Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 90 – Hudpenetration af pesticider

Hudpenetration af pesticider

7 Konklusioner og perspektiver

7.1 Konklusioner
7.2 Videnskabelige og reguleringsmæssige perspektiver

7.1 Konklusioner

Projektet har opfyldt dets hovedformål og leveret viden af både grundvidenskabelig og anvendelsesorienteret værdi.

Under anvendelse af en velvalideret eksperimentel model er det vist, at de udvalgte hjælpestoffer kun i begrænset omfang påvirker hudens barrierefunktion samt penetrationen af tre udvalgte pesticider.

Såfremt pesticiderne derimod anvendes i salgsopløsninger, ses i forhold til de rene stoffer en markant reduktion i den tid, der går, før pesticiderne kan måles på undersiden af huden. Salgsformuleringerne reducerer altså lag-time. Dette kan have konsekvenser for den regelsætning, der alene baseres på undersøgelser af rene stoffer. Endvidere indikerer det, at man ved alternative hjælpestoffer potentielt kan få produkter med sundhedsmæssigt mere fordelagtige penetrationsegenskaber. Formulering af salgsprodukter vil dog altid være en afvejning af tekniske såvel som sundhedsfaglige egenskaber.

Kombinationsforsøg med 3 pesticider viser, at kombinationseffekter eksisterer og kan resultere i såvel øget som nedsat penetration. Da regelsætningen kun forholder sig til eksponering for enkeltstoffer, peger disse undersøgelser på et problemfelt, der kunne kræve større bevågenhed.

Ingen af de undersøgte handskematerialer øgede den tid, det tog, før pesticiderne kunne måles på undersiden af huden. Derimod nedsatte både nitril og latex signifikant penetrationshastigheden af de to pesticider. Denne penetrationsbegrænsende effekt holdt sig hele forsøgsperiodens 48 timer for nitrilhandsker, mens beskyttelseseffekten ikke var betydende for latexhandsker efter 24 timer.

På basis af de opnåede resultater med lettere beskadiget hud kan det konkluderes, at man ved en lettere beskadiget hud opnår en markant nedsat lag-time. Konsekvensen heraf er en forøget penetration. For et stof med en lag-time på 6 timer ved optimal hud vil en nedsættelse af lag-time til 2/3 (4 timer) resultere i en fordobling af den penetrerede mængde stof i løbet af en 8 timers eksponeringsperiode. Denne viden vil sammen med resultaterne fra undersøgelser af handskematerialer have betydning for de råd og den vejledning, der gives omkring anvendelse af såvel produkterne som værnemidler mod eksponering.

På basis af undersøgelser af fem modelstoffer konkluderes at såvel molvægt som opløselighed har betydning for stoffernes penetrationsegenskaber.

Projektet har påpeget betydningen af reservoir-effekten samt tilstedeværelsen af hjælpestoffer i færdigformuleringer. Begge områder har betydning i relation til arbejdsmiljøforhold samt generel regelsætning på pesticidområdet, men den nuværende viden bør udbygges.

7.2 Videnskabelige og reguleringsmæssige perspektiver

Et fremadrettet perspektiv vil være en nærmere undersøgelse af betydningen af såvel molvægt som opløselighed for reservoir-effekten. Dette indebærer analyse af den mængde modelstof, der persisterer i huden ved eksponerings- og forsøgsophør, og som efterfølgende fortsat vil kunne absorberes selvom den dermale eksponering er stoppet. Diskussioner med andre hudpenetrations-laboratorier viser, at dette er ganske vanskeligt at gøre reproducerbart uden brug af isotoper. Reservoir-effekten vil derfor lettest kunne belyses ved studier med radioaktivt mærkede modelstoffer. Her vil man af pris og leveringsmæssige årsager sandsynligvis som udgangspunkt anvende modelstoffer, der ikke er pesticider, men som repræsenterer samme fysisk-kemiske karakteristika i forhold til molvægt og opløselighed. Herved vil muligheden for analogi-slutninger over til relevante pesticider fortsat være mulig.

Et andet felt, der vil kræve fremtidig fokus, er effekten af hjælpestoffer på den dermale penetration. Nærværende undersøgelse understreger ikke alene betydningen af at anvende undersøgelser af salgsprodukter som vurderingsrundlag ved regelsætning, men også at revurderinger ved substitution af hjælpestoffer i allerede godkendte pesticider kræver en nærmere vurdering. I Miljøstyrelsens nuværende vurderingsgrundlag (fra 1999) står der ikke andet end at Miljøstyrelsen vurderer den dermale absorption, men ikke hvordan man gør. Endvidere er praksis, at man oftest blot ekstrapolerer fra produkt til produkt hvis aktivstoffet er det samme og således ikke forholder sig til en ændret formulering. Baggrunden for denne praksis er sandsynligvis en mangel på viden omkring hjælpestoffers effekt på den dermale penetration af aktivstoffer. En mangel på umiddelbar tilgængelig viden bør imidlertid ikke få Miljøstyrelsen til at ignorere denne problemstilling.