|
Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger Bilag A Kortlægning af værktøjer til produktorienteret monitering, planlægning og beslutningsstøtte i dansk landbrugSøren Kolind Hvid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
3 Grønne regnskaber i LCA-perspektiv 4 Miljø- og ressourcestyring i landbruget 5 Miljøstyring i den agroindustrielle sektor 8 Projektet 'produktorientering i landbrugets primærproduktion' 1 IntroduktionDenne kortlægning omfatter værktøjer, der direkte har fokus på en produktorienteret anvendelse, samt værktøjer af forskellig art, der kan indgå som en del af grundlaget for en produktorienteret monitering, planlægning og beslutningsstøtte. Kortlægningen omfatter værktøjer til brug i primærlandbruget. Der er tale om værktøjer, der bliver anvendt af både landmænd og konsulenter. Produktorienteret miljøarbejde har endnu ingen nævneværdig udbredelse i primærlandbruget. Derfor har de værktøjer, der generelt er i anvendelse til planlægning og styring i primærlandbruget, heller ikke et produktorienteret sigte. 2 Grønne regnskaberI perioden 1998-2001 har Dansk Landbrugsrådgivning udviklet og afprøvet en model for frivillige grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Modellen beskriver, hvad et grønt regnskab for en landbrugsbedrift kan indeholde og hvordan regnskabet skal udarbejdes. Der er endvidere udviklet et PC-værktøj til at udarbejde grønne regnskaber for landbrug med. Nedenstående logo for grønne regnskaber symboliserer, at grønne regnskaber omfatter hele bedriften samt indeholder input-/outputregnskaber.
Programmet Grønt Regnskab er et modul i programpakken bedriftsløsning, der omfatter en bred vifte af programmoduler til produktionsplanlægning og –styring inden for næsten alle faggrene i dansk landbrug. Programmet Grønt Regnskab, der blev taget i brug i 2001, er umiddelbart og frit til rådighed for alle landbrugskonsulenter og landbrugsskoler. Landmænd kan købe programmet. De elementer, der indgår i den nuværende model for frivillige grønne regnskaber samt i edb-programmet Grønt Regnskab, er følgende:
Det grønne regnskab indeholder en række nøgletal for ressourceforbrug og ressourceudnyttelse. Nøgletallene er generelt angivet pr. arealenhed (ha) eller pr. dyreenhed (DE). Som eksempler på nøgletal kan nævnes kvælstofoverskud pr. ha, behandlingsindeks og energiforbrug pr. ha. Formålet med at udvikle det frivillige grønne regnskab og introducere det i rådgivningen og i driftsledelsen har været at bruge det som et værktøj til at forbedre ressourceudnyttelsen og mindske miljøpåvirkningerne. Grønne regnskaber har i løbet af få år opnået en vis udbredelse i landbruget (se afsnit 2.3). Der er ikke foretaget undersøgelser af effekten af regnskaberne. De konsulenter, der har været involveret i at udarbejde grønne regnskaber, har imidlertid ofte tilkendegivet, at regnskaberne skærper landmændenes opmærksomhed på at udnytte ressourcerne effektivt[1]. Der har f.eks. været stor interesse for at diskutere størrelsen af bedrifternes kvælstofoverskud samt hvordan kvælstofoverskuddene kan reduceres. I forbindelse med udviklingen af det grønne regnskab har det endvidere været hensigten, at det grønne regnskab skulle kunne anvendes som information til omverdenen om bedriftens produktion og miljøforhold. Derfor har der i udviklingsarbejdet været arbejdet en del med at skrive kommentarer og forklarende tekster til nøgletallene i regnskaberne. Især blandt de landmænd, der først valgte at udarbejde grønne regnskaber, var der en betydelig interesse for at præsentere regnskaberne for omverdenen, men det praktiseres pt. kun af få landmænd. Et næringsstofregnskab, der viser mængden af næringsstoffer (N, P og K), der er tilført bedriften, og mængden af næringsstoffer, der er fjernet fra bedriften i produkter, er et meget centralt element i grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Forskellen mellem tilførsel og bortførsel af næringsstoffer er bedriftens næringsstofoverskud. Det angiver, hvor effektivt næringsstofferne er udnyttet på bedriften. Nedenfor er vist et eksempel på et kvælstofregnskab for en svinebedrift gennem 3 år.
