Miljøprojekt, 900 – Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger

Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger

Sammenfatning

Introduktion
Der er ifølge Miljøstyrelsen stadig en række miljøproblemer, som er vanskelige at håndtere. De er kendetegnede ved at være knyttet til miljøpåvirkningen fra mere diffuse kilder og til samfundets generelle ressourceforbrug. En væsentlig del af disse problemer er knyttet til anvendelsen af produkter i alle samfundets funktioner. Det er derfor ifølge Miljøstyrelsen nødvendigt at nedbringe den miljøpåvirkning, som er knyttet til produktion, brug og bortskaffelse af produkter. Indsatsen skal sikre, at de mere miljøvenlige produkter kan afsættes i konkurrence med de miljømæssigt ringere produkter - og det i så store mængder - at det medfører miljømæssige forbedringer. Det er altså nødvendigt at fokusere på det marked, som produkterne konkurrerer på samt på de aktører, der har indflydelse på dette marked.

En styrket produktorienteret miljøindsats rummer på sigt erhvervsmæssige muligheder, der vil sætte dansk erhvervsliv i stand til at klare sig i den stigende internationale konkurrence. Konkurrence-fordelen ligger i at være forberedt, når efterspørgslen kommer.

En produktorienteret miljøindsats tager udgangspunkt i samspillet mellem produkter, aktører og marked. Den produktorienterede miljøindsats gennemslag vil afhænge af, hvor vidt det for alvor vil lykkes at involvere flere aktørgrupper aktivt og at etablere en markeds-dynamik med efterspørgsel efter renere produkter.

Målet med en produktorienteret miljøindsats er at reducere miljøpåvirkningen pr. produkt og dermed undgå suboptimeringer såvel mellem forskellige processer i produktkæden, mellem forskellige substituerbare produkter som mellem forskellige former for miljøpåvirkninger.

En produktorienteret indsats vil derfor typisk være et supplement til den eksisterende miljøindsats, der tager udgangspunkt i en konkret produktion eller proces eller i et ønske om at reducere en arealbelastning.

Et produktorienteret miljøarbejde er en udfordring for alle aktørerne i produktkæderne. De skal ikke alene udveksle og håndtere oplysninger om produktets miljøpåvirkning "bagud" og "fremad" i produktkæden, men de skal også tage stilling til, om de kan og vil agere på baggrund af den viden som denne udveksling af oplysninger giver anledning til. Helhedsorienteringen - som en produktorienteret indsats forudsætter - skaber mulighed for at synliggøre og dokumentere valg foretaget af aktørerne i produktkæden.

Produktorientering i landbrugserhvervet
For landbrugs- og gartnerierhvervet er produktorienteringen en udfordring. Produktions-optimeringen i landbrug og gartneri sker i dag overvejende i forhold til økonomi. Miljøpåvirkningen indgår ofte kun som en begrænsende faktor eller rammebetingelse. Miljøpåvirkningerne optimeres pr. bedrift, pr. arealenhed, pr. stof(-gruppe) eller pr. virksomhed/afdeling.

Krav om dokumentation af miljøpåvirkning pr. produkt opleves typisk endnu ikke af de fødevareforarbejdende virksomheder. På fødevareområdet opfattes dokumentation af miljøeffekter ikke som en drivende salgsparameter (markedstræk), men som en parameter, hvor det er nødvendigt at "følge med" de andre udbydere på markedet (markedsskub)^[1].

For at styrke den produktorienterede miljøindsats i landbrugs- og gartnerierhvervet er udarbejdet denne udredning, der giver et overblik over eksisterende viden og værktøjer af relevans for en produktorienteret miljøindsats på landbrugsområdet og vurdere behov og muligheder for at iværksætte nye produktorienterede initiativer indenfor området. Udredningens væsentligste målgruppe er produktpanelet for landbrugsområdet. Andre relevante målgrupper er beslutningstagere og forskere inden for miljø-, landbrugs- og fødevareområdet samt myndigheder.

Udredningen - denne rapport - beskriver dermed de forudsætninger, der i dag eksisterer for at styrke en produktorienteret indsats. Forudsætningerne er anvendt til at vurdere muligheder og behov for at iværksætte produktorienterede initiativer indenfor området. Muligheder og behov er samlet i et såkaldt fremsyn på området, som er publiceret særskilt, som "Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren – fremsyn".

