| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger

3 Vidensyntese

3.1 Den produktorienterede miljøindsats

3.1.1 Om den produktorienterede miljøindsats

Den nuværende miljøindsats i Danmark har ifølge Miljøstyrelsen^[19] groft sagt været baseret på fire forskellige grundlæggende tilgange:

• Kilder: En kildeorienteret tilgang, hvor indsatsen har til formål at reducere udledningerne fra de forskellige kilder, der påvirker miljøet. Som kilder betragtes f.eks. industrivirksomheder, spildevandsanlæg, affalds-forbrændingsanlæg, landbrug, kraftværker og biler. Indsatsen omfatter bl.a. krav til rensning eller anvendelse af renere teknologi.
• Medier: Den medieorienterede tilgang, der har til formål at sikre en acceptabel kvalitet af jorden, luften, havet, grundvandet og det ferske overfladevand. Tilgangen sikrer blandt andet, at der tages stilling til, om der af hensyn til miljøkvaliteten er behov for en indsats overfor udledninger til miljøet.
• Stoffer: Den stoforienterede tilgang, hvor udgangspunktet for indsatsen er kemikaliers, ressourcers eller restprodukters egenskaber og skæbne i miljøet. Indsatsen her omfatter blandt andet fare- og risikovurdering,
• Produkter: Den produktorienterede tilgang, hvor udgangspunktet er, at den samlede miljøpåvirkning kun kan forstås - og indsatsen prioriteres rigtigt - hvis produkterne betragtes over hele deres livscyklus fra vugge til grav.

Den produktorienterede miljøindsats søger at mindske miljøpåvirkningen ved at udvikle og afsætte såkaldte renere produkter. Et renere produkt er et produkt, som medfører en mindre samlet miljøpåvirkning end tilsvarende produkter med samme funktion og anvendelse.

Den hidtidige produktorienterede indsats har fra Miljøstyrelsens side hovedsageligt omfattet udviklingen af redskaber til at analysere og vurdere produkternes miljøpåvirkning og udvikling af en offentlig grøn indkøbspolitik. Endvidere har indsatsen været rettet mod enkelte dele af produkters livscyklus med henblik på at løse konkrete miljøproblemer.

Der er ifølge Miljøstyrelsen stadig en række miljøproblemer, som er vanskelige at håndtere. De er kendetegnede ved at være knyttet til miljøpåvirkningen fra mere diffuse kilder og til samfundets generelle ressourceforbrug. En væsentlig del af disse problemer er knyttet til anvendelsen af produkter i alle samfundets funktioner.

En styrket produktindsats er et supplement til de øvrige indsatsområder.

Den produktorienterede miljøstrategi (POMS) blev præsenteret af Miljøstyrelsen ved et oplæg i 1996.

Baggrunden for indsatsen var bl.a. den globale udfordring. De fattigste lande har et berettiget håb om - og samtidig et krav på - at kunne forbedre levestandarden i de kommende år.

Det er derfor ifølge Miljøstyrelsen nødvendigt at nedbringe den miljøpåvirkning, som er knyttet til produktion, brug og bortskaffelse af produkter. Indsatsen skal sikre, at de mere miljøvenlige produkter kan afsættes i konkurrence med de miljømæssigt ringere produkter - og det i så store mængder - at det medfører miljømæssige forbedringer. Det er altså nødvendigt at fokusere på det marked, som produkterne konkurrerer på samt på de aktører, der har indflydelse på dette marked.

Miljøstyrelsen peger på, at en styrket produktorienteret miljøindsats kun kan - hvis den skal lykkes - gennemføres i et aktivt samspil mellem erhvervslivet og det offentlige. Miljøstyrelsen mener, at et sådant samspil vil styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne i de kommende år.

En styrket produktorienteret miljøindsats rummer ifølge Miljøstyrelsen på længere sigt erhvervsmæssige muligheder, der vil sætte dansk erhvervsliv i stand til at klare sig i den stigende internationale konkurrence. Konkurrencefordelen ligger i at være forberedt, når efterspørgslen kommer.

En produktorienteret miljøindsats tager derfor udgangspunkt i samspillet mellem produkter, aktører og marked.

Den produktorienterede miljøindsats retter sig i princippet mod samtlige produkter, der produceres eller forbruges i Danmark. Indsatsen omfatter altså både import- og eksportprodukter.

Produkter skal forstås som både fysiske produkter og de tjenesteydelser, der på den ene eller anden måde giver en miljøpåvirkning - eksempelvis rengøring og transport. Endvidere skal produkter forstås som både de produkter, der anvendes af slutbrugeren, og som de halvfabrikata der indgår i den videre fremstilling.

Et centralt element i den produktorienterede miljøindsats er, at sikre forbrugerne tilstrækkelige, enkle og lettilgængelige informationer om produkterne.

Produktindsatsen, som formuleret ovenfor, afløste i 1999 Miljøstyrelsens indsats for renere teknologi.

Den produktorienterede miljøindsats skal fremme de officielt anerkendte miljømærker: Svanen og Blomsten.

Et væsentligt element i den produktorienterede miljøindsats er også "Program for renere produkter mv.", der giver tilskud til udviklings-, udrednings- og formidlingsprojekter om renere produkter, samt til opbygning af viden og kompetence hos virksomheder og andre.

Som led i indsatsen etableres Produktpaneler, hvor relevante aktører fra et produkts livscyklus samarbejder om at fremme udvikling og afsætning af renere produkter inden for området.

Landbrugssektoren har ikke haft særlig markant placering i produktindsatsen og har ikke i de årlige prioriteringsplaner for Rådet for Renere Produkter, der har ligget til grund for indsatsens gennemførelse, haft særlig prioritet.

I prioriteringsplanen for Rådet for Renere Produkter 2002 blev indsatsen dog fokuseret. I prioriteringsplanen kom indsatsen til at omfatte etablering af et produktpanel for landbrugsområdet. Panelet skulle have et produktrettet fokus og kunne omfatte produktrettede projekter koordineret med andre brancherettede initiativer.

Formulering af en indsats indenfor landbrugssektoren resulterede desuden i 2002 i gennemførelsen af projekterne:

• Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion,
• Grønne regnskaber i LCA-perspektiv,
• Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder.

Projekterne er beskrevet nærmere i bilag A og D.

En barriere i implementeringen af indsatsen i landbrugssektoren kan måske ligge i selve begrebet "renere produkter", som ikke er særligt egnet i forbindelse med f.eks. fødevarer, hvor udgangspunktet jo er, at alle produkter er "rene", og dermed sunde og risikofrie at indtage for forbrugerne.

3.1.2 Udfordringerne i fremtidens produktorienterede miljøindsats

Produktindsatsen har været en realitet siden 1999, og det er i denne sammenhæng relevant at vurdere, om indsatsen har levet op til forventningerne. I rapporten, "Renere produkter - nye værktøjer, aktører og relationer"^[20] beskrives den hidtidige udvikling på området og den væsentligste udfordring således:

"Med den produktorienterede miljøindsats er problem- og løsningsforståelsen blevet udvidet ganske betydeligt til at omfatte hele produktionssystemet og produktets livscyklus. Men den hidtidige værktøjsfokusering i de gennemførte produktorienterede projekter giver anledning til at frygte, at problem- og løsningsforståelsen samtidig er blevet indsnævret, hvor forhold som organisatorisk forankring, en økonomisk/social forståelse af produktkæde- og netværks-samarbejde, etc. bliver sat i baggrunden.

Den produktorienterede miljøindsats gennemslag vil afhænge af, hvor vidt det for alvor vil lykkes at involvere flere aktørgrupper aktivt og at etablere en markeds-dynamik med efterspørgsel efter renere produkter.

På denne baggrund synes især to udfordringer påtrængende, nemlig at forbinde de tre hjørner - produkter, marked og aktører - med henblik på at skabe ramme-betingelserne for en produktorienteret miljøindsats, samt at understøtte interaktion og samarbejde mellem de forskellige aktører.

Midlet til at forbinde de tre hjørner kan sammenfattes i et ord, innovation. Frem for at anskue innovation, som et anliggende for blot udviklingsafdelingen i den enkelte virksomhed, så er innovation snarere en distribueret proces, som involverer viden- og erfaringsudveksling blandt adskillige aktører såvel internt i virksomheden, som eksternt i relation til kunder, leverandører og vidennetværket i øvrigt.

I forlængelse heraf er en yderligere forudsætning for udvikling af renere produkter, at alle aktører bliver involveret og forpligtet, og at nye interaktions- og samarbejdsmønstre bliver etableret mellem aktørerne.

Viden- og erfaringsudveksling samt samarbejde og institutionsudvikling er nøgleord i innovationen af nye renere produkter. Ligesom der er et miljømæssigt potentiale i "miljømæssig genopfindelse" af eksisterende produkter - altså at kendte produkter gentænkes og redesignes ud fra hensyn til miljøet i hele produktets livscyklus".

3.1.3 Produktpanelerne

Som en væsentlig del af den produktorienterede miljøindsats har Miljøstyrelsen valgt at nedsætte en række produktpaneler. Hensigten med panelerne er at inddrage de forskellige aktører i produktlivscyklusen i et forpligtende samarbejde inden for et produktområde.

Ifølge Miljøstyrelsens "Udkast til funktionsbeskrivelse for Produktpaneler" fra juni 1998 er den overordnede målsætning med etablering af produktpaneler dels at fremme udvikling og afsætning af relativt set renere produkter inden for disse produktområder og dels at afprøve og demonstrere en række virkemidler i den produktorienterede miljøindsats.

De tre første produktpaneler blev etableret inden for elektronik-, godstransport- og tekstilområdet. Disse tre produktpaneler og konceptet bag er evalueret^[21], som grundlag for en revudering af strategien for panelerne.

De tre produktpaneler har - ifølge evalueringen - udviklet sig i forskellige retninger og med forskellige hastigheder. Der er i alle tre produktpaneler skabt nye og tværgående dialogfora, hvor der ikke før har eksisteret den type netværk og arbejdsgrupper. Det er paneldeltagernes vurdering, at produktpanelernes arbejde har medvirket til at sætte udvikling og afsætning af renere produkter på dagsordenen i de tre brancher.

Produktpanelerne synes at være et relevant og nyttigt instrument, som især kan medvirke til at:

• styrke samspillet mellem marked og miljømyndigheder,
• styrke implementeringen af POMS,
• øge markedets selvregulering samt
• øge udbredelsen af produkttankegangen.

Rapporten konkluderer, at produktpanelerne er en god idé. Det er en positiv udvikling i højere grad at inddrage markedsaktørerne i den produktorienterede miljøindsats. Produktpanelerne kan være et vigtigt element i en hurtig og effektiv implementering af miljøstrategien, der kan skabe en erhvervsmæssig konkurrencefordel for Danmark på et marked for renere produkter.

• Rapporten har en række anbefalinger til justering af konceptet for produktpaneler.

3.2 Aktuelle politiske tiltag og virkemidler

3.2.1 Indledning

I dette afsnit beskrives kort de relevante politiske virkemidler og de politiske tiltag nationalt såvel som internationalt som fokuserer på udviklingen af renere produkter mv.

3.2.2 Produkter i reguleringen

Den aktuelle miljøregulering af landbruget koncentrerer sig i langt overvejende grad om den potentielle næringsstofbelastning, især kvælstofbelastningen. Der er endvidere en vis regulering af pesticidanvendelsen.

En oversigt over reguleringen fremgår af tabel 2. Landbruget betaler derudover CO₂-afgift på linje med andre erhverv.

Et produktorienteret perspektiv vil ikke have betydning for de mere stedspecifikke reguleringer af punktkilder (regler om fast bund og afløb i stalde, løbegårde, møddinger og ensilagebeholdere), lokalisering (Kapitel 5, VVM-godkendelser samt afstandskrav) og beskyttelseszoner (miljøfølsomme områder og sprøjtefrie randzoner).

For næringsstofbelastningen vil et produktorienteret perspektiv betyde at den samlede belastning ses i forhold til den producerede mængde, snarere end at fokusere på hvorledes denne belastning fordeler sig pr. arealenhed.

Den aktuelle interesse for at finde reguleringsformer baseret på bl.a. kvælstoftab er i overensstemmelse med en produktorienteret tilgang.

Tabel 2: Oversigt over miljøreguleringen af landbruget

Den aktuelle regulering med henblik på at reducere pesticidanvendelsen (afgifter og opgørelse af behandlingsintensitet) er ikke differentieret efter den miljøpåvirkning der forårsages af de enkelte pesticidbehandlinger. Der tages heller ikke (udover i fastsættelsen af behandlingsindeksets normaldosering) hensyn til den forventede effekt af behandlingen på afgrødeudbyttet eller til de mulige alternativer (f.eks. mekanisk behandling).

På dette område er der altså væsentlige muligheder for forbedringer ved brug af produktorienteret regulering. Reglerne om restkoncentration af pesticider i fødevarer er derimod en minimumsbeskyttelse, der ikke vil blive anfægtet af en produktorienteret tilgang.

Det aktuelle tilskud til økologisk jordbrug og braklægning indebærer ikke en motivation til at reducere miljøpåvirkningen pr. produkt. Tilskuddenes effekt er først og fremmest en ekstensivering af produktionen på visse, begrænsede dele af landbrugsarealet hvilket kompenseres af import og/eller øget produktion på det resterende areal, afhængig af de aktuelle priser på proteinafgrøder. Den samlede virkning på miljøet er uklar. Produktorienterede værktøjer vil kunne give et bedre beslutningsgrundlag for økologiske jordbrugere og forbrugere i deres bestræbelser på at afveje forskellige miljøhensyn og reducere de samlede miljøpåvirkninger ved jordbrugsproduktionen.

En produktorienteret regulering vil, som følge af sin mere helhedsorienterede tilgang, nemt kunne udvides til andre miljøaspekter end de, der er omfattet af den aktuelle miljøregulering. Især vil det være relevant at inddrage ammoniakfordampning og fosfatudledning, påvirkning af biodiversitet, samt de emissioner, der relaterer sig til landbrugets energiforbrug.

Det vil også være muligt at inddrage andre stofstrømme, såsom metanudledning, kobber og andre tungmetaller. Endvidere vil det være muligt at opgøre og regulere miljøeffekter knyttet til dyrevelfærd, arbejdsmiljø og brug af veterinærmedicin, i det omfang dette anses for ønskeligt.

Der vil dog, jf. ovenfor, stadig være miljøaspekter, der er af mere stedspecifik karakter, og som derfor kræver en mere stedspecifik regulering.

3.2.3 Danmarks Nationale Strategi for bæredygtig udvikling

Regeringen udgav i juni 2002 strategien "Fælles Fremtid - en udvikling i balance^[22]. Regeringen opstiller otte mål og principper, som udgør fundamentet for den danske vision om bæredygtig udvikling. Her skal særligt nævnes pkt. 4: "Ressourcerne skal udnyttes bedre", pkt. 6: "Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer" og pkt. 7: "Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling".

Emnerne renere produkter, bæredygtighed, fødevarer, landbrug og gartneri indgår henholdsvis i kapitel 9, "Fødevareproduktion" og kapitel 11, "Industri, handel og service mv.

Regeringen slår fast, at en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen for-udsætter de rette lovgivningsmæssige rammer, en visionær udnyttelse og udvikling af de teknologiske muligheder, samt et konstruktivt samspil mellem myndigheder, erhverv og befolkning og at samspillet mellem de forskellige aktører på området er særdeles vigtigt for udviklingen, samt at alle leddene i produktkæderne bør tage ansvar.

