| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger

Bilag C

Kortlægning af projekter vedr. forarbejdningsindustrien og non-food

Susanne Kofoed, Landbrugsraadet
Morten Løber, Landbrugsraadet
Niels Lynge Madsen, Slagteriernes Forskningsinstitut

1 Introduktion

2 Tværgående projekter

3 Kødsektoren

4 Mælk og mælkeprodukter

5 Møllerier/bagerier

6 Andre produkter

7 Non-food

1 Introduktion

Nedenstående kortlægning tager udgangspunkt i de miljøaktiviteter, der foregår i forarbejdningsindustrien. Materialet er primært koncentreret om de publikationer, som er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside. Dette bilag har ingen referenceliste, idet referencerne indleder hver projektbeskrivelse.

For de områder, hvor der foreligger flere rapporter/projekter, er der foretaget et bevidst fravalg, således at det mest relevante materiale er gengivet. Som eksempel kan nævnes de projekter inden for slagterisektoren, der opsummerer tidligere materiale om renere teknologi inden for et specifikt område.

Imidlertid har det været nødvendigt også at inddrage materiale, der er udarbejdet af brancheorganisationer mv. for at give den mest rammende beskrivelse af de tiltag, der har fundet sted eller fortsat pågår i relation til de pågældende brancher.

Den i udbuddet til denne opgave præsenterede liste over projekter vedr. renere produkter indenfor levnedsmiddelindustrien og non-food sektoren er således dækket, dog således at Miljøstyrelsen har oplyst, at projektet om "Udvikling af pvcfrit letåbneligt låg til fødevareemballage" ikke er tilendebragt og projektet "Genvinding af mælkeskyllevand fra mejeriprocesanlæg" er opgivet. Referencen "Materiale til brug i BREF om food,drink and milk." er erstattet af beskrivelsen af BAT-noten om samme.

2 Tværgående projekter

Fra miljøstyring til produktorienteret miljøarbejde i fødevareindustrien - en folder

Projektet gennemføres af Landbrugsraadet med bistand fra Birch & Krogboe A/S. Projektet finansieres af Miljøstyrelsen under Program for renere produkter m.v. og forventes færdigt i efteråret 2003.

Projektets formål er at opnå større fokus på og mere udbredt brug af produktorienteret miljøarbejde i fødevareindustrien. Projektet vil nå dette ved at opsamle, bearbejde og formidle erfaringer og resultater fra fødevareindustriens miljøarbejde. Resultatet vil blive præsenteret i en pjece, som er rettet mod fødevareerhvervet.

Hovedfokus i pjecen er, at illustrere hvad de fødevareforarbejdende virksomheder kan få ud af at arbejde mere produktorienteret. Pjecen vil derfor ved eksempler fra industrien illustrere, hvorfor virksomheder har inddraget produktvinklen i deres miljøarbejde, og hvilke forbedringer arbejdet har medført og hvad potentialet er.

Integrated Pollution Prevention and Control, Draft reference Document on best available techniques in the food, drink and milk industry, Draft, April 2002, 543 sider. European Commission, European IPPC Bureau, Seville

Relevans: BAT-noten vil være relevant i forhold branchen, idet udvikingen og niveauet af renere teknologi i Europa beskrives, og kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelse af den enkelte virksomhed, da IPPC-direktivet stiller krav om anvendelse af bedst tilgængelig teknik.

Indholdet: Formålet med BAT-noten er at dække samtlige aktiviteter på virksomheder med en produktionskapacitet pr. dag på over 75 tons for så vidt angår animalsk produktion, på over 300 tons pr. dag for så vidt angår vegetabilsk produktion (gennemsnitsbetragtning) og for mejeriproduktion med en daglig indvejning af over 200 tons mælk (gennemsnitsbetragtning).

Miljøstyring i den agroindustrielle sektor, projektrapport, Landbrugsraadet, 1998, 11 sider samt bilagsdel

Relevans: Relevant for brancherne.

Indholdet: Projektet skal implementere miljøstyring fra jord til bord og involvere brancher, der er repræsenteret i Landbrugsraadet i et fælles projekt. Projektets formål er således at udvikle og afprøve miljøstyringssystemer i den agroindustrielle sektor, rækkende fra landbrug og gartnerier til slagterier og mejerier.

Projektrapporten fra Danish Crown viser, at projektet har påvirket virksomhedens organisatoriske og administrative forhold i en positiv retning og medarbejderne har fået en stor forståelse af miljøarbejdet. Indarbejdelse af miljøledelse/styring gennem kortlægning og udarbejdelse af konkrete effektiviseringstiltag på Snejbjerg Mejeri er rettet mod reduktion af forbruget af el, naturgas og vand.

Konklusionen for så vidt angår Skovsgaard Fjerkræslagteri er, at der har været tilfredshed med de udarbejdede værktøjer, og der blev fra ledelsen givet klart udtryk for, at miljøarbejdet skal fortsætte. KI-Sam/DanGrønts deltagelse i projektet har baggrund, i at branchen har et højt energiforbrug (tørring) I forbindelse med miljøstyringsprojektet har virksomheden DanGrønt formuleret en miljøpolitik, ligesom det er besluttet, at det integrerede miljø- og energistyringssystem skal implementeres på virksomhedens øvrige fabrikker.

Samlet har miljøstyringsprojektet bidraget til en fornyet tankegang omkring miljøledelse og -styring.

