| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Hudpenetration af pesticider

5 Delstudie 3 – Handskers beskyttelseseffekt

5.1 Undersøgelsesvariabler
5.2 Undersøgelsesparametre
5.3 Eksperimentelt design
5.4 Resultater
   5.4.1 Methiocarb
   5.4.2 Pirimicarb
5.5 Konklusion på handskeforsøg

5.1 Undersøgelsesvariabler

Handskematerialers indflydelse på aktivstoffers hudpenetration er undersøgt med to pesticider (methiocarb samt pirimicarb). Tre forskellige handsker er undersøgt; to nitril-handsker samt en latex-handske (Conform+ powder free). De to handsketyper, nitril og latex, er valgt ud fra en viden om hvilke materialer, der i hverdagen på arbejdspladser er alternativer. Der er inkluderet to nitril-handsker (blå nitril – TNTTM Blue, powder free, Ansell; grøn nitril – Touch N TuffTM, powder free, Ansell Edmont) for at belyse, hvorvidt man ved anbefalinger alene behøver at fæstne sig ved materialet. Herudover er inkluderet undersøgelse af to hjælpestoffers (SLS og propylenglycol) indflydelse på ovennævnte pesticiders penetration af handsker og hud.

5.2 Undersøgelsesparametre

Fra handskeforsøgene rapporteres en kombineret ”break-through-time”, der er den tid, det tager et stof at gennemtrænge såvel handsken som den underliggende hud og således på sin vis analog med lag-time fra de rene hud-forsøg. Herudover beregnes fluxen, der i de situationer, hvor denne ændrer sig markant i løbet af forsøgsperioden, rapporteres for såvel de første 12 timer efter break-through som for det andet døgn. Relevansen af fluxen i den sidste periode er primært i relation til de situationer, hvor brugeren, trods information om at handskerne er engangshandsker, anvender dem gentagne gange, og derved reelt genoptager en afbrudt eksponeringssituation.

5.3 Eksperimentelt design

Den samme eksperimentelle model som tidligere beskrevet (kap. 2) anvendes også til dette delstudie, idet der dog er modificeret på den tid, som forsøgsopstillingen henstår, før eksperimenter påbegyndes ligesom opsætning af membranen af indlysende grunde er ændret, således at der ovenpå den humane hud monteres et stykke handske. Det er således ikke en undersøgelse af gennemtrængeligheden af forskellige handsker, der er fokus i dette delstudie, men den samlede penetrationen af både handske og underliggende hud.

5.4 Resultater

5.4.1 Methiocarb

Break-through-time (BT) for methiocarb var 7,5 timer for såvel latex som blå nitril, mens BT var 10,5 timer for grøn nitril (Tabel 15). Da lag-time fra tidligere forsøg er fundet til melem 6 og 10 timer, indikerer det, at handsker som sådan ikke nedsætter den tid, det tager, før methiocarb optræder på undersiden af huden. Resultaterne antyder dog, at den grønne nitrilhandske yder en lidt bedre beskyttelse, hvis man alene hæfter sig ved BT. Tallene fra Tabel 16-18 viser imidlertid, at fluxen af methiocarb er markant mindre i de forsøg, hvor der er anvendt en handskemembran. Det betyder, at handskerne, selvom de ikke øger den tid, det tager, før methiocarb kan måles under huden, signifikant nedsætter den efter-følgende penetrationshastighed, hvorved handskerne virker klart reducerende på absorptionen efter samme eksponering. Sammenlignes resultaterne fra forsøgene med latexhandsker og grønne nitril-handsker (Tabel 16 og Tabel 17) ses, at fluxen er næsten identisk i det første og andet døgn for nitril-handsken, mens fluxen mere end fordobles for latexhandsken i det andet døgn. Dette indikerer, at nitrilhandskens barriere-funktion forbliver intakt over 48 timer, mens latexhandskens med tiden nedsættes. I det andet døgn nærmer fluxen sig således situationen uden handsker indikerende en meget begrænset beskyttelsesgrad.

Tabel 15. Breakthrough times for methiocarb og pirimicarb gennem handske og hudbarriere.

* Back-extrapolation fra penetrationskurver
$ SLS nedsatte svagt BT (BT ~ 6h) og propylenglycol forøgede BT (BT~ 12 h)

Tabel 16. Effekt af SLS og propylenglycol på flux af methiocarb gennem latexhandsker. Flux udtrykkes i nmol/cm²/h.

