| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger

Bilag B

Kortlægning af mærkning og certificering af produkter i landbrug og gartneri

Niels Halberg, Danmarks Jordbrugsforskning

1 Introduktion

2 Mærkning og certificering af specielle produkter

3 Kvalitetsstyring og certificering af produktionsmetoder

4 Tekniske muligheder for fremtidige miljøforbedringer i primærlandbruget

5 Muligheder og barrierer for en frivillig, produktorienteret miljøindsats i landbruget

6 Referencer

1 Introduktion

Der er gennem årene gjort forskellige forsøg indenfor landbruget på at udvikle miljøvenlige produktionsformer og dokumentere og markedsføre varer med et mindre ressourceforbrug eller miljøpåvirkning.

Der findes eksempler på at sådanne produktorienterede initiativer er taget af landbrugene selv, men i andre tilfælde har det været forarbejdningsvirksomheder og i visse tilfælde detailhandelen, som har efterspurgt bestemte produktionsformer.

For at kunne vurdere det fremtidige potentiale i produktorienterede initiativer indenfor landbruget bør tre forhold inddrages:

  1. De hidtidige erfaringer med udvikling og markedsføring af produkter/produktionsformer med specielle miljøhensyn herunder især de markedsmæssige og økonomiske fordele.
  2. De tekniske muligheder for at forbedre miljøforholdene i primærproduktionen gennem frivillig implementering af nye metoder.
  3. Landmændenes motivation for at udnytte disse muligheder.

I det følgende gives en oversigt over de vigtigste produktorienterede initiativer med fokus på miljøforbedrede varer og produktionsformer. Primærerhvervet har generelt udviklet sig mod mere miljøvenlige produktionsformer i de sidste ca. 15 år, bl.a. drevet af den velkendte detailregulering af kvælstof- og pesticidforbrug og som en følge af den løbende effektivitetsforbedring i f.eks. foderforbrug pr. kg gris eller mælk. Det er ikke hensigten her at beskrive denne udvikling i detaljer. Derimod gives i afsnit 4.2 eksempler på driftsmæssige og tekniske tiltag som vil kunne forventes at kunne give yderligere miljøforbedringer i primærlandbruget, og som derfor kan betragtes som et sæt af tekniske muligheder for en produktorienteret miljøindsats i landbruget.

Fremstillingen bygger overvejende på eksisterende sammenfatninger af nyere forskning og på enkelte projekter, bl.a. finansieret af Miljøstyrelsens program for renere teknologi og af Direktoratet for FødevareErhverv. Til slut gives nogle få betragtninger over landbrugernes interesse for frivillige miljøforbedringer baseret på bl.a. interviews og de hidtidige erfaringer.

2 Mærkning og certificering af specielle produkter

Der findes en række eksempler på animalske og vegetabilske produkter, som er markedsført med anprisning af miljøvenlige eller dyrevenlige produktionsformer. I det følgende er fokuseret på de initiativer, som har inkluderet miljøaspekter, om end det i flere tilfælde kan have været forbrugersundhed eller dyrevelfærd, som var drivkraften. Gennemgangen er forsøgt tilpasset en lidt skematisk form for at skabe overblik.

2.1 Husdyrprodukter

2.1.1 Specialgrise[68]

Focus: Overvejende dyrevelfærd, smag og forbrugersikkerhed

Årstal: 2000-

Produkter omfattet: Danish Crown slagter og markedsfører flere forskellige special-grise produceret efter forskellige koncepter og regelsæt. Der bliver overvejende fokuseret på dyrevelfærd og spisekvalitet (løsgående søer, strøelse til grise, særlige racer, bedre smag og fedtmarmorering som for Vitalius og Porker, se ) og der tilbydes landmænd ekstrapriser ved indgåelse af leveringskontrakter. Som en del af produktionen af velfærdsgrise til det engelske marked leverer Danish Crown grise fodret med garanteret non-GMO foder. Kødet markedsføres i England som "Welfare Bacon" og "Non-GMO". Efter en prøvetid i Danmark initieret af COOP markedsføres pt. ikke GMO frit svinekød i Danmark udover økologisk.

Baggrund: Bl.a. krav om øget dyrevelfærd og non-GMO, specielt fra engelske supermarkedskæder. Danish Crown vurderer, at der især på det nordeuropæiske marked i stigende grad fokuseres på fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og andre etiske forhold ved svineproduktionen. Man vurderer, at interessen for dette vil øges på fjernmarkederne.

Metoder, krav, principper: Leverandørerne til Danish Crown er forpligtet til at overholde en Code of Practice[69], som indeholder en række selvpålagte restriktioner udover lovgivningsmæssige (f.eks. forbud mod at fodre med fiskemel til grise over 40 kg af smagshensyn). Derudover er opstillet ekstra regler for specialproduktionerne. Der er tilsyneladende ikke nogen af disse regler som har baggrund i specielle miljøhensyn.

Leverandørerne modtager kontrolbesøg fra autoriseret instans (Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret) og evt. kundebesøg fra aftagere i England.

DLG leverer foder med garanteret max. 0.1% GMO soja, som de selv køber og betaler for kontrol af i Brasilien. Stråen kontrolleres ved analyse. Der stilles ikke andre krav til sojadyrkningen.

Udbredelse: Der leveres ca. 5000 UK svin om ugen, mere end 100 producenter er involveret alene i denne produktion.

Fremtid: De nuværende produktioner fortsætter p.t. og det anses for sandsynligt, at krav om sporbarhed forstærkes fra detailhandelskæder mm. Men pt. fornemmes ikke noget træk i retning af øgede miljøkrav fra forbrugerside som vil kunne betale merpris for særligt miljøvenlige svineprodukter.

2.1.2 Frilandsgrise og kødkvæg

Focus: Opdræt af dyr under forhold som sikrer høj dyrevelfærd, god kødkvalitet og forbrugersikkerhed pga. forbud mod brug af forebyggende medicin

Baggrund: Danish Crown vurderer at der især på det nordeuropæiske marked i stigende grad fokuseres på fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og andre etiske forhold ved svineproduktionen. Man vurderer, at interessen for dette vil øges på fjernmarkederne.

Produkter omfattet: Selskabet Friland A/S () markedsfører Frilandsgrisen, den frie kalv samt forskellige kødkvægracer med fokus på forbrugersikkerhed og dyrevelfærd, herunder brug af mærket "anbefalet af dyrenes beskyttelse". Derudover markedsfører Friland A/S økologiske grise som naturligvis skal overholde de statslige mm. regler for økologisk avl (se afsnit 3.4 nedenfor).

Metoder, krav, principper: Frilandsgrisene og kalvene er underlagt visse krav f.eks. til foderet, hvor der ikke må anvendes: kød- og benmel, vækstfremmere, antibiotika eller andre lægemidler, farve- og konserveringsstoffer (se: ). Der må heller ikke anvendes forebyggende medicin. Det er Dyrenes Beskyttelse, der godkender en landmand, inden han kan komme til at levere Frilandsgrise og står for den løbende kontrol. Der er tilsyneladende ingen særlige miljøkrav til produktionen og det kræves heller ikke, at man dokumenterer næringsstofhusholdning udover statens regler.

Den (mulige?) miljømæssige fordel af økologiske grise præsenteres af Friland A/S i forsigtige vendinger: Målet med det økologiske landbrug er at fremstille fødevarer under hensyntagen til miljø og natur og samtidig tilgodese husdyrenes naturlige adfærd og basale behov. I det økologiske landbrug anvendes ingen kunstgødning og ingen kemiske sprøjtemidler. Det gælder også i dyrkningen af foderet til den økologiske landmands husdyr. Landmanden dyrker selv det meste af foderet til dyrene. (cit.. http://www.friland.dk).

