Mælk	22,2	25,9	23,5
Æg	18,7	16,8	16,8
Frisk pasta	14,5	9,0	8,0
Gulerødder	12,9	13,9	12,8
Hvedemel	9,5	8,8	8,2
Rugbrød	6,8	5,4	5,0
Surmælk	6,8	5,0	5,4
Smør/bl. Produkter	4,5	4,5	4,3
Kaffe	4,2	3,5	3,5
Kartofler	3,3	3,6	3,2
Fast ost	1,7	1,6	1,7
Frosne grøntsager	0,9	0,7	0,8
Oksekød	0,5	1,3	0,9
Svinekød	0,3	0,3	0,4
Total	4,9	5,0	5,0

Tabel D1: Markedsandele for økologiske produkter (Kilde: GfK data fra Økologisk Landsforening)

3.1 Segmenter - at identificere forbrugerne

Formålet med dette afsnit er at vurdere hvilke forbrugersegmenter, der kan forventes at være mest miljøvenlige i deres fødevareadfærd og at identificere, hvad der karakteriserer den miljøvenlige forbruger. Denne viden er vigtig i forhold til en eventuel kommunikationsstrategi for miljødokumenterede produkter.

Analysekonceptet Food Focus er udviklet for at skabe et overblik over de føde.vareforbruger-typer, der findes. Forbrugerne inddeles i segmenter på baggrund af deres holdninger til fem fødevareområder: Fødevarernes overordnede kvalitets.aspekter, indkøbsmåder, tilberedningsmåder, spisesituationer og købsmotiver^[90]. Food Focus er udviklet af Jysk Analyseinstitut A/S i samarbejde med forskere ved MAPP. Hovedformålet med Food Focus var at udvikle et redskab, der kan bruges til at målrette markedsføring af fødevarer.

Der opereres med seks segmenter. I tal fra 2002 opdeles de danske forbrugere som følger:

De uengagerede, 23%.
De konservative, 13%.
De impulsive, 19%.
De øko-sunde, 12%.
De traditionelt engagerede, 20%.
De udforskende, 13%.

I forbindelse med miljøvenlige produkter, her i form af økologiske fødevarer, er især de øko-sunde og de udforskende af interesse. Deres livsværdier er i god overensstemmelse med den økologiske tankegang (Bech, 1999)^[91]. Men hvor de øko-sunde køber økologisk udfra hensyn til egen sundhed, køber de udforskende økologisk af hensyn til miljøet. På spørgsmålet om, hvor ofte de køber økologisk indenfor seks produktkategorier (kartofler, mælk, æg, rugbrød, kaffe og is) er det i gennemsnit 42%, der svarer "hver gang" eller "ofte".

Potentielle økologiske forbrugere er de konservative og de traditionelt engagerede, da deres livsværdier også går godt i spænd med den økologiske tankegang. I gennemsnit 20% angiver, at de "hver gang" eller "ofte" køber de seks økologiske produktkategorier. En barriere for at øge deres indkøb af økologiske varer er dog disse segmenters økonomiske begrænsninger og prisfølsomhed, da deres husstandsindkomst er relativ lav (Bech, 1999).

De uengagerede og de impulsive er de mindst miljøbevidste segmenter. Hos dem er det 11% i gennemsnit, der angiver, at de køber de angivne økologisk produkter "hver gang" eller "ofte". Deres livsværdier er svære at forene med den økologiske tankegang. For dem er personlig fremgang vigtigere end hensyn til miljøet.

I sin bog 'Danske forbrugere og økologiske fødevarer' arbejder Beckmann et al. (2001)^[92] med en segmentopdeling baseret på miljøbevidsthed. 1500 personer deltog i telefoninterviews og blev delt op i følgende segmenter:

De uinteresserede grønne (23%): Segmentet med den mindste viden om miljøemner. De scorer generelt lavt på miljøholdninger og –adfærd. Her er en stor overrepræsentation af kvinder, lille overrepræsentation af yngre mennesker og personer i husstand med fire personer. Uddannelsesniveauet og husstands.indkomsten er lavere end gennemsnittet.
De skeptiske grønne (19%): Har en "middelstor" viden om miljøemner, men dette har ingen effekt på deres miljøholdninger og -adfærd. Her er en stor over.repræ.sentation af mænd, ofte enlige. Aldersmæssigt befinder de sig blandt de yngste og ældste deltagere i undersøgelsen. Uddannelsesniveau og indkomst er lavere end gennemsnittet.
De teoretiske grønne (20%): Har samme middelstore vidensniveau som de skeptiske grønne, men er adfærdsmæssigt mere miljøvenlige. Her er en lille overrepræsentation af mænd og personer i alderen 25-54 år. Uddannelses.niveauet og indkomst er højere end gennemsnittet.
De praktiske grønne (22%): Personerne i dette segment har en lav miljøviden, men er til gengæld blandt de mest miljøbevidste i deres handlinger og holdninger. Man "mener og handler altså til fordel for miljøet uden at kende de rette sammenhænge" (Beckmann, 2001)^[93]. Segmentet har en overrepræsentation af kvinder, især i alderen 35-64 år. Husstandsstørrelsen er ofte to, oftest uden børn. Uddannelsesniveauet er højt, mens indkomsten er enten i den højeste eller laveste ende af skalaen.
De stedsegrønne (16%): Er det segment, der er mest bekymret for miljøet og ivrigst, når det kommer til at gøre noget ved det. Her er en over.repræsentation af kvinder og personer i alderen 35-64 år. Indkomsten er gennemsnitlig den højeste af alle segmenter, mens cirka halvdelen har en kort eller mellemlang uddannelse. De fleste bor i husstande af to eller flere personer, mange med børn.

Ovenstående undersøgelse, også kaldet ØKO Foods II, er en opfølgning på ØKO Foods I, en undersøgelse der blev udført i 1990-92 af Grunert og Kristensen (1992)^[94]. ØKO Foods II er dog blevet udbygget til at uddybe visse aspekter, der efter den første undersøgelse er blevet fundet relevante.

3.2 Miljøvenlige vaner, motiver og barrierer for køb af økologiske produkter

Siden 1997 har Danmarks Statistik hvert år foretaget en undersøgelse af danske familiers miljøvaner. Miljøvanerne kortlægges blandt andet ved at få respondenterne til at forholde sig til en række miljørelaterede spørgsmål og indsamle viden om miljøvenlige handlinger. Basis for den efterfølgende statistik er 900 telefoninterviews. Den seneste undersøgelse er fra august 2002^[95]. Her angiver 68% af de interviewede personer, at de en gang imellem køber økologiske varer, men 32% siger, at de aldrig køber økologisk. Sammenlignet med tallene fra de sidste fem år, er der ikke sket den store forandring på området, hverken i positiv eller negativ retning.

Beckmann et al. (2001) er med sit materiale i stand til at sammenligne forbrugernes holdninger og adfærd først i halvfemserne, med dem i 1999. Et af de interessante resultater er, at forbrugernes miljøviden er blevet mindre med tiden. For eksempel svarer de oftere forkert på spørgsmål om forureningskilder. Ligeledes er der en tendens til, at folk ikke er nær så miljøvenlige i deres adfærd som de var i 1991. Dette giver sig blandt andet til udtryk ved, at det at aflevere flasker og papir i de dertil indrettede genbrugscontainere ikke bliver gjort så regelmæssigt i 1999 som i 1991. Faktisk er andelen af respondenter, der overhovedet ikke udfører nogle af de listede miljøansvarlige handlinger steget fra 4,9% i 1991 til 30,3% i 1999.

Sammenlignet med ØKO Foods I (se ovenfor) er folk stadig bekymrede for miljøet, men der er nu mere tiltro til at myndighederne gør nok for miljøbeskyttelse. Dette kan være medvirkende til at gøre folk mere passive: 'Når staten gør noget, behøver jeg ikke gøre noget'.

I ØKO Foods II angiver 1313 respondenter, at de har købt økologiske fødevarer. På spørgsmålet om motiverne for at købe økologiske fødevarer fordeler svarene sig således (uhjulpet refererer til, at respondenterne har nævnt motivet af sig selv dvs. uden f.eks. at have en liste at vælge ud fra):

Motiver	Respondenter, der uhjulpet nævner motivet (%)	Respondenter, der ikke nævner motivet (%)
Sundhedsmotiv	44,7	55,3
Hensyn til miljøet/naturen	39,2	60,8
Dyrevelfærd	24,8	75,2
Sensoriske egenskaber (smag, udseende o.lign.)	17,1	82,9
At handle politisk korrekt	6,3	93,7
Undgå gensplejsede fødevarer	3,5	96,5
Andre årsager	23,5	76,5
Ved ikke	8,1	-

Tabel D2: Motiver til køb af økologiske fødevarer (Kilde: Beckmann, 2001).

Det vigtigste motiv til at købe økologisk er her hensynet til egen sundhed. Derefter kommer hensyn til miljø og dyrevelfærd. Man køber generelt ikke økologiske fødevarer for deres smag og udseende, selvom smag er et af de produktegenskaber, der er vigtige for forbrugeren i forbindelse med grøntsager.

På konkrete spørgsmål til forbrugernes opfattelser af økologiske varers produktegenskaber viser det sig, at de fleste er delvist enige i følgende udsagn:

Økologiske fødevarer ...

... er bedre for jorden
... er sundere fordi der ikke er brugt sprøjtemidler
... tager mere hensyn til dyrevelfærden
... tager mere hensyn til vandmiljøet

(Beckmann, 2001)^[96]

Et andet studie viser, at nogle forbrugere forventer, at fordi de betaler ekstra for en økologisk fødevare, så må den nødvendigvis være af højere kvalitet og smage bedre^[97]. Det er et problem, når forbrugerne oplever, at især det økologiske frugt og grønt i dagligvarebutikker er flere dage gammel, og i det hele taget ikke præsenteres appetitligt eller iøjnefaldende^[98].