* signifikant forskellig fra control (Students t-test; p<0.05)

Tabel 17. Effekt af SLS og propylenglycol på flux af methiocarb gennem nitril handsker (grøn nitril). Flux angives som mean værdier med SEM og udtrykkes i nmol/cm²/h.

* signifikant forskellig fra control (Students t-test; p<0.05)

Tabel 18. Effekt af SLS og propylenglycol på flux af methiocarb gennem nitril handsker (blå nitril).
Flux angives som mean værdier med SEM og udtrykkes i nmol/cm²/h.

Figur 6. Effekt af hjælpestofferne SLS og propylenglycol (PG) på den dermale penetration af methiocarb gennem handsker af henholdsvis latex og nitril (grøn nitril).

Forskellen på penetrationskarakteristika er også tydelig i Figur 6, hvor penetrationen gennem latexhandsker og nitrilhandsker i de første 12 timer ikke er mærkbar forskellig, mens man ser klare forskelle ved senere måletidspunkter. Inden for de første 24 timers eksponering har de to testede hjælpestoffer, SLS og propylenglycol, ingen betydende effekt over for fluxen af methiocarb (Tabel 16-18). Efter 48 timer er penetrationen af methiocarb gennem latexhandsker samt underliggende hud dog nedsat signifikant i gruppen hvor propylenglycol er til stede (Tabel 16 og Figur 6).

Den samme effekt af hjælpestoffer er ikke set i forsøgene med nitrilhandsker, men i lighed med denne observation for methiocarbs penetration af latex, ser man et analogt billede for pirimicarb, hvor propylenglycol ligeledes efter 48 timer signifikant nedsætter fluxen af pesticid gennem latexhandske og underliggende hud (Tabel 19 og Figur 7).

Figur 7. Effekt af hjælpestofferne SLS og propylenglycol (PG) på den dermale penetration af pirimicarb gennem handsker af henholdsvis latex og nitril (grøn nitril).

5.4.2 Pirimicarb

Breakthrough-time for pirimicarb var 12 timer i forsøgene med grøn nitril og 9 timer i forsøgene med latex (Tabel 15). Idet lag-time fra tidligere forsøg med pirimicarb er fundet til omkring 10 timer, indikerer også forsøgene med pirimicarb, at handskerne ikke signifikant reducerer tiden fra eksponering til målbar mængde under huden. Forsøgene med SLS viser, at dette hjælpestof tilsyneladende både nedsætter BT for pirimicarb samt signifikant øger fluxen af pirimicarb i forsøget med latex (Tabel 15 og Tabel 19), hvilket resulterer i en signifikant øget samlet penetration af pirimicarb over 48 timer (Figur 7). Den samme effekt af SLS på fluxen af pirimicarb ses ikke ved forsøgene med nitrilhandske (Tabel 20). For pirimicarb ses en lavere flux i forsøg med nitril end i forsøg med latex (Tabel 19 og Tabel 20). Fluxen af pirimicarb er mærkbart reduceret ved anvendelse af både latex og nitril i forhold til forsøgene uden handskemembran (Tabel 19, Tabel 20, Tabel 10).

Tabel 19. Effekt af SLS og propylenglycol på flux af pirimicarb gennem latex handsker. Flux angives som mean værdier med SEM og udtrykkes i nmol/cm²/h.

* signifikant forskellig fra control (Students t-test; p<0.05)

Tabel 20. Effekt af SLS og propylenglycol på flux af pirimicarb gennem nitril handsker (grøn nitril).
Flux angives som mean værdier med SEM og udtrykkes i nmol/cm²/h.

5.5 Konklusion på handskeforsøg

Ingen af de undersøgte handskematerialer øgede den tid, det tog, før pesticiderne kunne måles i receptorkammeret på undersiden af huden. Derimod nedsatte både nitril og latex signifikant penetrationshastigheden af de to pesticider. Denne penetrationsbegrænsende effekt holdt sig hele forsøgsperiodens 48 timer for nitrilhandsker, mens beskyttelseseffekten ikke var betydende for latexhandsker efter 24 timer. Hjælpestofferne syntes ikke at påvirke penetration eller BT i forsøg med nitril, mens propylenglycol både i forsøg med pirimicarb og forsøg med methiocarb nedsatte fluxen af pesticid gennem latex og underliggende hud.

Figur 8. Effekt af hjælpestofferne SLS og propylenglycol (PG) på den dermale penetration af methiocarb gennem handsker af nitril (blå nitril).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2004, © Miljøstyrelsen.