Fremtid: Det vurderes at interessen for denne type produkter vil stige på forskellige markeder, jf. afsnittet baggrund.

Andet: Udover de her beskrevne produkter findes andre eksempler på produkter som stiller specielle krav til primærproducenten primært af dyrevelfærdsmæssige årsager såsom æg fra fritgående høns. Disse er ikke beskrevet nærmere her.

2.2 Planteprodukter

2.2.1 Dansk IP for grøntsager

Fokus: Mærkning af grøntsager og udvikling af frivillige regler for integreret produktion med reduceret miljø-påvirkning.

Årstal: Initiativ 1991, første regler aftalt 1993, markedsføring 1994.

Produkter omfattet: Grøntsager: Kinakål, blomkål, gulerødder, løg og selleri.

Baggrund: Miljødebatten i 80'erne samt frygt for at IP produkter fra bl.a. Holland og Schweiz skulle udkonkurrere dansk avlede grøntsager. Initiativtagere var landbrugere og konsulenter tilknyttet GASA og DEG. Plantedirektoratet blev anmodet om at være kontrolmyndighed.

Metoder, krav, principper: Idéen bag IP er, at bruge en række kulturtekniske foranstaltninger såsom sædskifte, dyrkningsteknik, sortsvalg m.m. til at reducere problemer med sygdomme og skadedyr og derigennem reducere behovet for at bruge pesticider så meget som muligt. Kun i nødstilfælde kan man bruge pesticider. Citat fra http://www.dansk-ip.dk/IP_regler_2002.htm Integreret Produktion kræver bl.a., at man udnytter de naturlige regulerings- og nyttemekanismer i naturen. Målet er at reducere brugen af bekæmpelsesmidler og gødning til et absolut minimum. Dokumentation og uvildig kontrol er garantien for tryghed.

IP bygger på, at avleren tilmelder sig en kontrolordning og erklærer, at ville følge de relativt få regler vedrørende brug af pesticider og gødning[70]. Reglerne foreskriver som udgangspunkt, at man skal anvende pesticider og gødningsmidler efter behov, som afgøres ved at søge den bedst mulige information, dvs. for frilandsgrøntsager varsling, observationer i marken samt jordprøver og gødningsnormer.

I sidste ende overlades det til avleren at afgøre, om der skal sprøjtes i en afgrøde. Derfor er det ikke muligt at definere præcist, hvor meget pesticid, der bruges til dyrkning af en afgrøde; endsige på forhånd at love, at der bruges mindre end ved konventionel produktion.[71]

Reglerne for væksthusgrøntsager er dog lidt skrappere og foreskriver anvendelse af biologisk bekæmpelse, som bl.a. skal dokumenteres ved indkøbsbilag for nytteinsekter. Det er altså produktionsformen som dokumenteres, ikke produktet i form af f.eks. kg gødning eller pesticid anvendt pr. kg gulerødder.

Udbredelse: Der findes IP regler for stort set al frugt og grønt. Relativ stor udbredelse blandt danske producenter[72], men lille bevågenhed blandt forbrugerne. Aftagerne tager efterhånden IP for givet, dvs. forventer, at producenterne følger IP.

Resultater: Formentlig miljøforbedring i form af reduceret pesticidforbrug, men vanskeligt at dokumentere. Øget bevidsthed og selvforvaltning blandt deltagende jordbrugere. Producentforeningen, GASA, som er den største aftager, har støttet IP som mærkningsordning, men har ikke officielt betragtet IP som en særlig miljøvenlig produktionsform, der skulle oppebære højere priser.

Markedsføringsmæssigt ikke en succes, men projektet har ifølge producenternes egen selvforståelse givet komparative fordele, dvs. kunne holde danske varer på hylderne. Detailhandel har enten ikke betragtet IP som særligt produkt, eller har omdefineret indholdet til at være spørgsmål om dokumentation for oprindelse mm., men ikke fremhævet miljøfordel.

Fremtid: IP mærkning fortsætter, men avlerne tror ikke længere på betydningen af det i forhold til forbrugere og evt. højere priser. Avlerne mener at IP mere er et spørgsmål om at udvikle produktions.metoderne og være foran offentlige krav og lovgivning.

2.2.2. MPS miljømærkning af potteplanter[73]

Fokus: Potteplanter dyrket under krav om løbende indberetning af ressourceforbrug og miljøpåvirkning.

Årstal: 1999-

Produkter omfattet: Potteplanter (mulighed for snitblomster og planteskoler senere)

Baggrund: Interesse blandt potteplantegartnerier ca. 1995 for en miljømærkning inspireret IP og grønne regnskaber, men disse koncepter var ikke egnede til potteplanter bl.a. pga. potteplanternes kortere vækstcyklus og manglende international orientering. Påbegyndt brug af MPS i Danmark i 1999 efter hollandsk koncept udviklet netop til potteplanter og snitblomster[74].

Metoder, krav og principper: De deltagende gartnerier skal indberette månedlige værdier for produktion, forbrug af energi, gødning og pesticider samt affaldshåndtering. Hver tredje måned beregnes det samlede forbrug og sættes i forhold til referencetal for de dyrkede kulturer (der findes referenceværdier for 9 grupper af kulturer). Hver enkelt producent klassificeres på baggrund af de sidste fire kvartalers forbrug som A, B eller C avler på baggrund af de sidste fire sammenligninger med referenceværdierne (i et point-system kan man opnå op til 100 points, heraf de 30 på god energistyring og 40 på at minimere kemikalieforbruget. Ved opnåelse af mindst 70 points er man i klasse A). Der er ingen direkte krav om at være i bedste klasse (A) for at kunne levere. Forseelser i form af overskridelser af MPS grænseværdier (f.eks. stort forbrug af pesticider/vækstregulering eller energi udover den øvre grænse) kan give anledning til advarsler og evt. eksklusion fra MPS (Eskesen J. G., 1999). Konceptet er grundlæggende anderledes end f.eks. IP, som bygger på dokumentation for at landbrugeren følger bestemte regler i sin planlægning og gennenførsel af produktionen (godt landmandsskab, GAP). MPS fokuserer derimod på dokumentation af resultaterne i form af anvendte ressourcer per areal med de forskellige kulturer. Dermed er MPS mere produktorienteret end IP men dog opgøres ikke per produceret enhed. Der gennemføres uafhængig auditering af om avlerne indberetter korrekt.

Udbredelse: MPS anvendes i dag af ca. 60 gartnerier i Danmark, hvilket er ca. 50 % af væksthusarealet med potteplanter. DEG's erfaring er, at det inspirerer medarbejderne og at systemer appelerer til "avlerstolthed". Flere gartnerier kommer i klasse A nu end tidligere. I Danmark findes kun få snitblomst-gartnerier og de bruger ikke systemet. MPS er under udvikling til brug for planteskoler. Visse større detailhandelskæder stiller/vil stille krav om at leverandører af blomster og planter er MPS godkendte, hvilket naturligvis fremmer udbredelsen blandt producenterne.

I enkelte lande har man forsøgt at lade blomsterhandlere reklamere med, at de handler med MPS produkter. Der har været blandede erfaringer og foreløbigt er ideen om at indføre en generel ordning for MPS skiltning hos blomsterhandlere droppet og mærket bruges indtil videre som en ren business to business certificering.