Inden for primærbedrifter er konklusionen, at det er muligt at opnå betydelige energibesparelser især til ventilation, opvarmning af stalde, varmegenvinding og mælkekøling, ligesom der er flere muligheder for at reducere kvælstofoverskuddet.

Andre effekter er tillige beskrevet, herunder reduceret pesticidforbrug, vandforbrug og naturpleje.

Dansk Erhvervsgartnerforenings materiale vedrørende miljøstyring i gartnerier og planteskoler tager udgangspunkt i EMAS-systemet tilrettet på en sådan måde, at det passer ind i en gartners hverdag. Der er i forbindelse med udarbejdelse af materiale om miljøstyring opbygget en betydelig ekspertise således, at foreningen er i stand til at yde rådgivning om miljøstyring og andre miljøsystemer inden for gartnerier og planteskoler.

Bilagsrapport til "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder, Morten Kvistgaard, Henrik Egelyng, Boie S. Frederiksen, Thomas Lyng Johannessen, 127 sider. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 23, 2001 samt Miljøledelsekatalog over 66 projekter, Birgitte B. Nielsen, 82 sider, Miljønyt nr. 59, 2001.

Relevans: Projektet er relevant for branchen

Indholdet: Bilagsrapporten er en gennemgang af de projekter, der blev ydet tilskud i løbet af tilskudsprogrammet "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder."Tilskudsprogrammet var administreret af Miljøstyrelsen og ErhvervsFremmestyrelsen.

Formålet med ordningen har været at fremme især små og mellemstore virksomheders (industri, håndværk, handel og service) indførelse af miljøstyring og miljørevision. Tilskudsordningen er gennemført ved, at brancheorganisationer, konsulenter og andre med en rådgivende funktion over for erhvervslivet, har haft mulighed for at få tilskud til at gennemføre projekter, herunder projekt "Miljøstyringskoncept for levnedsmiddelindustri" med Dansk Industri som tilskudsmodtager. Projektets formål er at tilpasse udviklede koncepter for indførelse og anvendelse af miljøstyring i fem levnedsmiddelbrancher. Der er udgivet et håndbog "Miljøstyring i Levnedsmiddelindustrien, to disketter med hhv. et "Miljøaudit kursus" og "Skemaer til det enkle miljøstyringssystem".

Supplerende nævnes i miljøledelseskataloget at elementerne i projektet er en miljøstyringsdel, som beskriver de enkelte krav trin for trin og indeholder skabeloner og skemaer for de relevante emner, en eksempelsamling, som giver nogle eksempler på, hvordan skemaer kan udfyldes, handlingsplaner formuleres og auditorer uddannes etc. og en miljøteknikdel, der indeholder generelle og branchespecifikke tips til optimering og renere teknologiløsninger, produktionsnøgletal og god husholdningspraksis.

Miljø- og energiledelse i fødevareindustrien, Carl Bro Gruppen for Miljøstyrelsen (årstal ikke kendt).

Produkter/produktionsfase:

	Chr. Hansen: Udvikler, producerer og sælger enzymer, bakteriekulturer, naturlige farve- og smagsstoffer samt bakteriekulturer til fødevareindustrien. Cerealia Mills: Mel- og morgenmadsprodukter Danisco Sugar: Udvikler, producerer og sælger sukker, sirup, flydende sukkerblandinger, dyrefoder og kostfibre med sukkerroer som hovedråvare. De Danske Spritfabrikker: Primære produktion er aftapning af færdigproduceret vin og spiritus i glasflasker og plastposer. Færdigproduceret vin- og spiritusprodukter ankommer til fabrikken med lastvogne.
Miljøproblem:	Vand, energi, kemikalier, affald mm
Indsats:	Miljø- og energiledelse herunder integration af systemer

Relevans: Projekterne er relevante for branchen, men det tilgængelige materiale er blot nogle foldere.

Indholdet: Fire virksomhedsbeskrivelser af gode resultater og erfaringer med integreret miljø- og energiledelse i fødevareindustrien. Resultatet af projektet har bekræftet, at der er et stort potentiale i branchen for at opnå fordele ved implementering af integrerede systemer, herunder integration mellem energi- og miljøaktiviteter. Dette gælder virksomheder, der i dag har separate ledelsessystemer samt virksomheder, der vil etablere integrerede systemer fra start.

De enkelte historier (2 sider pr. virksomhed) kan hentes som pdf-filer på www.fi.di.dk. Projektet ved De Danske Spritfabrikker - der primært har fokus på medarbejderinddragelse - var en del af energistyrelsens "Projekt Værktøjskasse". En 8 siders beskrivelse af projektet kan hentes på www.energiledelse.com. Her kan også hentes andre eksempler på energiledelse.

Projekt Værktøjskasse, Energistyrelsen: Projekt Værktøjskasse er startet i 1995 af Dansk Industri og Energistyrelsen. Aktiviteterne finansieres via tilskudsordningen vedr. energibesparelser m.v. i erhvervslivet.

Energistyrelsen har udgivet en række publikationer, vedr. arbejdet med energiledelse. Publikationerne er opdelt i tre niveauer: Vejledninger i energiledelse er det grundlæggende materiale, der inspirerer erhvervslivets ledere og energiansvarlige medarbejdere til at gennemføre energiledelse på den mest effektive måde.