Købsmotiver er også blandt de områder som Danmarks Statistik undersøger i deres årlige analyser af danskernes miljøvaner. Respondenterne bliver bedt om at angive, hvor stor betydning de tillægger forskellige årsager til at købe økologiske føde.varer. I 2002 svarede 74%, at miljøhensynet har meget stor eller stor betydning. 73% angiver, at dyrevelfærdsmotivet har meget stor eller stor betydning.

For 59% har det meget stor eller stor betydning, at varerne er sundere, mens 38% synes, at det har meget stor eller stor betydning, at de økologiske fødevarer smager bedre. Samtidig er der dog 40%, der er af den mening, at smagen ingen betydning har overhovedet.

Ud af ØKO Foods II deltagerne på 1500, blev 305 respondenter udvalgt til at deltage i en efterfølgende interview undersøgelse. Deltagerne i denne undersøgelse blev udvalgt efter deres tilhørsforhold til de tre midter-segmenter: De skeptiske grønne, de teoretiske grønne og de praktiske grønne. Det blev vurderet, at repræsentanter for disse segmenter har det største potentiale for at øge deres forbrug af økologiske fødevarer.

Denne udvalgte gruppe af respondenter fra midtersegmenterne blev bedt om at angive, hvor stor betydning elleve forskellige årsager til ikke at købe økologisk havde for deres valg mellem økologiske og traditionelle fødevarer. Udsagnene skulle gives en værdi mellem 1 og 5, hvor 1 var "ingen betydning", 3 "hverken eller" og 5 "stor betydning". I nedenstående tabel er gengivet middelværdierne og standardafvigelserne for disse udsagn.

Købsforhindringsgrunde	Middelværdi	Std. afv.
... hellere danske almindelige varer	3,77	1,27
... prisen er for høj	3,38	1,46
... for meget snyderi	3,37	1,37
... gamle vaner	2,68	1,43
... økologiske fødevarer smager ikke bedre	2,64	1,41
... økologiske fødevarer er ikke sundere	2,59	1,43
... økologiske fødevarer ser mindre indbydende ud	2,50	1,39
... den økologiske bølge er overdreven	2,48	1,43
... ikke viden nok om økologiske fødevarer	2,28	1,41
... de økologiske fødevarer er ofte udsolgte	1,92	1,18
... de økologiske fødevarer findes ikke i butikken	1,66	1,09

Tabel D3: Købsforhindringsgrunde (Beckmann, 2001).

Tilgængeligheden af økologiske fødevarer anses ikke længere for en barriere af betydning. Tilgængeligheden af miljødokumenterede fødevarer er en vigtig forudsætning for, at få forbrugerne til at købe miljøvenligt: Et studie af familiers miljøadfærd viser, at det skal være nemt og attraktivt for forbrugerne at vælge miljørigtigt og ressourcebevidst^[99].

Det er den almindelige opfattelse hos mange forskere, at prisen er en vigtig barriere for væksten i det økologiske salg. I Danmarks Statistiks undersøgelse, august 2002, blev de 68% af respondenterne, der køber økologiske varer, spurgt til deres betalingsvillighed. 76% af de adspurgte familier svarede, at de er villige til at betale mere for økologiske varer. Derefter blev respondenterne spurgt, hvorvidt de er villige til at betale 10%, 30% eller 50% mere. Fra 56% af respondenterne lød svaret, at de er villige til at betale op til 10% mere. 16% er villige til at betale op til 30% mere, mens 4% er villige til at betale op til 50% mere for økologiske fødevarer.

Samtidig er prisen dog en vigtig årsag for mange til ikke at købe økologisk. Dette fremgår af tal fra Danmarks Statistik, hvor de familier, der ikke køber økologisk, blev bedt om at angive op til tre årsager til dette. Som den vigtigste årsag nævnte 38% prisen, mens det for 24% var den vigtigste årsag, at de ikke stoler på den kontrol, der er af de økologiske producenter. For 8% var prisen den næst vigtigste årsag, mens det for 9% var den manglende tillid til kontrol, altså hvor vidt man nu kan stole på, at de økologiske produkter rent faktisk er økologiske. De 10%, der angiver andre årsager som vigtigste barriere, er hovedsageligt personer, der er selvforsynende med økologiske varer.

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) gennemførte sidst i 90'erne forskningsprojektet "Efterspørgslen efter økologiske fødevarer", i regi af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug^[100]. Et af formålene med projektet var at identificere de faktorer, der kan øge forbruget af økologiske fødevarer. Ved hjælp af en forklaringsmodel kom AKF frem til det resultat, at et fald i merprisen på økologiske varer ville betyde en markant stigning i efterspørgslen efter disse varer. Ved for eksempel at nedsætte prisen på økologiske fødevarer med 20%, ville "økoandelen" af mejeriprodukter således kunne stige fra 10% til 15%, mens økoandelen for mel/brødprodukter ville stige 2-3% til 7%, og for kødvarer fra 1,5% til godt 2%^[101].

Et andet resultat af projektet er, at prisnedsættelsen ikke vil have samme effekt hos alle forbrugere, da der er stor forskel på husstandes prisfølsomhed. Det er især forbrugere med høj husstandsindkomst, der har et stort forbrug af økologiske fødevarer. Disse vil være mindst følsomme overfor en ændring i prisen på økologiske produkter. Samtidig findes det laveste økologiske forbrug i husstande med lav indkomst, og her spiller prisen en stor rolle. Det konkluderes derfor, at prisfald på økologiske fødevarer vil have størst effekt i de husstande, der ikke i forvejen handler økologisk. For dem synes merprisen nemlig at være en vigtig barriere.

I forbindelse med husstandene med høj indkomst og højt økologisk forbrug skal der tages andre virkemidler i brug, hvis man ønsker at øge efterspørgslen hos dem.

Et samarbejdsprojekt i regi af Fødevare Økonomisk Institut (FØI)^[102] har til formål at undersøge forbrugernes interesse for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed.

Projektet skal belyse forbrugernes betalingsvillighed for fødevarer med givne kvalitets-/sikkerhedsegenskaber og de konsekvenser, det har for hele fødevarekæden. Dette skal munde ud i mere helhedsorienterede analyser, der omfatter hele fødevarekæden, og som skal danne grundlag for vurderinger af markedsmæssige og økonomiske fremtidsperspektiver for fødevarer med givne kvalitets- og sikkerhedsegenskaber.

Et studie af forbrugerholdninger til økologiske potteplanter viste følgende forventninger til en økologisk 'fødevareplante' - dvs. en potteplante, der er spiselig f.eks. krydderurter eller chili^[103].

Ingen brug af sprøjtemidler.
Anvendelse af naturlig gødning.
Lavt energimæssigt forbrug ved fremstilling og transport.
Ingen manipulation af planter med væksthæmmere eller vækstfremmere.
Biologisk nedbrydelig emballage.

Respondenterne gav udtryk for, at de krav, der kunne indgå i en eventuel miljømærkning af økologiske potteplanter, skulle fremgå i punktform på et mærkat på potten, eller et lille skilt, der kunne hænge på en gren (Bech-Larsen, endnu ikke publiceret).

4 Mærkningsordninger

Et af de midler som producenter, myndigheder og brancheforeninger har til at signalere overfor forbrugeren, at et givent produkt er miljøvenligt, er mærknings.ordninger. Selve det mærke, der påføres produkterne, dækker over en række egenskaber og/eller produktionsmetoder, som forbrugeren forventes at vide hvad er, for at kunne bruge mærkningsordningen korrekt. For at give forbrugerne den nødvendige viden om mærkningsordningernes indhold, bruges diverse former for markedsføringstiltag, såsom plakater i butikkerne, TV reklamer og indslag i DR's OBS-programmer. Sådanne tiltag har, gennem blandt andet forbrugerundersøgelser, vist sig at have forskellige grader af succes.

Et eksempel på en mærkningsordning, der slog fejl, er den statslige kvalitets.mærkningsordning Den blå lup, der var at finde på fersk svine-, okse- og kalvekød. Ideen var, at ordningen senere skulle udvides til at omfatte yderligere fødevarer, blandt andet fisk og kartofler. Det lovgivningsmæssige grundlag for kvalitetsmærkeordningen blev vedtaget i Folketinget i juni 1997^[104] og trådte i kraft december 1997. Ved den offentlige lancering af mærket Den blå lup i foråret 1998, var det planen at køre en storstilet informationskampagne udarbejdet af Fødevaredirektoratet og Strukturdirektoratet i samarbejde med to reklamebureauer^[105]. Kampagnens budskab var, at Den blå lup var et mærke, der garanterede dyrevelfærd, ingen vækstfremmere og god smag. Men på grund af folketingsvalget 11. marts 1998 blev en del af kampagnen udsat til september.

Den blå lup eksisterede indtil 2000, hvor daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard nedlagde mærket, der ikke havde været en succes hos hverken forbrugere eller producenter. En undersøgelse af Juhl og Høg (2000)^[106] viser således en meget lav kendskabsgrad blandt forbrugerne. Kun 12, 2% af de adspurgte forbrugere havde hørt om mærket. I Fødevaredirektoratets Årsberetning for kvalitetsmærkningen 1998-99 angives de mange interessenter for at være en barriere i forbindelse med information til forbrugerne om Den blå lup. Primærproducenter, slagterier og brancheorganisationerne var således meget bekymrede for, at kvalitetsmærket kød ville blive en konkurrent til deres andre produkter.

4.1 Ø-mærket

Det mest kendte mærke i forbindelse med fødevarer er Ø-mærket. I Beckmann et al. (2001) kender således 80,9% af de adspurgte Ø-mærket. At det er svært at informere om, hvad mærkerne står for, demonstreres af at 40,1% af respondenterne ikke ved, hvad Ø-mærket indebærer. Blandt andet baseret på dette resultat, anbefaler Beckmann et al. (2001) en øget informationsindsats om, hvad økologi står for og hvilke produktionsprincipper og krav, der ligger bag Ø-mærket.

Et andet miljømærke for frugt og grønt er gartnernes Dansk Integreret Produktion (Dansk IP) (Se bilag B).