Fremtid: EurepGAP (se senere) har udviklet et koncept for potteplanter/prydplanter. Dette bygger på samme GAP princip som nævnt under IP (se ovenfor). MPS organisationen er har derfor for nyligt udviklet et tilsvarende koncept, for at MPS leverandører stadig vil kunne levere til de kæder, som har tilsluttet sig EurepGAP. MPS GAP inkluderer nye krav såsom inddragelse af miljøhensyn i produktionsplanlægningen, specielle krav til indretning af opbevaringsrum for kemikalier og hensyntagen til medarbejdersundhed. Derudover er man i gang med at tilpasse points-systemet for pesticidområdet til at inddrage ikke blot mængden af aktivt stof men også giftigheden/ miljøbelastningen af de anvendte stoffer. En større detailkæde med butikker i Skandinavien kræver fra årsskiftet 2003/04 at leverandører af potteplanter opfylder MPS GAP. Tre danske gartnerier er pt. i gang med at tilpasse deres produktion og indretning til at opfylde MPS GAP. DEG forventer, at det vil få stor udbredelse pga. krav fra detailhandelen og er i gang med at udarbejde en håndbog om dette til gartnerier.

2.2.3 Kvalitetskorn dyrket uden stråforkorter, "Natur+", "Produktion i balance"

Focus: Kvalitetskornprodukter produceret efter regelsæt med fokus på forbrugersikkerhed i forhold til pesticidrester.

Årstal: (1997) -

Produkter omfattet: Forskellige kornprodukter som leveres via bl.a. Havnemøllerne til bagerier, mel og gryn til detailhandel (bl.a. AMO og Gluten mel).

Baggrund: På baggrund af teorier om stråforkortningsmidlers påvirkning af reproduktion hos husdyr og mennesker efterspurgte bl.a. FDBs brødfabrikker rugmel avlet uden brug af stråforkorter. Oprindeligt dækkede konceptet kun rug til brødfabrik, men fra 1997 leverede Havnemøllerne også hvedemel efter samme koncept.

Metoder, krav, principper: Havnemøllerne har opstillet et sæt regler for Natur+ korn, som DLG administrerer i form af kontraktavl med kornproducenter. Der gennemføres uafhængig kontrol af auditing firmaet BBKI. Væsentligste krav i forhold til miljø/forbrugersikkerhed er forbud mod brug af stråforkorter, Glyphosat før høst samt spildvandsslam. http://www.cerealia.dk/projekter/cerealia/webdesigner.nsf/html/frindex?opendocument

Til DLG's produktion af Natur+ korn kan indgå både dansk og udenlandsk avlet korn, som opfylder ovenstående grundregler og er kontrolleret/certificeret, herunder f.eks. Svensk Sigill, se nedenfor. DLG har udarbejdet egne detaljerede regler for danske avlere, hvis korn skal sælges som Natur+ korn. Dette koncept betegnes "Produktion i balance".

Foruden ovennævnte regler gælder at landbrugeren skal anføre detaljerede oplysninger om årsag til kemisk bekæmpelse herunder ukrudtsarter, ukrudtstryk, optælling af skadedyr mm. (Anonym, 2001).

Udbredelse: Omkring 700 danske landmænd har efter sigende været kontraktleverandører til DLG efter disse regler[75]

Eftersom danske kornavlere ikke kan levere tilstrækkelige mængder af korn i den rette kvalitet importeres korn dyrket efter samme principper til Havnemøllerne bl.a. fra Østrig (under Öpul regler) og Sverige (Svenskt sigill, se nedenfor).

Fremtid: Konceptet kan udvikles for flere produkttyper, og muligvis vil reglerne blive strammet til at svare til Svenskt Sigill.

Andet: Der har tidligere været et udviklingsprojekt (1995-98) til certificeret maltbyg i regi af Grønt Center Holeby, under navnet Q-byg. Ambitionerne var store, der blev satset på kvalitetsstyring af avl og lagring mm. efter industristandarder og enkelte bedrifter blev certificeret[76]. DLG indgik som aftager af kornet.

Projektet indeholdt også miljøstyring med krav til pesticidforbruget og næringsstofbalancer (Holm B. M., 1999) efter konceptet for Miljø- og Ressourcestyring (se Bilag A). Projektet var støttet af bl.a. Strukturdirektoratet, men blev siden hen stoppet, da udgifterne til certificering ikke kunne dækkes af en merpris for denne specielle maltbyg.

2.2.4 Agrova Convenience A/S[77]

Focus: Forarbejdede grøntsager.

Årstal: 2001-

Produkter omfattet: Forskellige forarbejdede produkter af grøntsager, f.eks. snack gulerødder fra Agrova Convenience A/S.
http://www.agrova.dk/agrovafood/pages/familien/convinience/index.asp

Metoder, krav, principper: Produkterne markedsføres ikke som særligt miljøvenlig produktionsform, men der stilles krav til leverandørerne om IP, og der må ikke anvendes slam på markerne.

Fremtid: Agrova Foods er i gang med at udvikle et system til implementering af Europgap (se nedenfor) og forventer at videreudvikle deres koncept til forbrugeren.

Andre paralleller indenfor frugt og grønt: Gulerødder til babyfood[78]: Det tidligere Danisco Foods leverede via deres fabrik i Svendborg gulerødder til Nestlés babyfood produkter. Der var krav om, at gulerødderne havde et max. nitratindhold på 200 ppm og jævnlige tests for pesticidrester indenfor lovgivningens grænseværdier, men derudover stilledes ikke særlige krav til dyrkning.

Virksomheden blev overtaget af Ardo A/S (Frigodan i Danmark) og samarbejdet med Nestlé er ophørt.

Der er desuden et hollandsk koncept (MPS) for certificeret produktion af potteplanter, som anvendes af danske producenter under DEG.

3 Kvalitetsstyring og certificering af produktionsmetoder

3.1 Kvamilla; Kvalitets- og Miljøstyring i landbruget.

Focus: Certificering af svine- og kvægbedrifter, både i mark og stald, ISO 9001 og ISO 14001.

Årstal: 1995 -

Produkter omfattet: I princippet alle, idet Kvamilla er en rammeløsning. Bedriften som helhed certificeres, men systemet tilpasses den enkelte og særaftaler vedr. enkeltprodukter kan indgå i rammen.

Baggrund: "Det er projektets mål at forbedre landmændenes økonomi og landbrugets konkurrenceevne ved at kunne differentiere og dokumentere råvarernes kvalitet efter aftagernes ønsker og behov."

Kvamilla blev startet som et udviklingsprojekt med deltagelse af ca. 60 jordbrugere som i fællesskab med konsulenter fastlagde principper og regler og hver for sig valgte, om man ville betale for en egentlig certificering.

Metoder, krav, principper: Der er udarbejdet et generelt koncept med standardkrav til alle de deltagende producenter. "Har landmanden aftaler og kontrakter med sine aftagere, indbygges de aftalte retningslinier i kvalitets- og miljøstyringssystemet. Det gælder alle væsentlige produktionsforhold, som f.eks. fodring, gødskning, pesticidanvendelse, staldforhold og specielle krav til høst, opbevaring, fragt mv.  Gennem miljøstyring har landmanden styr på bedriftens miljøforhold, og han er hele tiden opmærksom på de miljøpåvirkninger - positive som negative - der er et resultat af bedriftens produktion." [79]

Udbredelse: Se bilag A.

Fremtid: Udover den direkte anvendelse af Kvamilla danner principperne heri baggrund for et kontrolkoncept udviklet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret til brug for kontrollen af forskellige specialproduktioner af svin (se ovenfor), Dansk kalv og forskellige mindre mærker af okse- og kalvekød. LR er akkrediteret til certificering og udfører i den forbindelse en uafhængig kontrol af primærproducenterne for slagteriselskaberne[80]. Det er sandsynligt, at Kvamilla's fremtidsperspektiver ligger i denne anvendelse.

3.2 Økologisk produktion

Økologisk produktion har været statskontrolleret og anerkendt i form af det røde økologimærke siden slutningen af 1980'erne og de generelle forhold vedrørende denne sektors udvikling, målsætning og kontrolformer er velkendt og bl.a. beskrevet fyldestgørende i Aktionsplan II fra Strukturdirektoratet[81].