Værktøjer indeholder konkrete anvisninger på, hvordan erhvervslivet kan effektivisere sit energiforbrug gennem opbygning af et energiledelsessystem med medarbejderinddragelse, organisering, energibevidst indkøb og drift af proces- og hjælpeudstyr m.v. Eksempler er hæfter, der formidler praktiske erfaringer fra virksomhedernes arbejde med energiledelse (Best Practice). Publikationerne kan hentes/bestilles på www.energiledelse.com

I projektet har følgende virksomheden med relation til landbrugssektoren deltaget:

• Kløver Mælk Bov (principperne for energiledelse 1996-98)
• Tholstrup Cheese (principperne for energiledelse 1996-98)
• Schulstad A/S (principperne for energiledelse 1996-98)
• K-Salat A/S (Demonstrationsprojekt 1998-2000)
• De Danske Spritfabrikker A/S (Demonstrationsprojekt 1998-2000)
• Ø-Pølser (Demonstrationsprojekt 1998-2000)
• McDonald's i Herlev (Demonstrationsprojekt 1998-2000)
• ISS Catering A/S Centralkøkken Øst (Demonstrationsprojekt 1998-2000)
• A/S Arovit Petfood - producerer våd hunde- og kattemad. (Demonstrationsprojekt igangsat i efteråret 2001)

Projekterne er relevante i relation til energiledelse.

3 Kødsektoren

Renere Teknologi i Kødforædlingssektoren, Slagteriernes Forskningsinstitut, 2002, udgives af Miljøstyrelsen, 61 sider.

Relevans: Projektet vurderes relevant for branchen

Indholdet:
Projektet omfatter fire hovedelementer:

• Virksomhedsbesøg
• Gennemarbejdning af en række løsningsmodeller
• Udarbejdelse af et RT-katalog
• En formidlingsdel

16 virksomheder er gennemgået, og eksisterende data for ressourceforbrug og emissioner er indsamlet. Undersøgelsen dækker ikke så bredt som oprindeligt planlagt, da en række private virksomheder ikke ønskede at deltage, og datagrundlaget er ligeledes spinklere end forudset, idet data ofte ikke eksisterede, eller virksomhederne ikke altid ønskede at videregive tilstrækkelige oplysninger til, at nøgletal kunne beregnes.

Resultatet af projektet foreligger i form af en håndbog om renere teknologi i kødforædlingen. Håndbogen er primært tænkt som en kilde til inspiration for forædlingsvirksomheder, der påtænker at indføre renere teknologi, idet den giver normtal for ressourceforbrug og forurening, og anviser en række RT muligheder.

BAT-rapport - Bedste tilgængelige teknikker (BAT) i nordiske slagterier (TemaNord 2001:552), slagteriernes Forskningsinstitut, udgivet af Nordisk Råd, 138 sider. http://www.norden.org/pub/miljo/sk/TN01_552.asp?lang=2

Relevans: Projektet vurderes at have relevans og erstatter/opsummerer i princippet alle tidligere projekter omkring RT i sektoren.

Indholdet: Omhandler "Bedste tilgængelige teknikker i nordiske slagterier". Der er i rapporten beskrevet en række teknologier til at nedbringe ressourceforbruget og forureningen. Ligeledes er det forsøgt på nordisk plan at kortlægge nuværende ressourceforbrug og forureninger indenfor slagteribranchen samt pege på løsninger, som med den eksisterende viden må betegnes som BAT. Rapporten er i stort omfang anvendt til udarbejdelsen af den Europæiske BAT-referencedokument omkring slagtning.

Renere Teknologi på svine- og kreaturslagterier,Ole Pontoppidan, Slagteriernes Forskningsinstitut, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 9, 2001, 109 sider http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-528/html/default.htm

Relevans: Projektet vurderes at have relevans, og erstatter/opsummerer i princippet alle tidligere projekter. Projektet har dannet grundlag for udarbejdelsen af den Nordiske BAT-rapport (se ovenfor).

Indholdet: Resumérapporten indledes med en generel gennemgang af branchen og dennes opbygning samt slagteprocesserne og deres ressourceforbrug og forurening. Derefter følger et kapitel om renere teknologi i almindelighed på slagterier, hvorpå RT i enkeltprocesser gennemgås. Endelig findes der kapitler om rengøring og forsyningsanlæg/tekniske installationer på slagterier. I hvert afsnit er der givet tal for normale vand- og energiforbrug samt for forurening, for så vidt disse tal er kendte. Ligeledes er der henvisninger til, hvor i baggrundsmaterialet mere detaljerede oplysninger kan søges.

Renere Teknologi på fjerkræslagterier – Projektrapport -, Ole Pontoppidan og Poul-Ivar Hansen, Slagteriernes Forskningsinstitut, Miljøprojekt Nr. 573, 2000, 35 sider. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2000/87-7944-306-0/html/default.htm

Relevans: Projektet vurderes at have en rimelig relevans.

Indholdet: Rapporten opsummerer og behandler resultaterne fra gennemgangen og fremsættelsen af RT-forslag samt formidlingen af Renere Teknologi til de deltagende slagterier. I rapporten indgår beskrivelse af produktionsforhold, ressourceforbrug, spildevand samt bi- og affaldsprodukter, ligeledes nævnes en række generelle miljøforhold på de besøgte virksomheder samt en sammenskrivning af de RT-forslag, der er stillet.