I deres studie af en mærkningsordnings succes blandt forbrugerne afdækker Juhl og Poulsen (2002)^[107] forbrugernes kendskab til, viden om og anvendelse af en række miljømærker, heriblandt Ø-mærket. Ud af en deltagerpopulation på 638 havde 98% kendskab til Ø-mærket, mens 89% mente at vide, hvad ordningen dækker. Når det kommer til anvendelsen af mærket, var populationen delt i to: 50% tager hensyn til mærket ved indkøb, mens 50% ikke gør.

Ø-mærket er nærmere beskrevet i bilag B.

4.2 Miljømærkerne Blomsten og Svanen

Blomsten er EU's miljømærke, og blev oprettet i 1992. Det nordiske miljømærke Svanen har eksisteret siden 1989. Danmark tilsluttede sig Svanen i 1997. Arbejdet med miljømærkerne varetages af Miljømærkesekretariatet og ledes af Miljø-mærkenævnet og Miljøstyrelsen^[108]>.

Figur D1: Miljømærkerne Svanen og EU-Blomsten

Figur D1: Miljømærkerne Svanen og EU-Blomsten

Producenter, detailhandel eller importører, der vil have miljømærket deres varer, skal dokumentere, at varerne overholder en række nærmere specificerede krav. Endvidere skal varens kvalitet være lige så god som tilsvarende varers. Kravene laves ud fra en vurdering af varegruppens miljøbelastning fra vugge-til-grav. Kravene revideres hvert tredje år for at sikre, at varerne fortsat udvikles i en miljøvenlig retning. Hvis en vare overholder kravene får ansøgeren en licens til at markedsføre varen med miljømærket. Licensen tildeles af Miljømærke-sekretariatet. Miljømærker er type I deklarationer.

Når kravene for en varegruppe er reviderede, skal alle varer under gruppen igen godkendes til at få mærkerne.

Der er i dag over 2000 varer med Svanen eller Blomsten på det danske marked. Varer med Svanen og Blomsten findes inden for en lang række varegrupper, så som tryksager, papirvarer, batterier, hårde hvidevarer, maling, tøj og vaske- og rengøringsmidler.

Det er ikke alle varegrupper, der kan få Svanen og Blomsten. Der findes således ikke varer med mærkerne inden for fødevarer, drikkevarer eller medicin.

Der findes miljømærkekritierier for Blomsten til jordforbedringsmidler (EU, 1998). Det vurderes , at miljømærket generelt ikke er relevant for dansk kompost^[109]. Grunden til, at der i Danmark ikke er jordforbedringsmidler mærket med Blomsten, er, at der i branchen er generel enighed om, at kompostbranche-foreningen har lavet en bedre "mærkningsordning" og at det er for dyrt at investere i Blomsten. Blomsten anvendes for det meste i de EU-lande, hvor der ikke findes et alternativt brancheforenings mærke.

Juhl og Poulsen (2002)^[110] undersøger også forbrugernes kendskab til Svanemærket og Blomsten.

For Blomsten ligger kendskabsgraden på 68%. 29% har viden om miljømærket, mens 20% anvender mærket i forbindelse med indkøb. Svanemærket klarer sig noget bedre, idet kendskabsgraden ligger på 82%, 53% af deltagerne har viden om mærket, mens 38% anvender mærket når de køber ind.

Virkningen af Svanemærket er blevet undersøgt af AKF^[111. 2000 forbrugeres valg af toiletpapir, køkkenruller og (kompakt) vaskepulver blev registreret og analyseret fra starten af 1997 til 1. februar 2001. Bjørner, Hansen, Russell og Olsen konkluderer blandt andet, at i forbindelse med køb af Svanemærket toiletpapir kan en femtedel af den daværende købsfrekvens tilskrives Svanemærket. For Svanemærket vaskepulver er effekten lidt lavere, men alligevel kan en sjettedel af købsfrekvensen forklares som et resultat af Svanemærket. Sammenhængen mellem pris og mærkning blev også undersøgt, og resultatet var, at forbrugerne er villige til at betale en merpris på 10-17% for toiletpapir og vaskepulver mærket med Svanen.

4.3 Mærkningsordninger og segmenter

Juhl & Poulsen (2002)^[112] opererer med fire forbrugersegmenter i forbindelse med mærkningsordninger:

De mærkeblinde (29%), der generelt set ikke kender til mærkeordninger.
De eksponerede (6%), der kender ordningerne, men ikke har nogen viden om dem og ikke anvender dem.
De bevidst afvisende (40%), der har sat sig ind i ordningerne, men ikke bruger dem.
De bevidste mærkebrugere (25%), der kender, har viden om og anvender ordningerne.

Juhl og Poulsen har i deres undersøgelse ikke fundet nogle entydige demografiske karakteristika ved de enkelte grupper. For eksempel synes der ikke at være nogle sammenhænge mellem segmenterne og køn eller husstandsindkomst. Til gengæld er der en overvægt af personer over 60 år blandt de eksponerede, mens det især er de 30-39 årige, der vælger mærkerne fra. Blandt de mærkeblinde er der en overvægt af 50-59 årige. Uddannelsesmæssigt er der en overrepræsentation af personer med lang uddannelse blandt de bevidste mærkebrugere.

I 2000 udførtes en mærkningsundersøgelse^[113] af kvalitetsmærkninger for en konkret produktkategori, oksekød. Her var to af de undersøgte mærker statslige (Ø-mærket og Den blå lup), mens et var privat (Mesterhakket). I denne undersøgelse undersøgte man blandt andet, hvordan forbrugerne brugte mærkerne i deres indkøb af hakket oksekød, og følgende segmenter var resultatet:

De mærkningsorienterede (53%): Der er ikke motivation til at sætte sig ind i alle de forhold, som mærket garanterer, men mærket fungerer som en motivator. Her er markedsføring af mærket specielt vigtig.
De Ø-mærkeorienterede (16%): Ø-mærket tillægges positiv betydning. Disse forbrugere screener mærkningsordninger og udvalgte ordninger, som der knytter sig positive associationer til, udbygger disse mærkers betydning og tillægger dem derved værdi.
De prisfokuserede (10%): Mærkningsordninger har ingen effekt. Prisen er afgørende for valget og det billigste produkt foretrækkes.
Pris som kvalitetssignal (20%): Kendetegnet ved at søge maksimal information om alle mærker. Pris og kvalitet er forbundet positivt. Jo højere pris (op til et vist punkt), jo bedre kvalitet har produktet.

Generelt bemærker Juhl, Høg og Poulsen (2000), at der blandt de adspurgte forbrugere hersker en del forvirring om, hvad de forskellige mærker står for og hvem den kontrollerende myndighed er. I undersøgelsen fra 2002 nævnt ovenfor er billedet det samme. Blandt respondenterne er der stor enighed om, at de "føler sig hensat i en mærkningsjungle", som det er vanskeligt at orientere sig i. Der er simpelthen for mange mærker, at holde styr på^[114].

Dette understøttes af Forbrugergruppen, en arbejdsgruppe under Mærkningsordningen^[115]. Forbrugergruppen udfærdigede i 1999 en udredning om situationen på mærkningsområdet, set fra forbrugernes synspunkt. Definitionen på forbruger var her bred, idet den blandt andet inkluderede offentlige indkøbere og slutbrugere inden for business-to-business området.

En af Forbrugergruppens konklusioner er, at forbrugerne generelt har begrænset viden om det enkelte mærke. I stedet vælger forbrugerne at indsamle viden om og benytte nogle enkelte mærker, og ignorere resten. Det er dog meget forskelligt, hvilke mærker, den individuelle forbruger finder relevante.

Mange forbrugere tillægger dog mærker med selv høj kendskabsgrad forkerte egenskaber. Der hersker blandt andet ofte tvivl om, hvilken instans der står bag eller kontrollerer et mærke. Forbrugergruppen er af den mening, at denne tvivl til dels skyldes det store antal aktører, der gennemfører mærkningen i Danmark, og at disse aktører kun i begrænset omfang arbejder sammen om for eksempel mærkernes oplysningskampagner.

Indholdet af de fleste mærkningsordninger bliver også kritiseret for at være for kompliceret, omfattende og uaktuelt. For eksempel opleves det som et problem, at mærkningsordningerne ikke bliver opdateret med jævne mellemrum, ved at revidere den liste af egenskaber og produktionsmetoder, ordningen dækker. På denne måde forældes de, da de vil indeholde dimensioner, som blandt andet forskere, men især forbrugere ikke ser som vigtige mere, mens nye relevante dimensioner, såsom etiske spørgsmål (for eksempel dyrevelfærd og menneskerettigheder, (Forbrugerstyrelsen, 1999)) kun vil kunne finde plads i nye mærkningsordninger – der så vil bidrage til at gøre mærkningsjunglen endnu tættere.

5 Miljøvaredeklarationer

En miljøvaredeklaration beskriver produktets miljøbelastning over livscyklus. Miljøvaredeklarationer er som udgangspunkt neutrale og giver oplysninger om produktets miljøpræstation, så brugeren kan vurdere produktets miljøegenskaber og sammenligne disse med miljøegenskaberne hos lignende produkter.

Miljøvaredeklarationer kan udarbejdes for både færdige produkter, råvarer, halvfabrikata og tjenesteydelser. I det internationale arbejde skelnes der mellem Type II og Type III deklarationer. Type I er miljømærker. ISO vedtog i 1999 en standard (ISO 14021) for "Selvdeklarerede miljøpåstande"- de såkaldte Type II deklarationer. Standarden beskriver, hvordan de mest almindelige termer og symboler må anvendes.

I standarden bliver der lagt vægt på, at de, der anvender påstandene, skal have den bagvedliggende dokumentation i orden. Dokumentationen behøver ikke at være baseret på en livscycklusvurdering (LCA) af varen, og der er ingen krav om uvildig 3. parts kontrol.

Selvdeklarerede påstande kan opfattes som en art miljøvaredeklarationer, og flere danske virksomheder har allerede udarbejdet sådanne. Type III er de egentlige miljøvaredeklarationer. De bygger på LCA data, de er 3. parts kontrollerede og regnes derfor som mere troværdige

Der er ikke en officiel miljøvaredeklarationsordning i Danmark.