Regeringen lægger vægt på, at alle markedets aktører spiller en vigtig rolle for en bæredygtig udvikling og at forhandlerleddene og andre virksomheder i varekæden - som ikke i sig selv belaster miljøet i særlig høj grad - har en vigtig betydning for en miljøvenlig markedsudvikling, særligt i et land som Danmark med en meget stor samhandel med udlandet.

Forhandlerne har en vigtig rolle, som budbringer af miljøkrav fra kunder til leverandører og producenter, og kan også selv spille en aktiv rolle ved at markedsføre miljøvenlige produkter og være på forkant med kundekravene, når der stilles krav til leverandørerne.

Den teknologiske udvikling er en af de vigtigste parametre for, at en fortsat vækst i produktionen sker uden en tilsvarende vækst i miljøpåvirkningen. Ny og renere teknologi skal derfor udvikles og udnyttes.

Målet er at bidrage til en udbygning af den danske fødevareindustris position på eksportmarkederne og erhvervets mulighed for at skabe øget vækst gennem tilpasning til markedskravene - under hensyntagen til miljømæssig bæredygtighed i produktionen.

Såfremt det økonomisk ikke hænger sammen for virksomhederne er det svært at få skabt en ordentlig indsats på området. En vigtig målsætning er derfor, at fremme den frivillige egenindsats på miljøområdet i virksomhederne.

Målet skal være, at dansk erhvervsliv leverer varer og ydelser, som tilgodeser vore behov, skaber øget velfærd og individuel livskvalitet, og som samtidigt tilgodeser miljøet.

Et centralt led heri vil være udvikling af miljøbevidste markeder, hvor miljøhensyn er et vigtigt konkurrenceparameter. Øget brug af markedskræfter til gavn for miljøet vil være omkostningseffektivt for både virksomheder og samfund.

Udfordringen er - ifølge regeringen - at skabe incitamenter til at vise miljøhensyn eksempelvis gennem miljøstrategier og miljøvenlig innovation, både i virksomhederne og i samfundet som helhed.

Til bæredygtighedsstrategien er knyttet en Indikatorrapport^[23], som er den første indikatorrapport, som belyser og illustrerer fremskridt med at opnå bæredygtig udvikling.

En indikator kan defineres som en parameter, der kan vise udviklingen i en tilstand eller en sammenhæng i forhold til at realisere vigtige mål eller initiativer.

Indikatorerne er et væsentligt element i den løbende rapportering om udvikling og resultater i forhold til mål og indsatser i Danmarks Nationale Strategi for bæredygtig udvikling.

Udvikling af miljøindikatorer for bæredygtig udvikling sker både i internationale, i regionale og i lokale fora.

Der er sat fokus på at udvikle indikatorer for bæredygtig udvikling. Den internationale udvikling af indikatorer vil også fremover have indflydelse på det danske sæt af indikatorer.

3.2.4 Grøn Markedsøkonomi

I regeringens strategi for en bæredygtig udvikling indgår udarbejdelsen af en rapport om Grøn Markedsøkonomi.

Rapporten^[24], som udkom i april 2003 fastslår, at "... Det offentlige skal fastlægge rammerne for miljøindsatsen, så markedet selv finder de bedste løsninger - såvel i et økonomisk som i et miljømæssigt perspektiv. Borgeres og virksomheders ansvarlighed er en vigtig drivkraft for miljøindsatsen. "

Ifølge rapporten rummer ".. markedet for miljøvenlige produkter og produktionsprocesser et betydeligt vækstpotentiale for danske virksomheder, såvel på det hjemlige som på det globale marked. Stadig flere virksomheder inddrager miljøhensyn i deres forretningsmæssige grundlag som en konkurrenceparameter.

Det medvirker til en øget indsats for innovation og fornyelse af produkter og produktionsprocesser i en miljøvenlig retning. Forbrugere, investorer og medarbejdere har i stigende grad opmærksomheden rettet mod, hvordan virksomhedernes produkter påvirker miljøet; både når de fremstilles, bruges og senere bortskaffes. Denne tendens forventes at fortsætte, og det vil tilskynde virksomhederne til at være omstillingsparate i forhold til forbrugernes miljømæssige fordringer og til at kunne dokumentere deres indsats i forhold til produkternes miljøegenskaber."

Hvis der skal arbejdes hen mod en bæredygtig udvikling er det ifølge rapporten "nødvendigt at indgå partnerskaber og etablere nye dialogformer mellem markedets aktører og myndighederne. Styrket involvering af virksomheder og forbrugere skaber gode rammer for videndeling mellem alle led i udbud, afsætning og efterspørgslen efter renere produkter."

"På produktområdet er der opnået gode erfaringer med nye dialog- og samarbejdsformer, der inddrager alle relevante aktører på markedet, giver medejerskab til indsatsen og skaber konkrete resultater. Den internationale indsats får større og større betydning i en globaliseret økonomi. Indsatsen skal bidrage til initiativer, der fremmer EU's udvikling af integreret produktpolitik og opfølgning af Johannesborg målsætningen om bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Øget brug af producentansvar indenfor produktområder, der giver særlige miljø- og ressourcemæssige problemer, er et område, der i stigende grad bliver taget i anvendelse i EU."

"Grøn Markedsøkonomi er baseret på, at virksomheder og forbrugere i deres daglige beslutninger om forbrug, produktion og investeringer tager miljøhensyn. Det er derfor væsentligt at se virkemidlerne i sammenhæng og på tværs af sektorer. De enkelte sektorer har samtidig et ansvar for at integrere miljøhensyn i deres politikker."

Fødevareindustrien er ikke nævnt særskilt i rapporten.

3.2.5 Et Danmark i balance - hvad skal der gøres

I maj 2003 udkom Landsplanredegørelsen "Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres?"^[25]. I denne sammenhæng er det relevant at citere afsnittet om landbrug og fødevareproduktion:

"For landbrugets forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder har faktorer som produktudvikling, udnyttelse af ny teknologi, alternative og nye produktions- former, branding, nicheproduktion og at kunne indgå i strategiske alliancer på tværs af landegrænser i stigende grad skullet indarbejdes i fødevareproduktionen".

"Regeringen lægger vægt på at forbedre virksomheders konkurrenceevne. Samtidig skal der ske en reduktion af de direkte erhvervstilskud og en reduktion af tilskud til landbruget fra EU. Hermed gives der plads til, at individuelle initiativer under ansvar kan fremme et effektivt og konkurrencedygtigt landbrug på markedsvilkår, og til en miljøvaretagelse, hvor der fås mest miljø for pengene."

3.2.6 Den Nordiske Strategi for bæredygtig udvikling

Den nordiske strategi for bæredygtig udvikling^[26] blev vedtaget i 1998 af de nordiske statsministre. Strategien er udgangspunkt for de nordiske landes delstrategier. Grundlaget er bl.a.at Norden kan opnå en fordelagtig postion på de nye markeder gennem en konsekvent satsning på bæredygtig udvikling.

Strategiens omdrejningspunkt er, at der for seks udvalgte sektorer sættes fokus på arbejdet med integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling. De seks sektorer er; energi, transport, landbrug, erhvervsliv, fiskeri og skovbrug.

I strategien er der mål og retningslinier for fødevarer: "Forbrugerne skal via mærkning af varerne og gennem generel forbrugerinformation sikres mulighed for at foretage et reelt og oplyst valg ud fra f.eks. etiske overvejelser".

"Forbrugerne skal sikres et øget udvalg af fødevarer, som er fremstillet med produktionsmetoder, som forbrugerne ønsker at støtte. I den udstrækning, der er en direkte sammenhæng mellem produktionsforhold/omsætningsled og fødevaresikkerhed, har producentkæden principielt ansvaret for, at fødevarerne er i orden."

"I alle de nordiske lande er landbrugspolitikken gradvist blevet ændret i retning af øget fokus på en langsigtet bæredygtig produktion og integration af miljømæssige hensyn i landbrugspolitikken. På nationalt plan er landbruget, både i EU-landene og i de øvrige nordiske lande, afhængige af betydelige subsidier over statsbudgettet. Det er vigtigt på sigt at begrænse disse subsidier til erhvervet, og fokusere på de produktionsformer, der er mest bæredygtige.

Et af de økonomiske instrumenter til fremme af en bæredygtig udvikling er grøn markedsøkonomi. En grøn økonomi vil indebære, at de generelle rammebetingelser for markedet fremmer integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling. Dvs. at der er etableret et jævnbyrdigt konkurrenceforhold gennem internalisering af miljøomkostningerne, at barrierer for miljøvenlige produkters markedsadgang er fjernet, at der gøres en aktiv og systematisk indsats for at fremme grøn innovation, og at efterspørgslen efter miljøvenlige produkter er stimuleret. En sådan omstilling til en grøn økonomi kan kun etableres i tæt dialog med erhvervslivet og forbrugere.

Grønne erhvervsstrategier skal bidrage til, at miljøvenlige og ressourceeffektive teknologiers markedsadgang og markedsandel øges.

De nordiske lande vil opbygge redskaber, som kan understøtte udvikling og udbygning af et marked for renere produkter og tjenesteydelser i konkurrence med konventionelle produkter og tjenesteydelser. Endvidere er der behov for at markedet tilbydes værktøjer til brug for informationsformidling mellem aktørerne i varekæden. Miljø- og energimærkning er eksempler på sådanne informationsværktøjer, der er målrettet forbrugerne. Der er tilsvarende behov for målrettede instrumenter i den professionelle dialog mellem virksomhederne."

3.2.7 EU's 6. miljøhandlingsprogram

Hovedvægten i EU's 6. miljøhandlingsprogram^[27] omkring renere produkter ligger primært på to områder. For det første fokuseres der på en opgradering af formidling/information til forbrugerne om produkterne. For det andet ønskes der en styrkelse af de økonomiske incitamenter for producenterne til at gøre brug af renere teknologier og lignende.Fra programmet er det relevant at citere:

"Markederne og forbrugerefterspørgslen kan ledes i retning af produkter og tjenesteydelser, der er mere miljøvenlige end konkurrerende produkter, gennem oplysning, uddannelse og ved at sikre, at produktprisen så vidt muligt afspejler de faktiske miljøomkostninger."

Indenfor rammerne af den foreslåede strategi for integreret produktpolitik (IPP) vil Kommissionen finde frem til, hvordan man kan forbedre produkternes miljøpræstationer i løbet af deres livscyklus.

"Der vil blive tale om økonomiske incitamenter til miljøvenlige produkter, fremme af "grøn" efterspørgsel gennem bedre forbrugeroplysning, udvikling af et objektivt grundlag for grønne offentlige indkøb og en indsats for at fremme miljøvenligt produktdesign. Dette vil omfatte drøftelser med aktørerne om bedre produktdesign på grundlag af frivillige tiltag i de berørte virksomheder og sektorer, og vil om nødvendigt blive understøttet af styringsmidler som f.eks. standardisering og lovgivning.

Potentialet for miljøforbedringer gennem renere teknologier, produktionsprocesser og materialer er enormt, men mangel på information eller andre markedshindringer ligger ofte i vejen for virksomhedernes og særlig de små og mellemstore virksomheders anvendelse heraf."

3.2.8 EU's bæredygtighedsstrategi

Europa-Kommissionens forslag til en EU-strategi for bæredygtig udvikling^[28] blev vedtaget af Kommissionen den 15. maj 2002. Det indeholder en række konkrete forslag til, hvordan EU kan forbedre sin politiske beslutningstagning for at gøre denne mere sammenhængende og langsigtet samt en række specifikke hovedmålsætninger og foranstaltninger til gennemførelse af disse. Det i denne sammenhæng relevant at citere:

"Fortsat velfærd på lang sigt afhænger i afgørende grad af udviklingen inden for viden og teknologi. Investerer vi ikke i viden og teknologi, må vi i langt højere grad tilpasse os til en bæredygtig udvikling ved at ændre vores forbrugsmønstre.

Ved at fremme innovation kan vi bidrage til, at der udvikles ny teknologi, som bruger færre naturressourcer, mindsker forureningen eller risikoen for sundhed og sikkerhed, og som er billigere end den hidtidige teknologi. EU og medlemsstaterne bør sikre sig, at lovgivningen ikke står i vejen for innovation eller skaber unødige, ikke-markedsrelaterede hindringer for videreformidling og anvendelse af ny teknologi.

Offentlig støtte til teknologiske forandringer til fremme af en bæredygtig udvikling bør sætte fokus på grundlæggende og anvendt forskning i sikker og miljøvenlig teknologi og på benchmarking- og demonstrationsprojekter, der lette indtrængningen på markedet for ny, sikrere og renere teknologi.

Den offentlige indkøbspolitik er - forudsat at den ikke fungerer som et dække for protektionisme - også et middel til at fremskynde udbredelsen af ny teknologi. Også i den private sektor vil en grøn indkøbspolitik kunne bidrage til udbredelsen af miljøvenlige produkter og tjenester".

3.2.9 EU-Kommissionens arbejde med Integrated Product Policy

I 1997 iværksatte Kommissionen en undersøgelse af, hvordan integreret produktpolitik havde udviklet sig i medlemsstaterne, og hvordan erhvervslivet og forbrugerne brugte og opfattede begrebet om et produkts livscyklus.

Under det tyske formandskab drøftede miljøministrene i maj 1999 en integreret produktpolitik på det uformelle rådsmøde i Weimar. I formandskabets konklusioner hedder det (i uddrag), at der blev opnået enighed om, at man i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig udvikling i Europa må lægge større vægt på miljøpåvirkningerne både i faserne forud for fremstillingen og under fremstilling, distribution, anvendelse og bortskaffelse af produkter. Miljøpolitikken skal i højere grad koncentreres om udvikling og gennemførelse af en helhedsorienteret strategi, som inddrager hele livscyklussen for produkterne.

Det blev understreget, at arbejdet med at udvikle miljøvenlige produkter og forbedre vilkårene for disse produkter på det europæiske marked også vil styrke europæisk industris konkurrenceevne. Ud fra dette perspektiv og på grund af nødvendigheden af at sikre størst mulig harmonisering af standarder for produkter og tjenesteydelser på et indre marked med fælles valuta fandt Rådet en miljøorienteret produktpolitik berettiget på fællesskabsplan.

Ministrene bifaldt derfor Kommissionens hensigt om at fremlægge en grønbog med forslag til udvikling af en integreret miljøorienteret produktpolitik.

I grønbogen^[29] lægges der op til en strategi, som skal styrke og sætte nyt fokus på produktorienterede miljøstrategier og dermed fremme udviklingen af et marked for renere produkter. Strategien bygger på integreret produktpolitik (IPP) og er tænkt som et supplement til de eksisterende miljøstrategier, idet den skal åbne for udnyttelse af hidtil upåagtede muligheder for at forbedre en lang række produkter og tjenester igennem hele deres livscyklus, lige fra udvinding af råmaterialer til produktion, distribution, anvendelse og affaldshåndtering. Oplæggets centrale element er spørgsmålet om, hvordan man mest effektivt kan sikre, at der udvikles renere produkter - og at forbrugerne køber dem.

Det er i første række erhvervslivet og forbrugerne, der skal sikre, at produkterne bliver mere miljøvenlige, for de vigtigste beslutninger om produkters miljøpåvirkning træffes på tegnebordet og i butikkerne. Når først et produkt er kommet på markedet, kan der ikke gøres meget for at forbedre dets miljøegenskaber.

Omvendt er alle designbestræbelser forgæves, hvis forbrugerne ikke køber de mere rene produkter eller anvender dem miljørigtigt. Den integrerede produktpolitik fokuserer derfor primært på miljøvenligt produktdesign og på oplysning og incitamenter, der skal fremme afsætning og anvendelse af renere produkter.