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har oprettet en hjemmeside om grønne regnskaber for landbrug: www.lr.dk/groentregnskab. 2.1 MVJ-ordning med tilskud til grønne regnskaberI 2001 blev der indført en tilskudsordning for grønne regnskaber under de såkaldte Miljøvenlige Jordbrugs Foranstaltninger. Formålet med ordningen er, at introducere grønne regnskaber som værktøj i dansk landbrug. Det sker med henblik på at sikre en bedre styring af forbruget af næringsstoffer, pesticider, energi og vand samt for at få bedre styr på påvirkninger af miljøet[2]. Tilskudsordningen administreres af Direktoratet for FødevareErhverv. Direktoratet giver et årligt tilskud på 6.000 kr. for bedrifter på 25 ha eller derover. Bedrifter på under 25 ha får 3.000 kr. Tilskudsordningen tilbydes alle landmænd, dog skal landbrugsbedriften være på mindst 5 ha og have et arbejdskraftbehov på minimum 833 normtimer. For at opnå tilskud skal det grønne regnskab indeholde en beskrivelse af bedriftens areal og produktion, et næringsstofregnskab for bedriften omfattende næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium samt opgørelser af bedriftens pesticid-, energi- og vandforbrug. Regnskabet skal endvidere indeholde landmandens redegørelse, der skal omfatte kommentarer til regnskabets nøgletal, samt en plan for bedriftens fremtidige mål på miljøområdet. I 2003 er ca. 550 landbrug tilmeldt tilskudsordningen. Ordningen er 5-årig. 2.2 Demonstrationsprojekt vedrørende grønne regnskaberForud for ovennævnte MVJ-ordning med tilskud til grønne regnskaber er der gennemført et demonstrationsprojekt med grønne regnskaber med henblik på at opnå erfaringer med den påtænkte MVJ-ordning og for at øge kendskabet til og interessen for grønne regnskaber. Demonstrationsprojektet var 3-årigt og blev gennemført i perioden 2000-2002. I projektet deltog 63 landmænd fordelt på 5 landbrugscentre. Projektet blev koordineret af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Der er ydet tilskud til projektet fra Direktoratet for FødevareErhverv. Èn af projektkonsulenterne har sammenfattet landmændenes tilbagemeldinger på de grønne regnskaber på følgende måde: "Det som landmændene selv peger på, at de har fået ud af projektet, er en forståelse for, hvordan man kan forbedre ressourceudnyttelsen og herunder især næringsstofudnyttelsen på egen bedrift samt en fornemmelse af, hvor bedriftens tal ligger i forhold til andre bedrifter og ikke mindst hvorfor." I demonstrationsprojektet var der størst interesse for nøgletal vedrørende næringsstofudnyttelse og pesticidforbrug. 2.3 Udbredelsen af grønne regnskaberHovedparten af de grønne regnskaber bliver udarbejdet i et samarbejde mellem konsulenter og landmænd. Et mindre antal landmænd står selv for hele udarbejdelsen. Som nævnt ovenfor bliver der i 2003 udarbejdet ca. 550 grønne regnskaber under MVJ-ordningen. Derudover vurderer Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, at der vil blive udarbejdet yderligere 150-200 grønne regnskaber. En del grønne regnskaber udarbejdes i forbindelse med VVM-sager. Dertil kommer, at der arbejdes meget med grønne regnskaber på landbrugsskolerne. Alle landbrugselever undervises i grønne regnskaber og prøver selv at udarbejde et grønt regnskab for et landbrug. 