I Aktionsplan II er desuden redegjort for det forhold, at økologisk produktion og såvel de statslige og EU reglerne som LØJ's regler ikke har til hensigt at dokumentere produkterne som sådan, men udelukkende en bestemt produktionsform.

"Som nævnt i aktionsplanens indledning bygger økologisk jordbrug på et forsigtighedsprincip, som muligvis netop er velegnet i forhold til de komplicerede problemstillinger, som grundvandsbeskyttelse og bevarelse af naturværdier udgør. Det økologiske regelsæt er derimod ikke tænkt som en produktgaranti, og er ej heller baseret på en risikoanalyse, der udelukker anvendelsen af specifikke stoffer eller metoder ud fra videnskabelige beviser. Certificering af økologisk jordbrug er derfor helt bevidst en garanti for en produktionsmetode, men ikke en garanti for specifikke sundhedsmæssige eller miljømæssige fordele, selvom dette er det grundlæggende mål."s. 260. [82]

Det er derfor ikke helt korrekt at betragte selve økologien som en produktorientering i den forstand, at man dokumenterer f.eks. lavere miljøpåvirkning pr. produceret enhed. Desuden har det tilsyneladende vist sig stadig vanskeligere at markedsføre økologiske varer som særligt miljøvenlige.

Muligvis er en del af årsagen til at markedsføringen ikke bruger miljøvinklen at vigtige økologiske varer, såsom mælk, i dag produceres og forhandles af etablerede fødevarevirksomheder og andelsselskaber som en del af deres produktsortiment i øvrigt. Imidlertid findes en række mindre selskaber, som producerer og forhandler økologiske fødevarer, og satser på løbende udvikling af niche-produkter.

Disse firmaer baserer deres markedsføring på en kombination af økologiens mål og ideer og høj fødevarekvalitet og underforstår derfor en miljøvenlig produktionsform. Eksempler på dette er slagteriet Hanegal A/S og Thise mejeri, som begge har et relativt stort sortiment i forhold til deres samlede volumen og løbende introducerer nye produkter, som alle profileres stærkt med Ø-mærket og anprisning af høj dyrevelfærd, rene produkter og særlige smagskvaliteter.

Et særligt kendetegn for disse virksomheder (om end det også gælder nogle ordninger for kontrakt-avl under større selskaber) er en meget tæt relation til primærproduktionen og høje krav til kvaliteten af råvarerne, som anses for en vigtig forudsætning for kvaliteten af de forarbejdede varer.

Udover ovenstående eksempler sker der en løbende udvikling af krav til økologisk produktion - både i form af strammere regler og i form af frivillige forbedringer - bl.a. med det formål at fremme miljøvenligheden. Som eksempel kan nævnes den såkaldte BedriftsUdviklingsPlan (BUP) i regi af Økologiens Hus, hvor den enkelte driftsleder med hjælp fra konsulenter udvælger fokusområder for forbedring af sin bedrift, bl.a. med hjælp af indikatorer som i Grønt Regnskab (se under værktøjer).

Forbrugernes holdning til Ø-mærket er nærmere beskrevet i bilag D.

3.3 Internationalt

Et sammendrag af internationale (europæiske) initiativer på området "kvalitets-sikring" og certificering i 1999 viste, at det forspring erhvervet havde haft i midten af halvfemserne, i kraft af Kvamilla og andre initiativer, var forsvundet. Der eksisterer i dag tilsvarende koncepter i f.eks. Storbritannien (Scottish Quality Cereals Ltd. og Assured Produce), Frankrig (Agri Confiance, Production Raissonné), Holland, (MPS) Finland og Sverige (Miljøledning for lantbruksforetag, ISO 14001; Svenskt Sigill). Fælles for de fleste af disse koncepter er imidlertid, at de ikke stiller særligt skrappe krav til producenterne og heller ikke reklamerer med en speciel miljø-vinkel overfor forbrugerne. Der er altså – som for Dansk IP – tale om en kvalitetsgaranti m.m. imellem primærproducent, grossist og detailhandel som ikke bruges i egentlig markedsføringsmæssig forstand. Dog findes undtagelser (og der kan nemt være flere) såsom Svenskt Sigill samt en gruppe (ca. 200) franske landmænd der leverer høj-kvalitetsbrødhvede uden brug af pesticider til lokale bagere i Limagne.

Svenskt Sigill: Et miljømærke udviklet og ejet af Lantbrukarnas Riksförbund, oprindeligt til korn (mel og gryn) som overvejende leveres til Cerealia's bagerier. Mel- og grynprodukter såsom AXA havregryn markedsføres med Svenskt Sigills mærke. Svensk Sigill certificeret korn kan uden yderligere kontrol leveres til brug for Havnemøllernes Natur+ produkter i Danmark.

Der stilles skrappere krav end svensk lovgivning på en række områder, f.eks. brugen af sprøjte-fri bræmmer og forbud mod brug af vækstregulering i korn[83]. De tilmeldte avlere skal certificeres og kontrolleres løbende af en uafhængig kontrolinstans. På det seneste er man i gang med at udvikle konceptet til at omfatte en bredere vifte af produkter inkl. grøntsager, animalske produkter og honning.

3.4 EurepGAP: International agent indenfor certificering og sporbarhed af frugt og grønt

På frugt og grøntområdet tyder meget på, at det dominerende koncept bliver EurepGAP, som er et organ for samarbejde mellem (europæiske) detailhandelskæder og leverandører/avlere af frugt og grønt på verdensplan.

Visionen er at være overordnet facilitator for udvikling af lokale principper for Godt Landmandsskab samt koncepter for dokumentation og sporbarhed:

FoodPLUS / STATUTES:
• Encourage adoption of commercially viable Farm Assurance Schemes, which promotes the minimisation of agrochemical inputs, within Europe and world wide.
• Develop a Good Agricultural Practice (GAP) Framework for benchmarking existing Farm Assurance Schemes and Standards including traceability.

EUREPGAP Members established the legal entity FoodPLUS GmbH to reflect the industry control of the standard. It became necessary to establish a limited liability company to enter into legally binding contracts to enable the implementation of the EUREPGAP Certification system.
http://www.eurep.org/sites/index_e.html

Det er tilsyneladende ikke hensigten at bruge konceptet i markedsføring eller produktdifferentiering overfor forbrugere.

Der er i et samarbejde mellem avlerforeninger og detailhandelsrepræsentanter i regi af EurepGAP opstillet nogle generelle krav om sporbarhed og dokumentation for udførte handlinger og anvendte hjælpestoffer. Disse generelle anbefalinger omhandler brug af god planlægning, Integrated pest management (IP), reduktion af pesticidforbrug hvor muligt (og kun brug af lovlige midler), samt god praksis for gødningsanvendelse. Test for pesticidrester i produkter forlanges, og skal kunne dokumenteres.
http://www.eurep.org/sites/index_e.html

Som et eksempel på lokale regler udfærdiget af en avlerforening som er tilknyttet EurepGAP, kan nævnes det britiske Assured Produce Scheme (APS). APS minder meget om dansk IP, og selvom reglerne umiddelbart virker mere detaljerede omfatter de mest almindelige gode råd, som i en traditionel dyrkningsvejledning (rigtig sortsvalg, sædskifte, tilpasning af gødningsmængder og reaktionstal i jorden, brug af vanding). Der er stort set ingen kategoriske krav udover f.eks. at polythylen brugt til jorddække skal genanvendes, og at pesticid sprøjtning kun må ske efter observation af skadegørere i marken. Missionen er formuleret således:

The scheme: The Assured Produce Scheme (APS)
APS promotes safe and environmentally responsible production of fruit, salads and vegetables through the use of integrated crop management (ICM). This is a philosophy that recognises the need for crop production to be both economically and environmentally sustainable.