Integreret produktpolitik, der fokuserer på produkternes livscyklus, kombineret med et tæt samarbejde mellem alle aktører om at finde miljøeffektive løsninger, der både kan bidrage til at forbedre miljøet og udvikle erhvervslivet, er et af de mest nyskabende elementer i det 6. miljøhandlingsprogram.

En integreret produktpolitik (IPP) sigter mod de punkter i beslutningskæden, hvor beslutningernes virkninger for et produkts miljøpåvirkning i løbet af dets livscyklus er store, og hvor der er mulighed for forbedringer. Det drejer sig f.eks. om miljødesign af produkter, om at give mulighed for kvalificerede forbrugervalg og om at sørge for, at princippet om at forureneren betaler, afspejles i produktprisen.

Kommsissionen har ifølge Miljøstyrelsen^[30] valgt at udarbejde en såkaldt meddelelse i stedet for en hvidbog. Meddelelsen er et formelt dokument, men mindre omfattende end en hvidbog.

Meddelelsen forventes at udkomme i foråret 2003.

3.2.10 Grønt teknologisk fremsyn

Videnskabsministeriet fik på finansloven for 2001 midler til at gennemføre et projekt om Teknologisk Fremsyn (TF) i årene 2001-2004^[31].

TF skal bidrage til, at samfundets og erhvervslivets knappe ressourcer bliver investeret lige netop der, hvor effekten er størst - set både i forhold til vækst og velfærd. Teknologiske Fremsyn er systematiske forsøg på at se ind i fremtiden gennem dialoger om og analyser af udviklingsperspektiver inden for videnskab, teknologi, økonomi og samfund. Et grønt teknologisk fremsyn er gennemført for Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling af COWI A/S i samarbejde med Wuppertal Institut für Klima, Umwelt, Energi GmbH og AUC, Institut for samfundsudvikling og planlægning.

Panelet bag fremsynet repræsenter blandt andet Grundfos Management A/S, Danfoss A/S, Novozymes A/S, Rockwool International A/S, Danmarks Tekniske Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg, Danisco A/S, Aalborg Universitetscenter, Dansk Standard, Det Økologisk Råd, Greenpeace, Miljøstyrelsen, Dansk Toksikologi Center og Hartmann A/S.

Det grønne teknologiske fremsyn blev offentliggjort den 28. maj 2003^[32].

Som særligt lovende teknologiområder har panelet peget på fleksible energisystemer med øget vindkraft, systematisk energioptimering af bygninger, mere miljøvenligt jordbrug og design af grønne produkter og materialer.

Panelet vurderer, at disse teknologiområder kan reducere miljøpåvirkningen radikalt i fremtiden og samtidig bringe danske virksomheder yderligere i front på det globale marked for bæredygtige produkter og services.

Om området "Mere miljøvenligt jordbrug" skriver panelet bl.a. ".. Ved at satse på at udvikle alternative og fremtidssikrede dyrkningssystemer, nemlig præcisionsjordbrug og økologisk jordbrug, kan et af Danmarks mest traditionsrige erhverv, landbruget, bidrage til bæredygtig vækst. I præcisionsjordbruget anvendes en kombination af IT-, sensor- og robotteknologi og en videreudvikling af traditionelle landbrugsredskaber. Inden for husdyrproduktion dækker præcisionsjordbrug over eksempelvis monitering af sundheds-,adfærds- og produktionsforhold omkring de enkelte husdyr baseret på computervision. Samlet set betyder en satsning på et mere miljøvenligt jordbrug i form af præcisionsjordbrug og økologisk jordbrug en markant teknologiudvikling inden for landbruget, et øget videnindhold i dansk landbrug og endnu større fokus på højværdiafgrøder."

"Tanken bag design af grønne produkter og materialer er at få mere service eller velfærd ved mindre brug af ikke-fornybare ressourcer og tilsætningsstoffer. Man bygger f.eks. bæredygtighed ind i produkterne og opnår på den måde store besparelser i forbruget af materialer, energi og andre ressourcer. Man kan også gøre produkterne enkle at vedligeholde, f.eks.ved at opbygge dem i moduler. Det gør det lettere at skille dem ad og øger samtidig mulighederne for at genbruge materialerne eller man kan gøre produkter grønnere ved at bruge nye ressourcebesparende materialer og produktionsteknologier. Det vil sige, at produkter og serviceydelser bliver set i relation til hele deres livscyklus fra råstofudvinding, produktion og distribution til affaldshåndtering.

Initiativerne til at gøre produkterne grønnere skal først og fremmest være drevet af virksomhederne og forbrugerne selv. Virksomhedernes udvikling og design af grønne produkter og materialer skal være styret af klare visioner for, hvordan man gennem et miljøoptimeret design kan få optimal værdi ud af materialerne og den energi og andre ressourcer, der er brugt til at fremstille produkter og medgår i dets driftstid."

3.3 Produktkæder og aktører

3.3.1 Indledning

Fødevarers miljøpåvirkning er, som omtalt tidligere, traditionelt blevet anskuet fra en procesorienteret synsvinkel, idet både miljøpolitik og miljødebat for en stor del har fokuseret på enkeltprocesser i fødevarernes produktkæde (livscyklus).

Den økologiske mærkning har f.eks. fokuseret på landbruget og den offentlige indsats vedr. renere teknologi har f.eks. fokuseret på energi- og vandbesparelse i forarbejdningsindustrien.

Ved den produktorienterede indgangsvinkel betragtes miljøpåvirkningen fra alle processer i fødevarernes værdikæde. Dette muliggør, at miljøproblemerne kan imødegås på et mere overordnet niveau, dels ved øget målretning af den procesorienterede indsats, dels ved at påvirke effektiviteten i og mellem de forskellige led i produktkæden og dels ved ændring af fødevarers sammensætning og kostsammensætningen. Den produktorienterede tilgang kan således med fordel supplere den procesorienterede indgangsvinkel.

Figur 4 og 5 viser grafisk nogle af de centrale processer i landbrugs- og gartneriprodukters produktkæde.

En forståelse af disse processer og deres samspil, indbyrdes og med omgivelserne, udgør grundlaget for en produktorienteret indsats på fødevareområdet.

Figur 4: Centrale processer og materialestrømme i gartneriprodukters produktkæde.

Klik her for at se figuren.

Figur 5: Centrale processer og materialestrømme i landbrugsprodukters produktkæde.

Klik her for at se figuren.

I fødevarernes produktkæde indgår en lang række aktører, som kan sammenfattes i følgende hovedgrupper:

Tabel 4: Nogle centrale aktører i fødevarernes produktkæde.

Alle aktører har større eller mindre muligheder for at påvirke fødevarernes samlede miljøpåvirkning ved valg af råvarer og råvareleverandører og ved design af egne processer og produkter.

Ved implementering af renere teknologi og indførelse af systematisk miljøarbejde, f.eks. miljøledelse kan processer og procedurer indrettes, så der forbruges mindst muligt råvarer og energi til at fremstille en given fødevare, og således at affald og udledninger til miljøet minimeres. Dette kræver et betydeligt kendskab til de specifikke processer og gennemføres ofte af virksomhederne, enten enkeltvis eller som brancheprojekter.

Såfremt et renere produkt skal opnås ved at designe eller re-designe produktet eller optimere processer kræves et indgående kendskab til alle væsentlige processer i produktkæden og til de enkelte processers miljøpåvirkning.

Produktionsprocessers miljøpåvirkning kan opgøres på flere måder og medtage forskellige parametre, f.eks. bidrag til global opvarmning, bidrag til forsuring af miljøet, bidrag til næringssaltbelastning, bidrag til smogdannelse og anvendelse af landområder.

Det er vanskeligt at etablere et komplet billede af et produkts miljøpåvirkning, og undertiden vælger man derfor at fokusere på nogle få centrale parametre for at forenkle analysen.

I et hollandsk studie af fødevarer^[33] har man valgt udelukkende at fokusere på energiforbrug og bidrag til global opvarmning.

Tabel 5: Forskellige sektorers bidrag til hollandske fødevarers miljøpåvirkning. Kilde: Efter Kramer K.J. (2000).

Det danske samfund minder på mange måder om det hollandske, og det er sandsynligt, at en lignende fordeling af miljøpåvirkningen gælder for de danske fødevarer.

Nedenfor gennemgås nogle af de mest centrale aktører i fødevarers produktkæde, idet der fokuseres på de miljømæssige resultater, der er opnået ved den hidtidige gennemførte miljøindsats og på det udviklingspotentiale, der fortsat er til stede både i en procesorienteret indsats og i en egentlig produktorientering.

3.3.2 Gødningsindustrien

En produktorienteret tilgang til gødningsproduktion tager udgangspunkt i gødningsstoffernes funktion. Gødning er med til at øge udbyttet i landbrug og gartnerier, og anvendelse af gødning er således med til at reducere miljøpåvirkningen fra andre processer i landbrugs- og gartneriproduktionen, når disse opgøres pr. produceret enhed.

Gødningsindustrien spiller således en dobbelt rolle i fødevarers miljøpåvirkning, da en stor del af miljøpåvirkningen fra landbrugsprodukter stammer fra et stort energiforbrug til produktion af kvælstofgødning.

Den europæiske gødningsindustri^[34] har længe haft tradition for at betragte energiforbrug og udledninger til miljøet pr. produceret enhed for forskellige produkter, og industrien er godt rustet til at indgå i en produktorienteret udvikling på fødevareområdet.

Set fra et procesperspektiv er energiforbruget til fremstilling af kvælstofgødning faldet dramatisk gennem det forgangne århundrede i takt med at nye teknologier er kommet til.

Denne udvikling fortsætter og den europæiske gødningsindustri spiller en aktiv rolle i arbejdet med at reducere den samlede miljøpåvirkning fra europæisk produktion, både når det gælder energiforbrug og udledning til omgivelserne.

Den europæiske gødningsindustri vurderes at være blandt de mest energi-effektive i verden. Industrien har udviklet Best Available Technology (BAT) guidelines for et bredt spektrum af produkter, og der arbejdes i Europa på at tilnærme sig denne standard.

Industriens muligheder for at designe sine produkter til mindre miljøpåvirkning i brugsfasen synes begrænsede. Til gengæld kan industrien medvirke til at gødning anvendes så effektivt som muligt i primærproduktionen. Dette sker allerede ved at industrien f.eks. medvirker ved udviklingen af "Best Agricultural Practice", som nu foreligger for kvælstof.

Forbruget af gødningsstoffer i landbruget er faldende i Europa, dels på grund af et faldende landbrugsareal og dels på grund af effektivitetsforbedringer, der bl.a. er blevet fremskyndet gennem offentlig regulering af husdyrgødningsanvendelsen. For kvælstofgødning betyder dette, at den europæiske produktion ikke udbygges, men at der derimod tages anlæg ud af produktion.

Disse anlæg antages fortrinsvis at være ældre, mindre energieffektive ammoniak-anlæg i Østeuropa. Det er således også disse anlæg, der vil blive påvirket af en yderligere ændring i forbruget som led i en produktorienteret miljøpolitik.

Det betyder, at det vil have en relativt stor effekt på energiforbruget, hvis der kan spares yderligere kvælstofgødning i dansk landbrug set i forhold til energiforbruget til fremstilling af en gennemsnitlig kvælstofgødning.

3.3.3 Bekæmpelsesmiddelindustrien

En produktorienteret tilgang til produktion af bekæmpelsesmidler vil tage udgangspunkt i deres funktion. Bekæmpelsesmidler er med til at begrænse udbyttetab som følge af ukrudt og skadedyr, og de er således med til at begrænse miljøpåvirkningen fra andre processer i landbrug og gartneri, når disse opgøres pr. produceret enhed.

Det er vanskeligt at opgøre forbrug af ressourcer og udledninger til miljøet pr. produceret enhed, idet bekæmpelsesmidler bliver syntetiseret ud fra en stor mængde forskellige basiskemikalier, og virksomheder i bekæmpelsesmiddelindustrien som regel producerer et bredt sortiment af produkter.

Som proces har produktionen af bekæmpelsesmidler tidligere været årsag til betydelige miljøproblemer som følge af udledning af kemikalieaffald til både jord, vand og luft.

Den danske bekæmpelsesmiddelindustri har arbejdet målrettet med disse problemer gennem de seneste mange år (genindvinding af opløsningsmidler og svovl, forbrænding af gasser, implementering af forbrændingsanlæg for spildevand med indhold af biologisk svært nedbrydelige stoffer, bortskaffelse af kemikalieaffald hos Kommunekemi etc.^[35]) og der er næppe et potentiale i at benytte produktperspektivet til at skabe yderligere forbedringer ad den vej.

Der har længe været fokus på pesticidernes utilsigtede giftvirkninger i jord, vand og luft og i fødevarer. Industrien har gennem mange år arbejdet med at udvikle produkter med færrest mulige utilsigtede virkninger, og det må forventes, at denne udvikling fortsætter.

Bekæmpelsesmidler produceres fortsat med stor miljøpåvirkning i mange udviklingslande og ny-industrialiserede lande, og landbrugsprodukter importeret herfra kan være sprøjtet med pesticider, der dels har omfattende utilsigtede sideeffekter og dels er produceret af kraftigt forurenende industri.

Da bekæmpelsesmidlers miljøpåvirkning hovedsageligt skyldes deres giftighed, og giftighed er noget af det vanskeligste at håndtere i en miljøvurdering, er det vanskeligt at opgøre miljøpåvirkningen, der knytter sig til anvendelsen i landbruget.

Der er for nyligt taget nogle væsentlige skridt i retning af at opgøre pesticidernes miljøpåvirkning i et produktorienteret perspektiv^[36], men der er fortsat et stykke vej, før alle relevante aspekter er dækket.

3.3.4 Energiforsyning

Energiråvarer udgør en væsentlig del af det samlede forbrug af råvarer i landbrug, gartneri og fødevareforarbejdning. Derfor er valg af energikilder med mindst miljøpåvirkning en oplagt mulighed for at reducere den samlede miljøpåvirkning fra produkterne. Dette gælder for såvel brændsler (f.eks. valg af naturgas frem for olie) som for elektricitet (valg af el fra fornyelige energikilder).

Ved køb af "grøn el" er det vigtigt at være opmærksom på, at certificeringsordningerne sikrer at merprisen fra købet faktisk medfører en udbygning af de fornyelige energikilder og ikke blot resulterer i en subsidiering af de fossile energikilder. En sådan sikkerhed mod kryds-subsidiering er indbygget i f.eks. det Schweitziske mærke "Naturemade Star"^[37].

3.3.5 Landbrug

Landbrugets miljøpåvirkning spiller en central rolle i mange fødevarers miljøprofil som følge af gødningsforbrug, pesticidforbrug, ammoniak-afdampning, udvaskning af kvælstofsudledning af metan og påvirkning af natur- og landskabsværdier samt arealbeslaglæggelse. Miljøpåvirkningen omfatter således både positive og negative aspekter og aspekter af lokal, regional og global karakter.

Der har gennem de sidste 15 år været betydelig fokus på landbrugets påvirkning af omgivelserne, og der er gennemført en lang række forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på at forbedre landbrugets udnyttelse af næringsstoffer, pesticider og energi for derigennem at reducere erhvervets negative miljøpåvirkning (se bilag B for detaljer og referencer).