Udredningen og fremsynet er grundlaget for arbejdet i det produktpanel på landbrugsområdet, som Miljøstyrelsen nedsatte primo 2003 for at styrke udbredelsen af den produktorienterede miljøindsats i landbrugserhvervet. Information om panelets arbejde fås på panelets hjemmeside, www.produktpanel-landbrug.dk.

I denne udredning er landbrugssektoren defineret som primærbedrifter og gartnerier og som den sektor, der forarbejder og omsætter råvarer frembragt af landbrugsbedrifterne og gartnerierne. Udredningen omfatter alle landbrugsprodukter, idet fokus dog er på fødevarer. Sundhed, dyrevelfærd etc. er ikke omfattet af arbejdet, men indgår naturligt, hvor det er relevant. Projektets fokus er "smallere" end en fuldstændig "jord til bord" betragtning, idet der er nedsat et produktpanel for detailhandel, der skal varetage dette område.

Aktuelle politiske tiltag og virkemidler
I rapporten beskrives kort de relevante politiske virkemidler og de politiske tiltag nationalt såvel som internationalt som fokuserer på udviklingen af renere produkter mv.

Den aktuelle miljøregulering af landbruget koncentrerer sig i langt overvejende grad om den potentielle næringsstofbelastning, især kvælstofbelastningen. Der er endvidere en vis regulering af pesticidanvendelsen. Et produktorienteret perspektiv vil ikke have betydning for de mere stedspecifikke reguleringer af punktkilder, lokalisering og beskyttelseszoner. For næringsstofbelastningen vil et produktorienteret perspektiv betyde at den samlede belastning ses i forhold til den producerede mængde, snarere end at der fokuseres på, hvorledes denne belastning fordeler sig pr. arealenhed.

Den aktuelle interesse for at finde reguleringsformer baseret på bl.a. kvælstoftab er i overensstemmelse med en produktorienteret tilgang. En produktorienteret regulering vil, som følge af sin mere helhedsorienterede tilgang, nemt kunne udvides til andre miljøaspekter end de, der er omfattet af den aktuelle miljøregulering. Især vil det være relevant at inddrage ammoniakfordampning og fosfatudledning, påvirkning af biodiversitet, samt de emissioner der relaterer sig til landbrugets energiforbrug.

En række nationale og internationale tiltag med det mål at styrke en bæredygtig udvikling omfatter indsatser omkring en øget produktorientering af miljøarbejdet. Som eks. kan nævnes følgende:

I Danmarks Nationale Strategi for bæredygtig udvikling "Fælles Fremtid - en udvikling i balance^[2] " som Regeringen udgav i juni 2002, slås fast, at en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen forudsætter de rette lovgivningsmæssige rammer, en visionær udnyttelse og udvikling af de teknologiske muligheder og at alle leddene i produktkæderne bør tage ansvar. Målet er at bidrage til en udbygning af den danske fødevareindustris position på eksportmarkederne og erhvervets mulighed for at skabe øget vækst gennem tilpasning til markedskravene - under hensyntagen til miljømæssig bæredygtighed i produktionen.

Dette støttes af rapporten "Grøn Markedsøkonomi"^[3], fra april 2003, der fastslår, at det offentlige skal fastlægge rammerne for miljøindsatsen, så markedet selv finder de bedste løsninger - såvel i et økonomisk som i et miljømæssigt perspektiv. Ifølge rapporten rummer markedet for miljøvenlige produkter og produktionsprocesser et betydeligt vækstpotentiale for danske virksomheder, såvel på det hjemlige som på det globale marked.

Hovedvægten i EU's 6. miljøhandlingsprogram^[4] omkring renere produkter ligger primært på to områder. For det første fokuseres der på en opgradering af formidling/information til forbrugerne om produkterne. For det andet ønskes der en styrkelse af de økonomiske incitamenter for producenterne til at gøre brug af renere teknologier og lignende.