I Danmark tog Miljøstyrelsen allerede i 1996 initiativet til at kvalificere diskussionerne om miljøvaredeklarationer og produktinformation^[116]. Et simplificeret format blev i 2000 udviklet til forbrugerelektronik på initiativ af produktpanelet for elektronikprodukter.

Danmark deltog også i det Nordiske samarbejdsprojekt NIMBUS, hvor formålet var at promovere mere øko-efficiente produkter og serviceydelser i industrien gennem implementering, test og videreudvikling af et fælles nordisk system for EPD (Environmental Product Declarations) baseret på ISO 14040-serien.

Repræsentanter for dansk, norsk og svensk industri deltog og projektet resulterede i et harmoniseret system for EPD, herunder et standardformat for miljøvaredeklarationer.

Svensk industri har taget initiativ til og har oprettet et officielt Type III environmental declaration program kaldet EPD® system. Systemet kan anvendes af alle virksomheder og organisationer. I øjeblikket har virksomheder fra 7 lande sluttet sig til the EPD® system på forskellige niveauer. EPD® systemet er i princippet åbent for alle typer produkter.^[117]

En af de overordnede mål i EU-kommisionens grønbog om Integrated Product Policy (se afsnit 4.2.8) er, at stimulere efterspørgslen efter grønnere produkter ved at tilbyde tilgængelig, forståelig og valid information.

En af måderne er at benytte miljømærker, hvoraf EPD - Environmental Product Declarations - eller miljøvaredeklarationer er en integreret del.

Kommissionen har fået gennemført et studie som bl.a. skulle dokumentere, evaluere og sammenligne nationale ordninger. Da studiet blev udført fokuserede mærkningsaktiviteterne i fødevarebranchen ikke på etableringen af EPD ordninger.

Der er en overflod af mærker på markedet, men de er alle type I eller emnespecifikke mærker. Hovedårsagen til dette er, at den primære målgruppe for information om miljø og sundhed omkring fødevarer er slutbrugeren.

Et nærmere kig på procedurerne for et af de organiske landbrugsmærker, Bioland, viser at de mange kriterier, der skal opfyldes for dette mærke, skal understøttes af omfattende dokumentation af de bagvedliggende data. Det ville derfor være muligt at gøre et sådant mærke til en deklaration uden at skulle investere i en større supplerende dataindsamling.

Dataene omfatter allerede LCA betragtninger selvom der generelt mangler energi og ressource informationer^[118].

6 Fremtidsscenarier for fødevareproduktion og salg

Det kan være relevant at se på fremtidsscenarier for fødevareindustrien, idet det er vigtigt at overveje hvilken rolle, miljøindsats og -dokumentation kan komme til at spille for producenter og forbrugere i fremtiden.

Scenariemetoden beskrives som disciplinær intuition^[119]. Metoden er intuitiv ud fra den betragtning, at den fremkalder kreativ fremtidstænkning. Omvendt er den disciplineret, fordi det er en systematiseret og styret proces. Målet med metoden er ikke at forudsige fremtiden, men derimod at udvikle alternative syn på mulige fremtider. Det er fremtidens struktur og ikke de eksakte detaljer, der er af interesse. I 'Scenarier for fødevareindustrien år 2010: Del 1' bruger Jensen, Sonne og Harmsen scenariemetoden til at fremstille tre mulige scenarier for den danske fødevareindustri i den nære fremtid.

Et af scenarierne har overskriften Naturlighed i højsædet. Her er forbrugernes mistillid til funktionelle fødevarer, GMO og andre bioteknologiske gennembrud vokset så meget, at de foretrækker økologiske produkter. Prisen er ikke en barriere. Som et resultat har de fleste landmænd omlagt til økologisk produktion, og de få konventionelle landmænd, der er tilbage, forsøger at markedsføre deres produkter som "lysegrønne" med mindst mulig anvendelse af sprøjtemidler. Landmandens image er dermed blevet betydeligt forbedret.
I et andet scenarie, Sund gennem teknologi, har økologien oplevet en stærk tilbagegang til fordel for funktionelle fødevarer og GMO. Kontrolsystemer til sporbarhed og dokumentation betyder, at forbrugerne igen har fået tillid til fødevareindustrien. Denne tillid er også et resultat af, at dyrevelfærd for alvor er slået igennem. Der findes således ikke burhøns og tremmekalve mere.
I det tredje scenarie, Økonomien sætter dagsordenen, er prisen det altafgørende for forbrugerne. De "bløde kvalitetsparametre" har således måttet vige pladsen, og salget af økologiske fødevarer er faldet, da forbrugerne simpelthen anser dem for at være for dyre.

I forbindelse med markedet for kød viser flere studier, at dyrevelfærd og garanti for medicin- og vækstfremmer-fri produktion kan blive vigtige konkurrenceparametre^[120]^[121]^[122]. Disse parametre hører til de kvalitets.dimensioner, som er usynlige for forbrugeren, hvorfor tillid til producenterne er en vigtig faktor.

Producenterne kan konkurrere på deres kvalitetsdokumentation og sporbarhed kommer i centrum^[123].

I Beckmann et al. (2001)^[124] bliver nogle respondenter opfordret til at komme med deres bud på fremtiden for økologi i Danmark. De respondenter, der er negative overfor økologi tror ikke, at det vil blive standarden eller normen i Danmark. De anser det for en for radikal omlægning af produktionen. De "grønne" respondenter derimod, ser positivt på økologiens fremtid og har alle planer om at købe flere økologiske varetyper. De mener dog, at økologien skal udvikle sig, især i retning af en forbedring af de økologiske fødevarers kvalitet og en nedsættelse af prisen.

7 Offentlig indkøbspolitik og miljø

I Beckmann et al. (2001) opfordres det offentlige til at lægge deres fødevareforbrug om til økologisk. I 1993 blev der i Miljøstyrelsens regi udarbejdet en rapport, der skulle kortlægge det offentliges indkøb og udvælge nogle produkter, som det ville være relevant at miljøvurdere^[125]. Til denne udvælgelse af de væsentligste problemområder, valgte man at vurdere ud fra to punkter:

Hvilke produkt- og produktionsområder er særligt miljøbelastende?
Størrelsen af amters og kommuners forbrug.

Man ville identificere de områder, hvor en indsats ville føre til en betydelig miljømæssig gevinst. Til dette formål udvalgte man seksten varegrupper, hvoraf fødevarer var en.

Tal fra Danmarks Statistik, 1991 viste, at knap 9% af varekøbsbudgettet i kommuner og amter blev brugt på fødevarer. Inkluderede man anskaffelser^[126] i dette regnskab, var tallet på 7,5%. Samme år brugte kommuner og amter 1711 mio. kr. til fødevarer, knap 3% af det samlede nationale forbrug. Efter vurderinger af de forskellige varegrupper bliver fødevarer ikke valgt som produkt til videre miljømæssig vurdering. Derimod vælges skolemøbler, arbejdstøj, kontorartikler, brændstoffer/drivmidler og rensningsforanstaltninger.

Der foreligger heller ikke i regi af Miljøstyrelsen nogle miljøvejledninger for offentlige indkøbere i forbindelse med indkøb af fødevarer. De miljøvejledninger der findes er indenfor følgende områder: Beklædning, belysning, bygninger, diverse (blandt andet gardiner), handicaphjælpemidler, kantineudstyr, kontorhold, kontormaskiner, møbler, personlig pleje, rengøring, transport, tryksager og tværgående emner (blandt andet om miljømærkerne Svanen og Blomsten).

7.1 Politiske tiltag og barrierer

Dette betyder dog ikke, at der ikke er politisk støtte til de kommuner og amter, der ønsker at omlægge deres fødevareforbrug til økologisk. I 1994 præsenterede miljø.ministeren og energiministeren således en handlingsplan for en offentlig grøn indkøbspolitik. I en statusrapport fra 1997 beskrives handlings.planens formål:

at nedsætte miljøbelastningen, herunder miljøbelastningen fra energiforbrug, som følge af offentlig produktion og forbrug, samt
at tilskynde det øvrige samfund til også at anvende miljø- og ressourcevenlige, herunder energirigtige, produkter og produktionsmetoder^[127].

Økologiske fødevarer er et af de særlige indsatsområder, der udpeges i handlingsplanen. I statusrapporten henvises desuden til det efterfølgende Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb^[128], der i februar 1995 blev udsendt af miljø- og energiministeren. Cirkulæret, der trådte i kraft marts samme år, pålagde statslige institutioner og statsejede eller –kontrollerede virksomheder at inddrage miljøhensyn på lige fod med andre kvalitets.hensyn i forbindelse med offentlige indkøb og tjenesteydelser. For kommuner og amter gælder en frivillig aftale fra 1998, indgået mellem miljø- og energiministeren og Kommunernes Landsforening, Amtsråds-foreningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune^[129].

EUs udbudsdirektiv har været en hindring for offentlige institutioners omstilling til økologiske fødevarer, idet direktivet hidtil har forhindret miljøkrav ved offentlige udbud. I 1999 blev det opdateret og i 2001 kom Kommissionens Fortolknings.meddelelse om Fællesskabets bestemmelser om offentlige kontrakter og mulighederne for at integrere miljøhensyn i offentlige kontrakter^[130]. Fortolkningsmeddelelsens formål er at undersøge og klarlægge mulighederne for af tage miljøhensyn i offentlige kontrakter indenfor den gældende EU lovgivning, og der åbnes op for miljøhensyn så længe "en offentlig kontrakt ikke fastlægges med det formål eller det resultat, at kontrakten forbeholdes nationale virksomheder til skade for virksomheder fra andre nationale medlemsstater" (Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 2001).

En dom fra EF-domstolen var i 2002 med til yderligere at bane vejen for offentlige grønne indkøb^[131]. Her fik Helsinki byråd medhold i deres valg af miljørigtige busser, idet EF-domstolen underkendte EU-kommissionens argument om, at det kun er lovligt at tage miljøhensyn, hvis der samtidig er en økonomisk fordel herved.