Dette har omfattet bl.a. integreret plantebeskyttelse, substituering af pesticider, begrænsning af ammoniakfordampning fra stalde og lagre, optimering af udnyttelse af gødningspotentiale i husdyrgødning, mekanisk ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse, udnyttelse af halm og dyregødning til energiproduktion. Nogle af de vigtigste aktiviteter og resultater er beskrevet nedenfor.

3.3.5.1 Næringsstoffer
Optimeret brug af kvælstof i husdyrgødning gennem rettidig anvendelse og forbedret spredeudstyr har muliggjort et stort fald i forbruget af handelsgødning.

Forbedret viden om afgrødernes behov, udnyttelsen af husdyrgødning første år og senere år, fastholdelse af mineralsk kvælstof om efteråret samt prognoser for nitratindholdet om foråret har resulteret i mindsket forbrug af kvælstof og nitratudvaskning på landsplan.

De seneste tiltag drejer sig om at reducere ammoniaktabet fra stalde og lagre. Desuden er der stadig muligheder i forbedret sædskifte, efterafgrøder og udnyttelse af forfrugtsværdier især i kløvergræsrige sædskifter.

Bioforgasning af husdyrgødning og afgrøderester kan både bidrage positivt til landbrugets energibalance og muliggøre en bedre udnyttelse af husdyrgødningens kvælstof, fordi en større andel findes på mineralsk form efter bioforgasningen.

For fosfor er der tilsvarende gjort tiltag, det seneste drejer sig om forbedret udnyttelse af P i foderet, bl.a. gennem tilsætning af enzymer, der letter optagelsen af P.

3.3.5.2 Energiforbrug og udledning af drivhusgasser
Anvendelse af markredskaber og traktorer er blevet optimeret og jordbehandlingen er blevet reduceret og naturlig ventilation er blevet implementeret i kvægstalde og varmegenvinding er implementeret i bl.a. mælkekøleanlæg,

Primærlandbrugets samlede energiforbrug er faldet op gennem 90'erne til trods for at svineproduktionen er steget væsentligt, og det samlede dyrkede areal har været nogenlunde uændret.

Det indirekte energiforbrug er faldet i takt med at forbrug af handelsgødning faldet bl.a. som følge af udbredelsen af økologisk jordbrug. Derudover bidrager landbruget til energiproduktion på især to måder: Der er etableret biogasanlæg, hvor husdyrgødning konverteres til metan som benyttes til el og varmeproduktion og der er etableret halmafbrændingsanlæg, hvor store mængder halm ligeledes udnyttes til el- og varmeproduktion. Disse tiltag har bidraget til udnyttelse af de energiressourcer, der knytter sig til den animalske produktion henholdsvis kornproduktion.

Landbrugets største bidrag til drivhuseffekten kommer fra udledningen af metan og lattergas fra husdyrhold og tilførsel af gødning til jorden. Eftersom disse emissioner udgør dele af et naturligt kredsløb er det ikke muligt at begrænse dem helt ved samtidig opretholdelse af landbrugsproduktionen. Men det vurderes at emissionerne af metan og lattergas kan reduceres en del, uden at det er muligt at kvantificere dette nøjagtigt med det nuværende vidensgrundlag. Den generelle reduktion i anvendelsen af gødning og i ammoniaktab fra lagre samt udvaskningen af kvælstof medvirker i sig selv til reduktion i lattergasudslip. Metanemissionen kan reduceres gennem forbedret fodring af drøvtyggere men eksakt viden mangler. I den nærmeste fremtid kan metanemission væsentligst begrænses ved at opfange metanen som biogas.

Samtidigt med energiproduktionen medvirker biogasanlæg til at reducere udledningen af metan. Der er altså tale om en dobbelt gevinst i miljø- og ressourcemæssig henseende. Dertil kommer at kvæggødningens indhold af N kan udnyttes bedre i marken, såfremt der gøres anstrengelser for at begrænse ammoniaktabet. Der er stadig et uudnyttet potentiale i biogasproduktion..

3.3.5.3 Pesticider
Forbruget af pesticider er faldet både når dette opgøres i mængde aktivstof og i behandlingshyppighed. I landbrugsafgrøderne generelt er der gennemført et omfattende arbejde med at tilpasse doseringer bedre til forekomsten af ukrudt og sygdomme. Desuden er der foretaget en revurdering af midlerne, som har muliggjort en udfasning af de mest skadelige pesticider.

Der er udviklet bedre metoder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse og den nyeste udvikling indenfor robotteknologi og computerbehandling af billeder tegner til at kunne fremme brugen af ikke-kemiske metoder yderligere.

Økologisk jordbrug udvikles og støttes ud fra en antagelse om lavere negativ miljøpåvirkning. Sektoren og dens produktion og miljøforhold er beskrevet bl.a. i Aktionsplan II.

3.3.5.4 Produktorientering i landbruget
Som vist i bilag B har der været en række produktorienterede initiativer indenfor landbruget med fokus på at producere og dokumentere varer med et mindre ressourceforbrug eller miljøpåvirkning. De fleste af disse frivillige initiativer har været af relativt beskedent omfang og har som regel fokuseret på enkelte faktorer og miljøaspekter. Det har imidlertid knebet med at få merpriser eller andre økonomiske fordele af sådanne special produkter, hvorfor kun få har overlevet pilotfasen.

Indtil nu har den offentlige miljøregulering af landbruget ikke været produktorienteret, men snarere relateret til arealforvaltningen (f.eks. regulering af antal husdyr pr. hektar, særligt miljøfølsomme områder o.l.) og rettet mod konkrete problematiske stoffer (især næringsstoffer og pesticider).

Som et eksempel på den traditionelle, arealbaserede måde at se på miljø-påvirkningen, illustrerer figur 6 udledningen af kvælstof (her udtrykt som kvælstof overskud) med en klar sammenhæng med dyretætheden. Denne sammenhæng ligger bagved de såkaldte harmoniregler, som begrænser antallet af dyreenheder som en landbruger kan have pr. ha. De nuværende regler for gødningsanvendelse og krav om minimums udnyttelsesprocenter for husdyrgødningens indhold af kvælstof er også udtryk for en areal- eller afgrødeorienteret regulering af landbrugets næringsstofhusholdning. Dette hænger formentlig sammen med behovet for at reducere nitrat-udvaskningen. Imidlertid er der en stigende fokus på reduktion af ammoniaktab (der er f.eks. skærpede krav om overdækning af gylle beholdere) og forbedring af husdyrenes næringsstofudnyttelse. Samtidigt er der et stigende pres fra landbrugserhvervet for at slække harmonireglerne for landbrugere som kan dokumentere et lavere næringsstoftab pr. dyreenhed end gennemsnittet, hvilket i princippet er en mere produktorienteret synsvinkel. Dette er en af årsagerne til den stigende interesse for gylle-separation blandt store husdyrbrugere som omtalt ovenfor, dvs. mængden af husdyrgødning, der tilføres pr. ha.

Ser vi derfor på kvælstofoverskuddet pr. produceret enhed (figur 7), finder vi en meget stor spredning mellem bedrifter med samme animalske produktion. Dette tyder på, at der er en mulighed for at reducere miljøpåvirkningen gennem en effektivisering af nogle bedrifter (idet kvælstofoverskuddet hænger sammen med såvel fodereffektivitet, som produktion pr. hektar, og produktion pr. tilført mængde kvælstof).

Figur 6: Miljøpåvirkningen fra kvælstof pr. arealenhed (udtrykt som kg N-overskud pr. ha), som funktion af dyretætheden (udtrykt som kg N/ha i husdyrgødning fra lager). Data fra studielandbrugene 1997-99. Kilde: Fra Weidema et al. 2002

Figur 7. Miljøpåvirkningen fra kvælstof pr. kg mælk for de samme bedrifter som i figur 1, medregnet det indirekte N-overskud på andre bedrifter som følge af produktion af indkøbt foder og eksport af husdyrgødning, og fraregnet det fortrængte N-overskud på andre brug ved eksport af korn og kalve. Kilde: Weidema et al. 2002.

Tilsvarende skulle en produktorienteret tilgang til pesticid-reguleringen være rettet mod den faktisk forventede miljøpåvirkning ved pesticidbehandlingerne, f.eks. udtrykt som toksicitets-ækvivalenter pr. udbytte-enhed. Dette sammenlignet med det nuværende indirekte mål (behandlingsintensitet forklaret i bilag B) og en pesticidafgift, der ikke er relateret til miljøpåvirkning, men belaster pesticider med samme pris lige meget.

En produktorienteret tilgang kan f.eks. indebære bedre beslutningsstøtte- og planlægningsværktøjer, der kan sammenligne miljøpåvirkningen fra forskellige behandlinger, og pesticidafgifter differentieret i forhold til miljøpåvirkning.

Som diskuteret i bilag A og B er erfaringerne med landbrugeres interesse i at bruge miljøorienterede styringsværktøjer blandede og det er svært at dokumentere en egentlig effekt af brugen af dem.

Internationalt har der været en vis succes med brug af redskaber som enten var koblet til rådgivningstjenesten eller til markedsorienterede ordninger og mærkning. Dette svarer til danske landbrugeres interesse for mærkningsordninger som det fremgår af listen over produktorienterede initiativer i bilag A.

Derimod er det tilsyneladende lettere at motivere landbrugerne til at gøre en indsats for natur- og landskabsværdier på deres ejendom, især hvis man indgår i en dialog med dem om formålet og hvilke tiltag som kunne være relevante. Både indenfor MVJ ordningerne og i udviklingsprojekter har landbrugerne vist positiv interesse for initiativer som kan fremme naturværdier på ejendommene^[38]. Dette kan forklares med at resultaterne er mere synlige og udgør en positiv påvirkning (landbrugeren kan gøre noget godt for natur og landskab) frem for blot at mindske den negative påvirkning (reduktion af næringsstofstab).

Dette kunne lede til en hypotese om at landbrugernes interesse for at deltage i produktorienterede initiativer vil afhænge af muligheden for en vis merpris eller en synliggørelse af nogle positive miljøforhold. Udover de nævnte natur- og landskabsforhold kunne dette måske indeholde pesticidfri dyrkningszoner eller kombineres med f.eks. en særlig indsats i områder med særlige grundvandsforhold eller andre recipienter, hvor effekten af f.eks. kvælstofreduktion kunne anskueliggøres bedre og forklares i forhold til aftagerne af produkterne.

3.3.6 Gartneri

Gartnerierhvervet adskiller sig fra landbruget først og fremmest ved at være mere intensivt og ved at have en større diversitet i afgrøder. De enkelte afgrøder har meget forskellige behov bl.a. for næringsstoffer, lys og varme, og dette fører til meget store variationer i miljøpåvirkningen pr. produceret enhed.

Gartnerierhvervets væsentligste miljøproblem knytter sig til energiforbruget, da en stor del af produktionen i Danmark foregår i opvarmede væksthuse med et betydeligt energiforbrug.

Grøntsager som agurker, tomater og salatgrøntsager bliver næsten udelukkende dyrket i væksthus. Herudover dyrkes mindre mængder af peber, melon, purløg m.v. i væksthus. Energiforbruget går primært til opvarmning. Herudover bruges energi til tilskudslys i de mørke perioder. I et hollandsk studie^[39] af 37 typer afskårne blomster viste der sig en forskel i energiforbrug fra 2 til 200 MJ pr. buket.

Der er store variationer i energiforbruget afhængig af årstiden, da der kræves mere opvarmning og belysning om vinteren. For hollandsk væksthustomat, -peber, -salat og -agurk rapporter^[40] er der observeret energiforbrugsintervaller på henholdsvis 36 - 284 MJ/kg, 47 - 373 MJ/kg, 11 - 121 MJ/kg, og 24 - 100 MJ/kg, hvilket skal ses i forhold til et forbrug på ca. 9 MJ/kg ved frilandsdyrkning i Sydeuropa inkl. transport.

Også for frilandsgrøntsager kan årstiden være relevant. Den samme afgrøde kan give meget forskellige udbytter afhængig af om dyrkningen foregår i højsæsonen eller i yderkanten af sæsonen. Derfor vil forbruget af energi og andre indsatsstoffer pr. kg afgrøde kunne variere meget. Som eksempel kan nævnes de tidlige kartofler og gulerødder.

Gartnerierne har tradition for at opgøre deres miljøpåvirkning pr. areal og/eller pr. år og det vil kræve en målrettet indsats at konvertere opgivelser til miljø-påvirkninger pr. produceret enhed af forskellige produkter bl.a. som følge af at gartnerierne producerer så mange produkter.

Der er imidlertid værktøjer under udvikling som kan forenkle processen.

Gartnerierne har siden 1996 indgået 3-årige energiaftaler med Energistyrelsen, hvor gartnerierne motiveret af tilbageførte CO₂-midler fastsætter mål og virkemidler for reduktion i energiforbruget.

Mange væksthuse har omlagt deres energiforsyning til naturgas i perioden efter 1996, men væksthusgartneriernes samlede energiforbrug har på trods af indsatsen været svagt stigende i perioden frem til 1999. Det voksende energiforbrug kan i nogen grad forklares med ændringer i produktionen i retning af højere kvalitet (tomater med mere smag kræver mere varme) og anvendelse af klimaregulering til svampebekæmpelse som alternativ til anvendelse af svampemidler.

Flere potteplantegartnerier har underlagt sig et hollandsk udviklet internationalt miljøregistreringssystem kaldet " Millieu Programma Sierteelt"(MPS), og indberetter i den forbindelse det månedlige forbrug af energi, kemikalier (kvælstof og fosfor), pesticider samt produktion affald. På baggrund af indrapporteringerne placeres gartnerierne i tre forskellige klasser, som afsætter til forskellige markeder.

Figur 8. Gennemsnitligt energiforbrug til fremstilling af foderrmidler. Kilde: DLG

I gartnerierhvervet er Integreret Produktion (IP) introduceret både på friland og i væksthuse. Idéen bag IP er at bruge en række kulturtekniske foranstaltninger såsom sædskifte, dyrkningsteknik, sortsvalg m.m. til at reducere problemer med sygdomme og skadedyr og derigennem reducere behovet for at bruge pesticider så meget som muligt. Ordningen har reduceret pesticidforbruget og gjort varsling og brug af nyttedyr til standardpraksis.

3.3.7 Foderstofleverandører

Foderstofleverandører forbruger et bredt spektrum af råvarer samt energi og vand ved fremstilling af foderpiller. De største energiforbrug knytter sig til tørreprocesser, og industrien har - motiveret bl.a. af aftaler med Energistyrelsen - gennem en årrække arbejdet med at nedbringe dette forbrug dels ved udskiftning af maskineri og dels ved ændret daglig praksis. Dette er illustreret i fig. 8.

Arbejdet med at reducere miljøpåvirkningen fra foderproduktionen fortsætter, og det er en opfattelse i branchen, at der fortsat er et betydeligt forbedringspotentiale.

En del af energi- og vandbesparelsen, der forventes i de kommende år, forårsages af en igangværende strukturel udvikling i sektoren i retning af større og mere effektive anlæg. Denne tendens modarbejdes dog af voksende krav til foderpillernes fysiske kvalitet hos kunderne, idet energiforbruget til fremstilling af piller af høj fysisk kvalitet er højere end energiforbruget til piller med lavere fysisk kvalitet.

Miljøpåvirkningen fra industrien er formentlig beskeden, når denne opgøres i et helhedsperspektiv med en fødevareorienteret indgangsvinkel.

Foderstofleverandørernes væsentligste rolle i forhold til miljøpåvirkningen for bl.a. mælk, kød og æg, er formodentlig deres indflydelse på sammensætningen af foderet, både når det gælder valg af leverandører og råvarer, og når det gælder udvikling af fodertyper, der udnyttes bedre af husdyrene og fører til mindre udledning af næringsstoffer og metan.