Som et led i EU-Kommissionens arbejde med Integrated Product Policy (IPP) lægges der i en grønbog^[5] op til en strategi, som skal styrke og sætte nyt fokus på produktorienterede miljøstrategier og dermed fremme udviklingen af et marked for renere produkter. Strategien bygger på integreret produktpolitik (IPP) og er tænkt som et supplement til de eksisterende miljøstrategier, idet den skal åbne for udnyttelse af hidtil upåagtede muligheder for at forbedre en lang række produkter og tjenester igennem hele deres livscyklus. Oplæggets centrale element er spørgsmålet om, hvordan man mest effektivt kan sikre, at der udvikles renere produkter - og at forbrugerne køber dem. IPP fremmer også brug af virkemidler og værktøjer, der er rettet mod produkternes samlede livscyklus.

Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling har gennemført et såkaldt " Grønt teknologisk fremsyn" offentliggjort i maj 2003^[6]. Som særligt lovende teknologiområder har panelet bag rapporten bl.a. peget på mere miljøvenligt jordbrug og design af grønne produkter og materialer. Panelet vurderer, at disse teknologiområder kan reducere miljøpåvirkningen radikalt i fremtiden og samtidig bringe danske virksomheder yderligere i front på det globale marked for bæredygtige produkter og services.

Produktkæder og aktører
Ved den produktorienterede indgangsvinkel betragtes som nævnt tidligere miljøpåvirkningen fra alle processer i fødevarernes værdikæde. Dette muliggør, at miljøproblemerne kan imødegås på et mere overordnet niveau, dels ved øget målretning af den procesorienterede indsats, dels ved at påvirke effektiviteten i og mellem de forskellige led i produktkæden og dels ved ændring af fødevarers sammensætning og kostsammensætningen.

I rapporten vises nogle af de centrale processer i landbrugs- og gartneriprodukters produktkæde og de mest centrale aktører i produktkæderne gennemgås, idet der fokuseres på de miljømæssige resultater, der er opnået ved den hidtidige gennemførte miljøindsats og på det udviklingspotentiale, der fortsat er til stede både i en procesorienteret indsats og i en egentlig produktorientering.

Der foregår endnu ingen målrettet produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget. Kendskabet til begrebet og arbejdsmetoden bag "renere produkter" er ikke udbredt. Den miljøindsats, der har fundet sted gennem de sidste ca. 15 år, har haft fokus på at regulere den enkelte landmands anvendelse af og adfærd omkring bestemte forurenende stoffer, herunder kvælstof og pesticider. Selv om den hidtidige miljøindsats har sigtet på at reducere miljøpåvirkningerne pr. arealenhed, så er miljøpåvirkningerne pr. produkt også blevet mindre. Det er f.eks. lykkedes at opretholde en næsten uændret planteproduktion med et faldende forbrug af gødning, pesticider og energi.

Foreløbige undersøgelser viser, at miljøpåvirkningerne pr. produkt varierer betydeligt mellem bedrifter. Det antyder, at der fortsat er et potentiale for forbedringer. Den faktiske udvikling i miljøpåvirkningerne pr. produkt over årene og potentialet for forbedringer er imidlertid ikke undersøgt.

Det er en forudsætning for en målrettet produktorienteret miljøindsats på bedriftsniveau, at der er adgang til værktøjer til planlægning og beslutningsstøtte, der kan beregne nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produceret enhed. Disse nøgletalsberegninger er endnu ikke indbygget i edb-værktøjer, der anvendes i landbruget.

For at udbrede den produktorienterede miljøindsats er det afgørende at have én eller flere motiverende faktorer. Det kan være merpriser på produkter, sikring af markedsadgang eller bedre produktionsbetingelser. Sidstnævnte kan f.eks. etableres gennem en miljøregulering, der gør det økonomisk attraktivt for landmanden at minimere miljøpåvirkningen pr. produkt

Rapporten gennemgår nogle muligheder for teknisk og agronomisk at reducere landbrugsproduktionens miljøpåvirkning set i produktperspektiv. Der er stadig et potentiale for at reducere f.eks. ammoniaktab fra husdyrgødning, overskuddet af fosfor og kobber fra fodring samt pesticidforbruget, såfremt der anlægges en produktorienteret strategi baseret på samarbejde om krav og honorering af dem igennem kæden.