3 Grønne regnskaber i LCA-perspektivI 2002 blev der igangsat et projekt med titlen "Grønne regnskaber i LCA-perspektiv". Projektet, der afsluttes ved udgangen af 2003, gennemføres med støtte fra Miljøstyrelsens Program for renere produkter mv. Det er projektets formål at fremme en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget. Det skal ske ved at sikre, at der i forbindelse med grønne regnskaber for landbrug kan udarbejdes nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produceret enhed. I projektet foretages bl.a. en gennemgang og vurdering af de kendte miljøpåvirkninger, som primærproduktionen kan være årsag til. På baggrund heraf udvælges de væsentligste nøgletal for miljøpåvirkninger, der skal kunne udarbejdes i tilknytning til grønne regnskaber. Der beskrives en metode til beregning af de udvalgte nøgletal pr. produceret enhed og i videst mulig udstrækning på basis af de data, der indsamles for at udarbejde et grønt regnskab. Det er hensigten at påbegynde en implementering af de nye nøgletal pr. produceret enhed i programmet Grønt Regnskab i 2003. I projektet gennemføres endvidere en undersøgelse af forbrugernes ønsker til information om miljøpåvirkninger ved produktion af fødevarer. De grundlæggende principper for beregning af emissionsbidrag mv. følger de retningslinier, der fastlægges i projektet "Livscyklusvurderinger af basislevnedsmidler mv., der gennemføres af Danmarks JordbrugsForskning m.fl. Det betyder bl.a., at de miljøpåvirkninger, der er forbundet med produktionen af de hjælpestoffer, der anvendes på den enkelte bedrift, også indgår i beregningen af nøgletallene. Dette sammen med, at nøgletallene opgøres pr. produceret enhed, er de to væsentligste ændringer i forhold til de nuværende nøgletal i det grønne regnskab. Der er udvalgt følgende 5 miljøpåvirkninger som de væsentligste i forbindelse med produktion af fødevarer:
4 Miljø- og ressourcestyring i landbrugetI perioden 1994-98 blev der udviklet et koncept for miljø- og ressourcestyring i landbruget med tilhørende vejledninger og arbejdsskemaer. Udviklingsarbejdet blev gennemført af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret med støtte fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi. Der er udgivet en håndbog i miljø- og ressourcestyring på landbrugsbedrifter og 4 arbejdshæfter[1]. Formålet var at introducere et frivilligt værktøj til de landmænd, der ønsker at varetage de miljømæssige opgaver på bedriften på en aktiv og systematisk måde. Fremgangsmåden i miljø- og ressourcestyring lægger ikke an til en egentlig miljøcertificering, men konceptet kan let udbygges, så en certificering vil være mulig. Miljø- og ressourcestyring indgik i en let udbygget version i KVAMILLA, der er et miljø- og kvalitetsstyringskoncept med certificering efter ISO 9002 og ISO 14001 standarderne. Modellen for iværksættelse af miljø- og ressourcestyring omfatter følgende trin:
I materialet bliver der arbejdet med følgende indsatsområder:
Kortlægningen i forbindelse med miljø- og ressourcestyring omfatter i vid udstrækning de samme emner og nøgletal, som siden hen er indbygget i det grønne regnskab. Miljø- og ressourcestyring er introduceret på ca. 350 landbrugsbedrifter i samarbejde med 35 lokale landbrugscentre. Materialet er desuden blevet anvendt på landbrugsskolerne. Det oprindelige materiale til miljø- og ressourcestyring bliver ikke længere anvendt. Det er blevet afløst af Grønt Regnskab. En spørgeundersøgelse viste, at en væsentlig barriere for at udbrede miljø- og ressourcestyring var tidsforbruget til opgørelse af nøgletal mv[1]. Det blev konkluderet, at en øget udbredelse vil forudsætte, at datafangst og nøgletalsberegning i betydeligt omfang bliver automatiseret. Det kræver et målrettet edb-program og automatiske dataoverførsler. Et andet væsentligt problem i forbindelse med at udbrede miljø- og ressourcestyring var vanskelighederne ved at tolke og vurdere de beregnede nøgletal. Der manglede i betydelig grad relevante reference- og sammenligningstal, som den enkelte driftsleder kunne vurdere egne resultater op imod. I konsekvens heraf er der efterfølgende i programmet Grønt Regnskab indbygget en automatisk beregning af et referencetal for kvælstofoverskud. 