Men selvom udbudsdirektivet er blevet lempet, giver det stadig problemer i forbindelse med indkøb af økologiske fødevarer. Det er nemlig ikke umiddelbart tilladt at bruge det danske Ø-mærke som miljøvenligt indkøbskriterium, da det af EU opfattes som en teknisk handelshindring.

Som en hjælp til de offentlige indkøbere har Fødevaredirektoratet udarbejdet et "Forslag til regler og dokumentationskrav i oplægget til kriterier i forbindelse med udbudsmateriale om økologiske produkter"^[132].

7.2 Den praktiske omlægning til brug af økologiske fødevarer i det offentlige

I maj 1995 igangsatte Miljøstyrelsen projekt Økologisk Rådgivningstjeneste^[133]. Projektet førte til oprettelsen af Økologisk Storkøkken Rådgivning, der blev varetaget af Skolen for Økologisk Afsætning indtil skolens lukning i 1999. Formålet med projekt Økologisk Rådgivningstjeneste var blandt andet at yde vejledning og uddannelse til køkkenpersonale og leverandører i forbindelse med integrationen af økologiske og miljøvenlige varer i de offentlige køkkener. I en sammentælling af henvendelser til Økologisk Storkøkken Rådgivning udgør daginstitutioner de mest aktive hvad angår forespørgsler, med 168 ud af 677 henvendelser (Miljøstyrelsen, 1998). Andre interesserede parter er skoler, undervisningsinstitutioner og plejehjem. Det er dog Rådgivningens erfaring, at det oftest er en henvendelse fra en daginstitution, der fører til omlægningen til økologisk.

Økologisk Storkøkken Rådgivning findes ikke mere. I stedet er der flere andre steder, offentlige institutioner kan henvende sig angående indkøb af økologiske fødevarer. Storkøkkener kan således henvende sig til blandt andet Økonomaforeningen. Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S har i samarbejde med CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) oprettet en hjemmeside ved navn Grønt Indkøbsnet^[134]. Her kan offentlige indkøbere finde et bredt udvalg af information om miljøvenlig indkøb, blandt andet lovstof, indkøbsvejledninger og en gennemgang af diverse miljømærker.

I 2000 udførte Kommunernes Landsforening en spørgeskemaundersøgelse om anvendelsen af økologiske fødevarer og økologisk omlægning i kommuner og amters køkkener^[135]. Denne undersøgelse er en kortlægning af de erfaringer, som kommunale og amtskommunale institutioner har gjort med indførelsen og brugen af økologiske fødevarer i offentlige køkkener. 223 af de 275 adspurgte kommuner besvarede spørgeskemaet, mens 10 af de 14 amter valgte at melde tilbage.

48% af de kommuner, der deltog i undersøgelsen og alle de deltagende amter har erfaringer med økologiske fødevarer^[136]. Derforuden svarer 10% af kommunerne, at de har planer om at anvende økologiske fødevarer. De fleste erfaringer stammer fra børneinstitutioner og døgninstitutioner. Det er især kommuner med over 10.000 indbyggere, der har købt økologiske fødevarer. En tredjedel af de kommuner og amter, der har erfaringer med økologi, har desuden udarbejdet en politik for anvendelse af økologiske fødevarer.

Et af formålene med undersøgelsen var at identificere de barrierer, som kommuner og amter oplever i forbindelse med at omlægge deres fødevareforbrug til økologi. Især økonomi og traditioner/vaner blev set som forhindringer. De kommuner, der ikke havde erfaringer med økologi så ligeledes manglende politisk tilkendegivelse (det defineres ikke fra hvem) som en vigtig barriere.

På det åbne spørgsmål om, hvad der kunne gøres for at fremme brugen af økologiske fødevarer blandt kommuner og amter, efterlyses der indenfor ældreplejen industrielt fremstillede økologiske produkter. Men generelt ønsker de deltagende kommuner og amter, at der sker en udligning af priser mellem økologiske og traditionelle fødevarer. Især omstillingsperioden ses dog som hård, hvorfor flere efterlyser økonomisk hjælp i denne tid.

Faktisk er der en mulighed for at få økonomisk støtte til omlægningen til økologiske fødevarer, idet Fødevareministeriet yder tilskud til udviklingsprojekter, der gennemføres af kommunale, amtskommunale, statslige eller selvejende institutioner. Disse udviklingsprojekter skal have til formål at indføre økologiske fødevarer i diverse former for institutioner hvor et større antal personer bespises, for eksempel institutioner for børn, unge eller ældre, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, højskoler. Tilskuddet kan ydes med op til 50 pct. af meromkostningerne ved projektet.

Rent praktisk kan der ydes støtte til projekter, der vedrører for eksempel efteruddannelse af personale og planlægningen af, hvordan man rent praktisk kan udføre omlægningen med nye kostplaner og indkøbsaftaler. Men der ydes altså ikke støtte til selve vareindkøbene.

8 Udbudet af økologiske og andre miljødokumenterede fødevarer

Selvom detailhandlen generelt oplever en nedgang i salget af økologiske varer, er der dog én aktør, der oplever fremgang. Det er de økologiske madkasseordninger, der er opstået over de sidste år, og oplever stor tilstrømning af abonnenter. Den mest succesfulde på markedet er Årstiderne A/S, der med sine 33.000 aktive kunder er verdens største madkasseordning^[137]. Årstiderne A/S sælger ud over frugt og grøntsager nu også kød, brød, ost, kolonialvarer, vin og blomster. De forbrugere, der abonnerer på Årstidernes frugt- og grøntkasser, kan af detailkæderne og medierne let blive glemt i statistikken over økologiske forbrugere. Men de må efterhånden siges at udgøre en stor gruppe indenfor danske fødevareforbrugere.

Som nævnt ovenfor arbejder de danske gartnere med en miljødokumentation kaldet Dansk IP. For at være tilmeldt ordningen og bruge dets logo på sine produkter kræves det blandt andet at producenterne udnytter de naturlige regulerings- og nyttemekanismer i naturen.

Et af målene er at begrænse brugen af bekæmpelsesmidler og gødning på marker, i drivhuse osv.^[138] Dansk IP omfatter hele dyrkningsperioden^[139]. Producenter, der deltager i ordningen, er underlagt kontrol af Plantedirektoratet. Tilmelding sker hos Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU). Dansk IP har eksisteret siden midten af 90erne.

Ifølge GAU foreligger der ikke nogle aktuelle undersøgelser af forbrugernes grad af kendskab til mærkningsordningen, men hos GAU er opfattelsen, at denne ikke er blevet væsentligt højere end det lave niveau, ældre undersøgelser beskriver^[140]. I forbindelse med Dansk IP, er et "skrabet" markedsføringsbudget en af de væsentlige barrierer for at øge kendskabsgraden^[141].

En mindre hollandsk undersøgelse fra 2001 viser, at 19% af forbrugerne havde hørt om IP-mærkede varer og blandt dem havde kun halvdelen forstået, at IP-mærkede varer betyder et lavere forbrug af pesticider(^[142] citeret i^[143]). Undersøgelsen viser også, at ved salg gennem gårdbutikker har IP-mærket langt større virkning grundet den personlige kontakt, hvorimod mærket ikke har den store effekt i supermarkeder^[144].

I april 2003 iværksatte GAU en informationskampagne under overskriften "Livet er skønt – med frugt og grønt"^[145]. Kampagnens mål er at fremme salget af danske IP-producerede grøntsager og at give danske IP-produkter et image af at være "noget ganske særligt"^[146]. Kampagnen blev indledt med udsendelsen af en pressemeddelelse og en helsides annonce i det landsdækkende blad idé-nyt. Derforuden afholdes flere konkurrencer over foråret, blandt andet i godt 100 dagligvarebutikker (Føtex, Bilka, Løvbjerg og Dreisler) over hele landet. Samtidig har GAUs hjemmeside fået nyt design og nye sider med information om kampagnen og Dansk IP-produktion, opskrifter samt et billedarkiv over danske grøntsager, frugter og krydderurter. I skrivende stund er det for tidligt at udtale sig om kampagnens gennemslagskraft.

Cerealia Unibake (tidligere Hatting Bagerierne) har arbejdet med livscyklusvurderinger af enkelte produkter, blandt andet burgerboller, og arbejder p.t. på et projekt finansieret af Miljøstyrelsen med det formål at opbygge et produkt-orienteret miljøledelsessystem og at udvikle LCA-værktøjer til dagligt brug i virksomheden. Virksomhedens undersøgelser af markedet viser, at der ikke er efterspørgsel efter miljødokumenterede produkter fra hverken forbrugerne eller detailhandlen og derfor anvendes miljødokumentation ikke i dag i markedsføringen af produkterne. Blandt forbrugerne ligger fokus på smag og kvalitet, mens der er lille interesse for produktion og miljø. Der er mere fokus på varemærker end på mærkning af miljø^[147].

Detailhandlen i Danmark stiller heller ingen krav om miljødokumentering, dog har dele af detailhandelen taget en britisk certificering til sig. 'BRC Technical Standard and Protocol for Food Companies Supplying Retailer Branded Food Products' er udviklet i 1998 af British Retail Consortium som fælles standard for virksomheder, der leverer fødevarer til detailhandelen^[148]. Standarden anvendes af størstedelen af den britiske detailhandel.

BRC standarden kræver:

HACCP implementering
Dokumenteret kvalitetsledelsessystem
Kontrol med miljøstandarder for produkter, processer og medarbejdere.

Der er BRC akkrediterede virksomheder både i England, resten af EU samt i Canada, Brasilien og Thailand. Den store interesse for standarden i fødevare.industrien har fået British Retail Consortium til at lancere standarden som 'BRC Global Standard – Food' i marts 2003. Dansk Standard kan tilbyde certificering af BCR-Food-Standarden^[149].

Arla Foods har også gennemført livscyklusanalyser på udvalgte mælkeprodukter. Resultaterne er især anvendt til intern uddannelse om større miljøviden i værdikæden. I Sverige er resultaterne endvidere kommunikeret ud til forbrugerne via mælkeemballagerne.

I øjeblikket gennemføres projektet "Grønne Regnskaber i LCA-perspektiv" under Program for Renere Produkter, der bla. omhandler mulighederne for at udvide den miljøinformation, forbrugerne får om fødevarer.