Gartnerierhvervet adskiller sig fra landbruget først og fremmest ved at være mere intensivt og ved at have en større diversitet i afgrøder. De enkelte afgrøder har meget forskellige behov bl.a. for næringsstoffer, lys og varme, og dette fører til meget store variationer i miljøpåvirkningen pr. produceret enhed.

Gartnerierhvervets væsentligste miljøproblem knytter sig til energiforbruget, da en stor del af produktionen i Danmark foregår i opvarmede væksthuse med et betydeligt energiforbrug, en gros- og detailhandel. Gartnerierne har tradition for at opgøre deres miljøpåvirkning pr. areal og/eller pr. år og det vil kræve en målrettet indsats at konvertere opgivelser til miljøpåvirkninger pr. produceret enhed af forskellige produkter bl.a. som følge af at gartnerierne producerer så mange produkter.

Landbruget har i mange år benyttet sig af edb-værktøjer til ressourcestyring og optimering af produktionen. Programpakkerne omfatter bedriftsplanlægning, gødningsplanlægning, planteværnsplanlægning, foderplanlægning, og flere er i dag tilgængelige via Internettet.

Gennem de seneste år har værktøjerne udviklet sig i retning af at inddrage miljøaspektet mere direkte, ved at integrere egentlige miljørapporteringsmoduler i programpakkerne. Et af de vigtigste eksempler er integrationen af et modul kaldet "Grønne Regnskaber" i programpakken "Bedriftsløsning". I dette programmodul har landmanden mulighed for at opgøre sit næringsstofregnskab, pesticidforbrug, energiforbrug vandforbrug samt affaldsproduktion. pr. år eller pr. hektar. Med henblik på at sætte landmændene i stand til at bestemme og rapportere landbrugets miljøpåvirkning pr. produceret enhed har man for nylig gennemført et projekt med titlen "Grønne regnskaber i LCA perspektiv". Det er hensigten, at implementere de nye beregninger i det eksisterende program "Grønt Regnskab".

Forarbejdningsindustrien er typisk karakteriseret ved et stort energi og vandforbrug. Der har igennem de seneste 15-20 år været fokus på at få nedbragt ressourceforbruget på virksomhederne og midlerne hertil har som altovervejende hovedregel især været koncentreret om indførelse af renere teknologi i form af procesudstyr og på miljøledelse. Miljøindsatsen er således stærkt fokuseret på processen og i ringere grad på produktet. Karakteristisk er det tillige, at miljøindsatsen sker med udgangspunkt i virksomheden/matriklen og uden sammenhæng med den samlede produktkæde.

Der er opnået store ressourcebesparelser, især i anvendelsen af vand på slagterierne. Krav om fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø og et konstant udvidet produktsortiment sætter imidlertid grænser for, i hvilket omfang den enkelte virksomhed kan forventes at opnå yderligere ressourcebesparelser. Billedet tegner enslydende for den undersøgte noon-food industri, hvor der er samme fokus på processen snarere end på produktet.

Der findes i Danmark en lang række værktøjer, vejledninger, paradigmer, eksempelsamlinger mv. indenfor områderne renere produkter, renere teknologi, miljøstyring, miljøledelse etc. til rådighed for virksomheder - også særligt udviklet for virksomheder i landbrug og gartneri. Der anvendes forskellige typer værktøjer afhængigt af formål og ambitionsniveau med miljøindsatsen.

Miljøpåvirkningen i en gros- og detailhandel er begrænset for de fleste produkter, når disse betragtes i et helhedsperspektiv, men der er utvivlsomt et potentiale for besparelser. Branchens væsentligste potentiale for miljøforbedringer skal dog formentlig findes i dens mulighed for at stille krav til leverandører bagud i produktkæden og til at kommunikere med forbrugerne og levere miljøvenlige varer på en tillokkende måde. Der er således behov for en betydelig indsats før engros- og detailhandelen kan bidrage med information til en produktorienteret indsats i fødevaresektoren.

