| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger

2 Afgrænsning og ramme

2.1 Afgrænsning og fokus

Udfordringen i denne udredning har været at beskrive en hidtidig og potentiel udvikling på miljøområdet i landbrugs- og gartnerierhvervet - på den ene side uden detaljeret at referere/gengive eksisterende rapporter/viden og - på den anden side ved at præsentere netop den viden, der er nødvendig for at kunne udarbejde en kvalificeret konklusion/et fremsyn.

Læserne vil derfor opleve en høj grad af "sortering" og/eller "udvælgelse" af information/viden med nedenstående definitioner og rammer som udgangspunkt og filtre.

For den interesserede læser, vil det være nødvendigt at gå til de nævnte kilder for uddybning og baggrund.

I udredningen er anvendt følgende definitioner og afgrænsninger:

• Landbrugssektoren er defineret som primærbedrifter og gartnerier og den sektor, der forarbejder og omsætter råvarer frembragt af landbrugsbedrifterne og gartnerierne.
• Udredningen omfatter landbrugssektoren, som er organiseret i Landbrugsraadet og de dele af den fødevareforarbejdede industri, som er tilknyttet Dansk Industri.
• Udredningen omfatter, som udgangspunkt, alle landbrugsprodukter, idet fokus dog er på fødevarer.
• Udredningen fokuserer på både udbud og efterspørgsel, og på viden og værktøjer vedrørende produkternes miljøpåvirkning og på viden og værktøjer i relation til markedet.
• Udredningen har prioriteret den del af værktøjer og viden, som er relevant i dag, og som kan bruges fremadrettet.
• Forhold omkring ferskvands- og havdambrug er ikke omfattet.
• På området non-food produkter afgrænses til potteplanter, snitblomster mv. samt pels og huder.
• Miljøforhold defineres som forhold omkring virksomheders forbrug af ressourcer og/eller udledninger til luft, vand og jord.
• Arbejdsmiljø er ikke omfattet af udredningen.
• Sundhed, dyrevelfærd etc. er ikke omfattet af arbejdet, men indgår naturligt, hvor det f.eks. kombineret med miljø indgår i erfaringer fra mærkning mv.

Projektets fokus er "smallere" end en fuldstændig "jord til bord" betragtning, idet der f.eks. er aktiviteter i gang på detailhandelsniveau, som projektet ikke omfatter direkte.

Årsagen til denne afgrænsning er, at der i regi af Miljøstyrelsen er nedsat et produktpanel for detailhandel. Produktpanelet skal pege på væsentlige områder inden for sektoren, hvor det vil være relevant at forbedre miljøforholdene.

2.2 Ramme

Udgangspunktet for omfanget og indholdet af vidensyntesen har været ovenstående definitioner og et ønske om at beskrive de dele af erhvervets hidtidige miljøarbejde, som - enten er en forløber/forudsætning for - eller som kan relateres til - de kendte forudsætninger for produktorienteret miljøarbejde - eller som reelt er produktorientering.

Rammen, hvori den hidtidige miljøindsats er beskrevet, er den efterhånden kendte udvikling i miljøstrategier i Danmark:

Fortynding → filtrering → renere teknologi → renere produkter → bæredygtighed →

Rammen, hvori de eksisterende værktøjer til produktorientering er tilsvarende:

"End of pipe" løsninger → renere teknologier → miljøledelse/energiledelse → produktorienteret miljøledelse →

Vidensyntesen omfatter også en vurdering af, hvilke incitamenter aktørerne har oplevet som drivende for deres miljøarbejde. En ramme, der kan beskrive denne udvikling er:

Myndighedskrav → ressourcebesparelser → samarbejde i produktkæden → konkurrencefordele → forventninger fra samfundet om bæredygtig adfærd →

En fjerde ramme er den viden og den kompetence, som er nødvendig for gennemførelse af en produktorienteret miljøindsats hos aktørerne. Denne ramme er bl.a. inspireret af Det Nationale Kompetenceregnskab^[15], som anfører, at ved en vurdering af forudsætningerne for en produktorienteret miljøindsats bør man også vurdere og diskutere hvilke krav til kompetence hos aktørerne, som en sådan indsats kræver.

Ifølge "Miljøstrategier og deres kompetencebehov"^[16] må en udvikling af dimensionerne i et begreb for miljøkompetence ses i sammenhæng med de forskellige miljøstrategier og de tilhørende kompetencebehov.

Det Nationale Kompetenceregnskab beskriver udviklingen - som også landbrugssektoren oplever - således: "Siden Miljøbeskyttelseslovens vedtagelse i 1973 har problemforståelser, løsningsmodeller, strategier etc. ændret karakter i takt med nye erfaringer med miljøbeskyttelse, ny erkendelse om sammenhænge mellem produktion, forbrug og miljø og nye aktørers rolle på miljøområdet."

Denne udvikling i miljøstrategi og -indsats fra fortynding over filtrering til renere teknologi, produktorientering og ønske om bæredygtighed beskrives omfattende i bl.a. "Renere Produkter – nye værktøjer, aktører, relationer"^[17].

Kompetenceregnskabet supplerer med følgende: " Trods udviklingen af mere forebyggende miljøstrategier er der stadig behov for væsentlige ændringer for at reducere miljøpåvirkninger og ressourceforbrug. Det gælder både en mere udbredt implementering af de nuværende strategier med fokus på renere teknologi, produktorientering og miljøledelse og nye mere radikale miljøstrategier. I diskussionen om de strategier, der kan føre til disse reduktioner, er der peget på behovet for drastiske effektiviseringer af nuværende teknologier baseret på nye principper, andre materialer, ændringer af den nuværende organisering af produktion og forbrug og ændringer i livsstil i retning af mindre materielt forbrug især i de rige lande. Når strategierne til at afhjælpe miljøproblemerne ændres, ændres også kompetencebehovet i forbindelse med planlægning, implementering og opfølgning på miljøtiltag – ikke blot i virksomhederne, men også hos myndighederne, rådgivere, organisationer m.m."

Sammenhængen mellem miljøstrategier, virkemidler i offentlige reguleringer og miljøkompetencebehovet illustreres som i tabel 1.

Tabel 1: Sammenhæng mellem udvikling i miljøstrategier, virkemidler i offentlige reguleringer og miljøkompetencebehov hos virksomheder, myndigheder, rådgivere, organisationer m.v. Kilde: Det Nationale Kompetenceregnskab (2002)^[18]

Alle strategier anvendes stadig af virksomheder og myndigheder.

Footnoter

[15] www.nkr.dk

[16] Det Nationale Kompetenceregnskab (2002): "Nøglekompetencer - Forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab", afsnittet "Natur- og miljøkompetence", Udenrigsministeriet, 2002

[17] Remmen, A. (2000): "Renere produkter - nye værktøjer, aktører og relationer", Orientering nr. 12, Miljøstyrelsen, 2000.

[18] Det Nationale Kompetenceregnskab (2002): "Nøglekompetencer - Forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab", afsnittet "Natur- og miljøkompetence", Udenrigsministeriet, 2002

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.