APS is designed to maintain consumers' confidence in the safety and integrity of the produce they eat. Growers must follow the best production advice contained in the crop specific protocols that form the basis of the scheme. It is an independently assessed assurance scheme.
http://www.assuredproduce.co.uk/aproduce

4 Tekniske muligheder for fremtidige miljøforbedringer i primærlandbruget

Der har gennem de sidste 15-20 år været betydelig fokus på landbrugets påvirkning af omgivelserne, hvilket har udmøntet sig i form af øget offentlig regulering.

Der er gennemført en lang række forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på at forbedre landbrugets udnyttelse af næringsstoffer, pesticider og energi for derigennem at reducere erhvervets negative miljøpåvirkning. En del af disse resultater er løbende blevet implementeret af landbruget, i det omfang den offentlige regulering har krævet det, eller det har været økonomiske fordelagtigt.

Der er på nogle områder et yderligere potentiale for miljøforbedringer på forskellige bedriftstyper, men ofte vil disse kræve ekstra investeringer eller øge omkostninger/risiko for tab på anden måde.

Derfor vil en bred implementering af sådanne løsninger kræve økonomisk kompensation enten i form af miljøstøtte eller via bedre priser for produkterne. De vigtigste områder for miljøforbedringer ligger indenfor mindsket tab af næringsstoffer og pesticider samt reduktion af drivhusgas emission herunder gennem forbedret energiudnyttelse. Derudover er der øget fokus på landbrugets rolle som arealforvalter og påvirkningen af natur- og landskabsværdier samt kulturminder.

4.1 Næringsstoffer

Den væsentligste indsats for at finde veje til begrænsning af næringsstoftabet har været at forbedre udnyttelsen af husdyrgødningens indhold af N og P. Dette gælder både reduktion af ammoniaktabet i stalde og lagre samt reduktion af ammoniaktab og udvaskning i markerne.

Markerne
Siden slutningen af 1980'erne er der gennemført et stort antal forsøg for at belyse hvor stor en del af husdyrgødningens N-indhold, som kan udnyttes af planterne, samt på hvilken måde den udbringes bedst (se f.eks. de årlige udgaver af "Oversigt over Landsforsøgene" fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret). Resultaterne fra dette er imidlertid løbende blevet inddraget i den generelle regulering af landbrugets N-gødningsforbrug, idet der stilles minimumskrav til udnyttelsesprocenten på den enkelte bedrift.

De seneste udredninger om potentialet for yderligere forbedret N-udnyttelse i marken opregner følgende muligheder som de vigtigste (Knudsen, 2000; Jørgensen, 2003):

  • Øget brug af efter-afgrøder, f.eks. rajgræs udsået sent i maj til opfangning af N mineraliseret efter, at majsen stopper sin N-optagelse.
  • Bedre styring af kløvergræsmarker, både i sæsonen mht. tilskudsfodring og ved ompløjning i sædskiftet.
  • Øget brug af forårspløjning så mineralisering og udvaskning mindskes i vintermånederne.
  • Placering af handelsgødskning i vårsæd.
  • Øget brug af nedfældning af gylle kan reducere ammoniaktabet under udbringning væsentligt især på bedrifter som udbringer husdyrgødning på græsmarker om sommeren. Nedfældning af gylle i græsmarker giver en mere sikker effekt af kvælstof under forskellige vejrforhold og kan endda praktiseres i afgræsningsmarker. Arbejdet bør organiseres som maskinstationsarbejde (Agri Contact, 1994).

Stalde og lagre
En udredning i regi af Miljøstyrelsen midt i 90erne (Henriksen et al., 1995) pegede på muligheden for store reduktioner i landbrugets ammoniakfordampning (i alt op til 45%) gennem bl.a. reduktion af fordampningen fra gylletanke og fra gamle stalde med fast gulv. Det obligatoriske flydelag af halm eller lign. kan forbedres ved at bruge et tæt overdække af flydedug eller telt, hvorved tabet fra gylletanke på især svinebrug og afgasset gylle kan mindskes (Kyllingsbæk, 1999).

I Kyllingsbæk & Jørgensen gives også en oversigt over mulighederne for at reducere ammoniakemissionen fra forskellige staldtyper. Det forventes, at f.eks. daglig spuling af betonspaltearealet og gyllekanalerne i svinestalde ville kunne reducere ammoniaktabet fra svinestalde med 20-35%. I både kvæg-, svine- og fjerkræ stalde kan man formentlig reducere ammoniakemissionen ved korrekt styring af ventilation og luftbevægelserne i staldene (se også Rom, 2002).

Fodring
Udnyttelsen af N og P i foder kan forbedres på nogle bedrifter, fordi de ikke tilpasser fodringen optimalt til dyrenes behov. Dette gælder især kvægbedrifter, hvor proteinforsyningen er vanskelig af afbalancere, hvis kløvergræs udgør en stor del af foderet. Bedre afbalancering af fodring og sædskifte er her en mulighed (Nielsen & Kristensen, 2002).

Også i svineholdet forventes det, at næringsstofudnyttelsen kan forbedres gennem nedsættelse af foderforbruget pr. so og nedsættelse af proteinindholdet i foderet bl.a. Som følge af øget anvendelse af syntetiske aminosyrer (Rom, 2002).

På svinebrug er det især P-udnyttelsen som kan forbedres. Overskuddet af P pr. ha er ofte mellem 15 og 25 kg på intensive svinebedrifter, og i flere amter er man begyndt at kræve, at landmænd som vil udvide produktionen i visse områder, skal kunne holde et lavere P-overskud før tilladelse gives. I den forbindelse er det interessant at overveje enten at reducere P-overskuddet pr. produceret enhed eller anvendelse af teknik til at separere gyllen og eksportere P ud af bedriften.

Ved at tilsætte enzymet fytase til grisefoder kan optagelsen af korns naturlige P-indhold i grisenes tarmsystem forbedres, hvorved P-overskuddet kan reduceres (Johansen og Poulsen, 2003).

Ejendomsniveau
Den samlede effekt af de forskellige partielle tiltag skal vurderes på ejendomsniveau, med f.eks. bedriftsregnskaber for næringsstoffer. Årsagen til det er at der er en sammenhæng mellem husdyrenes fodring og valg af sædskifte samt staldsystem, som påvirker mængden af næringsstoffer i husdyrgødning og muligheden for at udnytte dem i marken. Dette er bl.a. vist i projektet "Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af husdyrgødning" (Landskontoret for Planteavl, 1999) samt af Kristensen (1997) og Nielsen & Kristensen (2002). Til dette formål er udviklet forskellige redskaber såsom Etisk Regnskab for Husdyrbrug & Grønt Regnskab, se bilag A

4.2 Pesticidforbrug

Landbrugets forbrug af pesticider har uønskede effekter på flora og fauna udenfor dyrknings.arealerne som, bl.a. sammen med risikoen for udvaskning til grundvandet, er årsagen til et generelt ønske om at reducere anvendelsen. Der har igennem ca. 15 år været gennemført hundredevis af forsøg med henblik på at fastlægge og demonstrere effekten af reducerede doseringer i både lokale landøkonomiske foreninger (se f.eks. de årlige udgaver af "Oversigt over Landsforsøgene" fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret) og Danmarks JordbrugsForskning (tidl. Statens Planteavlsforsøg).

Der er derfor i dag et stort vidensgrundlag mht. skadetærskler og muligheden for at bruge meget lave doseringer af pesticider. Desuden er der udviklet bedre erfaringer med mekanisk ukrudtsbekæmpelse og andre kulturtekniske foranstaltninger, som ikke vil blive beskrevet i detaljer her. I et demonstrations- og udviklingsprojekt i regi af Pesticidhandlingsplan II blev et antal landmænd rådgivet meget intenst og deres pesticidforbrug blev opgjort i forhold til det behandlingsindeks, som ligger bag målsætningen i Pesticidhandlingsplanen[84].