Der foregår transport mellem de fleste processer i fødevarernes produktkæde og den samlede transport, der relaterer sig til en fødevare, kan være ganske betragtelig. Danske distributører (af hvilke mange er hjemhørende i de enkelte produktionsvirksomheder) har gradvis reduceret deres bidrag til miljøpåvirkning ved løbende at effektivisere transporten og forbedre vognparken og ved at benytte diesel med mindre svovlindhold. Der er dog fortsat et stort potentiale for forbedring dels gennem teknologiske udvikling af transportudstyr, dels gennem forbedret transportpraksis og dels ved sammensætning af transportarbejdet. Transportsystemer er imidlertid ofte komplekse, og der er for de fleste fødevarer et stykke vej igen, før der kan opstilles nogle repræsentative transportscenarier, der kan benyttes til en produktorienteret indsats i fødevaresektoren.

Forbrugerne har muligheder for at påvirke fødevarernes samlede miljøpåvirkning ved teknologiske og adfærdsmæssige ændringer ved indkøb og tilberedning af mad. Og som følge af, at forskellige fødevarer bidrager forskelligt til miljøpåvirkning har forbrugerne også gennem sammensætningen af kosten en betydelig indflydelse på et måltids samlede miljøpåvirkning. Dels ved valg mellem forskellige leverandører og/eller producenter af en given fødevare og dels ved valg mellem forskellige kategorier af fødevarer.

Når det gælder påvirkning af miljøet knyttet til forbruget af fødevarer har der fra forbrugernes side gennem de senere år været fokuseret på nogle få parametre. Et eksempel er Ø-mærket som dokumenterer en driftsform på primærbedrifterne. I de kommende år vil vi få mere indsigt i forskellige fødevarers miljøpåvirkning i alle led i produktkæden, og dette vil give forbrugerne mulighed for i et mere helhedsorienteret lys at inddrage miljøaspektet i deres indkøb og menuplanlægning.

Cateringmarkedet udgør en særskilt forbrugergruppe. Der har ikke hidtil været gennemført produktorienterede analyser af catering-branchen, og det må forventes at der ligger væsentlige uudnyttede forbedringsmuligheder her.

Der er kun få eksempler - udover økologiske varer - på at miljøvenlige produkter er slået igennem hos forbrugerne og har givet landbrugerne en konkurrencemæssig fordel.

Igennem 1990'erne er opstået enkelte produktorienterede initiativer indenfor landbruget med fokus på at producere og dokumentere varer med et mindre ressourceforbrug eller miljøpåvirkning. Som eksempler kan nævnes Økologisk jordbrug, IP for grøntsager, MPS for potteplanter, NATUR+ certificering af korn samt en række specialproduktioner indenfor husdyrhold herunder GMO fri grise og frilandsgrise (overvejende til eksport).

Produktorienterede certificerings- og mærkningsordninger, som primært er startet af producenter har generelt ikke opnået de forventede merpriser, hvorfor tilslutningen har været dalende. Dog opfattes enkelte ordninger f.eks. IP i gartnerisektoren som betingelser for at bevare markedsadgang eller markedsandele.

Nogle produkter såsom Natur+ korn, økologisk mælk og frilandsgrise har klaret sig udover pilotfasen bl.a. fordi de (delvist) er opstået som følge af markedstræk og fordi kravspecifikationerne til jordbrugerne er udviklet i samarbejde med forarbejdningsleddet og detailhandelen (økologi undtaget).

På husdyrområdet er markedstrækket for specialprodukter overvejende baseret på forbrugernes interesse for dyrevelfærd og fødevaresikkerhed/sundhed, men miljøegenskaber indgår i kravspecifikationerne i et vist omfang, bl.a. fordi detailleddet ønsker dette. Koncepter som IP og Økologi og andre er ikke i sig selv produktorienterede i den forstand at de redegør for ressourceforbrug og miljøpåvirkning per produktenhed. I stedet bygger disse certificeringer på opfyldelse af bestemte regler for planlægning af produktionen og styring af forbrug af hjælpestoffer.

Der er, indtil videre, ikke noget stort marked for og med miljødokumenterede landbrugsprodukter og derfor tager rapporten udgangspunkt i markedet for økologiske fødevarer. Økologiske fødevarer har en gennemsnitlig markedsandel på 5% (den laveste andel var i 2002 0.4% for svinekød og den højeste 27% for havregryn). Det er primært to forbrugersegmenter, der er interessante for økologi: De øko-sunde (12%) og de udforskende (13%) fødevareforbrugere, hvis livsværdier stemmer godt overens med den økologiske tankegang. Overordnet er forbrugernes primære motiver for køb af økologiske fødevarer hensynet til egen sundhed, men også til miljøet.