Idé-katalog til Renere Teknologier på fjerkræslagterier, Ole Pontoppidan og Poul-Ivar Hansen Slagteriernes Forskningsinstitut, Miljøprojekt nr. 574, 2000, 22 sider. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2000/87-7944-308-7/html/default.htm

Relevans: Projektet vurderes at have en rimelig relevans.

Indholdet: På baggrund af gennemgang af en række fjerkræslagterier er der stillet konkrete forslag til renere teknologitiltag. Der er udvalgt 11 emner som har relevans for virksomhederne. Ud over konkrete forslag til ændring af udstyr og installationer giver rapporten et bud på, hvordan en sådan opgave gribes an.

Miljøstyring i den agroindustrielle sektor, 1998.
Nedenstående rapporter af ovenstående projekt:

• Miljøledelse på svineslagterier, Vejledning til Miljøledelseshåndbog for svineslagterier. Notat af april 1998 - Ref. nr. 19.406.
• Miljøstyring på svineslagterier, Erfaringer fra pilotprojekt på Danish Crown, Nørresundby. Notat af april 1998 –Ref. nr. 19.406.
• Miljøledelse på svineslagterier, Miljøledelseshåndbog og Erfaringer fra pilotprojekt på Danish Crown, Nørresundby. Slagteriernes Forskningsinstitut 1998.
• Miljøstyring i den agroindustrielle sektor, Kursusmateriale og evaluering af kursus. Slagteriernes forskningsinstitut 1998.
• Erfaringer med miljøstyring. Slagteriernes Forskningsinstitut 1998.

Projektet er omtalt andet sted. Vurderes som relevant.

Medarbejderdeltagelse ved indførelse af Renere Teknologi på andelsslagteriet TICAN, 1996, Lene M. Nielsen, AUC, institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 1996, 96 sider. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/1996/87-7810-690-7/pdf/87-7810-690-7.pdf

Relevans: Projektet vurderes fortsat at være relevant.

Indholdet: Rapporten beskriver og analyserer virksomhedens projektforløb samt kommer med anbefalinger til fortsættelsen af medarbejderdeltagelsen og miljøindsatsen på virksomheden gennem blandt andet miljøstyringssystemet.

Spredning af Renere Teknologi i slagterierne, Ulrik Jørgensen DTU, Institut forTeknologi og Samfund. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 26, 1995, 67 sider. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/1995/87-7810-506-4/pdf/87-7810-506-7.pdf

Relevans: Projektet vurderes kun som delvist relevant, da der siden udgivelsen er foregået en del vedr. renere teknologi på slagterierne.

Indholdet: Projektet/rapporten omfatter: Kapitel 2 giver en oversigt over resultaterne ved projektevalueringen indenfor slagteriområdet. Der er foretaget en gennemgang af de 4 evaluerede implementeringsprojekter og deres resultater samt gengivet titler og bevillinger på de øvrige 3 udredningsprojekter. Kapitel 3 beskriver udførte spredningsundersøgelse i slagterierne med henblik på. at afdække, i hvilket omfang de udviklede renere teknologier har spredt sig til de enkelte slagterier.

Formålet har herudover været at undersøge det generelle kendskab til RT og virksomhedens egne initiativer for at mindske deres miljøbelastning. Kapitel 4 behandler de reduktioner i miljøbelastningen, som kan tilskrives indsatsen for RT indenfor slagteriområdet. De miljøproblemer der har været fokus på, vurderes endvidere i forhold til en samlet opregning af de væsentlige miljøbelastninger, der findes på slagteriområdet. Ved udpegning af de væsentlige miljøbelastninger er der taget udgangspunkt i følgende klassifikationer af miljøproblemernes type: Ressourceforbrug, eksterne miljøeffekter, arbejdsmiljø.

Ombygning af tarmrenseri med henblik på optimal anvendelse af vand og tilbageholdelse af organisk stof fra den enkelte proces, Ole Pontoppidan Slagteriernes Forskningsinstitut 1997, 90 sider.

Relevans: Projektet vurderes kun at have delvis relevans, idet der siden projektets udgivelse er gennemført nyere undersøgelser.

Indholdet: I projektet gennemgås tarmrensningen med hensyn til vandforbrug og spild og der gives eksempler på, hvorledes disse forbrug kan minimeres. Der er således opnået vandbesparelser på ca. 39%, hvilket svarer til en besparelse på 7,2 mio. kr. (1997-priser) for branchen.

Branchekonsulentordning om Renere Teknologi på svineslagterier, Slagteriernes Forskningsinstitut, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 17, 1995, 79 sider. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/1995/87-7810-332-0/pdf/87-7810-332-0.pdf

Relevans: Da slagterierne siden udgivelsen af rapporten har arbejdet videre med renere teknologitiltag og har opnået yderligere besparelser, vurderes den nuværende relevans for projektet for værende begrænset.

Indholdet: I rapporten er der søgt at give et samlet billede af virksomhedernes forhold omkring vandforsyning og –distribution, vandforbrug, totalt og fordelt på processer, og miljøforhold i øvrigt. Et resultat af indsatsen er, at slagteriernes vandforbrug er faldet ca. 25% og forureningen med ca. 27%.

Forsøg med branchekonsulenter på svineslagterier og i Galvanobranchen, Kristian Kristensen, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr.57, 1992, 91 sider. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/1992/87-7944-911-5/pdf/87-7944-911-5.pdf

Relevans: Relevansen for projektet vurderes som begrænset, idet det er mere end 10 år gammelt og delvis forældet.