5 Miljøstyring i den agroindustrielle sektorI en 2-årig periode fra 1996 til 1998 gennemførtes i et samarbejde mellem en række af landbrugets organisationer og virksomheder projektet "Miljøstyring i den agroindustrielle sektor". Landbrugsraadet var ansvarlig for det samlede projekt og der blev ydet støtte til projektet fra Erhvervsfremme Styrelsen og Miljøstyrelsen efter ordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder". Projektet, der blev gennemført som et kombineret udviklings- og demonstrationsprojekt, havde til formål at udvikle og afprøve miljøstyringssystemer til landbrugssektoren, omfattende både landbrug, gartnerier, korn- og foderstofsektoren, grønttørringsindustrien, slagterier og mejerier. Projektet bestod af et hovedprojekt, der omfattede forædlingssiden og to delprojekter i primærsektoren. Deltagere i hovedprojektet: Danske Mejeriers Fællesorganisation, Det Danske Fjerkræraad, Slagteriernes Forskningsinstitut, Ki-sam, Kløver Mælk (Snejbjerg Mejeri), Skovsgaard Fjerkræslagteri A/S, Danish Crown Amba, DanGrønt Products A/S. Hovedprojektet omfattede følgende aktiviteter:
Delprojektet "Miljø- og ressourcestyring i landbruget" blev gennemført af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og omfattede udvikling og afprøvning af et uddannelsesforløb for konsulenter og landmænd knyttet til virksomhederne i hovedprojektet. Som et resultat af projektet blev der efterfølgende udbudt et betydeligt antal kurser i miljø- og ressourcestyring for landmænd. På kurserne anvendtes det materiale og det kursusforløb, der blev udviklet i projektet. Delprojektet "Gartnerier og planteskoler mod EMAS" blev gennemført af Dansk Erhvervsgartnerforening. Det omfattede opbygning af et miljøstyringssystem med formålet at kunne EMAS-certificeres. Projektet blev i forbindelse med midtvejsevalueringen i oktober 1997 af ordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" omtalt meget positivt, fordi udviklingsprojektet er integreret i og udføres af de brancheorganisationer, der efterfølgende skal sikre systemernes udbredelse og vedligeholdelse. Projektet har bidraget til at opbygge en kompetence på miljøstyringsområdet i erhvervet. 6 KvamillaKvamilla var et projekt om kvalitets- og miljøstyring i primærlandbruget. Det blev gennemført i perioden 1995-98 og henvendte sig til både svine-, kvæg- og planteavlsbedrifter. Det var projektets mål at forbedre landbrugernes økonomi og landbrugets konkurrenceevne ved at kunne differentiere råvarernes kvalitet efter aftagernes ønsker og behov[1]. Kvamilla var et udviklingsprojekt med deltagelse af ca. 60 jordbrugere, som i fællesskab med konsulenter fastlagde principper og regler. Konceptet bygger på principperne i standarderne ISO 9002 og ISO 14001, hvorfor der er tale om et generelt driftsledelsessystem, der omfatter hele bedriften. Certificering gennemføres af et uvildigt kontrolorgan (BVQI), der aflægger besøg på bedriften 2 gange om året. I 1996-97 blev 58 bedrifter som et led i projektet certificeret i henhold til de to standarder. Derefter var det op til den enkelte driftsleder at beslutte på hvilket niveau han ønskede at fortsætte. To af bedrifterne gennemførte deres miljøstyring helt frem til en EMAS-registrering (EU‘s officielle godkendelse og registrering af, at miljøforholdene på bedriften er dokumenteret og verificeret). Kvamilla kan i princippet omfatte alle primærprodukter, da Kvamilla er en rammeløsning. Der er