Den mest kendte og anvendte mærkningsordning for fødevarer er det røde Ø-mærke, mens Svanen topper i kendskabsgrad for et udvalg af andre basisvarer (non-food produkter). Dansk IP for frugt og grønt er meget mindre kendt.

Livscyklusvurderinger anvendes i dele af den danske forædlingsindustri, men p.t. primært til intern brug i virksomhederne og ikke i forbindelse med markedsføring overfor forbrugerne i Danmark.

Miljøpåvirkning pr. produkt
At opgøre miljøpåvirkning pr. produkt kræver en opgørelse af miljøpåvirkninger i alle dele af produktkæden. I rapportens eksempler på miljøpåvirkning pr. produkt benyttes seks forskellige kategorier til at karakterisere miljøpåvirkningen ved fødevarer, nemlig bidrag til global opvarmning (drivhuseffekt), forsuring af miljøet ("syreregn"), næringssaltbelastning (f.eks. forøget algevækst i søer og indre farvande), fotokemisk ozondannelse (smog), økotoksicitet (giftighed i miljøet) samt naturbeslaglæggelse (benyttelse af landareal).

De viste eksempler er 1 kg hvedebrød, 1 kg ost og et sammensat produkt - en sandwich med skinke og ost.

Den produktorienterede miljøanalyse kan benyttes til at identificere, hvor i produktkæden de største kilder til miljøpåvirkning skal findes for hvert produkt.

For hvedebrødets vedkommende varierer det betydeligt, hvilke processer, der bidrager væsentligt til forskellige miljøpåvirkningskategorier. For at begrænse brødets bidrag til drivhuseffekten kunne det være hensigtsmæssigt at undersøge mulighederne for at reducere forbrug af kunstgødning i landbruget og at reducere energiforbrug til fremstilling af gødning i gødningsindustrien samt at undersøge mulighederne for at nedbringe varme og elektricitetsforbruget i industrielle bagerier.

For at begrænse brødets bidrag til forsuring kan det igen være hensigtsmæssigt at fokusere på gødningen, men i særdeleshed at fokusere på ammoniakfordampningen fra dyrkning af jorden. For at begrænse brødets bidrag til næringssaltbelastning bør der fokuseres på selve hvededyrkningsprocessen, der fører til tab af ammoniak, nitrat og fosfat til omgivelserne, mens der for brødets bidrag til fotokemisk ozondannelse bør fokuseres på energiforbrug til transport og bagning samt tab af flygtige organiske stoffer ved udvinding, raffinering og distribution af brændsler (olie, gas og kul).

Resultaterne for brød illustrerer den dominerende betydning af brugen af gødningsstoffer og landbrugets næringsstofhusholdning i det hele taget. Dette ville kun være endnu tydeligere, hvis der i stedet var valgt et husdyrprodukt som eksempel, idet kvælstofudledningen i endnu højere grad er knyttet til husdyrproduktionen.

Miljøbelastningerne for hvedebrødet sammenlignes i rapporten med andre produkters miljøpåvirkning og med miljøpåvirkningen fra en gennemsnitspersons daglige forbrug.

I rapporten er med ost som eksempel vist produktioner, der er underlagt produktionsbegrænsninger, som f.eks. mælkeproduktionen, hvor produktionen og dermed miljøpåvirkningen ikke ændres ved en ændring i efterspørgsel. Et forbrug af ost har som følge af kvotereguleringen ingen indflydelse på omfanget af den samlede mælkeproduktion i landbruget, og derfor vil malkekvægholdet ikke give noget bidrag til opgørelsen af ostens miljøpåvirkning.