Indholdet: Projektet beskæftiger sig med de barrierer virksomheder kan støde på ved indførelse af renere teknologi, herunder branchekonsulenters rolle ved medvirken hertil.

Renere Teknologi i svine- og kreaturslagteribranchen, Birch & Krogboe A/S samt Slagteriernes Forskningsinstitut, Miljøprojekt nr. 116, 1989, 113 sider.http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/1989/87-503-7993-3/pdf/87-503-7993-3.pdf

Relevans: Projektet vurderes kun at have en begrænset relevans, da det er gammelt. (Fra 1989).

Indholdet: På baggrund af undersøgelser af vandforbrug og spildevandsudledning på en række svine- og kreaturslagterier er der gennemført en detaljeret gennemgang af et enkelt slagteri (modelslagteriet). I modelslagteriet et vandforbrug og udledning af organisk stof opgjort pr. svin henholdsvis pr. kreatur. På basis heraf er der opstillet et idekatalog over mulighederne for vandbesparelser og minimering af organisk spild.

Udover ovenstående rapporter er der udarbejdet flere interne brancheprojekter på Slagteriernes Forskningsinstitut.Rapporterne er finansieret af branchen, og er ikke offentligt tilgængelige.

Nedenstående projekter vurderes at være relevante:

2. Debatoplæg vedr. den produktorienterede miljøstrategi med STU som målgruppe. Notat – 18 sider af 8. november 2002 – ref. Nr. 19.432 – 9676.1. af Niels Lynge Madsen.
3. Baggrundsmateriale for livscyklusvurderinger på kødprodukter fra svineslagterier. Rapport af 27. september 1999 – Ref. nr. 27.499. af Torben Hansen.
4. System til bedømmelse af leverandørers miljøpræstation. Rapport af 8. september 1999 – Ref. nr. 27.498. af Torben Hansen.
5. Separation af animalske biprodukter. Rapport af 14. marts 2001 – Ref. nr. 19.429. af Ole Pontoppidan.
6. Koncentrering og forbrænding af fast affald på slagterier. Rapport af 30. september 1991 – Ref. nr. 19.321 af Ole Pontoppidan
7. Fordelingen af lugtudsendelsen fra svineslagterier. Rapport – 12 sider af 11 april 2002 – ref. Nr. 19.430 – 5153.1 af Niels Lynge Madsen
8. Lugtbekæmpelse på slagterier, Bekæmpelse af lugt fra diffuse kilder, Anvendelse af calciumnitrat (Nutriox) til lugtreduktion. Rapport af 19. juni 2001 – Ref. nr. 27.545.

Information om publikationerne kan fås ved henvendelse til Slagteriernes Forskningsinstitut.

4 Mælk og mælkeprodukter

Renere Teknologi i mejeribranchen, Jørgen Hald Christensen, Danske Mejeriers Fællesorganisation (nu Mejeriforeningen), 1991, 93 sider.

Relevans: Relevant for branchen.

Indholdet: Projektet indeholder en generel undersøgelse af mejeribranchen med det formål at kortlægge, hvor i produktionsprocessen forureningen opstår, og der opstilles et katalog over forslag til nedbringelse af forureningen.

Baggrunden for projektet er vandmiljøhandlingsplanen og dens følgelovgivning, der kræver vidtgående reduktion af industriens forurening (mejerispildevand). Fokus er således på renere teknologiprocesser, opsamling, opkoncentrering og genanvendelse.

Af konklusionen fremgår, at forureningen primært opstår ved spild af råvare/produkt og ved rengøring, og indsatsen skal således fokuseres på minimering og opsamling af spild samt behandling af forskyllevand fra rengøring.

Brancheenergianalyse for Mejeriindustrien, iskremindustrien og margarineindustrien, Danske Mejeriers Fællesorganisation (Mejeriforeningen), 1994, 158 sider.

Relevans: Relevant for branchen.

Indholdet: Rapporten beskriver energiforbrugsforholdene på 7 mejerianlæg, et iskremproduktionsanlæg samt en margarinefabrik med tilhørende olieraffinaderi. Resultaterne af den gennemførte undersøgelse understreger tydeligt, at der inden for hver af de tre branchers områder er betydelige muligheder for at reducere forbruget af energiressourcer. Ved en kombineret indsats bestående af en udskiftning af adskillige energiforbrugende apparaturer samt øget anvendelse af energi-optimale teknologier og energirigtig adfærd kan forbruget af el, varme og vand pr. produceret enhed nedsættes med et 10-tal procent over en årrække. I øvrigt indeholder rapporten generelle vejledninger vedrørende anvendelse af energistyring og retningslinjer for sikring af størst mulig energieffektivitet ved nyindkøb af apparaturer.

Miljømæssig screening af emballager til mælk, Marianne Suhr Wesnæs, instituttet for Produktudvikling, 1996, 148 sider.

Relevans: Relevant for branchen.

Indholdet: Projektet belyser de miljømæssige belastninger i forbindelse med de eksisterende emballager til mælk, papkartoner og plastdunke ved hjælp af en livscyklusvurdering. Der gives en oversigt over emballagernes bidrag til ressourceforbrug, miljøeffekter og affald. Således konkluderes, at plastdunkene forbruger større mængder af ikke fornyelige ressourcer, mens der ikke er fundet nogen afgørende forskel i bidragene til miljøeffekter og i mængden af volumenafald, dog bidrager papkartonerne væsentligt mere til radioaktivt affald.