Foderstofleverandører har et nøje kendskab til deres forbrug af råvarer pr. produceret enhed via recepter for forskellige produkter, og har således en meget direkte indgang til produktorienteringen.

Industrien har tradition for at opgøre energi og vandforbrug både pr. gennemsnitsprodukt og pr. år (grønne regnskaber). Energiforbruget til at fremstille foder knytter sig væsentligst til råvarernes beskaffenhed og størrelsen af den enkelte produktion og det synes indenfor rækkevidde for foderstofindustrien at differentiere mellem forskellige fodermidlers energiforbrug og hermed bidrage til en produktorientering af fødevareproduktionen.

3.3.8 Mejerier

Energi- og vandforbrug har traditionelt været højt i mejerier ligesom udledninger af organisk stof og næringssalte til vandmiljøet. Der har siden begyndelsen af 90'erne været betydelig fokus på disse forhold (se bilag C), og det må formodes, at der gennem de seneste år er opnået betydelige reduktioner i både energi og vandforbrug som følge af implementering af renere teknologi og miljøledelse (reduktion af spild ved installering af vandbesparende udstyr, udbedring af lækager, genindvinding af varme, optimering af køling, isolering af rør og maskiner).

Der findes dog ingen samlede opgørelser over udviklingen i energi- og vandforbrug i mejerisektoren, der kan dokumentere denne formodning.

Mejerierne arbejder fortsat med at forbedre dette miljøforhold, og en stor aktør^[41] har nedskrevne målsætninger om reduktioner i energi- og vandforbrug samt udledninger til luft i løbet af de kommende år.

Mejerierne udvikler konstant nye produkter, og produktsortimentet har været voksende gennem en årrække. Det voksende antal produkter medfører voksende behov for rensning af maskineri mellem produktionen af forskellige produkter, hvilket trækker i retning af voksende spild og øget energi- og vandforbrug.

Som følge af at mælkeproduktionen er reguleret af kvoter, har spildet ingen betydning for omfanget af mælkeproduktionen i landbruget. Men såfremt mælkeproduktionen var markedsreguleret, ville et voksende spild påvirke produkternes miljøprofil negativt. Der kan derfor være behov for, at mejerierne søger at afkoble sammenhængen mellem voksende udbud og voksende spild.

Mejerierne kan påvirke landbruget ved at efterspørge mælk med særlige egenskaber fra landbruget. Dette kan omfatte krav til dyrkning af afgrøder til foder, sammensætning af foder, krav til dyrevelfærd etc.

Mejerierne har tradition for at opgøre forbrug af råvarer (mælk, energi og vand) samt produktion af produkter pr. år (grønne regnskaber) men har ikke traditioner for at opgøre miljøpåvirkning pr. produceret enhed. Dette kan skyldes, at mejerierne producerer en bred vifte af produkter med et væld af sideprodukter, så man kun med stor vanskelighed får udtryk for miljøpåvirkningen fra de enkelte mælkeprodukter.

Tilsyneladende kræves der en del nyt måleudstyr i mejerierne samt en øget journalføring før mejerierne kan medvirke ved en produktorienteret tilgang til fødevarernes miljøpåvirkning.

3.3.9 Slagterier

Energi- og vandforbruget har traditionelt været højt i slagterierne ligesom udledninger af organisk stof og næringssalte til vandmiljøet.

Der har gennem de seneste år været meget fokus på disse forhold (se bilag C), og der er ved teknologiske ændringer i produktionsprocesserne samt implementering af miljø og energiledelse opnået betydelige reduktioner i både energi- og vandforbrug pr. produceret enhed både på svine-, kreatur- og kyllingeslagterier.

Figur 9: Udviklingen i energi- og vandforbrug til svineslagtning i Danmark gennem de seneste 20 år. Kilde: Slagteriernes Forskningsinstitut.

Klik her for at se figuren.

På trods af disse markante forbedringer, vurderes det i branchen, at der fortsat er muligheder for at begrænse forbrug af vand, kemikalier og energi gennem tekniske og organisatoriske justeringer (f.eks. opsamling af spild, rensning af delstrømme, forbedrede rengøringsprocesser). Desuden vurderes det, at der fortsat er betydelige muligheder for at begrænse spildevandsudledninger.

Energi- og vandforbrug har været svagt stigende gennem de allerseneste år som følge af voksende automatisering. Denne tendens er til gavn for arbejdsmiljøet på slagterierne og ventes at fortsætte i de kommende år med mindre, at der gøres en endnu mere målrettet indsats.

Slagterierne har mulighed for at udøve indflydelse på produktionen både i landbruget og hos leverandører ved at stille krav til produktionsprocesser og råvarevalg i landbruget med henblik på at nå særlige målgrupper på markedet. Dette sker i f.eks. for "Special-grise", hvor slagterierne stiller krav til foder og staldforhold. Se bilag B.

Slagterierne har tradition for at opgøre deres miljøpåvirkning både pr. år (bl.a. grønne regnskaber) og pr. slagtet dyr. Imidlertid er der ikke for nuværende tilstrækkelig opmærksomhed på betydningen af at opgøre de enkelte miljøpåvirkninger pr. produkt.

For eksempel fordeles spildevandsbelastningen typisk ikke på de produkter, der forårsager belastningen, heller ikke i de økonomiske kalkuler. Da en stor del af spildevandsbelastningen f.eks. kommer fra tarmrensning vil en produktorienteret opgørelse tildele denne belastning til tarmene, og dermed til de pølser som tarmene anvendes til, hvilket ville kunne føre til en revurdering af det hensigtsmæssige (både økonomisk og miljømæssigt) i den nuværende anvendelse af naturtarme i pølseproduktionen.

Slagterierne har via Slagteriernes Forskningsinstitut længe været aktivt engageret i arbejdet med livscyklusvurderinger, og der er således en åbenhed og et beredskab i forhold til den produktorienterede tilgang.

3.3.10 Møllerier

Møllerier forbruger elektricitet og vand til maleprocessen, men forbruget er beskedent, når dette betragtes i en helhed for f.eks. brød og gryn. Møllerierne har arbejdet med energisyn gennem de seneste mange år, og har optimeret både processer og produktionsudstyr (se Bilag C). Elektricitetsforbruget er herved gennem de seneste år blevet reduceret med omkring 5%.

Møllerierne har tidligere benyttet methylbromid til skadedyrsbekæmpelse. Methylbromid er ozonlagsnedbrydende og er gennem en række projekter blevet udfaset og erstattet med nye bekæmpelsesmidler og ændret praksis.

Det vurderes i branchen, at der ikke er noget stort tilbageværende besparelsespotentiale i de danske møllerier, når det angår el- og vandforbrug.

Møllerierne har mulighed for at påvirke produktionsprocesserne bagud i produktkæden i landbruget og hos leverandører ved at stille krav om særlige produktionsforhold, og har således betydelig mulighed for at påvirke den samlede miljøpåvirkning fra deres produkter.

Derimod er der formentlig kun et beskedent potentiale for fremadrettet produktudvikling frem mod brødproducenter og forbrugere, der søger at nedbringe miljøpåvirkning i bageproces eller forbrug.

Møllerierne har tradition for at opgøre deres energi- og vandforbrug pr. år (bl.a. grønne regnskaber), men som følge af, at der kun er beskedne forskelle på forbruget til fremstilling af forskellige produkter, kan årsopgørelserne tillempes til opgørelser pr. produkt, og møllerierne kan med denne indfaldsvinkel relativt let bidrage til en produktorienteret indgang til fødevareområdet.

3.3.11 Bagerier

Bagerier spiller en ganske betydelig rolle for brødprodukters samlede miljøpåvirkning, som følge af et relativt stort energiforbrug til bageprocessen.

Danske industribagerier har arbejdet med energistyring i mange år og har opnået store besparelser gennem udskiftning af udstyr, udnyttelse af overskudsvarme og isolering. Desuden er der opnået store besparelser ved automatisering, effektivisering af udnyttelsen af produktionsapparatet og ved at integrere energihensynet i det daglige arbejde (se bilag C). Det vurderes dog i branchen, at der fortsat er energibesparelser at hente på bagerierne.

Bagerierne har betydelige muligheder for at påvirke processer bagud i produktkæden ved at stille krav til møllerier og landbrug og disses leverandører. Fremad i produktkæden er udviklingspotentialet mere begrænset, ligesom for møllerier.

Bagerier har tradition for at opgøre deres energi- og vandforbrug pr. år (bl.a. grønne regnskaber). Som følge af at bagerierne producerer mange forskellige produkter med mange forskellige recepter og krav til bagetider og temperaturer, kan årsopgørelse ikke uden videre omsættes til miljøpåvirkninger pr. produceret enhed. Nogle bagerier har allerede nu erfaring med en produktorienteret indgangsvinkel til miljøopgørelser og vil med en fortsat målrettet indsats kunne medvirke ved en produktorientering med indgang til fødevareområdet.

Ligesom for mejerierne er der et væsentligt spild i forbindelse med rengøring mellem små batches. Der er potentialer for miljøforbedring gennem forbedret produktionsplanlægning og mere fleksible anlæg til mindre produktioner, hvorved spildet kan reduceres.

I denne forbindelse skal det nævnes, at en miljøforbedret produktion, der fremstilles separat i mindre mængder, som f.eks. økologiske produkter, kan medføre en øget miljøpåvirkning som følge af det spild produktionen forårsager på hovedproduktionen.

Det vil således fra et miljømæssigt synspunkt være at foretrække, at den økologiske råvare blandes i den øvrige råvare til hovedproduktet frem for, at den økologiske produktion holdes separat. Dette kompliceres imidlertid af, at det ikke er tilladt at reklamere med et mindre procentvist indhold af økologiske råvarer i et produkt og af, at virksomhederne derfor ikke kan opnå en merpris for den type produkter.

3.3.12 Engros- og detailhandel

Engros- og detailhandel forbruger energi til belysning, opvarmning af lokaler og til køling og frysning af fødevarer.

Miljøpåvirkningen fra denne sektor er begrænset for de fleste produkter, når disse betragtes i et helhedsperspektiv, men der er utvivlsomt et potentiale for besparelser.

Branchens væsentligste potentiale for miljøforbedringer skal dog formentlig findes i dens mulighed for at stille krav til leverandører bagud i produktkæden og til at kommunikere med forbrugerne og levere miljøvenlige varer på en tillokkende måde.

Et af de vigtigste eksempler på detailhandlens betydning for både producenter og forbrugere er FDB's kampagner for økologiske fødevarer i begyndelsen af 90'erne, der fik stor betydning for udviklingen af markedet for økologiske produkter (Se Bilag D).

De europæiske detailhandlere har udviklet et koncept "EUREPGAP" som relaterer sig til fødevaresikkerhed og ekstern miljøpåvirkning fra gartnerierne. Visse supermarkedskæder er begyndt at kræve certificering efter denne ordning fra sine leverandører.

Engros- og detailhandlen har tradition for at opgøre deres forbrug pr. m² eller pr. år uden at kæde disse sammen med salget af produkter. Engros- og detailhandlen omsætter et væld af forskellige produkter med forskellige opbevaring og gennemsnitlige opholdstider i systemet i et stort antal lagre og forretninger.

Der er således behov for en betydelig indsats før engros- og detailhandelen kan bidrage med information til en produktorienteret indsats i fødevaresektoren.

Der kan findes inspiration hertil i et svensk studie af fødevarers miljøpåvirkning i forskellige typer supermarkeder^[42].

3.3.13 Distributører

Der foregår transport mellem de fleste processer i fødevarernes produktkæde og den samlede transport, der relaterer sig til en fødevare, kan være ganske betragteligt.

Med undtagelse af den sidste hjemtransport fra detailhandelen foregår transporten med skib (bl.a. importeret foder), tog og specielt lastvogne, og transporten spiller en vis rolle for de fleste fødevarers samlede miljøpåvirkning.

Danske distributører (af hvilke mange er hjemhørende i de enkelte produktionsvirksomheder) har gradvis reduceret deres bidrag til miljøpåvirkning ved løbende at effektivisere transporten og forbedre vognparken og ved at benytte diesel med mindre svovlindhold. Der er dog fortsat et meget stort potentiale for forbedring dels gennem teknologiske udvikling af transportudstyr, dels gennem forbedret transportpraksis og dels ved sammensætning af transportarbejdet (overgang fra lastvognstransport til skibs- og togtransport, hvor dette måtte være muligt).

Ved såkaldt "Ecodriving" har man hos Unibake^[43] opnået 20% reduktion i dieselforbrug til lastvognstransport.

Distributører har tradition for at opgøre dieselforbrug pr. km eller pr. tur uden at relatere den heraf følgende miljøpåvirkning specifikt til de transporterede produkter.

Der findes dog udenlandske beregningsværktøjer (ETH^[44]), hvor miljøpåvirkningen kan opgøres pr. transportarbejde (ton km), som kan benyttes til at estimere miljøpåvirkningen pr. transporteret enhed med forskellige typer transportmidler.

Disse kan udmærket anvendes såfremt man kender arten af det aktuelle transportarbejde (type transportmiddel, afstand og nyttelast).

Transportsystemer er imidlertid ofte komplekse, og der er for de fleste fødevarer et stykke vej igen, før der kan opstilles nogle repræsentative transportscenarier, der kan benyttes til en produktorienteret indsats i fødevaresektoren.

3.3.14 Forbrugere

Ved indkøb af fødevarer benyttes typisk energi til transport. Ved tilberedningen af fødevarerne forbruges ofte energi og vand samtidig med, at der genereres spildevand og affald.

Forbrugernes håndtering af fødevarer varierer og afhængig af, om der anvendes opvarmning eller ej varierer miljøpåvirkningen fra at "overskygge" alle forudgående processer hos primærproducenter, industri og distributører etc. til at være helt uden betydning i det samlede billede.

Der har gennem mange år været fokus på arbejdsvaner i køkkenet og på elektriske apparaters energiforbrug, og der er formentlig opnået betydelige besparelser som følge af undervisnings- og oplysningskampagner fra elektricitets- og vandforsyningsselskabers side og som konsekvens af mindre energiforbrugende apparater, specielt køleskabe og el-kedler.

Forbrugerne har store muligheder for at påvirke fødevarernes samlede miljøpåvirkning ved teknologiske og adfærdsmæssige ændringer ved indkøb og tilberedning af mad. Og som følge af, at forskellige fødevarer bidrager forskelligt til miljøpåvirkning har forbrugerne også gennem sammensætningen af kosten en betydelig indflydelse på et måltids samlede miljøpåvirkning. Dels ved valg mellem forskellige leverandører og/eller producenter af en given fødevare og dels ved valg mellem forskellige kategorier af fødevarer, se også afsnit 4.4.

Der har fra forbrugernes side gennem en del år været fokuseret på nogle få parametre, når det gælder påvirkning af miljøet ved forbrug af fødevarer, nemlig pesticid- og gødningsforbrug i landbruget via Ø-mærket.

I de kommende år vil vi få mere indsigt i forskellige fødevarers miljøpåvirkning i alle led i produktkæden, og dette vil give forbrugerne mulighed for i et mere helhedsorienteret lys at inddrage miljøaspektet i deres indkøb og menuplanlægning.

Catering-markedet udgør en særskilt forbrugergruppe, hvor det er muligt at gå mere systematisk til værks i analysen af mulige tiltag. Der har ikke hidtil været gennemført produktorienterede analyser af cateringbranchen og det må forventes, at der ligger væsentlige uudnyttede forbedringsmuligheder her.