Dette afspejler også, at der skal anvendes andre virkemidler end en generel efterspørgselsændring, hvis man vil ændre på miljøpåvirkningen fra malkekvægbrugene. Såfremt kvotereguleringen af mælkeproduktionen blev ophævet, ville en ændring i efterspørgsel igen kunne påvirke produktionsmængderne, og miljøpåvirkningen fra malkekvægbruget skulle derfor medtages i opgørelsen for produktet ost. Dette ville dette betyde en væsentlig ændring i miljøpåvirkningen pr. kg ost.

I en samlet opgørelse over alle miljøpåvirkninger fra jordbrugssektoren vil miljøpåvirkningen fra malkekvægbruget derfor skulle opgøres særskilt, f.eks. i en gruppe med "Miljøpåvirkninger fra processer med produktionsbegrænsninger".

Opgørelsen af miljøpåvirkning pr. produkt kan også benyttes til at sammenligne produkter, eller opgøre miljøpåvirkningen af sammensatte produkter. Rapporten viser resultatet for det sammensatte produkt "En sandwich med ost og skinke". Alle produkter er fremstillet i konventionelle landbrug.

Pr. kg vil ost være mindre miljøbelastende end skinke og for alle miljøpåvirkningskategorier undtagen fotokemisk ozondannelse, også end brød. Ved at øge forbruget af ost og brød og sænke forbruget af skinke, kan der med den nuværende regulering af mælkemarkedet opnås betydelige miljøforbedringer. Såfremt kvotereguleringen af mælkeproduktionen i Danmark blev ophævet, skulle der snarere spares på osten end på skinken for at få den mest miljøvenlige sandwich.

Tilsvarende analyser kan gennemføres for en række andre basislevnedsmidler på baggrund af det komplette datagrundlag, der er etableret i rammerne af projektet "Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler". Se i øvrigt www.lcafood.dk

Miljøbelastning pr. kg eller pr. kr.
Samfundets samlede miljøbelastning falder ikke nødvendigvis selvom vi reducerer miljøbelastningen pr. kg af produkt. Fordi danske forbrugere har et bestemt beløb til rådighed til forbrug pr. år, vil samfundets samlede miljøbelastning nemlig bestemmes af den gennemsnitlige miljøbelastning pr. krone og ikke pr. kg.

Med denne fortolkning af resultaterne vil miljøforskellen mellem de tre ovennævnte produkter indsnævres, men den overordnede konklusion omkring produkternes indbyrdes miljøpåvirkning vil være uforandret.

Når miljøpåvirkningen opgøres pr. kr. vil man imidlertid observere, at voksende pris på et givet produkt fører til relativt aftagende miljøpåvirkning, og miljøpåvirkningen kan således også reduceres ved at øge forædlingsgraden af produktet såfremt denne ikke fører til tilsvarende eller yderligere forøgelse af miljøpåvirkningen. Baseret på en række antagelser omkring fremstilling og forbrug af sandwichen er miljøpåvirkningen for sandwich fremstillet på tre forskellige måder præsenteret i rapporten. Det ses at en forøgelse af servicen overfor forbrugeren potentielt kan føre til betydelige reduktioner i den samlede miljøpåvirkning. Dette skyldes, at de omfattede serviceydelser beslaglægger forbrugspotentiale hos forbrugeren uden samtidig at øge miljøpåvirkningen væsentligt.

Footnoter

[1] Wiedema, B.P. et. al. (2002):"Produktorientering af miljøindsatsen i landbrugets primærproduktion. Vurdering af virkemidler", Arbejdsrapport nr. 19, Miljøstyrelsen, 2002

[2] Regeringen (2002): "Fælles Fremtid - udvikling i balance. Danmarks Nationale Strategi for bæredygtig udvikling", Miljøstyrelsen, Juni 2002

[3] Regeringen (2003): "Grøn Markedsøkonomi - mere miljø for pengene", Miljøstyrelsen, April 2003.

[4] Kommisionen for de Europæiske Fælleskaber (2001): "Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar", Det 6. miljøhandlingsprogram for det Europæsiske Fællesskab 2001 - 2010. Europakommisionen, Luxenbourg, 2001.

[5] Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber (2001): "Grønbog om en integreret produktpolitik.", Bruxelles, KOM (2001) 68 endelig, Februar 2001

[6] Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2003): "Grønt teknologisk fremsyn -om perspektivrige grønne teknologier med erhvervspotentioale.", Maj 2003