Erfaringerne opsummeres i projektrapporten bl.a. således:
Ved en besøgsrunde til alle deltagende bedrifter i 2000 blev det konstateret, at der var en række punkter, hvor der kunne sættes ind for at reducere BI uden nævneværdige økonomiske tab for landmændene. Af disse skal blandt andet nævnes: 1) Omlægninger af sædskifte og mere bevidst valg af sorter med mindre behov for fungicidanvendelse og vækstregulering; 3) Anvendelse af doseringsvinduer for konstatering af effekten af hhv. nedsat og forøget dosering i forhold til den af landmanden anvendte; 3) Plet- og randsprøjtninger mod problemukrudtsarter som rodukrudt og invaderende ukrudt såsom gråbynke og burresnerre; 4) Begrænsning af forebyggende sprøjtninger med skadedyrsmidler, såkaldte "feriesprøjtninger", hvor der anvendes skadedyrsmiddel sammen med sidste svampesprøjtning i korn; 6) Mere udbredt anvendelse af reducerede doser af skadedyrsmidler; 5) Bedre behovsvurdering forud for anvendelse af vækstreguleringsmidler; 6) Forbedret rettidighed ved ukrudtsbekæmpelse mv.; og 7) Overgang til båndsprøjtning og radrensning i sukkerroer. Disse tiltag er taget i anvendelse på alle bedrifterne i større eller mindre omfang, og har som nævnt givet resultater, om end flere landmænd og konsulenter advarer om, at "smertegrænsen" flere steder har været nået. (Petersen P. H., 2003).

Det vurderes, at det generelt er muligt for landbrugere at komme under det generelle mål for BI, men at det kræver at både landbrugere og konsulenter fokuserer mere på mulighederne på den enkelte ejendom.

Indenfor avl af potteplanter er forbruget af vækstregulerende kemikalier en relativ stor post. Igangværende forskning søger at udvikle alternative vækstregulerende metoder, f.eks. gennem præcis tørkestressning (bedre styring af vanding) og mekanisk stress af planterne (Rystedt, 2003). Gennem disse metoder forventes det, at MPS gartnere vil kunne opnå flere points for deres resultater på kemikalieforbrug (se ovenfor).

4.3 Energiforbrug og drivhusgasser

Landbruget forbruger både direkte energi (diesel, olie, el mm.) og indirekte energi (energi brugt til at fremstille handelsgødning og andre hjælpestoffer). Landbrugets direkte energiforbrug udgjorde i sidste halvdel af 1990'erne ca. 4% af landets samlede energiforbrug, men næst efter transportsektoren er landbruget det mest energiintensive erhverv målt i MJ pr. omsat kr. (Dalgaard et al., 2000).

Det er muligt at reducere energiforbruget gennem øget brug af naturlig ventilation især i kvægstalde, varmegenvinding i bl.a. mælkekøleanlæg og andre energisparende foranstaltninger i stalde mm. Desuden kan der spares energi ved f.eks. reduceret jordbearbejdning (pløjefri dyrkning), som bruger 30-70% mindre diesel end traditionel jordbehandling. Olesen et al. (2001) estimerer, at der ved reduceret jordbehandling af ca. 400.000 ha kan spares ca. 1% af landbrugets direkte energiforbrug. Til gengæld forventes pesticidforbruget at stige på grund af stigende ukrudtstryk (normalt nedpløjes en del ukrudtsfrø, som derved mister spireevnen inden de pløjes op igen).

Energimæssigt og miljømæssigt er der formentlig mere at hente ved at øge landbrugets energiproduktion gennem især biogasanlæg, hvor husdyrgødningen udnyttes til produktion af metan, se nedenfor.

Landbrugets største bidrag til drivhuseffekten kommer fra udledningen af metan og lattergas fra husdyrhold og tilførsel af gødning til jorden. Emissionen af metan og lattergas udgjorde hhv. 26% og 62% af landbrugets emission opgjort i CO2 ækvivalenter og henholdsvis 67% og 91% af Danmarks emission af disse drivhusgasser (Olesen et al., 2001).

Eftersom disse emissioner udgør dele af et naturligt kredsløb, er det ikke muligt at begrænse dem helt ved samtidig opretholdelse af landbrugsproduktionen. Men det vurderes, at emissionerne af metan og lattergas kan reduceres en del, uden at det er muligt at kvantificere dette nøjagtigt med det nuværende videngrundlag. Den generelle reduktion i anvendelsen af gødning og i ammoniaktab fra lagre samt udvaskningen af kvælstof medvirker i sig selv til reduktion i lattergasudslip.

Metan-emissionen kan reduceres gennem forbedret fodring af drøvtyggere, men eksakt viden mangler (Olesen et al., 2001) beregnede en reduktion på op til 34% af standardnormer for metanemission pr. ko ved en (urealistisk) fedtholdig foderration. Dette ville svare til en reduktion af landbrugets metanemission på ca. 30%.

I den nærmeste fremtid kan metan-emission væsentligst begrænses ved at opfange metanen som biogas. Modelberegninger viser, at den mulige reduktion af emissionen af drivhusgasser gennem biogasbehandling af gylle svarer til ca. 3% af Danmarks samlede emission (Sommer et al., 2001). Lattergasemissionen kan bedst begrænses gennem tiltag, som også begrænser ammoniakfordampningen, se ovenfor.

Indenfor gartnerierhvervet udvikles metoder til forbedret energistyring i væksthuse og DEGs konsulenttjeneste tilbyder rådgivning hos den enkelte gartner i klimastyring og energiledelse.

4.4 Andre muligheder for miljøforbedringer i landbruget

Landbrugets påvirkning af natur- og landskabsværdier har været genstand for øget debat de senere år og bl.a. i en rapport fra Naturrådet blev det fremført, at der er et behov for en bedre balance mellem landbrugsproduktion og naturhensyn i det åbne land (Naturrådet, 1999). Især fremhæves tabet af biologisk mangfoldighed af flora og fauna arter, som ikke kan klare sig i konkurrencen på jorde med høj gødningstilstand, og derfor forsvinder når enge gødskes eller der tilføres gødning og pesticider til hegn og diger mm (småbiotoper).

Den store nytilplantning af bl.a. læhegn kan ikke kompensere for tabet af de gamle, uforstyrrede småbiotoper. Der er udarbejdet en del forslag til, hvordan naturhensyn kan indgå i driftsplanlægningen på den enkelte ejendom f.eks. i form af naturplaner, som først og fremmest lokaliserer og beskytter de endnu relativt uforstyrrede biotoper og dernæst reetablerer andre (Reddersen et al., 1999; Holbeck et al., 2002).

Det har været undersøgt i hvor høj grad gylle indeholder miljøfremmede stoffer, som kan give uacceptable belastninger på landbrugsjorden. Hansen og Rasmussen (1999) fandt, at uønskede stoffer som LAS, phthalater og NPE findes i gyllen pga. driftsledernes brug af kemikalier til f.eks. yverpleje af køer samt rengøring i stalde. Dog var der ikke tale om doser, som på kort sigt giver anledning til bekymring eller ligger ud over det som accepteres i slambekendtgørelsen. Der angives forskellige løsningsforslag for at reducere anvendelsen af disse stoffer på frivillig basis herunder valg af hjælpestoffer uden de uønskede kemikalier og evt. brug af kemikaliefri løsninger til f.eks. fluebekæmpelse.