udarbejdet et generelt koncept med standardkrav til producenterne. Hvis landmanden har aftaler og kontrakter med sine aftagere, indbygges de aftalte retningslinier i kvalitets- og miljøstyringssystemet. Det gælder alle væsentlige produktionsforhold, som f.eks. fodring, gødskning, pesticidanvendelse, staldforhold og specielle krav til høst, opbevaring, fragt mv. I 2003 er der 8 bedrifter, der fortsætter med systemet og opretholder certificeringen. En enkelt bedrift opretholder EMAS registreringen. Nogle af de øvrige bedrifter anvender fortsat systemet uden at modtage besøg fra certificerings-bureauet. De fleste bedrifters erfaring med Kvamilla var, at det er et værdifuldt driftsledelsessystem. Mange landmænd gav udtryk for, at de havde opnået væsentlige interne fordele ved at indføre systemet på bedriften. Det var imidlertid vanskeligt at opnå kontraktmæssige eller prismæssige fordele. Derfor har de fleste deltagere valgt at opgive den relativt dyre certificering, der jo primært har til formål at dokumentere systemet i forhold til aftagerne. Principperne for kvalitets- og miljøstyring i landbruget videreføres i 2003 i to projekter indenfor fjerkræbranchen. I disse to projekter indbygges HACCP-principper i det eksisterende koncept. Det indføres på en række bedrifter i produktionskæden for æg- og kyllingeproduktion. På baggrund af erfaringerne fra Kvamilla konceptet er der udviklet et kontrolkoncept til brug for kontrollen af forskellige specialprodukter af svin, Dansk Kalv og forskellige andre mærker af okse- og kalvekød. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Projektafdelingen er akkrediteret og udfører i den forbindelse en uafhængig kontrol af primærproducenterne for slagteriselskaberne[2]. 7 Danish Quality CropsDanish Quality Crops eller DQC er betegnelsen for en frivillig certificeringsordning for planteprodukter. Ordningen er under udvikling i et pilotprojekt, der er startet i 2003. Udviklingsprojektet er sat i gang af Landsudvalget for Planteavl med inspiration fra tilsvarende certificeringsordninger i UK, Holland, Belgien og Frankrig. I pilotfasen, som er vækstsæsonen 2003, omfatter konceptet krav til dyrkning og opbevaring for maltbyg, eksporthvede og kartofler til pulverproduktion. Dyrkningsreglerne tager udgangspunkt i Godt Landmandskab 2005, men der er også fokus på fødevaresikkerhed og kvalitetsbevarende høst, konditionering og opbevaring. Konceptet omfatter, når det er fuldt etableret, et regelsæt fastlagt af en certificeringskomité, en egenkontrol med skriftlig dokumentation samt en inspektion/kontrol på bedriften udført af en uvildig fagmand. Kravene er i første omgang udformet i en dialog med grovvarebranchen og interesserede aftagere i forarbejdningsindustrien. Konceptet skal udgøre en basis, der er åben for, at den enkelte aftager kan stille særlige produktkrav. Resultaterne af pilotprojektet bliver afgørende for, hvor omfattende krav, dokumentation og kontrol, der i fremtiden indbygges i systemet. Landmænd skal kunne tilmelde sig frivilligt til konceptet. Der er betydelig interesse for den del af konceptet, der vedrører sporbarhed, fordi den fælles europæiske fødevarelov primo 2005 stiller krav om fuld sporbarhed i alle led. Læs evt. mere på DQC‘s hjemmeside: www.dqc.dk. 8 Projektet 'produktorientering i landbrugets primærproduktion'Projektet 'Produktorientering i landbrugets primærproduktion' var et analyseprojekt, der blev gennemført i perioden februar 2001 til november 2001. Det blev gennemført under ledelse af konsulentfirmaet 2.