Deltagerne i projektet er Danmarks JordbrugsForskning, 2.-0 LCA Consultants, MAPP Centret og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret (projektleder). Projektet er nærmere beskrevet i bilag A.

Formålet med projektet er at fremme den produktorienterede miljøindsats i landbruget ved at sikre, at der i tilknytning til grønne regnskaber for landbrugsbedrifter kan beregnes nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produceret enhed.

De fem nøgletal for miljøpåvirkninger, som projektgruppen har arbejdet sig frem til er: Drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, øko-toxicitet og naturbeslaglæggelse.

MAPPs opgave i projektet er at afklare, hvilke nøgletal forbrugerne af landbrugsprodukter efterspørger. Derforuden skal det afklares, hvordan man for fødevarer bedst informerer forbrugerne om disse miljøoplysninger.

Til dette formål blev afholdt en fokusgruppe, der skulle tage stilling til en række forslag til, hvordan forbrugerne kan informeres om de fem nøgletal på de enkelte fødevareprodukter. Rapporten herfor foreligger ikke endnu, men skulle gå i trykken ultimo 2003.

Med udgangspunkt i en række interviews med danske fødevareproducerende virksomheder foretaget i forbindelse med Landbrugsraadets udarbejdelse af en pjece om det produktorienterede miljøarbejde i fødevareerhvervet^[150], som forventes at foreligge i efteråret, kan følgende tendenser beskrives:

Virksomhederne oplever efterspørgsel efter miljødokumenterede fødevarer forskelligt:

Faldende/stagnerende, fordi miljøaspekter ikke er i fokus hos såvel forbrugerne som afsætningsvirksomhederne. Aftagerne/forbrugerne har en forventning om, at miljøet er en parameter som producenterne allerede håndterer som en del af "det af være på markedet".
Stigende og med stadig flere krav, hvis virksomheden er placeret tidligt i produktkæderne og hvis virksomhederne arbejder proaktivt med miljøet.

En tendens er, at håndtering af miljøforhold i høj grad bliver betragtet som et risikostyringsværktøj snarere end mulighed for profilering.

Det er også virksomhedernes opfattelse, at man, når miljøkravene faktisk stilles, skal være i stand til hurtigt at kunne dokumentere sin miljøpræstation - også for forhold "bagud" i produktkæden.

Det er virksomhedernes opfattelse at tre forhold skal være opfyldt for at afsætning af større mængder af miljødokumenterede varer kan ske:

Virksomheden skal præstere flot miljømæssigt og skal kommunikere/dokumentere præstationen forholdsvis enkelt.
Varen skal være af tilsvarende eller bedre kvalitet end en ikke miljødokumenteret.
Prisen skal være lav.

De interviewede virksomheder repræsenterer to holdninger til, om der skal udvikles nye miljømærker for fødevarer:

Det er en dårlig ide, da forbrugeren ikke kan finde ud af de mange forskellige mærker, der findes. Hvis et miljømærke skal anvendes, bør det være Svanen eller EU-blomsten, som kunderne kender i forvejen.
Det er er god ide, da det er den eneste måde at kommunikere miljø med forbrugerne på.

Der er en tydelig sammenhæng mellem miljøfokus og virksomhedernes størrelse: Flere store virksomheder i fødevareerhvervet kan i dag allerede dokumentere et eller flere af deres produkters miljøbelastning set i et livscyklusperspektiv.

Dette arbejde bliver dog ikke eller sjældent brugt aktivt i deres markedsføring.

De mindre virksomheder har primært fokus på det site-orienterede miljøarbejde.

Der er en tydelig indikation af, at afsætningssiden og producenterne ikke ser situationen på samme måde. Producenterne udtaler, at de sjældent eller aldrig møder krav fra afsætningsside. Modsat udtaler afsætningsleddene, at producenterne ikke prøver at differentiere sig fra konkurrenterne og ikke prøver at kommunikere miljøaspektet af deres produkter.

Det er en generel tendens til, at virksomhederne forventer, at der i fremtiden vil blive stillet flere krav, selvom de ikke ser dem i dag. Miljø vil dog ikke blive en isoleret parameter, men bliver integreret med etik, dyrevelfærd, arbejdsmiljø etc.

De største danske og flere internationale firmaer er begyndt af opstille produkt/produktions-koncepter for at "styre" deres leverandørkæder. Det vil sige kriterier, som virksomheden/kæden skal opfylde for at kunne fungere som leverandør. Eksempler herpå er "Arlagården", Danish Crowns "Code of Practise" og Unilevers "Sustainabilities initiative".

9 Eksempler på internationale erfaringer med økologiske og miljødokumenterede fødevarer

Dette afsnit supplerer bilag E.

9.1 Norge

I Norge er det primært Norsk senter for bygdeforskning og Statens institutt for forbruksforskning (SIFO), der beskæftiger sig med studier af de miljømæssige aspekter af forbrug af mad og økologiske fødevarer.

Mange af studierne laver de i samarbejde og den seneste forskningsrapport "Produksjon, distribusjon og forbruk av økologisk mat"^[151] viser, at tilgængeligheden, bredden af udbudet og prisen er vigtige parametre for at udnytte potentialet for vækst i produktion og salg af økologiske fødevarer i Norge. Norge er således ikke så langt fremme som Danmark og Sverige hvad angår produktion og salg af økologiske produkter. Der er stadig træghed mht. omlægning i landbruget, hvilket begrænser udbudet af økologiske varer, mens detailhandelen stadig har en vent-og-se holdning i forhold til at inkludere de økologiske varer i butikssortimentet (Januar 2002). I Norge har Statens Næringsmiddeltilsyn og Landbrugstilsynet udarbejdet regelsættet for det norske Ø-mærke^[152], mens det kontrolleres af Debio, der er "kontroll- og godkjenningsinstans for produksjon, foredling, omsetning og import av økologiske varer".^[153]

I 1998 udarbejdede SIFO en rapport om bæredygtigt madforbrug, der undersøger de økonomiske konsekvenser for en husholdning, hvis forbrugerne i deres fødevareforbrug skal tage hensyn til bæredygtighed, hvilket indebærer at^[154]:

Vælge økologiske fødevarer.
Spise lavt i madpyramiden (korn, frugt og grønt).
Vælge lokalt producerede fødevarer.
Variere kosten.
Udnytte sæsonmæssige fordele.
Bruge færrest mulige færdigvarer (hel- og halvfabrikata).
Vælge 'etisk' og 'retfærdigt' producerede varer.

De miljømæssige hensyn skal betragtes ud fra en afvejning af økologiske produktionsmetoder, energiforbruget i produktion af kød versus frugt og grønt, samt lokal produktion. Beregningerne viser betydelige meromkostninger ved et bæredygtigt fødevareforbrug både med og uden økologiske produkter (Torjusen og Vittersø, 1998).

9.2 Sverige

I Sverige hedder mærket for økologiske fødevarer KRAV. KRAV er en organisation, der af den svenske stat er blevet bemyndiget til at kontrollere og certificere økologisk produktion. Bag mærket ligger krav om opfyldelse af EU Kommissionens økologiforordninger. I Sverige har de i tillæg Falken/ Bra Miljöval som er et privat miljømærke udviklet af den svenske Naturskyddsföreningen. Selvom fødevarer ikke indgår i de produktkategorier, der kan mærkes med Falken, kan fødevarebutikker dog ansøge om at måtte bruge mærket. Kriterierne for dette mærke bygger på livscyklusvurderinger.

De svenske økologiske landmænd har en stærk fagorganisation, der hedder Ekologiska Lantbrukarna. En af organisationens opgaver er at overvåge markedet for økologiske produkter. I 2002 udgav de rapporten Växanda Marknad^[155], der blandt andet beskriver det svenske marked for diverse økologiske produkter.

Fra 1995 til 2000 er markedet således øget med 20-30% hvert år, og problemer med leverance fra nationale landmænd har betydet, at importen er steget hvert år. I rapporten vurderes det således, at den svenske produktion af økologisk frugt og grønt skal stige med 25% for at kunne dække det nationale behov for disse fødevarer. 4% af de grøntsager, der sælges i Sverige, er økologiske. Samlet set udgør økologiske fødevarer kun 0.5% af det samlede svenske fødevareforbrug^[156].

MAT21 er et svensk forskningsprogram under Sveriges Landbruksuniversitet med deltagelse af flere hundrede forskere fra forskellige baggrunde^[157]. De samarbejder om at finde metoder til en økologisk og økonomisk holdbar fødevareproduktion. Forskningsområderne inkluderer dyrehold, forbrugeradfærd og produktkvalitet.

I et projekt har forskere fra MAT21 undersøgt forholdet mellem forbrugeres holdninger og deres købeadfærd^[158]. Det viser, at selvom forbrugerne generelt er positive overfor økologi og finder det både vigtigt og klogt at købe økologisk, så er det alligevel et fåtal, der rent faktisk gør det. I MAT21s undersøgelse var det således mellem 46% og 67%, der svarede pro-økologisk, men kun 4-10% anførte, at det var meget sandsynligt, at de ville vælge økologiske produkter, når de var på indkøb. Samtidig var økologisk ikke en særlig højt vurderet produktkvalitet. Både smag, holdbarhed og pris blev vurderet som vigtigere. Forskerne i projektet har ikke kunnet komme frem til nogen endegyldig forklaring på denne uoverensstemmelse mellem holdninger og adfærd, men en af konklusionerne er, at man ikke tænker på miljøkonsekvenserne, når man er ude at købe ind.

Ligeledes mener forskerne, at det er en langsommelig proces at ændre indkøbskriterier, holdninger og sociale normer. Man skal derfor fortsætte med at informere forbrugerne om fordelene ved at købe miljøvenligt, og ellers sørge for, at de økologiske fødevarer kvalitetsmæssigt lever op til produkter fra traditionel landbrugsproduktion.