3.4 Miljøpåvirkning pr. produkt

3.4.1 Introduktion

At opgøre miljøpåvirkning pr. produkt kræver en opgørelse af miljøpåvirkninger i alle dele af produktkæden.

I projektet "Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler"^[45] er man for tiden (Sommer 2003) ved at kortlægge materialestrømme, markedsforhold og udledninger til miljøet fra relevante processer i fødevarernes produktkæde med henblik på at vurdere miljøpåvirkningen fra forskellige basislevnedsmidler produceret og konsumeret i Danmark med en produkt- og markedsorienteret indgangsvinkel.

Projektet afsluttes i løbet af sommeren 2003, og til den tid vil der foreligge viden og modeller der kan benyttes til:

• At identificere hvor i produkternes proceskæde de mest miljøbelastende processer forekommer
• At rangordne fødevarer med hensyn til miljøpåvirkning
  
• At undersøge hvorledes den førte politik på fødevareområdet påvirker miljøpåvirkningen fra fødevarer. Dette kan benyttes til at identificere miljøkonsekvenserne af at fastholde og at ændre denne politik.

I præsentationen af projektets resultater benyttes seks forskellige kategorier til at karakterisere miljøpåvirkningen ved forskellige fødevarer, nemlig bidrag til global opvarmning (drivhuseffekt), forsuring af miljøet ("syreregn"), næringssaltbelastning (f.eks. forøget algevækst i søer og indre farvande), fotokemisk ozondannelse (smog), økotoksicitet (giftighed i miljøet) samt naturbeslaglæggelse (benyttelse af landareal).

Dette eksemplificeres i det følgende ved hjælp af foreløbige beregninger fra projektet, først for 1 kg hvedebrød, dernæst for 1 kg ost og endelig for et mere sammensat produkt i form af en sandwich med skinke og ost.

3.4.2 Hvedebrød som eksempel

Produktkæden for et hvedebrød er illustreret i Figur 10.

Figur 10: Hvedebrødets produktkæde.

For hver af de indgående processer bestemmes forbruget af ressourcer og råvarer samt udledninger til miljøet. Dette samles til en opgørelse pr. kg hvedebrød for hver miljøpåvirkningskategori, som det kan ses i figur 11 til 14 og i tabel 6.

Miljøpåvirkningen fra hvedebrødet kan reduceres ved at reducere miljøpåvirkningen fra enkeltprocesserne i produktkæden, og den produktorienterede miljøanalyse kan benyttes til at identificere, hvor i produktkæden de største kilder til miljøpåvirkning skal findes for hvert produkt.

Figur 11 til 14 viser som et eksempel resultaterne af en analyse af de væsentligste processer i brøds produktkæde, idet der fokuseres på forskellige miljøpåvirkningskategorier.

Figur 11: Bidrag til drivhuseffekt fra de væsentligste processer i brøds produktkæde.

Figur 12: Bidrag til forsuring fra de væsentligste processer i brøds produktkæde.

Figur 13: Bidrag til næringssaltbelastning fra de væsentligste processer i brøds produktkæde. Et negativt bidrag fra "Sparet dyrkning af byg" skyldes fortrængning af bygproduktion som følge af hvedeklidsproduktion ved maleprocessen, idet hvedeklid erstatter byg i dyrefoder.

Figur 14: Bidrag til fotokemisk ozondannelse (smog) fra de væsentligste processer i brøds produktkæde.

Som det fremgår af figurerne, varierer det betydeligt, hvilke processer, der bidrager væsentligt til forskellige miljøpåvirkningskategorier. For at begrænse brødets bidrag til drivhuseffekten kunne det være hensigtsmæssigt at undersøge mulighederne for at reducere forbrug af kunstgødning i landbruget og at reducere energiforbrug til fremstilling af gødning i gødningsindustrien samt at undersøge mulighederne for at nedbringe varme og elektricitetsforbruget i industrielle bagerier.

For at begrænse brødets bidrag til forsuring kan det igen være hensigtsmæssigt at fokusere på gødningen men i særdeleshed at fokusere på ammoniakfordampningen fra dyrkning af jorden. For at begrænse brødets bidrag til næringssaltbelastning bør der fokuseres på selve hvededyrkningsprocessen, der fører til tab af ammoniak, nitrat og fosfat til omgivelserne, mens der for brødets bidrag til fotokemisk ozondannelse bør fokuseres på energiforbrug til transport og bagning samt tab af flygtige organiske stoffer ved udvinding, raffinering og distribution af brændsler (olie, gas og kul).

Resultaterne for brød illustrerer den dominerende betydning af brugen af gødningsstoffer og landbrugets næringsstofhusholdning i det hele taget. Dette ville kun være endnu tydeligere hvis vi i stedet havde valgt et husdyrprodukt som eksempel, idet kvælstofudledningen i endnu højere grad er knyttet til husdyrproduktionen.

Tabel 6 giver en samlet fremstilling af miljøpåvirkningen fra 1 kg hvedebrød.

Tabel 6: Miljøpåvirkning pr. kg hvedebrød ved indkøb i supermarked.

For at tallene i tabel 6 skal give mening er det dog nødvendigt at sammenligne dem med noget andet kendt, f.eks. med andre produkters miljøpåvirkning, som det gøres i tabel 8, eller med miljøpåvirkningen fra en gennemsnitspersons daglige forbrug, som det ses i figur 15.

Man kunne også vælge at sammenligne med 1 kg af en gennemsnitsfødevare, et standardprodukt fra samme produktgruppe, eller et gennemsnitsprodukt med samme pris. Hver af disse sammenligninger ville naturligvis formidle væsentlig forskellig information.

Af figur 15 fremgår igen den dominerende betydning af næringsstofferne for det samlede resultat for fødevarer.

Figur 15: Miljøpåvirkningen fra 1 kg hvedebrød normaliseret i forhold til en persons samlede daglige forbrug.

I den ovenstående opgørelse er der taget hensyn til markedsforhold, således at f.eks. hveden til hvedebrødet er dyrket på de gårdtyper som vil bidrage til en ændring i produktionen ved en ændring i efterspørgsel efter hvede. Tallene i tabel 6 og figur 15 er således udtryk for ændringen i miljøpåvirkning ved en marginal ændring i produktionen på 1 kg hvedebrød.

3.4.3 Ost som eksempel

For produktioner, der er underlagt produktionsbegrænsninger, som f.eks. mælkeproduktionen, vil produktionen og dermed miljøpåvirkningen ikke ændres ved en ændring i efterspørgsel. Et forbrug af ost har som følge af kvotereguleringen ingen indflydelse på omfanget af den samlede mælkeproduktion i landbruget, og derfor vil malkekvægholdet ikke give noget bidrag til opgørelsen af ostens miljøpåvirkning.

Dette afspejler også, at der skal anvendes andre virkemidler end en generel efterspørgselsændring, hvis man vil ændre på miljøpåvirkningen fra malkekvægbrugene. Det kunne f.eks. være direkte krav til brugene eller en certificeringsordning, som det kendes fra økologimærket, hvor der kræves ændringer i selve landbrugsproduktionen.

En ændring i efterspørgsel efter mælk vil imidlertid have andre konsekvenser, selv om den ikke påvirker selve mælkeproduktionen. En stigning i forbruget af mælk til osteproduktion vil føre til en tilsvarende reduktion i den mængde mælk, der går til tørmælk og smør. Det er nemlig disse produkter, der giver mindst dækningsbidrag til mejeriet, og som derfor må afgive den nødvendige mælk til at dække den øgede efterspørgsel efter ost. Ændringen i tørmælksproduktionen og smørproduktionen medtages derfor i opgørelsen af ostens miljøpåvirkning.

Figur 12: Processer der påvirkes ved en ændring i efterspørgslen efter ost. Kvæghold, der er markeret med grå, påvirkes ikke.

Da fremstillingen af mælkepulver og smør er relativt energikrævende processer, bliver konsekvensen af et øget forbrug af ost faktisk at miljøpåvirkningen reduceres for nogle miljøpåvirkningskategorier. Dette forklarer de negative tal i tabel 7. Det skal nævnes, at et reduceret overskud af tørmælk vil føre til reduceret overførsel heraf til ulandene. Dette er ikke regnet som en miljøeffekt, og derfor ikke medtaget her.

Tabel 7: Miljøpåvirkning pr. kg ost ved indkøb i supermarked.

Såfremt kvotereguleringen af mælkeproduktionen blev ophævet, ville en ændring i efterspørgsel igen kunne påvirke produktionsmængderne, og miljøpåvirkningen fra malkekvægbruget skulle derfor medtages i opgørelsen for produktet ost. Som det fremgår af tabel 7 ville dette betyde en væsentlig ændring i miljøpåvirkningen pr. kg ost.

Miljøpåvirkningen fra malkekvægbruget ændres naturligvis ikke afhængig af om der foreligger produktionskvoter eller ej. Men i situationen med kvoter vil denne miljøpåvirkning ikke kunne påvirkes via en ændring i efterspørgslen efter mælk og mælkeprodukter, og den indgår derfor ikke i opgørelsen af miljøpåvirkningen fra disse produkter.

I en samlet opgørelse over alle miljøpåvirkninger fra jordbrugssektoren vil miljøpåvirkningen fra malkekvægbruget derfor skulle opgøres særskilt, f.eks. i en gruppe med "Miljøpåvirkninger fra processer med produktionsbegrænsninger". Det er som nævnt ikke de samme virkemidler der kan benyttes til at påvirke processer med produktionsbegrænsninger som kan benyttes til processer uden sådanne begrænsninger.

3.4.4 Sammenligning mellem produkter: En sandwich som eksempel

Opgørelsen af miljøpåvirkning pr. produkt kan også benyttes til at sammenligne produkter, eller opgøre miljøpåvirkningen af sammensatte produkter.

For at opstille resultatet for det sammensatte produkt: "En sandwich med ost og skinke" kan vi bruge tallene for brød og ost fra afsnit 3.4.2 og 3.4.3. og tilføje tallene for skinke, som det ses i tabel 8. Alle produkter er fremstillet i konventionelle landbrug.

1) Der skelnes i den herværende sammenhæng ikke mellem forbrug af land i Danmark og i udlandet, hvor produktionen muligvis sker på bekostning af regnskov ved en ekspanderende produktion af soja til dyrefoder.

Tabel 8: Miljøpåvirkning pr. kg brød, ost og skinke ved indkøb i supermarked.

Pr. kg vil ost således være mindre miljøbelastende end skinke og for alle miljøpåvirkningskategorier undtagen fotokemisk ozondannelse også end brød. Ved at øge forbruget af ost og brød og sænke forbruget af skinke, kan der med den nuværende regulering af mælkemarkedet opnås betydelige miljøforbedringer. Såfremt kvotereguleringen af mælkeproduktionen i Danmark blev ophævet, skulle der snarere spares på osten end på skinken for at få den mest miljøvenlige sandwich.

Tilsvarende analyser kan gennemføres for en række andre basislevnedsmidler når et komplet datagrundlag er etableret i rammerne af projektet "Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler" i løbet af sommeren 2003.

Som følge af at projektet ikke omfatter grønsager, er der ikke udsigt til at kunne kvantificere miljøpåvirkninger herfra på baggrund af tilsvarende danske data i den nære fremtid.

3.4.5 Betydningen af at opgøre miljøpåvirkning pr. kg eller pr. kr.

Samfundets samlede miljøbelastning falder ikke nødvendigvis selvom vi reducerer miljøbelastningen pr. kg af de tre produkter, som vi har set på i de foregående afsnit. Da de danske forbrugere har en bestemt mængde penge til rådighed til forbrug pr. år, vil samfundets samlede miljøbelastning nemlig bestemmes af den gennemsnitlige miljøbelastning pr. krone og ikke pr. kg.

I vores eksempel med sandwichen vil ændringen af sammensætningen i retning af mere brød og mindre skinke og ost gøre sandwichen billigere (idet brød sædvanligvis er billigere end ost og skinke), og dermed frigøre forbrugerkroner til andet forbrug, som vil belaste miljøet. For at kunne opgøre den samlede effekt på samfundets miljøpåvirkning skal disse afledte effekter medtages i analysen.

En mulig måde at tage højde for dette på, er at opgøre miljøpåvirkningen pr. krone i stedet for pr. kg.

Idet det antages, at brød koster 20 kr. pr. kg, skinke koster 90 kr. pr. kg og ost koster 70 kr. pr. kg er miljøpåvirkningen pr. kr. anvendt til brød, ost og skinke opgjort i tabel 9.

Tabel 9: Miljøpåvirkning pr. kr. anvendt til brød, ost og skinke ved indkøb i supermarked.

Med denne fortolkning af resultaterne vil miljøforskellen mellem de tre produkter indsnævres, men den overordnede konklusion omkring produkternes indbyrdes miljøpåvirkning vil være uforandret.

Når miljøpåvirkningen opgøres pr. kr. vil man imidlertid observere, at voksende pris på et givet produkt fører til relativt aftagende miljøpåvirkning, og miljøpåvirkningen kan således også reduceres ved at øge forædlingsgraden af produktet såfremt denne ikke fører til tilsvarende eller yderligere forøgelse af miljøpåvirkningen.

Forøgelse af forædlingsgraden kan gennemføres på alle trin i produkternes produktkæder, og forædlingen kan udmærket kombineres med reduktion i miljøpåvirkning. Landbruget kan f.eks. gøres økologisk, skinken kan ryges og hænges, og osten kan lagres - og både osten og skinken kan gives en så fyldig og god smag at selv tynde skiver er fuldt tilstrækkeligt til en god sandwich.

Forædlingen kunne også foregå ved, at sandwichen blev fremstillet af de samme råvarer udenfor hjemmet, på et cafeteria eller i industrien. Herved kunne nogle processer i supermarkedet og evt. engrosleddet overflødiggøres, mens andre processer ville komme til.

Baseret på en række antagelser omkring fremstilling og forbrug af sandwichen (se tabel 10) er miljøpåvirkningen for sandwich fremstillet på tre forskellige måder præsenteret i figur 13.

Tabel 10: Væsentligste antagelser omkring fremstilling og forbrug af tre sandwich.

Figur 13 viser, at der med de givne forudsætninger ikke er nogen stor variation i miljøpåvirkningen mellem de tre sandwich. Dette er en følge af, at de processer, der ændres ved overgang mellem de tre produkter, kun bidrager beskedent til produkternes samlede miljøpåvirkning.

Figur 13: Relativ miljøpåvirkning af sandwich fremstillet i hjemmet, på et cafeteria og i industrien (frossen) idet miljøpåvirkningen er opgjort pr. stk. af de tre produkter. Miljøpåvirkningen af den hjemmelavede sandwich er sat til 1 for alle miljøpåvirkningskategorier.

Såfremt det antages, at en hjemmelavet skinkesandwich kan fremstilles af forbrugeren for 3,70 kr. og at en sandwich kan serveres for 14 kr. i et cafeteria og leveres frossen i supermarkedet for 5 kr. af industrien, vil miljøprofilen for de tre produkter se ud som vist i figur 14.

Figur 14: Relativ miljøpåvirkning af sandwich fremstillet i hjemmet på et cafeteria og i industrien (frossen) idet miljøpåvirkningen er opgjort pr. kr. anvendt til de tre produkter. Miljøpåvirkningen af den hjemmelavede sandwich er sat til 1 for alle miljøpåvirkningskategorier.