Miljøstyring i mejerivirksomheder- håndbøger, Mejeriforeningen, 1998.

Relevans: Relevant for branchen.

Indholdet: Håndbogen er udarbejdet som en udløber af "Miljøstyring i den agroindustrielle sektor," jf. nedenfor. Håndbogen skal være det enkelte mejeris værktøj for at fastholde politik og målsætning for væsentlige miljøpåvirkninger, at fastlægge kontrolpunkter ved virksomhedens produktion under hensyn til de væsentlige miljømæssige forhold, at overvåge og styre kontrolpunkterne ved anvendelse af egnede metoder. Håndbogen er således rettet imod den enkelte medarbejder på det pågældende mejeri.

HFC-frie mælkekøleanlæg, et feasibility stude af mulighederne for HFC-frie mælkekøleanlæg, v/ Torben M. Hansen og Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut, 2001, 61 sider.

Relevans: Relevant for primærproducenter.

Indholdet: Den foreliggende rapport indeholder en bred beskrivelse og sammenligning af alternative teknologier, der kan anvendes ved mælkekøling. Projektet omfatter i øvrigt opstilling af to demonstrationsanlæg hos mælkeproducenter med forskellig produktionskapacitet samt en afsluttende målfase. Indtil videre har demonstrationsanlæg ikke bare vist mulighed for en besparelse i anvendt energi, men også en højnelse af mælkehygejne og –kvalitet. Projektet forventes afsluttet med en målrapport ultimo 2003.

Best available techniques (BAT) for the Nordic dairy industry, Eva Korsström, Valio Engineering Ltd, Helsinki og Matti Lampi, MilkTek Ltd, Helsinki, 2001, 140 sider.

Relevans: Rapporten er meget relevant for branchen, idet den opsumerer og beskriver mulighederne ved at anvende best available techniques.

Indholdet: Rapporten beskrivelser processer, Miljømæssig påvirkning og ressourceanvendelse i den nordiske mejeriindustri, udfra en undersøgelse på 57 mejerier og rapporten indeholder en beskrivelse af mulighederne for implementering af renere teknologi.
Af konklusionen fremgår, at mejerisektoren løbende er involveret i aktiviteter til forbedring af produkter og processer, ligesom man er i færd med at implementere miljøledelsessystemer, herunder EMAS og ISO 14001. Det fremgår dog også af rapporten, at der er rum for forbedringer.

5 Møllerier/bagerier

Alternatives to Methyl Bromide; Integrated Pest Management in Danish flour mills - Generalised Guideline, Asthon, Paul; Lange, Henrik L. A/S Skadedyrscentralen Danmark. 39 sider + bilag. Miljøstyrelsen, Miljønyt nr. 54, 2000.

Relevans: Projektet indgår i en trilogi, som samlet ses anses for relevant.

Indholdet: Integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM) beskrives, som alternativ til rutinegasning med methylbromid i industrimøller efter det danske anvendelsesforbud 1. januar 1998. Der opstilles en generaliseret guideline samt detaljerede praktiske manualer, som kan tilpasses lokale betingelser på globalt niveau. Hovedvægten er lagt på forebyggelse, og herunder diskuteres hygiejne, praktiske rutiner, systematisk situations-monitering, nødvendigheden af effektiv kommunikation samt optimering og inddragelse af de ansattes færdigheder.

Alternatives to Methyl Bromide; IPM in three typical Danish flour mills, Nielsen, Per Sejerø. skadedyrlaboratoriet (øvrige deltagere: Havnemøllerne A/S; Valsemøllen A/S; Anticimex; Rentokil Initial). 30 sider. Miljøstyrelsen, Miljønyt nr. 55, år 2000. (Del af triologi)

Relevans: Projektet indgår i en trilogi. Metoden har stor relevans, og kan omfatte andre problemstillinger.

Indholdet: "Integrated Pest Management" rummer mulighed for at efterkomme offentlighedens forventning om fødevarer med lavt indhold af fremmedorganismer og en fødevareproduktion uafhængig af methylbromid eller insekticider. Projektet øger den nuværende viden om effektiv, billig skadedyrsbekæmpelse, som er miljø- og sundhedsmæssigt bæredygtig. Vigtigheden af dokumentation vedrørende bekæmpelseseffektiviteten fremhæves.

Alternatives to Methyl Bromide. IPM in Flour Mills; Comparison of a Norwegian and Danish Mill. Nielsen, Per Sejerø. Statens Skadedyrslaboratorium. 39 sider. Nordisk Råd, TemaNord 2000:510.

Relevans: Projektet indgår i trilogi, som samlet set er relevant.

Indholdet: En sammenligning mellem dansk og norsk praksis og muligheder for integreret skadedyrskontrol.

Hamburgerbrødets indvirkning på miljøet fra oprindelse til affald, Cerealia (under det svenske LCA Livsmedel projekt). 16 sider. Egen udgivelse.

Relevans: Projektet er relevant for branchen.

Indholdet: Der er tale om en klart renere produkttilgang. Metoden viser, at det er muligt at lave livscyklusvurdering af levnedsmidler. En af de første virksomhedsbårne LCV'er vi ser.

Cerelia har lavet en livscyklusvurdering af 1 kg frossen burgerbolle og fremlægger, at de har lært, at en stor del af miljøbelastning ligger i primærsektoren. Desuden er der specifikke steder i produktionen, der kan forbedres.