9.3 Tyskland

Indtil 2000 fandtes der i Tyskland en lang række økologiske mærkningsordninger, der blev administreret af producentorganisationer og producenterne selv^[159]>. Dette gav forbrugerne problemer med at gennemskue det økologiske marked og have tillid til, at produktet de købte rent faktisk var økologisk. Samtidig led producenterne under, at deres mærker havde en lav genkendelsesgrad. Siden 2000 er der blevet indført to nye nationale økomærker, der skal erstatte den række økologiske mærkningsordninger, som forbrugerne hidtil skulle tage stilling til. I 2000 kom således das Öko-Prüfzeichen kaldet ÖPZ, der administreres og kontrolleres, i samarbejde med den tyske stat, af Arbeitsgemeinschaft Ökologischer Landbau (AGÖL). Året efter, i december 2001 trådte den tyske økologimærkelov i kraft og hermed indførtes das Bio-Siegel, der altså er rent statslig og uafhængigt af producentorganisationer. Reglerne bag begge mærker er EU Kommissionens økologiforordninger. Siden da har markedet for økologiske fødevarer i Tyskland forandret sig meget. Hvor økologiske produkter før hovedsageligt blev forhandlet i helsekostbutikker og på lokale markeder, så har varerne nu holdt deres indtog i de tyske supermarkeder. De første prognoser viser en stigning i salget af økologiske varer.

I Bremke & Hoersters Famila- og Combi-kæder har man således i 2000 oplevet et mersalg af økologiske varer på 37% i forhold til 1999, og indtil først i 2001 steg økosalget yderligere 70%^[160].

Enkelte internationale varehuse med postordresalg, så som Calatogue House i Japan og KarstadtQuelle i Europa, satser på et sortiment af miljøvenlige produkter. Begge varehuse udarbejder selv (evt. i samarbejde med eksperter og/eller miljøorganisationer) retningslinjer og kriterier for en miljøvurdering, som derefter kommunikeres videre til forbrugerne.

10 Referencer

Arvola, A., Biel, A., Grankvist, G., Koivisto-Hursti, U., Larsson, M, Magnusson, M. & Sjödén, P. (2000): "Ekologiske livsmedel – kunsumenternas attityder, vanor och värderingar", Fakta Jordbruk nr. 16, 2000.

Bech, A. C. (1999): "Fokus på den økologiske forbruger", Levnedsmiddel Bladet Vol 37, nr.8, 1999.

Bech, A. C. (2002): "Forbrugertyper i Danmark", Food Market Norden, vol 8, nr. 3, september 2002.

Bech-Larsen, T. & Grunert K. G. (2001): "Konsumentscheidungen bei Vertrauenseigenschaften: Eine Untersuchung am Beispiel des Kaufes von ökologischen Lebensmitteln in Deutschland und Dänemark", Marketing ZFP 23(3), 2001

Bech-Larsen T.( endnu ikke publiceret): "Intern rapport om markedsanalyse af økologiske potteplanter", MAPP - Handelshøjskolen i Århus

Beckmann, S., Brokmose, S. & Lind, R. L. (2001): "Danske forbrugere og økologiske fødevarer", Handelshøjskolens Forlag, København, 2001

Bjerke, F.(1990): "Køb af økologiske produkter i Brugsen i Nrd. Frihavnsgade, Institut for Samfundsøkonomi og Planlægning", RUC, 1990

Bjørner, T. B., Hansen, L. G., Russell, C. S. & Olsen, T. (2002): "The Effect of the Nordic Swan Label on Consumers' Choice", AKF Forlaget, April 2002.

Bredahl, L. & Poulsen, C. S. (2002): "Perceptions of pork and modern pig breeding among danish consumers", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002

Bredahl, L., Grunert, K. G. & Brunsø, K. (1995): "Fødevarerelateret livsstil i Danmark", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 1995

Brunsø, K., Fjord, T. A. & Grunert, K. G. (2002): "Consumers' food choice and quality perception", MAPP – Handelshøjskolen i Århus, 2002

Danmarks Statistik (2002): " Statistiske efterretninger, Miljø og Energi, Familiernes miljøvander", August 2002.

Eikard, U., Pedersen, A., Hermind, B. & Jørgensen, C. E. (1993): "Offentlig, grøn indkøbspolitik", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 50, Miljøministeriet, 1993

Forbrugerrådet (1997): "Projekt Fremme af bæredygtige forbrugsvaner 1995-96, Endelig afrapportering", Forbrugerrådet, Maj 1997

Forbrugerstyrelsen (1999): "Mærkning – Mærkningsudvalgets redegørelse", Erhvervsministeriet, Juli 1999.

Grunert, K. G., Skytte, H., Esbjerg, L. & Poulsen, C. S. (2002): "Dokumenteret kødkvalitet: Slutrapport", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002

Grunert, S. C. & Kristensen, K. (1992): "Den danske forbruger og økologiske fødevarer", ØKO Food I , MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 1992.

Grønhøj, A. (2002): "Miljøvenlig adfærd i familien: Et studie af familiemedlemernes involvering og sociale interaktion", Ph.d.-afhandling, Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus, 2002

Hansen, K. (2003): "Her er nøglen til et gigantmarked", Plus Process, no. 3, April, 2003.

Jensen, B. B., Sonne, A. M. & Harmsen, H. (2002): "Scenarier for fødevareindustrien år 2010: Del 1 Scenariekonstruktion og scenarier", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002

Jeppesen, L. F., Bredahl, L., Fjord, T. A., Grunert, K. G. & Bove, K. (2002): "Udviklingen på afsætningsmarkederne for dansk svinekød", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002

Jerkebring, K., Alarik, M., Odelros, Å., Hagström, E. & Larsson, L. (2002): "Växanda Marknad – det aktuella marknadsläget för ekologiska livsmedel", Ekologiska Lantbrukarna, Sverige 2002.

Juhl, H. J. & Poulsen, C.S. (2002): "Den forbrugerbaserede værdi af en mærkning med fokus på Svanemærket", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002

Juhl, H. J., Høg, E. & Poulsen, C. S. (2000): "Forbrugernes vurdering af nogle udvalgte kvalitetsmærkninger for hakket oksekød: Undersøgelsens design, gennemførelse og resultater", MAPP – Handelshøjskolen i Århus, 2000.

Jörgensen, C. (2001): "Prisbilding och efterfrågan på ekologiska livsmedel", Repport 2001:1, Svenska Livsmedelsøkonomiske Institutet, 2001.

Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber (2001): "Kommissionens Fortolkningsmeddelelse om Fællesskabets bestemmelser om offentlige kontrakter og mulighederne for at integrere miljøhensyn i offentlige kontrakter", Bruxelles, KOM 274 endelig, 2001

Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber (2002): " ): "Final Report, Evaluation of Environmental, Product Declaration Schemes", DG Environment, September 2002.

Kommunernes Landforening (2000): "Undersøgelse om økologisk omstilling – Resultater af spørgeskemaundersøgelse om anvendelse af økologiske fødevarer og økologisk omlægning af kosten i kommuner og amter", 2000.

Magnusson, M.K., Arvola, A. & Hursti, U. K. (2001): "Attitudes towards organic foods among Swedish consumers", British Food Journal Vol.103 No. 3, 2001

Miljø- og Energiministeriet (1995): "Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb", Miljø- og Energiministeriet, 1995.

Miljøstyrelsen (1994): "Offentlig grøn indkøbspolitik i amter og kommuner", Arbejdsrapport nr. 42, 1994.

Miljøstyrelsen (1997): "Status – Handlingsplan for offentlig "grøn" indkøbspolitik", 1997.

Miljøstyrelsen (1998): "Projekt Økologisk Rådgivningstjeneste", Journal nr. 128-0079, 1998.

Møller, T. V. & Geer, T (1998): "En undersøgelse af danske forbrugeres informationsadfærd i forbindelse med valg af fødevarer – herunder økologiske fødevarer", Økologisk Landscenter, 1998.

Sørensen, S. Y. & Jensen, M. L. (2001): "Mens vi venter på de grønne indkøbere", Notat, Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2001.

Thøgersen, J. (1995): "Forbrugeradfærdsundersøgelser med miljømæssigt sigte", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1995.

Torjusen, H. & Vittersø, G. (1998): "Bærekraftig matforbruk", SIFO-rapport 11, Statens Institut for Forbruksforskning, Norge, 1998.

Vanoppen, J., Verbeke, W. & Van Huylenbroeck, G. (2001): "Consumer motivation towards purchasing IP-labelled fruit through fram shops versus supermarkets", paper presented at the 71th EAAE Seminar, Zaragoza Spain, 19-20 april 2001.

Wegge, M. & Jensen, J.D. (2002): "Oversigt over eksisterende empiriske studier af fødevareefterspørgsel", Fødevareøkonomisk institut, Working Papaers no 12/02, 2002

Wier, M. & Smed, S. (2000): "Forbrug af økologiske fødevarer. Del 2: Modellering af efterspørgslen", DMA, Faglig rapport nr. 319, 2000.

Footnoter

[85] Størrelsen af andelen angives ikke.

[86] Thøgersen, J. (1995): "Forbrugeradfærdsundersøgelser med miljømæssigt sigte", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1995

[87] Bjerke, F. (1990): "Køb af økologiske produkter i Brugsen i Nrd. Frihavnsgade", Institut for Samfundsøkonomi og Planlægning, RUC, 1990.

[88] I GfK ConsumerScan's husstandspanel indsamles hver uge systematisk indkøbsdata fra 2.100 husstande (4.500 personer). Panelets husstande er repræsentative for de danske husstande med hensyn til geografi og anden demografi.

[89] En forening for landmænd, virksomheder og forbrugere, hvis mål er at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer. Foreningen blev skabt ved en fusion mellem Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Økologisk Landscenter og fem økologiske brancheforeninger i 2002. For mere information, se www.okoland.dk.

[90] Bech, A. C. (2002): "Forbrugertyper i Danmark", Food Market Norden, vol 8, Nr. 3, September 2002.

[91] Bech, A. C. (1999): "Fokus på den økologiske forbruger", Levnedsmiddel Bladet, vol 37, nr. 8, 1999.

[92] Beckmann, S., Brokmose, S. & Lind, R. L. (2001): "Danske forbrugere og økologiske fødevarer", Handelshøjskolens Forlag, København, 2001.