Af figur 14 ses det, at en forøgelse af servicen overfor forbrugeren potentielt kan føre til betydelige reduktioner i den samlede miljøpåvirkning. Dette skyldes, at de omfattede serviceydelser beslaglægger forbrugspotentiale hos forbrugeren uden samtidig at øge miljøpåvirkningen væsentligt.

3.5 Værktøjer til produktorientering

3.5.1 Værktøjer i primærproduktion

Landbruget har i mange år benyttet sig af edb-værktøjer til ressourcestyring og optimering af produktionen. Programpakkerne omfatter bedriftsplanlægning, gødningsplanlægning, planteværnsplanlægning, foderplanlægning, og flere er i dag tilgængelige via Internettet.

Planlægningsværktøjerne har før i tiden fortrinsvis været fokuseret på økonomisk optimering af landbrugsproduktion, men som følge af at ressourcebesparelser og effektivitetsforøgelser i mange tilfælde fører til reduktioner i miljøpåvirkning når disse opgøres pr. produceret enhed, har brugen af værktøjerne også haft betydning for udviklingen på miljøområdet.

Gennem de seneste år har værktøjerne udviklet sig i retning af at inddrage miljøaspektet mere direkte, ved at integrere egentlige miljørapporteringsmoduler i programpakkerne. Et af de vigtigste eksempler er integrationen af et modul kaldet "Grønne Regnskaber" i programpakken "Bedriftsløsning". I dette programmodul har landmanden mulighed for at opgøre sit næringsstofregnskab, pesticidforbrug, energiforbrug vandforbrug samt affaldsproduktion. pr. år eller pr. hektar.

Ordningen med grønne regnskaber er frivillig, men der ydes tilskud under de såkaldte Miljøvenlige Jordbrugs Foranstaltninger (MVJ) til at introducere grønne regnskaber som værktøj i dansk landbrug. De grønne regnskaber bliver som regel udarbejdet i et samarbejde mellem konsulent og landmand, og i 2003 blev der udarbejdet ca. 550 grønne regnskaber under MVJ-ordningen.

Formålet med det frivillige grønne regnskab har været at bruge det som et værktøj til at forbedre ressourceudnyttelsen og mindske miljøpåvirkningerne. Det har endvidere været hensigten, at det grønne regnskab skulle kunne anvendes som information til omverdenen om bedrifternes produktion og miljøforhold.

Med henblik på at sætte landmændene i stand til at bestemme og rapportere landbrugets miljøpåvirkning pr. produceret enhed har man for nylig gennemført et projekt med titlen "Grønne regnskaber i LCA perspektiv". I projektet er der udviklet en metode til beregning af miljøpåvirkning pr. produceret enhed i landbruget fortrinsvis baseret på de data, der allerede indsamles til de eksisterende grønne regnskaber. Det er hensigten, at implementere de nye beregninger i det eksisterende program "Grønt Regnskab".

3.5.2 Værktøjer til en produktorienteret miljøindsats i industrien

Der findes i Danmark en lang række værktøjer, vejledninger, paradigmer, eksempelsamlinger mv. indenfor områderne renere produkter, renere teknologi, miljøstyring, miljøledelse etc. til rådighed for virksomheder - også særligt udviklet for virksomheder i landbrug og gartneri.

Der anvendes forskellige typer værktøjer afhængigt af formål og ambitionsniveau med miljøindsatsen. Nedenfor gennemgås kort en række af de nyeste værktøjer og deres relevans og evt. inddragen af forhold relevante for landbrug og gartneri:

Der foreligger flere introduktioner til produktorienteret miljøarbejde på det introducerede og generelle plan. Et eksempel er "Kom godt i gang med livscyklustankegangen!^[46] ", som er en meget praktisk og ligefrem tilgang til det produktorienterede miljøarbejde og "Håndbog i produktorienteret miljøarbejde^[47]", som tilsvarende giver en solid indføring i, hvordan virksomheder arbejder produktorienteret.

De værktøjer, der er tilgængelige for virksomhederne for nuværende kan ifølge publikationen^[48] grupperes til anvendelse i tre situationer:

1. Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger af et produkt fra vugge til grav
2. Ideer til miljøforbedringer af produktet/eco-design
3. Miljøkommunikation i produktkæden og -samarbejde med interesseparter

Til kategorien A) hører " Miljørigtig udvikling i produktfamilier - en håndbog"^[49], og "Håndbog i miljøvurdering af produkter - en enkel metode"^[50]. I denne kategori hører også "Miljørigtig konstruktion"^[51] og "Miljøvurdering af produkter".^[52]

I Danmark har Miljøstyrelsen siden 90'erne satset på livscyklusvurdering, som værktøjet til at vurdere produktets væsentligste miljøpåvirkninger fra vugge til grav.

Lifecycle assessment (LCA) er et miljøvurderingsværktøj, som benyttes til at analysere og vurdere produkters miljøpåvirkning gennem hele produktkæden fra fremstilling af råvarer gennem produktion og brug til endelig bortskaffelse.

LCA har været under udvikling siden 60'erne, og har i løbet af 90'erne nået et niveau, hvor det kan anvendes som praktisk produktorienteret beslutningsværktøj.

Detaljeret livscyklusvurdering kan som nævnt anvendes til sammenligning af produkter og til detaljeret dokumentation af de væsentligste miljøpåvirkninger i hele produktets livscyklus.

Metoden kræver omfattende dataindsamling, er tidskrævende og kræver særlig miljøekspertise. Til støtte herfor kan anvendes pc-værktøjer som f.eks. det hollandske edb-værktøj SimaPro eller den danske metode UMIP (Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter).

For at gennemføre en miljøvurdering af et produkt er det nødvendigt dels at have indsigt i produktkæden og dels at kende alle væsentlige input (ressourcer, råvarer, energi) og output (produkter, samt udledninger til luft, vand og jordmiljøet), der knytter sig til hver proces i produktkæden.

I det tidligere nævnte projekt, "Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler^[53]" er man ved at etablere dels en database med input/outputdata for en række centrale processer i danske fødevarers produktkæde (landbrug, slagteri, mejeri, mølleri, bageri, engros og detailhandel samt madlavning), og dels estimater for en række forskellige fødevarers miljøpåvirkning når disse indkøbes fra primærproducent (f.eks. mælk, svin, kyllinger, kvæg, hvede, byg, havre, rug) fra industriel forarbejdning (f.eks. mel og olie) samt fra detailhandelen (brød, smør og ost, skinke, oksemørbrad etc.).

Data er baserede på information fra danske producenter suppleret med information fra litteraturen og i enkelte tilfælde udenlandske producenter, hvor dette har været relevant.

Projektet afsluttes i løbet af sommeren 2003, og data rapporteres dels på en hjemmeside (www.lcafood.dk/database) og dels i LCA-værktøjet SimaPro.

Data på hjemmesiden kan benyttes til umiddelbart at danne sig et indtryk af en række danske fødevarers miljøpåvirkning, mens data i SimaPro kan benyttes til at analysere forskellige måltiders miljøpåvirkninger og til at analysere miljøkonsekvenser af at ændre på produktionsforhold i fødevarernes produktkæde. Resultaterne kan spille en betydelig rolle i produktorienteringen af fødevarer i Danmark.

Til kategorien B) hører de mere handlingsorienterede værktøjer til eco-design som spider-web, eco-compass, mv. En visuel fremstilling synliggør de områder, hvor det nye produkt skal miljøforbedres, og kan medvirke til at engagere produktudviklerne og andre medarbejdere.

Kategorien C) Miljøkommunikation og produktkædesamarbejde er relevant, fordi en produktorienteret miljøindsats med fokus på at udvikle og markedsføre renere produkter stiller nye og anderledes krav til miljøkommunikationen med virksomhedens forskellige samarbejdspartnere.

Der findes en række værktøjer til at arbejde systematisk med miljøkommunikation og -dialog i og mellem virksomhederne, f.eks. "Tilrettelæggelse af miljødialog"^[54], "Miljødialog med Kunder"^[55] og "Miljødialog med leverandører"^[56].

3.5.3 Marked og markedskrav

Der er et væld af markeder på fødevarernes vej fra primærproducenter til forbrugere. Nogle af de vigtigste omfatter markeder for:

• Basiskemikalier (gødning, pesticider, rengøringsmidler)
• Foder (sojaskrå og foderpiller)
• Primære landbrugsprodukter (korn, grøntsager, dyr og råmælk)
• Fødevarer (mel, gryn, brød, kød, mælkeprodukter)
• Emballagematerialer (plastic, glas, stål, aluminium, pap, papir)
• Emballage (flasker, glas, dåser, poser, kartoner)
• Distribution
• Engros og detailhandel.

Aktørernes muligheder på de enkelte markeder er allerede diskuteret kort tidligere i dette kapitel. Jo længere fremme i produktkæden et marked befinder sig, jo flere processer kan beslutninger, der træffes på disse markeder, influere.

De vigtigste beslutninger træffes således på det sidste marked, hvor fødevarerne sælges til forbrugerne og derfor er dette marked givet særlig opmærksomhed i det følgende.

Markedet for økologiske fødevarer har udviklet sig gradvis fra midten 80'erne som følge af en voksende bekymring for egen sundhed og miljøet i dele af befolkningen. Markedet udviklede sig langsomt i begyndelsen, men eskalerede midt i 90'erne, hvor der skete en markant stigning i salget af økologiske fødevarer.

Markedsandelen for økologiske fødevarer på det danske marked var således ca. 5%  i 2001. På det tidspunkt udgjorde økologisk mælk 25,9% af det samlede mælkesalg, mens salget af økologiske grøntsager og frugt samt mel, gryn- og brødprodukter udgjorde 4-5% af markedet

Der er gennem årene gennemført adskillige studier af forbrugernes adfærd på fødevaremarkedet og forbrugerne er i flere af studierne opdelt i forskellige segmenter afhængig af værdier og livsstil. I et af studierne er forbrugerne opdelt i seks segmenter og deres interesse og motivation for at købe økologiske produkter er blevet undersøgt.

Tabel 9: Opdeling af befolkningen i segmenter med hensyn til livsværdier og adfærd på fødevaremarkedet. Kilde: Bech, A.C.(1999).

Især de "øko-sunde" og de "udforskende" er af interesse, når det angår økologiske fødevarer. Deres livsværdier er i god overensstemmelse med den økologiske tankegang, men hvor de "øko-sunde" køber økologisk af hensyn til egen sundhed, køber de udforskende økologisk af hensyn til miljøet.

På spørgsmålet om, hvor ofte de køber økologisk, er det i knap halvdelen, der svarer "hver gang" eller "ofte".

De "konservative" og de "traditionelt engagerede" karakteriseres som potentielle forbrugere af økologiske produkter, da deres livsværdier også går godt i spænd med den økologiske tankegang. En femtedel af disse forbrugere angiver, at de "hver gang" eller "ofte" køber økologiske produkter. Prisen er en barriere for disse gruppers indkøb af økologiske varer.

De "uengagerede" og de "impulsive" er de mindst miljøbevidste segmenter. Hos dem er det ca. 10% af forbrugerne der angiver, at de køber økologisk produkter "hver gang" eller "ofte". For dette segment er personlig fremgang vigtigere end hensyn til miljøet og de livsværdier, der kendetegner segmentet, er svære at forene med den økologiske tankegang.

Motiverne for at købe økologiske fødevarer er mangfoldige, og er ligeledes blevet kortlagt i flere studier gennem de seneste år. Resultaterne fra ét af disse studier er resumeret i tabel 10.

Tabel 10: Motiver for at købe økologiske fødevarer. Kilde: Beckmann et al. (2001).

Det vigtigste motiv til at købe økologisk er ifølge denne undersøgelse hensynet til egen sundhed. Derefter kommer hensyn til miljø og dyrevelfærd. Man køber generelt ikke økologiske fødevarer for deres smag og udseende.

En lignende undersøgelse gennemført for nylig af Danmarks Statistik^[57] har givet lignende resultater, om end miljøhensynet og hensynet til dyrevelfærd er tillagt større vægt, og sundhedsaspektet er tillagt lidt mindre vægt.

De fleste danskere er ifølge undersøgelsen fra Danmarks Statistik villige til at betale mere for økologiske varer, men mindre end halvdelen er villige til at betale mere end 10% ekstra. Der er gennemgående stor tillid til Ø-mærket, og det er en udbredt opfattelse, at den højere pris på økologiske fødevarer er en vigtig barriere for yderligere vækst i salget, og undersøgelser gennemført sidst i 90'erne viser at en prissænkning på økologiske varer vil føre til stigninger i købet, specielt i husstande som ikke i forvejen handler økologisk.

Mærkningsordninger benyttes af producenter, myndigheder og brancheforeninger til at anprise miljøvenlige fødevarer overfor forbrugerne. De anvendte mærker refererer til en række egenskaber ved produktet, som forbrugerne kender og værdsætter i større eller mindre omfang.

Ø-mærket, der refererer til "økologisk" produktion i landbruget, er ifølge nylige undersøgelser kendt af størstedelen af befolkningen, og er det mest kendte miljømærke i Danmark, og det eneste der er slået rigtig igennem på markedet. De fleste danskere mener at vide, hvad mærkningen indebærer, men kun halvdelen af befolkningen tager mærkningen i betragtning ved indkøb.

Forbrugernes generelle forhold til mærkningsordninger er blevet kortlagt i flere undersøgelser i de seneste år. I en af disse undersøgelser er forbrugerne opdelt i segmenter afhængig af deres brug af kvalitets- og miljømærker for oksekød. Resultaterne af denne undersøgelse er resumeret i tabel 11.

Tabel 11: Segmenter og deres brug af mærkningsordning ved køb af oksekød. Kilde: Juhl et. al. (2000)

Generelt hersker er der en del forvirring blandt forbrugerne om, hvad de forskellige mærker står for, og hvem der er den kontrollerende myndighed, og ofte vælger forbrugerne at indsamle viden om og benytte nogle enkelte mærker, som de finder relevante, og ignorere resten. Det er dog meget forskelligt, hvilke mærker den enkelte forbruger finder relevante.

Det offentlige er en væsentlig aktør på markedet, som potentiel indkøber af miljødokumenterede produkter. Der foreligger ikke i regi af Miljøstyrelsen nogle miljøvejledninger for offentlige indkøbere i forbindelse med indkøb af fødevarer.

I 1994 præsenterede miljø.ministeren og energiministeren en handlingsplan for en offentlig grøn indkøbspolitik^[58]. Økologiske fødevarer er et af de særlige indsatsområder, der udpeges i handlingsplanen og i 1995 udsendtes "Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb"^[59] som trådte i kraft marts samme år og pålagde statslige institutioner og statsejede eller -kontrollerede virksomheder at inddrage miljøhensyn på lige fod med andre kvalitets.hensyn i forbindelse med offentlige indkøb og tjenesteydelser.

EUs udbudsdirektiv har været en hindring for offentlige institutioners omstilling til økologiske fødevarer, idet direktivet hidtil har forhindret miljøkrav ved offentlige udbud. Selvom udbudsdirektivet er blevet lempet, giver det stadig problemer i forbindelse med indkøb af økologiske fødevarer. Det er nemlig ikke umiddelbart tilladt at bruge det danske Ø-mærke som miljøvenligt indkøbskriterium, da det af EU opfattes som en teknisk handelshindring.

Som en hjælp til de offentlige indkøbere har Fødevaredirektoratet udarbejdet et forslag til regler og dokumentationskrav i oplægget til kriterier i forbindelse med udbudsmateriale om økologiske produkter^[60].

