Miljøprojekt, 900 – Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger

Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger

1 Baggrund

1.1 Indledning

Produktorientering er et relativt nyt begreb inden for miljøpolitikken. Det overordnede politiske formål med den såkaldte produktorienterede miljøstrategi (POMS) er at fremme udvikling, efterspørgsel og afsætning af renere produkter.

Den produktorienterede indsats er helhedsorienteret i sin tilgang, idet den tager udgangspunkt i produktet, og derfor omfatter alle de processer, produktet gennemløber fra råvare til endelig bortskaffelse.

Derved søger man at omfatte alle miljørelationer, uanset hvor i produktkæden de opstår, og uanset om den enkelte relation er reguleret af lovgivning eller ej.

Den produktorienterede miljøindsats sigter mod at reducere miljøpåvirkningen pr. produkt og dermed undgå suboptimeringer både mellem forskellige processer i produktkæden, mellem forskellige substituerbare produkter, og forskellige former for miljøpåvirkninger.

Den produktorienterede miljøstrategi er beskrevet nærmere i afsnit 4.1.

Også for landbrugs- og gartnerierhvervet er produktorienteringen en udfordring.

Produktionsoptimeringen i landbrug og gartneri sker i dag overvejende i forhold til økonomi, og miljøpåvirkningen indgår typisk kun som en begrænsende faktor eller rammebetingelse.

Miljøpåvirkningerne optimeres typisk kun isoleret pr. bedrift, pr. arealenhed, pr. stof(-gruppe) eller pr. virksomhed/afdeling.

Erhvervets muligheder for at optimere miljøindsatsen pr. produkt afhænger af forhold, som både den enkelte landbrugsbedrift og de fødevareforarbejdende virksomheder har indflydelse på, og desuden af forhold, som er bestemt af det aktuelle indhold og struktur af den offentlige regulering af landbrug og gartneri, herunder bl.a. miljøregulering, veterinærlovgivning, hygiejnekrav m.v.

Krav om dokumentation af miljøpåvirkning pr. produkt opleves typisk endnu ikke af de fødevareforarbejdende virksomheder, og på fødevareområdet opfattes dokumentation af miljøeffekter ikke som en drivende salgsparameter (markedstræk), men som en parameter, hvor det er nødvendigt at "følge med" de andre udbydere på markedet (markedsskub)^[13].

Erhvervet har - særligt på opfordring og initiativ af Forum for Virksomhedsmiljø, som er Landbrugsraadets udvalg til varetagelse af de fødevareforarbejdende virksomheders miljøforhold^[14] - diskuteret, hvilke udfordringer produktorienteringen stiller erhvervet overfor og FFV tog initiativ til en drøftelse af den hidtidige indsats og mulighederne i produktorientering i Miljørådet for Renere Produkter i maj 2001.

For at styrke udbredelsen af den produktorienterede miljøindsats i landbrugserhvervet har Miljøstyrelsen i samarbejde med de involverede aktører nedsat et produktpanel for landbrugsområdet.

Panelet skal skabe overblik over og forståelse for de kommende udfordringer på markedet og mulighederne for at fremme miljøforbedrede fødevarer, som er forankret hos relevante aktører.

Panelet forventes i dets arbejde at lægge op til hvilke områder/markeder, der vil kunne arbejdes videre med på et mere konkret niveau.

Panelet består af følgende repræsentanter for varekæden:

Direktør Karsten Deibjerg Kristensen, Danish Crown, Friland A/S (Formand)
Koncernmiljøschef Jan D. Johannesen, Arla Foods
Direktør for miljø og etik Mogens Werge, COOP Norden
Direktør Leon Sørensen, Dansk Cater
Direktør Jan Hassing, Dansk Erhvervsgartnerforening
Udviklingsdirektør Flemming D. Mathiesen, Dir. for FødevareErhverv
Afdelingsleder Thomas Færgemann, Danmarks Naturfredningsforening (udtrådt maj 2003)
Thomas Roland, Forbrugerrådet
Jens Lorenzen, Gårdejer
Mariane Hounum (efterfølger Lise F. Pedersen), Miljøstyrelsen
Afdelingsleder Lis Thodberg, Birch & Krogboe A/S (Sekretariat).

Mere information om panelets arbejde fås på www.produktpanel-landbrug.dk

1.2 Udredningens formål

Formålet med denne udredning er:

at tilvejebringe et samlet overblik over eksisterende viden og værktøjer af relevans for en produktorienteret miljøindsats på landbrugsområdet - og
at vurdere behov og muligheder for at iværksætte nye produktorienterede initiativer indenfor området.

Den væsentligste målgruppe for udredningsprojektet er produktpanelet for landbrugsområdet.

Andre væsentlige målgrupper er beslutningstagere og forskere inden for
miljø-, landbrugs- og fødevareområdet og myndigheder.

Udredningen skal give et overblik over og forståelse for, hvad produktorientering i erhvervet omfatter og indebærer.