-0 LCA consultants og med deltagelse fra Danmarks JordbrugsForskning, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og Landbrugsraadet. Projektets formål var at tilvejebringe et grundlag for en prioritering af en fremtidig produktorienteret miljøindsats overfor landbrugets primærproduktion, set i et livscyklusperspektiv. Projektet tog udgangspunkt i følgende problemformulering: 'Landbrugets miljøpåvirkning er ikke optimeret pr. produkt'. Da projektet ikke havde til formål at analysere den eksisterende miljøregulering i detaljer blev problemformuleringen afgrænset til: 'Miljøpåvirkning pr. produkt indgår ikke eller kun delvist som parameter i landbrugsbedrifternes produktionsoptimering'. Produktionsoptimeringen sker i dag overvejende i forhold til økonomi, og miljøpåvirkningen indgår kun som en begrænsende faktor eller rammebetingelse. De mulige virkemidler til at fremme en produktorienteret miljøindsats blev grupperet i tre hovedgrupper:
Det konkluderes bl.a., at det er en forudsætning for en produktorienteret indsats, at man overhovedet kan opgøre miljøpåvirkningen pr. produceret enhed, f.eks. pr. kg kød eller pr. kg mælk. Indtil videre mangler værktøjer, der kan foretage disse opgørelser. Projektrapporten kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst/udgiv/publikationer/2002/87-7972-131-1/html 9 Edb-programmerI primærlandbruget anvendes i betydeligt omfang edb-værktøjer til både den langsigtede og den kortsigtede planlægning og styring af produktionen. Værktøjerne er primært udviklet med henblik på at optimere produktionen økonomisk. Specielt på planteavlsområdet er programmerne dog også designet efter at sikre, at de gældende miljøregler overholdes. I de seneste år er der endvidere indbygget nogle få miljønøgletal, der i et vist omfang kan anvendes til at styre produktionen miljømæssigt (eksempler er Behandlingsindeks og udskillelse af N og P ab dyr). Der indgår pt. ingen miljønøgletal opgjort efter LCA-principper og opgjort pr. produceret enhed. Det kunne være relevant, at der var mulighed for at beregne sådanne nøgletal, da disse programmer i vid udstrækning er grundlaget for og styrende for, hvordan produktionen i praksis gennemføres. 9.1 BedriftsløsningDet mest udbredte program eller rettere programpakke i primærlandbruget er bedriftsløsning fra Dansk Landbrugsrådgivning. Det omfatter programmoduler inden for alle de større faggrene: Bedriftsorienterede programmoduler:
Økonomi:
Mark:
Kvæg:
Svin:
Maskiner:
I det følgende er nærmere beskrevet udvalgte programmer som eksempler på programmernes indhold og anvendelse. Læs evt. mere om bedriftsløsning programmerne på www.lr.dk. Bedriftsplan Med Bedriftsplan kan man afprøve forskellige muligheder og sammenligne alternative produktioner flere år frem i tiden. Programmet kan f.eks. også beregne, hvad de nødvendige mindstepriser på mælk og svinekød skal være, hvis bedriften skal give overskud. Bedriftsplan beregner en næringsstofbalance for husdyrenes produktion af gødning og afgrødernes behov for næringsstoffer. Bedriftsplan er et oplagt sted at indbygge beregninger af miljønøgletal pr. produceret enhed, fordi det anvendes til den overordnede og langsigtede planlægning for hele bedriften. Bedriftsplan er gratis til rådighed for alle landmænd og konsulenter. Gødningsplan Udviklingen af programmet blev påbegyndt i midten af 80erne. På det tidspunkt sigtede programmet alene mod at optimere sædskifte og gødningsanvendelsen. I takt med, at der er blevet indført et stort antal detailregler for især anvendelsen af gødning i landbruget, er programmet suppleret med mange af disse regler for at sikre, at den enkelte mark- og gødningsplan lever op til reglerne. Når man udarbejder en mark- og gødningsplan er det målet at udarbejde en