6 Andre produkter

Udvikling af udstyr til produktion af rødkål ved anvendelse af Renere Teknologi, Aktieselskabet Beauvais 2630 Tåstrup, 1996, 8 sider.

Relevans: Relevant for branchen.

Indholdet: Den hidtidige kogeproces har medvirket til stor udledning af organisk stof, som herefter er afledt som spildevand. For at mindske udledning af spildevand fra virksomheden generelt, er der i 1994 indledt forsøg med opsamling af rødkålsspildevand. Herudover udførtes pilotforsøg med en ny proces, hvor rødkål og lage koges sammen.

For at sikre korrekt fyldning af emballagen adskilles kål og lage herefter, og påfyldes til slut hver for sig, hvorved udledning af organisk stof fra rødkålen undgås. Konklusionen viser, at den ny proces har haft effekt på udledning af organisk stof. Endvidere har det vist sig, at produktets kvalitet er blevet mere ensartet end ved tidligere års produktioner.

Etablering og demonstration af ny proceslinje på Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland i Brande, Udviklingssekretariatet for kartoffelmelfabrikkerne i Auning, Brande og Toftlund, november 1997, 46 sider.

Relevans: Relevant for branchen.

Indholdet: Etableringen af anlægget har medført en reduktion af grundvandsforbruget, kvælstof- og frugtsaftudledningen, elforbruget og en øget proteinproduktion. Ved behandlingen af hel frugt samt mængden i proteinanlægget er det endvidere vurderingen, at der er opnået en fordel i forbindelse med behandling mod lugtgener.

Cross-flow filtrering af bærsaft, Sandra Dubón Casani, KVL og Rico Bagger-Jørgensen, DTU, 2000, 115 sider.

Relevans: Relevant for branchen.

Indholdet: Projektet angår overordnet udvikling og gennemførelse af et todelt filtreringssystem til brug for filtrering af væsker og specifikt filtrering af bærsaft. Anvendelsen af eksisterende filtreringsteknologi har en række ulemper i forhold til arbejdsmiljø (støv) og affaldsdeponering, men herudover skal filtreringssystemet fastholde og forbedre kvaliteten af bærsaften. Der er således tale om indførelse af renere teknologi, som har en umiddelbar indvirkning på produktets kvalitet ved fastholdelse af den organoleptiske kvalitet, herunder klaring af juicen i forbindelse med opbevaring. Konklusionen fastslår, at filtreringen er bedre for miljøet end traditionelle filtreringssystemer ligesom filtreringsystemet forbedrer kvaliteten af bærsaft.

Renere Teknologi i malteri-, bryggeri- og mineralvandsindustrien, Hans Jørgen Stephansen og Søren Nøhr Bak, Danbrew Ltd. 196 sider. Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 267, 1994.

Relevans: Projektet er relevant for branchen.

Indholdet: Rapporten indeholder en gennemgang af malteri-, bryggeri- og mineralvandsindustrien med henblik på at identificere processtrømme, produktionsformer og ressourceforbrug, og på denne baggrund opstille et idekatalog for indføring af renere teknologitiltag inden for branchen.

Der er især fokuseret på mulighederne for at indføre mindre ressourceforbrugende produktionsprocesser, herunder genanvendelse af vand, og varmegenvinding. Det fremgår, at der fortsat skal arbejdes med en yderligere nedbringelse af ressourceforbruget inden for industrien.

Renere Teknologi i sukkerindustrien, Bjarne Fallesen, De Danske Sukkerfabrikker, 82 sider. Miljøstyrelsens arbejdsrapport nr. 12, 1994.

Relevans: Projektet er relevant for branchen.

Indholdet: Det overordnede formål er at analysere, om rensning af roer på mark er en samlet bedre løsning end rensning af roer på fabrik, og i givet fald pege på tekniske muligheder. Urenhederne består af jord, sten og grønne plantedele og jorden udgør kvantitativt og miljømæssigt langt det største problem. Slutrensningen af roerne på fabrik indebærer desuden omkostningskrævende udstyr og arbejde samt anvendelse af store vandmængder.

Det konkluderes, at frarensning af urenheder på mark vurderes som en miljømæssig samlet bedre løsning end frarensning af urenheder og rensning af spildevand på fabrik. Det vurderes, at der er behov for en udviklingsindsats til forbedring af de mekaniske renseorganer. Etablering af flade depoter og moderne vaskeprincipper på fabrikkerne betyder i sig selv reducerede tab og –vandmængder og kombineret med rene roer til fabrik, vil det være muligt at reducere stoftab og vandforbrug til et absolut minimum, og i bedste fald helt at eliminere udledning af belastet vaskevand fra fabrikker.

Forsøg med roerensning på en stationær rensestation, Flemming Hansen, Bjarne Fallesen og Torben Bøch Andersen, Danisco Sugar, 60 sider. Miljøstyrelsens arbejdsrapport nr. 39, 1994.

Relevans: Projektet er relevant for branchen.

Indholdet: Denne første del af et udviklingsprojekt, jf. ovenfor nævnte projekt, har til formål at udvikle en prototype rensestation, som kan rense roerne i marken, således at roerne kan transporteres direkte til oparbejdning uden forudgående rensning på fabrikken. Rapporten konkluderer, at det ved anvendelse af vand i forbindelse med en renselæsser er muligt at nedbringe jordprocenten til det samme niveau som efter Danisco Sugars nuværende vaskesystem. Processen kræver store recirkulerende vandmængder og et relativt højt energiforbrug.