1.3 Udredningens metode og opbygning

1.3.1 Metode

Udredningen har form som en såkaldt "vidensyntese". I denne sammenhæng forstås en vidensyntese som et redskab til at skabe et overblik over et givet område og til at anvende overblikket i udpegningen af indsatsområder, der på den ene side afklarer specifikke problemer og på den anden side skaber et bredt dækkende, overordnet perspektiv, som trækker på både de tilgængelige videnskabelige fakta og praktiske erfaringer.

Ved en vidensyntese analyseres, diskuteres og syntetiseres den eksisterende viden i forhold til de væsentligste synspunkter i omverdenen.

Projektets analyse er gennemført ved anvendelse af Logical Framework Approach (LFA). LFA tager udgangspunkt i det centrale problem, der søges løst. De forskellige årsager til det centrale problem placeres dernæst i forhold til det centrale problem i et såkaldt problemtræ, der er hierarkisk og logisk struktureret. Problemtræet kan derefter "vendes" eller "spejles" til et måltræ således, at man beholder den samme hierarkiske struktur, men i stedet for at fokusere på problemerne og deres årsager, fokuserer på løsningerne og de virkemidler, der kan fjerne problemernes årsager.

Via LFA har projektet opbygget en fælles problemforståelse, som kan anvendes af produktpanelet, som en del af rammen for panelets diskussioner.

Vidensyntesen og LFA-analysen anvendes til at udarbejde et såkaldt "fremsyn" på området, som er særskilt publiceret.

I denne sammenhæng forstås fremsyn som en vurdering af indsatsområder med potentiale for ændringer i miljøpåvirkningen fra landbrugssektoren.

Et fremsyn forudsiger ikke fremtiden. Udgangspunktet er, at der er flere mulige retninger (udviklingsforløb/scenarier), som man med aktiv, systematisk og fremadrettet tænkning kan forholde sig til, analysere og debattere.

Et fremsyn er en subjektiv, men struktureret metode, som tager udgangspunkt i en række definerede forudsætninger. Fremsynet er som nævnt særskilt publiceret.

1.3.2 Udredningens opbygning

Vidensyntesen (Kap. 3) er baseret på bilag A-E, som er kortlægninger af en række relevante områder/emner. På grund af emnernes forskellige natur fremtræder bilagene forskellige i opbygning og struktur. Udgangspunktet for den kortlægning af tiltag/projekter/viden, som bilagene er udtryk for, er en række lister over disse, som var en del af det materiale, der indgik i udbuddet af denne udredning. Listerne er dog i de fleste tilfældet udvidet og suppleret i væsentlig grad.

Vidensyntesen er gennemført således at følgende er beskrevet med fokus på landbrugsprodukter:

Den aktuelle status på produktområdet i Danmark og internationalt, herunder en gennemgang af de politiske tiltag (Afsnit 3.1 og 3.2),
En kort præsentation af de centrale begreber på området (Afsnit 3.1 og 3.4),
En beskrivelse af de aktuelt tilgængelige værktøjer, herunder fra igangværende projekter (Afsnit 3.5 og bilag),
En beskrivelse af krav og tendenser i markedet (Bl.a. afsnit 3.5.3) og

følgende er beskrevet med særligt fokus på fødevarer:

En præsentation af produktkæderne/aktører i landbrugssektoren og deres karakteristika og de aktuelle udfordringer i en produktorienteret indsats ud fra den enkelte aktørs synspunkt (Afsnit 3.3),
Katalogisering af de tidligere og nuværende gennemførte projekter/tiltag m.v. på området med systematisk opsamling af resultater/erfaringer både i Danmark og i udlandet (Bilag A-E),
De væsentligste aktuelle muligheder for aktion for de enkelte aktører i produktkæden (Afsnit 3.3 og 3.4),
Mulige initiativer til støtte for de enkelte aktører, som kan iværksættes på det nuværende viden- og værktøjsgrundlag (Fremsyn, særskilt publiceret) og
Kritiske mangler i det eksisterende viden- og værktøjsgrundlag, og hvorledes disse kan tænkes afhjulpet (Fremsyn, særskilt publiceret).

Rapporten er suppleret med et stikordsregister (Kapitel 5), som også omfatter bilagene.

Footnoter

[13] Wiedema, B.P. et. al. (2002):"Produktorientering af miljøindsatsen i landbrugets primærproduktion. Vurdering af virkemidler", Arbejdsrapport nr. 19, Miljøstyrelsen 2002.

[14] Forum for Virksomhedsmiljø (FFV) varetager de fødevareforarbejdende virksomheders samlede interesser på miljøområdet. Fødevareforarbejdende virksomheder er de virksomheder blandt Landbrugsraadets medlemmer og organisationer, der videreforarbejder eller håndterer råvarer frembragt af primærbedrifterne. FFV fastlægger rammerne for det strategiske arbejde på miljøområdet. Det sker med udgangspunkt i diskussioner af de enkelte virksomheders aktuelle ønsker og behov samt det samlede erhvervs overordnede politiske stillingtagen. Formand er Teknisk direktør Willy Mortensen, Danish Crown, desuden er daka, KMC, Det danske Fjerkræraad, Mejeriforeningen, Landbrugsraadets Projektservice, TiCan, Danske Slagterier, AKV Langholt, Arla Foods, DLG, Slagteriernes Forskningsinstitut, og Kødbranchens Fællesråd repræsenteret.