så økonomisk optimal plan som muligt inden for de rammer, som lovgivningen giver mulighed for. I programmet findes en række nøgletal som hjælp til at styre, at planen opfylder reglerne. Som eksempler på miljønøgletal kan nævnes kvælstofkvote, krav til udnyttelse af husdyrgødning, procent grønne marker og efterafgrødeareal. Princippet i planlægningen er, at man opretter en markplan med afgrøder og for denne markplan beregnes næringsstofbehovet. Ved beregning af behovet korrigeres for jordtype, forfrugt, eftervirkning og om arealet kan vandes. Næringsstofbehovet dækkes af næringsstoffer fra husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning. Først fordeles de organiske gødninger, der er til rådighed, og derefter kan man med et optimeringsværktøj lave en økonomisk tildeling af handelsgødning til dækning af restbehovet. I programmet oprettes endvidere besætningen og gødningsproduktionen beregnes ud fra normtal eller aktuelle værdier, hvis det kan dokumenteres. Antal dyreenheder og dyretætheden beregnes, så man har overblik over at harmonikravene overholdes. Afgrødevalget afhænger bl.a. af bedriftens foderbehov, jordens bonitet og andre dyrkningsbetingelser samt prisrelationer og tilskudsmuligheder. Det indgår i et samlet vurdering af, hvad der er økonomisk optimalt. PC-Planteværn Ved beregning fremkommer en prioriteret liste med forslag, som kan bekæmpe skadevolderen til et niveau, hvor kombination af middelvalg, dosering og udbringningsomkostninger sammenholdt med forventet merudbytte bliver økonomisk optimalt. For hver af de foreslåede løsninger beregnes behandlingsindekset (BI), der er et udtryk for forbruget af pesticider. BI angiver, hvor mange gange en afgrøde er behandlet med normaldosering af et middel. Behandlingsindeks for de enkelte behandlinger (sprøjtninger) kan sammenregnes til et samlet behandlingsindeks for afgrøden. Et behandlingsindeks for hele bedriften kan beregnes som et vægtet gennemsnit af behandlingsindeksene i de enkelte afgrøder. Med udgangspunkt i pesticidhandlingsplan II er der opstillet måltal for BI for de enkelte afgrøder. Ud fra afgrødesammensætningen på bedriften beregner programmet et samlet måltal for bedriften. Det kan landmanden anvende til at vurdere pesticidforbruget på bedriften i forhold til pesticidhandlingsplanens målsætning. I PC-Planteværn findes information om skadevoldere og sprøjtemidler. Det fungerer som et opslagsværk, hvor man kan finde information om alle godkendte sprøjtemidler. Fra PC-Planteværn er der link til de miljøfaktablade, der er offentliggjort på brancheorganisationen Dansk Planteværns hjemmeside. I PC-Planteværn findes endvidere information om sorternes modtagelighed for sygdomme. Denne information anvendes dels til sortsvalg og dels til vurdering af behovet for bekæmpelse af skadevoldere. Foderplanlægning (Kvæg) Opgørelse søer / Opgørelse smågrise / Opgørelse slagtesvin 9.2 Andre edb-programmerDer udbydes og anvendes andre edb-programmer til produktionsplanlægning og -styring end de programmer, der udvikles af Dansk Landbrugsrådgivning. De mest udbredte programmer fra andre programudbydere er Næsgaard Mark og AgroSoft WinSvin. Programmet Næsgaard Mark anvendes til planlægning af markdriften. Pricipperne og nøgletallene i programmet er grundlæggende de samme som i bedriftsløsning programmerne Markjournal og Gødningsplan. AgroSoft WinSvin kan i princippet det samme som programmerne under bedriftsløsning Svin. Til brug i den almindelige produktionsplanlægning og -styring findes der ikke edb-programmer med flere eller andre miljønøgletal. Der findes nogle få edb-programmer, der kan anvendes til at estimere tab