Undersøgelser af tre optageprincippers indflydelse på den efterfølgende rensning af sukkerroer, Flemming Hansen, Bjarne Fallesen og Franck B. Hansen, Danisco Sugar, 44 sider. Miljøstyrelsens arbejdsrapport nr. 40, 1997.

Relevans: Projektet er relevant for branchen

Indholdet: Rapporten samler op på og viderefører ovenfor nævnte projekt, idet det indledningsvist slås fast, at der ikke er nogen "nemme mekaniske løsninger" til at opnå en signifikant forbedret rensning af roerne. Projektet konkluderer, at der ikke ud fra de udførte forsøg er påvist at optageprincippet har betydning for restjorden.

Anvendelse af fluid (luft eller vand) til rensning af sukkerroer, Frank B. Hansen, Bjarne Fallesen og Flemming Hansen, , Danisco Sugar, 66 sider. Miljøstyrrelsens arbejdsrapport nr. 41, 1997.

Relevans: Projektet er relevant for branchen

Indholdet: Formålet med projektet er at undersøge og optimere energi- og vandforbruget til at rense sukkerroer med hhv. luft og vand samt undersøge ydre forholds indflydelse på fluid rensning. I rapporten konkluderes, at beregninger har vist, at der er potentiale i form af lavere energiforbrug, mens det for så vidt angår vand ikke på det foreliggende grundlag, lader sig nøjere definere.
I forlængelse af projektet har Danisco Sugar igangsat yderligere et projekt om udpegning af en roesort, som har den mest hensigtsmæssige ydre kvalitet med henblik på optimal rensning, herunder rensning med trykluft på enkelroeniveau. (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 42 1997 "undersøgelse af sammenhængen mellem roesorter og jordvedhæng".)

7 Non-food

Miljøoptimerede plastbakker, projekt omtalt i artikel "Ny emballagetype nedsætter materialeforbruget markant," Ny Viden fra Miljøstyrelsen, nr. 4, oktober 2000, særtryk, 4 sider.

Relevans: Relevant for branchen.

Indholdet: Hovedkonklusionerne fra projektet er, at den nyudviklede E-CPET-emballage til opvarmningsformål belaster miljøet klart mindre end de CPET-materialer, som de erstatter. Energiforbruget er nedsat med 30% i forhold til ikke-skummet CPET set i et livscyklusforløb.

Miljøvenlig afhåring ved hjælp af mælkesyre eller beslægtede kemikalier, Willy Frendrup og Stefan Rydin, Teknologisk Institut. 13 sider + 73 sider bilagsrapport. Miljøstyrelsen Miljørapport nr. 28, 1990.

Relevans: Relevansen for projektet vurderes som begrænset, idet det er mere end 10 år gammelt.

Indholdet: Der er tale om en renere teknologi med anvendelse af enzymer og syrer, som betyder, at hår og overhud ikke opløses og bortskaffes med spildevandet, som derved beriges kraftigt med kvælstof-komponenter, men afskrabes som en selvstændig fraktion, hvorfra proteiner har kunnet genanvendes. Kvælstofbelastningen nedsættes betydeligt ved processen.

Unhairing of hides by means of enzymes as a cleaner technology, Lars Peter Andersen, Novo Nordisk A/S. 31 sider + 5 appendix. Miljøstyrelsen Miljørapport nr. 36, 1994.

Relevans: Projektets vurderes kun at have begrænset relevans, da det er gammelt. (årstal ikke kendt).

Indholdet: Gennem renere teknologi nedsættes kvælstofbelastningen af spildevand samt forbruget af sulfid i den afsluttende afhåring af huder. Ved enzymatisk at løsne hårene fra huderne kan de filtreres fra spildevandet og proteinressourcen udnyttes.

Forbruget af kemikalier ved den færdiggørende afhåring nedsættes ligeledes sammenlignet med den konventionelle afhåringsmetode. Metoden var på udviklingstidspunktet relevant, og udviklingsarbejdet fortsættes i Novo Nordisk regi.

Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder, Thomas Sander Poulsen, COWI, Niels Engberg Hansen, KVL og Peter Sandbøl PFR., 70 sider + 5 bilag og idékatalog. Miljøstyrelsen 2003, endnu ikke publiceret.

Relevans: Projektet er yderst relevant for branchen.

Indholdet: I projektet foretages en livscyklusscreening af minkproduktion "fra jord til port". Denne viser at næringsstofbelastningen er langt den største påvirkning, og at 90% af belastningen kommer fra selve minkopdrættet. Der laves næringsstoftabsberegninger af bursystemer med opsamlingsrender til gyllen (daglige og ugentlig udmugning) og konventionelle systemer uden opsamling, men frit nedfald og ugentlig udmugning. Kvælstoftabet nedsættes 30-48% ved anvendelse af opsamlingsrender og daglig rendetømning. Yderligere viser rapporten at proteinandelen af foderenergien kan nedsættes fra 33% til 25%. Endvidere peger rapporten på, at fosforandelen af gyllen er bundet i knoglerester, som det er simpelt at separere fra resten af gyllen med henblik på afsætning til gødnings- eller anden produktion. Biogasproduktion på fedt og kadavere diskuteres kort.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.