[93] Beckmann, S., Brokmose, S. & Lind, R. L. (2001): "Danske forbrugere og økologiske fødevarer", Handelshøjskolens Forlag, København, 2001.

[94] Grunert, S. C. & Kristensen, K. (1992): "Den danske forbruger og økologiske fødevarer", ØKO Food I , MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 1992.

[95] Danmarks Statestik (2002):"Statistiske efterretninger; Miljø og energi; Familiens Miljøvaner", August 2002.

[96] Beckmann, S., Brokmose, S. & Lind, R. L. (2001): "Danske forbrugere og økologiske fødevarer", Handelshøjskolens Forlag, København, 2001

[97] Grønhøj, A. (2002): "Miljøvenlig adfærd i familien: Et studie af familiemedlemernes involvering og sociale interaktion", Ph.d.-afhandling, Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus, 2002.

[98] Beckmann, S., Brokmose, S. & Lind, R. L. (2001): "Danske forbrugere og økologiske fødevarer", Handelshøjskolens Forlag, København, 2001.

[99] Grønhøj, A. (2002): "Miljøvenlig adfærd i familien: Et studie af familiemedlemernes involvering og sociale interaktion", Ph.d.-afhandling, Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus, 2002.

[100] Wier, M., & Smed, S. (2000): "Forbrug af økologiske fødevarer. Del 2: Modellering af efterspørgslen", DMA Faglig rapport nr. 319, 2000.

[101] Tallene er fra 1997-1998.

102] http://www.foi.dk/

[103] Bech-Larsen T.( endnu ikke publiceret): "Intern rapport om markedsanalyse af økologiske potteplanter", MAPP - Handelshøjskolen i Århus

[104] Lov nr. 402 af 10/06/1997, Lov om fødevarekvalitet

[105] Fødevaredirektoratet (2000): "Årsberetning for kvalitetsmærkningen 1998-99", Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2000.

[106] Juhl, H. J., E. Høg & Poulsen, C. S. (2000): "Forbrugernes vurdering af nogle udvalgte kvalitetsmærkninger for hakket oksekød: Undersøgelsens design, gennemførelse og resultater", MAPP – Handelshøjskolen i Århus, 2000.

[107] Juhl, H. J. and C. S. Poulsen (2002): "Den forbrugerbaserede værdi af en mærkning med fokus på Svanemærket", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002.

[108] Miljøstyrelsens hjemmeside

[109] Pers. Kom.: Morten Carlsbæk, Dansk Jordforbedring.

[110] Juhl, H. J. and C. S. Poulsen (2002): "Den forbrugerbaserede værdi af en mærkning med fokus på Svanemærket", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002.

[111] Bjørner, T. B., Hansen, L. G., Russell, C. S. & Olsen, T. (2002): "The Effect of the Nordic Swan Label on Consumers' Choice", AKF Forlaget, April 2002.

[112] Juhl, H. J. and C. S. Poulsen (2002): "Den forbrugerbaserede værdi af en mærkning med fokus på Svanemærket", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002.

[113] Juhl, H. J., E. Høg & Poulsen, C. S. (2000): "Forbrugernes vurdering af nogle udvalgte kvalitetsmærkninger for hakket oksekød: Undersøgelsens design, gennemførelse og resultater", MAPP – Handelshøjskolen i Århus, 2000.

[114] Juhl, H. J., E. Høg & Poulsen, C. S. (2000): "Forbrugernes vurdering af nogle udvalgte kvalitetsmærkninger for hakket oksekød: Undersøgelsens design, gennemførelse og resultater", MAPP – Handelshøjskolen i Århus, 2000.

[115] Forbrugerstyrelsen (1999): "Mærkning – Mærkningsudvalgets redegørelse", Erhvervsministeriet, Juli 1999.

[116] Miljøstyrelsen (1997): "Miljøvaredeklarationer", Arbejdsrapport nr. 47, 1997.

[117] http://www.environdec.com/.

[118]Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber (2002): "Final Report, Evaluation of Environmental, Product Declaration Schemes", DG Environment, September 2002.

[119] Jensen, B. B., A.-M. Sonne & Harmsen, H. (2002): "Scenarier for fødevareindustrien år 2010: Del 1 Scenariekonstruktion og scenarier", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002.

[120] Bredahl, L. & Poulsen, C. S. (2002): "Perceptions of pork and modern pig breeding among danish consumers", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002.

[121] Grunert, K. G., H. Skytte, Esbjerg, L. & Poulsen, C. S. (2002): "Dokumenteret kødkvalitet: Slutrapport", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002.

[122] Jeppesen, L. F., L. Bredahl, Fjord, T. A., Grunert, K. G. & Bove, K. (2002): "Udviklingen på afsætningsmarkederne for dansk svinekød", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002.

[123] Grunert, K. G., H. Skytte, Esbjerg, L. & Poulsen, C. S. (2002): "Dokumenteret kødkvalitet: Slutrapport", MAPP - Handelshøjskolen i Århus, 2002.

[124] Beckmann, S., Brokmose, S. & Lind, R. L. (2001): "Danske forbrugere og økologiske fødevarer", Handelshøjskolens Forlag, København 2001.

[125] Eikard, U., Pedersen, A., Hermind, B. & Jørgensen, C. E. (1993): "Offentlig, grøn indkøbspolitik", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 50, 1993.

[126] Med anskaffelser menes varer med en levetid på et år eller derover.

[127] Miljøstyrelsen (1997): "Status – Handlingsplan for offentlig "grøn" indkøbspolitik", 1997.

[128] Miljø- og Energiministeriet (1995): "Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb", Miljø- og Energiministeriet, 1995.

[129] Kan bl.a. findes hos Grønt Indkøbsnet, www.ski.dk/groent/indkoebspolitik/default.htm, November 2003.

[130] Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber (2001): "Kommissionens Fortolkningsmeddelelse om Fællesskabets bestemmelser om offentlige kontrakter og mulighederne for at integrere miljøhensyn i offentlige kontrakter", KOM 274 endelig, 2001.

[131] Politiken, 19.09.2002, "Dom muliggør miljørigtige indkøb".

[132] Veterinær- og Fødevaredirektoratet (årstal?): "Forslag til regler og dokumentationskrav i oplægget til kriterier i forbindelse med udbudsmateriale om økologiske produkter", , November 2003

[133] Miljøstyrelsen (1998): "Projekt Økologisk Rådgivningstjeneste", Journal nr. 128-0079, 1998.

[134] www.ski.dk/groent

[135] Kommunernes Landforening (2000): "Undersøgelse om økologisk omstilling – Resultater af spørgeskemaundersøgelse om anvendelse af økologiske fødevarer og økologisk omlægning af kosten i kommuner og amter", 2000.

[136] Desværre defineres "erfaringer" ikke nærmere. Det vil sige, at der kan være tale om både total, delvis eller opgivet omlægning til økologiske fødevarer.

[137] http://www.aarstiderne.com

[138] http://www.dansk-ip.dk

[139] http://www.gasa-odense.dk/fg/Diverse/ip.htm, November 2003

[140] Telefonsamtale med Preben Henriksen, GAU.

[141] Andelsbladet (1997): "Danske gartnere appellerer til den politiske forbruger", Andelsbladet nr. 13, 1997.

[142] Vanoppen, J., W. Verbeke og G. Van Huylenbroeck (2001): "Consumer motivation towards purchasing IP-labelled fruit through fram shops versus supermarkets", paper presented at the 71th EAAE Seminar, Zaragoza Spain, 19-20 april 2001.

[143] Wegge, M. og J.D. Jensen (2002): "Oversigt over eksisterende empiriske studier af fødevareefterspørgsel", Fødevareøkonomisk institut, Working Papers no 12/02, 2002.

[144] Vanoppen, J., W. Verbeke og G. Van Huylenbroeck (2001): "Consumer motivation towards purchasing IP-labelled fruit through fram shops versus supermarkets", paper presented at the 71th EAAE Seminar, Zaragoza Spain, 19-20 april 2001.

[145] http://www.gau.dk

[146] se note 156

[147] Telefonsamtale med Lene Rosing, Cerealia Unibake og Cerealia Environmental report 2001

[148] www.food-technologists.co.uk/brcstand.htm, November 2003.

[149] Hansen, K. (2003): "Her er nøglen til et gigantmarked", Plus Process, no. 3 – april, 2003.

[150] Produktorientering i landbruget, Folder under udarbejdelse. Forventes publiceret efteråret 2003. Landbrugsraadet.

[151] http://www.sifo.no/pressemelding/pressemelding20020121.htm, November 2003.

[152] http://www.sifo.no/gronthushold/miljomerket.htm, November 2003.

[153] http://www.debio.no/#hva, November 2003

[154] Torjusen, H. & G. Vittersø (1998): "Bærekraftig matforbruk", Statens Institut for Forbruksforskning, SIFO-rapport 11, Norge 1998.

[155] Jerkebring, K., Alarik, M., Odelros, Å., Hagström, E., & Larsson, L. (2002): "Växanda Marknad – det aktuella marknadsläget för ekologiska livsmedel", Ekologiska Lantbrukarna, Sverige 2002.

[156] Jörgensen, C (2001): "Prisbilding och efterfrågan på ekologiska livsmedel", Repport 2001:1, Svenska Livsmedelsøkonomiske Institutet, Sverige 2001.

[157] www-mat21.slu.se

[158] Arvola, A., Biel, A., Grankvist, G., Koivisto-Hursti, U., Larsson, M, Magnusson, M. & Sjödén, P. (2000): "Ekologiske livsmedel – kunsumenternas attityder, vanor och värderingar", Fakta Jordbruk nr. 16, 2000.

[159] Bech-Larsen, T. and Grunert K. G. (2001): "Konsumentscheidungen bei Vertrauenseigenschaften: Eine Untersuchung am Beispiel des Kaufes von ökologischen Lebensmitteln in Deutschland und Dänemark." Marketing ZFP 23(3), 2001.

[160] Bio-Leitsystem, Lebensmittel Praxis nr. 10, 2001.