Der findes en række steder, hvor offentlige institutioner kan henvende sig angående indkøb af økologiske fødevarer. Storkøkkener kan således henvende sig til blandt andet Økonomaforeningen. Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S har i samarbejde med CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) oprettet en hjemmeside ved navn Grønt Indkøbsnet^[61]. Her kan offentlige indkøbere finde et bredt udvalg af information om miljøvenlig indkøb, blandt andet lovstof, indkøbsvejledninger og en gennemgang af diverse miljømærker.

Selvom detailhandlen generelt oplever en nedgang i salget af økologiske varer, er der dog én aktør, der oplever fremgang. Det er de økologiske madkasseordninger, der er opstået over de sidste år, og oplever stor tilstrømning af abonnenter. Den mest succesfulde på markedet er Årstiderne A/S, der med sine 33.000 aktive kunder er verdens største madkasseordning^[62]. De forbrugere, der abonnerer på Årstidernes frugt- og grøntkasser må efterhånden siges at udgøre en stor gruppe indenfor danske fødevareforbrugere.

Danske gartnere arbejder på IP. For at være tilmeldt ordningen og bruge dets logo på produkterne kræves det blandt andet at producenterne udnytter de naturlige regulerings- og nyttemekanismer i naturen. Et af målene er at begrænse brugen af bekæmpelsesmidler og gødning på marker, i drivhuse osv.^[63]

Dansk IP omfatter hele dyrkningsperioden^[64]. Et "skrabet" markedsføringsbudget en af de væsentlige barrierer for at øge kendskabet til dansk IP^[65].

Cerealia Unibake (tidligere Hatting Bagerierne) har arbejdet med livscyklusvurderinger af enkelte produkter, blandt andet burgerboller, og arbejder p.t. på et projekt finansieret af Miljøstyrelsen med det formål at opbygge et produktorienteret miljøledelsessystem og at udvikle LCA-værktøjer til dagligt brug i virksomheden.

Virksomhedens undersøgelser af markedet viser, at der ikke er efterspørgsel efter miljødokumenterede produkter fra hverken forbrugerne eller detailhandlen og derfor anvendes miljødokumentation ikke i dag i markedsføringen af produkterne. Blandt forbrugerne ligger fokus på smag og kvalitet, mens der er lille interesse for produktion og miljø. Der er mere fokus på varemærker end på mærkning af miljø^[66].

Med udgangspunkt i en række interviews med danske fødevareproducerende virksomheder foretaget i forbindelse med Landbrugsraadets udarbejdelse af en pjece om det produktorienterede miljøarbejde i fødevareerhvervet^[67], som forventes at foreligge i efteråret 2003, kan følgende tendenser beskrives:

Virksomhederne oplever efterspørgsel efter miljødokumenterede fødevarer forskelligt:

• Faldende/stagnerende, fordi miljøaspekter ikke er i fokus hos såvel forbrugerne som afsætningsvirksomhederne. Aftagerne/forbrugerne har en forventning om, at miljøet er en parameter som producenterne allerede håndtere som en del af "det af være på markedet.
• Stigende og med stadig flere krav, hvis virksomheden er placeret tidligt i produktkæderne og hvis virksomhederne arbejder proaktivt med miljøet.

En tendens er, at håndtering af miljøforhold i høj grad bliver betragtet som et risikostyringsværktøj snarere end mulighed for profilering.

Det er også virksomhedernes opfattelse, at man, når miljøkravene faktisk stilles, skal være i stand til hurtigt at kunne dokumentere sin miljøpræstation - også for forhold "bagud" i produktkæden.

Det er virksomhedernes opfattelse, at tre forhold skal være opfyldt for at afsætning af større mængder af miljødokumenterede varer kan ske:

• Virksomheden skal præstere flot miljømæssigt og skal kunne kommunikere/dokumentere præstationen forholdsvist enkelt.
  
• Varen skal være af tilsvarende eller bedre kvalitet end en ikke miljødokumenteret.
  
• Prisen skal være lav.

Der er en tydelig sammenhæng mellem miljøfokus og virksomhedernes størrelse: Flere store virksomheder i fødevareerhvervet kan i dag allerede dokumentere et eller flere af deres produkters miljøpåvirkning set i et livscyklusperspektiv. Dette arbejde bliver dog ikke eller sjældent brugt aktivt i deres markedsføring.

De mindre virksomheder har primært fokus på det mere traditioinelle site-orienterede miljøarbejde.

Der er en tydelig indikation af, at afsætningssiden og producenterne ikke ser situationen på samme måde. Producenterne udtaler, at de sjældent eller aldrig møder krav fra afsætningsside.

Modsat udtaler afsætningsleddene, at producenterne ikke prøver at differentiere sig fra konkurrenterne og ikke prøver at kommunikere miljøaspektet af deres produkter.

Det er en generel tendens til, at virksomhederne forventer, at der i fremtiden vil blive stillet flere krav, selvom de ikke ser dem i dag. Miljø vil dog ikke blive en set isoleret, men bliver integreret med etik, dyrevelfærd, arbejdsmiljø etc.

De største danske og flere internationale firmaer er begyndt at opstille produkt/produktions-koncepter for at "styre" deres leverandørkæder. Det vil sige kriterier som virksomheden/kæden skal opfylde for at kunne fungere som leverandør. Eksempler herpå er "Arlagården", Danish Crowns "Code of Practise", Unilevers "Sustainabilities initiative" etc.

3.5.4 Certificering og mærkning

Der er mange eksempler på, at producenter eller producentforeninger i samarbejde med rådgivningstjenester, statslige organisationer, detailkæder, og/eller græsrodsbevægelser udvikler koncepter for certificering og mærkning af produkter.

Deltagerne i en mærkningsordning forpligter sig til at leve op til en række mere eller mindre specifikke krav til produktionen. Dette kan for fødevaremærkning omfatte krav til driftspraksis i mark og stald og/eller forbrug af pesticider og kunstgødning i agerbrug.

Certificering af fødevarer er en krævende proces, der som regel er drevet af kommercielle omstændigheder, ønsker om forbedret dyrevelfærd og miljøbeskyttelse eller øget fødevarekvalitet og sikkerhed eller en kombination heraf. Mærket benyttes i kommunikationen med forbrugerne til at signalere særlige egenskaber ved et produkt og herved skabe præference på markedet.

Foldere, annoncer i tidsskrifter og dagblade om mærket og certificeringsordningen benyttes til at skabe opmærksomhed omkring mærket og certificeringsordningen og til at informere herom.

Nogle mærker og certificeringsordninger retter sig mod særlige produkter eller produktionsprocesser og vedrører måske blot et enkelt eller nogle få produktionsforhold. Andre mærker er mere brede i deres formulering, og medtager mange produktionsforhold og produkter på én gang.

Nogle mærkningsordninger er nationale og andre er internationale. De fleste certificeringsordninger for fødevarer er nationale.

I tabel 12 og 13 på de efterfølgende sider findes et overblik over nogle af de væsentligste danske og internationale certificerings- og mærkningsordninger.

1) Genmodificerede organismer, 2) Integreret produktion

Tabel 12: Danske mærknings- og certificeringsordninger.

1) Genmodificerede organismer, 2) Good Agricultural Practice

Tabel 13: Udenlandske mærknings- og certificeringsordninger.

Nogle certificerings- og mærkningsordninger er nye, andre er gamle og mange mærkningsordninger, som ikke er nævnt her, er dukket op og forsvundet igen.

Det har været vanskeligt at finde information om udbredelsen af de forskellige ordninger, men det er indtrykket at Agro Confiance (Frankrig), IP-Suisse (Schweiz), QS (Tyskland) er beskedne i omfang mens Sigil (Sverige) og Little Red Tractor (Storbritanien) har opnået en betydelig udbredelse, dvs. omkring 25% af kornproduktionen for Sigils vedkommende og 65-90% af produktionen for Little Red Tractors vedkommende. Sigil er under intensiv udvikling i øjeblikket og vil formentlig i nær fremtid omfatte mindst 50% af frugt- og grøntproduktionen i Sverige.

Uanset udbredelsen er det tydeligt, at der er mange aktiviteter med henblik på at sikre sporbarhed og kvalitet for fødevarer i Europa i dag.

Det kræver mange ressourcer at etablere og markedsføre et certificeringssystem og mærkningsordning (svenske og britiske erfaringer). Organisationen der udvikler og kontrollerer en certificeringsordning bør være uafhængig og have en stor indflydelse fra forbrugerne (britiske erfaringer).

Mærkningsordninger synes at udvikle sig i to retninger: Et bredt koncept med reference til Good Agricultural Practice (GAP) og et mere snævert koncept med strengere regulering end GAP i mærkningskriterierne.

Dyrevelfærd tillægges betydelig vægt i certificeringsordningerne - måske

mere end miljøbeskyttelse. Inspektion og certificering af landbrugsproduktion synes at harmonisere sig i Vesteuropa.

En beskrivelse af det danske økologimærke findes i bilag B.

Footnoter

[19] Miljøstyrelsen (1996): "En styrket produktorienteret miljøindsats - et debatoplæg", Miljøstyrelsen, November 1996

[20] Remmen A. (2000): "Renere produkter - nye værktøjer, aktører og relationer", Orientering nr. 12, Miljøstyrelsen, 2000.

[21] Knudsen, P.E., Jensen, M.J. og Chabert, A. (2003): "Evaluering af produktpanelerneEvaluering gennemført i 2001 af Oxford Research A/S", Arbejdsrapport nr. 13, Miljøstyrelsen 2003.

[22] Regeringen (2002): "Fælles Fremtid - udvikling i balance. Danmarks Nationale Strategi for bæredygtig udvikling", Miljøstyrelsen, Juni 2002

[23] Regeringen (2002): "Indikatorrapport. Danmarks Nationale Strategi for bæredygtig udvikling. Fælles Fremtid – udvikling i balance", Miljøstyrelsen, August 2002.

[24] Regeringen (2003): "Grøn Markedsøkonomi - mere miljø for pengene", Miljøstyrelsen, April 2003.

[25] Miljøministeriet (2002): "Et Danmark i balance – Hvad skal der gøres?", Landsplanredegørelse 2002, Januar 2002.

[26] Nordisk Ministerråd (2001): "Bæredygtig udvikling – En ny kurs for Norden", 2001.

[27] Kommisionen for de Europæiske Fælleskaber (2001): "Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar." Det 6. miljøhandlingsprogram for det Europæsiske Fællesskab 2001 - 2010. Europakommisionen, Luxenbourg, 2001.

[28] Kommisionen for de Europæiske Fælleskaber (2001): "En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling", Bruxelles, KOM (2001) 264 endelig, Maj 2001.

[29] Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber (2001): "Grønbog om en integreret produktpolitik.", Bruxelles, KOM (2001) 68 endelig, Februar 2001.

[30] Pers.kom.: Lise F. Pedersen, 5. maj 2003.

[31] www.teknologiskfremsyn.dk

[32] Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2003): "Grønt teknologisk fremsyn - om perspektivrige grønne teknologier med erhvervspotentiale", Maj 2003.

[33] Kramer K.J. (2000): "Food Matters – On reducing energy use and greenhouse gas emissions from household food consumption", University Groningen, Holland, December 2000.

[34] www.efma.org

[35] www.cheminova.dk

[36] Birkved og Hauschild (Danmarks Tekniske Universitet / IPL) har for nyligt udviklet en pesticidspredningsmodel. Metoden bag modellen er endnu ikke publiceret.

[37] Se også Weidema B.P. (2001): "Two cases of misleading environmental declarations due to system boundary choices", København, November 2001.

[38] Noe, E., Halberg, N. & Reddersen, J. (2003): "Indicators of biodiversity and conservational wildlife quality on organic farms for use in farm management. A multidisciplinary approach to indicator development and testing", submitted, 2003.

[39] Vringer, K. & Blok, K. (2000): "The energy requirement of cut flowers and consumer options to reduce it", Resources, conservation and recycling 28, Utrecht University, 2000.

[40] Weidema, B.P. & Mortensen, B. (1995): "Forbrugernes mulighed for at ændre indkøb og tilberedning af fødevarer i en mere miljøvenlig retning". Instituttet for Produktudvikling, 1995.

[41] Se www.arla.dk

[42] Carlson, K. & Sonesson, U. (2001): "Livscykelinventering av butiker – Data och metoder för att beräkna butikens roll vid LCA av livsmedel", SIK, Sverige, 2001 .

[43] www.unibake.dk

[44] F.eks. Frischknecht, R., Hofstetter, P. & Menard, M. (1996): "Okoinventare für energiesysteme", Transporte und Bauprozesse, ETH Schweiz, 1996.

[45] www.lcafood.dk

[46] Remmen, A. (2002): "Kom godt i gang med livscyklustankegangen", Miljønyt, nr. 65 Miljøstyrelsen, 2002.

[47] Schmidt, K. et. Al (2000): "Håndbog i produktorienteret miljøarbejde", Miljønyt, nr. 53, Miljøstyrelsen, 2000.

[48] Remmen, A. (2000): "Renere produkter - nye værktøjer, aktører og relationer", Orientering nr. 12, Miljøstyrelsen, 2000.

[49] Lenau, T., Fress, N.,Olsen, S.I., Willum, O., Molin, C. & Wenzel, H. (2002): "Miljørigtig udvikling i produktfamilier - en håndbog", Miljønyt nr. 67, Miljøstyrelsen, 2002.

[50] Pommer, K. og Bech, P. (2001): "Håndbog i miljøvurdering af produkter – en enkel metode", Miljønyt nr. 58. Miljøstyrelsen, 2001.

[51] Olesen, J., Christensen H.W., Hein L. & Andreasen, M.M. (1996): "Miljørigtig konstruktion", Dansk Industri og Miljøstyrelsen, 1996.

[52] Christensen, H.W., Hauschild, M. & Rasmussen, E. (1996): "Miljøvurdering af produkter", UMIP publikation, Miljøstyrelsen og Dansk Industri, 1996.

[53] Se www.lcafood.dk.

[54] Miljøstyrelsen (2000): "Tilrettelæggelse af miljødialog", Miljønyt nr. 43, 2000.

[55] Miljøstyrelsen (2000): "Miljødialog med kunder", Miljønyt nr. 46, 2000.

[56] Miljøstyrelsen (2000): "Miljødialog med leverandører", Miljønyt nr. 48, 2000.

[57] Danmarks Statistik (2002): "Statistiske efterretninger, Miljø og Energi, Familiernes miljøvaner", August 2002.

[58] Miljøstyrelsen (1994): "Offentlig grøn indkøbspolitik i amter og kommuner", Arbejdsrapport nr. 42, 1994.

[59] Miljø- og Energiministeriet (1995): "Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb", Miljø- og Energiministeriet, 1995.

[60] Veterinær- og Fødevaredirektoratet : "Forslag til regler og dokumentationskrav i oplægget til kriterier i forbindelse med udbudsmateriale om økologiske produkter", www.ski.dk/groent/groenne_produkter/vfd_oekoregler.doc, november 2003

[61] www.ski.dk/groent

[62] www.aarstiderne.com

[63] www.dansk-ip.dk

[64] www.gasa-odense.dk/fg/Diverse/ip.htm, November 2003

[65] Andelsbladet (1997): "Danske gartnere appellerer til den politiske forbruger", Andelsbladet nr. 13, 1997.

[66] Telefonsamtale med Lene Rosing, Cerealia Unibake og "Cerealia Environmental report", 2001.

[67] Landbrugsraadet(2003): "Fra miljøstyring til produktorienteret miljøarbejde i fødevareindustrien", Folder, som forventes publiceret efteråret 2003, Landbrugsraadet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.