5 Muligheder og barrierer for en frivillig, produktorienteret miljøindsats i landbruget

Ovenstående afsnit om de tekniske muligheder for at forbedre landbrugets miljøforhold er ikke udtømmende, men giver eksempler, som kan inspirere til at opsøge mere detaljeret viden. Eksemplerne har til hensigt at vise, at der stadig er tiltag, som den enkelte driftsleder ville kunne benytte sig af, givet at vedkommende har en interesse i på frivillig basis at gøre en indsats, som ligger ud over almindelig landbrugspraksis. I det følgende diskuteres dette ud fra to hovedspørgsmål: Hvad er udsigterne til, at landbrugerne vil blive præmieret økonomisk for sådanne initiativer, og hvilke andre motivationsfaktorer har betydning for landmændene?

5.1 Fremtiden for miljømærkede produkter i primærlandbruget

Der er mange eksempler på at primærproducenterne, i samarbejde med rådgivningstjenester, udvikler koncepter for mærkning og certificering af produkter. Deltagerne forpligtiger sig til at leve op til visse (mere eller mindre specifikke) krav til driftspraksis i mark og/eller stald, såsom "godt landmandskab", IP vejledninger eller ISO 900x principper.

Aftagerne, både forarbejdningsindustri og detailhandelen er dog kun sjældent parat til at honorere dokumenterede produktionsformer med merpriser. Sporbarhed og mærkning anses således for en konkurrenceparameter, som kan stille en leverandør bedre, alt andet lige. Tilsvarende erfaringer er gjort i Frankrig og Storbritannien.

Dog er der tilfælde, hvor særligt skrappe produktionskrav (enten pga. miljøhensyn, dyrevelfærd eller produktkvalitet) bliver honoreret med et pristillæg. Der er flere eksempler på, at initiativer, taget af primærproducenterne med henblik på at kunne dokumentere (og certificere) produktionsmetoden, ikke har mødt tilstrækkelig interesse fra aftagerne til at kunne dække meromkostningerne ved produktion og kontrolsystem (som beskrevet her for IP og i bilag A for Kvamilla). De fleste vellykkede eksempler på produktorienterede indsatser med særlige krav til jordbrugeren har haft oprindelse i et markedstræk eller et forventet markedstræk hos forarbejdningsvirksomheder (f.eks. Natur+, specialgrise). Disse markedstræk handler mere om forbrugersikkerhed end egentligt miljøhensyn. Det må således anbefales at garantimærkningsordningen udvikles i samarbejde mellem de relevante aktører.

Det er et generelt træk at de forskellige ordninger, som indeholder krav og regler med betydning for miljøpåvirkningen, regulerer landmændenes adfærd, men ikke tilsigter en egentlig dokumentation af de opnåede resultater udtrykt pr. produceret enhed.

Kontrollen går som regel på, om producenten har fulgt en praksis, dvs. overholdt handlingsregler men ikke på, hvor meget pesticid eller gødning eller energi der reelt blev forbrugt, sådan som det er hensigten i f.eks. Grønt regnskab. Der kunne være et potentiale i at sikre en egentlig dokumentation af resultaterne f.eks. ved produktion af specialkorn eller frilandsgrise (hvor den potentielle miljøbelastning pga. dyrevelfærdskrav er større end i andre produktioner). Landmændene kunne anvende næringsstofbalancer (N og P) på bedrifterne (som i Grønt Regnskab, se Bilag A) som dokumentationen for effekten af diverse tiltag de måtte gøre for at forbedre næringsstofhusholdningen. Dette redskab vil kunne summere og dokumentere, at (om) et landbrug bevæger sig i miljøvenlig retning. Ved en igangværende tilpasning således, at Grønt regnskab passer med produktorienteret synsvinkel (emissioner pr. produceret enhed og ikke pr. ha) åbnes der mulighed for en kobling til emissionsfaktorerne i LCA.

5.2 Landmændenes interesse i frivillige miljøforbedringer

Der er igennem de sidste ti år forsøgt udviklet en del redskaber til landbrugere til frivillig evaluering og forbedring af miljøpåvirkningen fra forskellige bedriftstyper, som omtalt i Bilag A.

Erfaringerne med disse redskaber er generelt, at landmændene ofte er interesserede i indikatorerne og helhedsorienterede resultater (Sørensen et al., 1998), men at det er sjældent, at man kan dokumentere en effekt i form af miljøforbedringer på bedrifterne.

Dette hænger sammen med, at man i den samme periode har foretaget en løbende stramning af den obligatoriske miljøregulering. Et studie af forskellige europæiske "grønne regnskaber" (input output accounting systems) viser den sammen tendens (Goodlass et al., 2001).

Dog var der en vis succes med brug af redskaber, som enten var koblet til rådgivningstjenesten eller til markedsorienterede ordninger og mærkning, såsom det belgiske FHL system. Dette svarer til danske landmænds interesse for mærkningsordninger, som det fremgår af listen over produktorienterede initiativer ovenfor.

Blandt årsagerne til begrænset motivation for miljøorienterede styringsværktøjer nævnes bl.a. at det er svært for landmanden at se forbedringen på de diffuse udledninger af næringsstoffer og energi. En reduktion af den enkelte bedriftsbidrag kan ikke umiddelbart ses i miljøet. Derfor appellerer en indsats på disse områder, udover det som lovgivningen kræver, ikke til ret mange, såfremt de ikke kan opnå afsætningsmæssige fordele. Desuden er den økonomiske fordel at f.eks. energiforbedringer er ret lille, og især det indirekte energiforbrug er for abstrakt til, at landmændene kan forholde sig til det.

Det samme ser ud til at være tilfældet med de frivillige støtteordninger for miljøvenligt jordbrug (MVJ) under Landdistriktsprogrammet. Landbrugere kan i dag opnå støtte til at f.eks. etablere efterafgrøder og reducere handelsgødningstildeling (40% under gødningsnormerne). Igangværende undersøgelser (interviews med landmænd og konsulenter samt analyser af brugen af de forskellige ordninger) tyder på, at der ikke er stor interesse for disse ordninger, måske fordi mange driftsledere føler, at den generelle regulering er stram nok i forvejen, og fordi ordningerne ikke passer ind i landbrugerens produktionsstrategi eller støder mod harmoniregler m.m.

Derimod er det tilsyneladende lettere at motivere landbrugerne til at gøre en indsats for natur- og landskabsværdier på deres ejendom, især hvis man indgår i en dialog med dem om formålet, og hvilke tiltag som kunne være relevante. Både indenfor MVJ-ordningerne og i udviklingsprojekter har landmændene vist positiv interesse for initiativer, som kan fremme naturværdier på ejendommene (Noe et al., 2003; Hansen, 2003). Dette kan forklares med at resultaterne er mere synlige og udgør en positiv påvirkning (landbrugeren kan gøre noget godt for natur og landskab) frem for blot at mindske den negative påvirkning (reduktion af næringsstofstab). Dette passer desuden godt med landbrugets eget ønske om at bedre deres image som naturbeskyttere.

Dette kunne lede til en hypotese om at landbrugernes interesse for at deltage i produktorienterede initiativer vil afhænge af muligheden for mere sikker afsætning (+/- merpris) eller en synliggørelse af nogle positive miljøforhold eller at redskabet også undersøtter produktionsstyringen. Udover de nævnte natur- og landskabsforhold kunne dette måske indeholde pesticidfri dyrkningszoner eller kombineres med f.eks. en særlig indsats i områder med særlige grundvandsforhold eller andre recipienter, hvor effekten af f.eks. kvælstofreduktion kunne anskueliggøres bedre og forklares i forhold til aftagerne af produkterne.

6 Referencer

Agri contact (1994): "Maskinstationsbaseret omfordeling og udnyttelse af gylle ved nedfældning i græsmarker", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 35, 1994.