af næringsstoffer i forbindelse med landbrugsproduktion. Det drejer sig om programmerne DAISY, Fasset og Simmelsgaard IIIb. Disse programmer anvendes ikke i den almindelige produktionsplanlægning og –styring. DAISY og Fasset anvendes primært i forbindelse med forskning og forsøg, og kræver ret store mængder inputdata. De er under fortsat udvikling. Der er planer om på lidt længere sigt at få disse programmer udbredt til flere brugere uden for forskernes kreds. Simmelsgaard IIIb, der kan anvendes til udvaskningsberegninger, er via Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret stillet til rådighed for landbrugskonsulenterne som et regnearkprogram. Det er primært blevet anvendt i forbindelse med VVM sager. 10 On-line værktøjerI de seneste år er der udviklet et stort antal edb-programmer, der kan anvendes af landmænd og konsulenter via internettet. Som eksempler kan nævnes 'Planteværn On-line', 'Middeldatabasen', 'Vandregnskab', 'Ammoniakfordampning' og 'SortInfo', 'Registreringsnettet' og 'StaldVent'. Antallet af brugere varierer meget fra program til program. Nogle programmer er meget specifikke og anvendes årligt af måske under 100 brugere. Nogle af de mest brugte programmer har 2-3000 brugere årligt. Der er adgang til programmerne via hjemmesiderne 'LandbrugsInfo' og 'PlanteInfo', der kan findes via www.lr.dk. I det følgende er kort beskrevet tre af disse programmer. Planteværn Online SortInfo StaldVent 11 ReferencerDirektoratet for FødevareErhverv (2002): "Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter, Vejledning for ansøgningsrunden 2002", 2002. Knudsen, S. (1998): "Kvamilla- kvalitets- og miljøstyring i landbrugsbedrifter", Danske Mælkeproducenter" nr. 6/98, 1998. Landbrugets Rådgivningscenter (1995): "Håndbog i miljø- og ressourcestyring på landbrugsbedrifter", 1. udgave, 1995. Landbrugets Rådgivningscenter (1998): "Miljø- og ressourcestyring i landbruget", Slutrapport for delprojekt under Miljøstyring i den agroindustrielle sektor, 1998. Landbrugets Rådgivningscenter (1999): "Miljø- og ressourcestyring på landbrugsbedrifter 1994-98", Slutrapport, September 1999. Landbrugets Rådgivningscenter (2000): "Udvikling af grønt regnskab for landbrugsbedrifter", Slutrapport, 2000. Landbrugets Rådgivningscenter (2002): "Demonstationsprojekt vedrørende grønne regnskaber og kvælstofkontrakter", Slutrapport, December 2002. Landbrugets Rådgivningscenter (2002): "Grønt Regnskab - noget for dig", Informationsfolder, 2002. Landbrugsraadet (1998): "Miljøstyring i den agroindustrielle sektor, hoved- og delprojekter", Projektrapport, Juni 1998. Sørensen, J.T., Sandøe, P. & Halberg, N. (1998): "Etisk regnskab for husdyrbrug". Intern Rapport nr. 103, Danmarks JordbrugsForskning, 1998. Weidema B.P. m.fl (2002): Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primæproduktion. Vurdering af virkemidler", Arbejdsrapport nr. 19, Miljøstyrelsen 2002. Footnoter1 Landbrugets Rådgivningscenter (2002): "Demonstrationsprojekt vedrørende grønne regnskaber", Slutrapport, December 2002. 2 Direktoratet for FødevareErhverv (2002): "Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter, Vejledning for ansøgningsrunden 2002", 2002. 1 Landbrugbrugets Rådgivningscenter (1995): "Håndbog i miljø- og ressourcestyring på landbrugsbedrifter", 1. udgave, 1995. 1 Landbrugets Rådgivningscenter (1999): "Miljø- og ressourcestyring på landbrugsbedrifter 1994-98", Slutrapport, September 1999. 1 Knudsen, S.(1998): "Kvamilla – kvalitets- og miljøstyring i landbrugsbedrifter", Danske Mælkeproducenter, nr. 6/98, 1998. 2 www.lr.dk/projektafdeling/informationserier/beskrivelser/kvalitetskontroller.htm
|