Anonym (2001): "Regelsæt for "Produktion I Balance" gældende for brødkorn 2001/2002", DLG, 2001.

Dalgaard, T., Halberg, N. & Fenger, J. (2000): "Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser", FØJO rapport nr. 5, 2000

Danish Crown (2002): "Baggrund i Code of Practice", Danish Crown, April 2002, www.danishcrown.dk.

Eskesen J. G. (1999): "Danske gartnerier og MPS", Gartneritidende uge 29-30, 2003.

Goodlass, G., Halberg, N. & Verschuur, G. (2001): "Study on Input/Output Accounting Systems on EU agricultural holdings. Centre for Agriculture and Environment", Centre for Agriculture and Environment Utrecht, March 2001.

Hansen, L.S. & Rasmussen, J.O. (1999): "Miljøfremmede stoffer i husdyrgødning", Miljøprojekt nr. 485, Miljøstyrelsen, 1999.

Hansen, M.B. (2003): "Hvem vil have en naturplan?", Jord og Viden, nr. 8, 2003.

Henriksen, L.H. et al.(1995): "Ammoniakfordampning fra landbruget", Miljøprojekt nr. 283. Miljøstyrelsen, 1995.

Holbeck, H., Tybirk, K. & Kjær, S.(2002): "Naturplaner I landbruget", Jord og Viden nr. 20, 2002.

Holm, B. Møller (1999): "Projekt Q-Byg -Maltbyg, kvalitets- og miljøkrav. Slutrapport", 1999.

Johansen, K. & Poulsen, H.D. (2003): "Svins fosforudnyttelse", Grøn Viden, Husdyrbrug nr. 30, 2003.

Jørgensen, U. (2003): "Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken", Rapport udarbejdet som del af forberedelse af VMPIII, Dansk Jordbrugsforskning, 2003.

Knudsen, L. (2000): "Oversigt over muligheder for at opnå en forbedret kvælstofudnyttelse", Arbejdsrapport fra Danmarks JordbrugsForskning og Landskontoret for Planteavl, 2000.

Kristensen, I.S. (1997): "N-overskud på kvægbedriften -afgrødevalg, belægning, produktionsniveau og udnyttelse af husdyrgødning. I:

Driftsledelse, foderforsyning og kvælstofudnyttelse i frem.ti.dens kvægbrug", Intern Rapport nr. 91, Dansk Jordbrugsforskning, 1997.

Kyllingsbæk, A. et. al. (1999): "Teknologiske muligheder for reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget", Dansk Jordbrugsforskning, Høringsudgave, 1999.

Landskontoret for Planteavl (1999): "Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af husdyrgødning", Miljøprojekt nr. 468, Miljøstyrelsen, 1999.

Naturrådet (1999): "Natur og landbrug", Temarapport nr. 1, 1999.

Nielsen, A.H. & Kristensen, T. (2002): "Kvægbedriftens tilpasningsmuligheder og eksempler på præsentation af N-overskud og omsætning. I : Kvælstofbalancer på landbrugsbedriften - status og perspektiver", Intern rapport nr. 157, Dansk Jordbrugsforskning, 2002.

Noe, E., Halberg, N. & Reddersen, J. (2003): "Indicators of biodiversity and conservational wildlife quality on organic farms for use in farm management

A multidisciplinary approach to indicator development and testing", Submitted, 2003.

Olesen, J.E. et al.(2001): "Kvantificering af tre tiltag til reduktion af landbrugets emission af drivhusgasser", markbrug nr. 48, Dansk Jordbrugsforskning, 2001.

Petersen, P.H. (2003): "Slutrapport for forskningsprojekt. Erfagrupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration" under Pesticidhandlingsplan

II." Direktoratet for FødevareErhverv, Fødevareministeriet, 2003.

Reddersen, J., Tybirk, K., Halberg, N. & Jensen, J. (1999): "Mere og bedre natur i landbrugslandet – dokumenteret grundlag for en ekstra indsats", Faglig rapport fra DMU, nr. 288, 1999.

Rom, H.B. (2002): "Ammoniak- og lugtemission fra stalde. Landbrugsstruktur og miljøforhold for svineproduktionen i Danmark", husdyrbrug nr. 43, Dansk JordbrugForskning, 2002.

Rystedt (2003): "Danske gartnerier og MPS", Gartneritidende uge 4, 2003.

Sommer, S., Møller, H.B. & Petersen, S.O.(2001): "Reduktion af drivhusgasemission fra gylle og organisk affald ved biogasbehandling", husdyrbrug nr. 31, Dansk Jordbrugsforskning, 2001.

Sørensen, J.T., Sandøe, P. & Halberg, N. (1998): "Etisk regnskab for Husdyrbrug", Intern Rapport nr. 103, Dansk JorbrugsForskning, 1998.

Personlig kommunikation:

Morten Løber Landbrugsraadet
Torben Bo T. Christensen Landbrugsraadets Projektservice
Steen Aarup Ardo A/S, Frigodan, Brancheforening Forarbejdet Frugt og Grønt
Forskningsforening Forarbejdet Frugt, Grønt og Kartofler
Helle Græsted DEG, Axelborg
Preben Henriksen Gartneriernes Afsætningsudvalg (GAU)
Lone Rosing Cerealia Unibake A/S
Ole Kirk Østergaard Havnemøllerne
Birgit Hartvig-Larsen Grønt Center Holeby
Erling Jensen Agrova Foods
Børge Damsgaard DLG, Vemb
Flemming Lyngbæk Danish Crown
Dir. Haarby DLF, Maribo
Torben Harring DLG, kvalitetschef
Jens Rystedt DEG Green Team

Footnoter

[68] Pers. Komm. Flemming Lyngbæk, Danish Crown

[69] Danish Crown (2002): "Code of Practice, Regelsæt for Danish Crown's svine- og soandelshavere"

[70] Jf. "Kontrolbestemmelser for integreret produktion af frilandsgrøntsager i 2003", www.dansk-ip.dk

[71] Idéen i IP er, at miljøhensyn afbalanceres mod produktionshensyn på en anden måde en f.eks. økologisk produktion, hvor kategoriske regler udelukker brug af pesticider. (men hverken økologi eller IP kræver en egentlig dokumentation af opnåede resultater i form af f.eks. anvendte hjælpemidler eller miljøpåvirkning pr. produceret enhed. Derfor er de ikke eksempler på en gennemført produkttilgang, trods deres på mange andre måder fine resultater og gode viljer).

[72] www.dansk-ip.dk

[73] Pers. Komm. Konsulent Jens Rystedt, DEG.

[74] http://www.MY-MPS.com

[75] Pers. Komm. Kvalitetschef Torben Harring, DLG

[76] Pers. Komm. Dir. Birgit Hartvig-Larsen, Grønt Center, Holeby

[77] Pers. Komm. Dir. Erling Jensen, Agrova food.

[78] Pers. Komm. Steen Aarup, Frigodan.

[79] Knudsen, S. (1998): "Kvamilla- kvalitets- og miljøstyring i landbrugsbedrifter", Danske Mælkeproducenter, nr. 6/98, 1998.

[80] www.dansk-ip.dk

[81] Strukturdirekturatet (1999): "Aktionsplan II - Økologi i udvikling", Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1999

[82] Strukturdirekturatet (1999): "Aktionsplan II - Økologi i udvikling", Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1999.

[83] Lone Rosing, pers. Komm. , Ole K. Østergaard (pers komm), se også www.svensktsigill.com

[84] behandlingsindekset (BI) udtrykker et pesticidforbrug i antallet af normaldoseringer pr. ha i gennemsnit af bedriften. Målsætning og tal for landbrugets BI præsenteres på Miljøstyrelsens hjemmeside: (se under kemikalier og plantebeskyttelsesmidler).

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.