| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af spildevandsafgiften

2 Analysens formål og metode

2.1 Indledning
2.2 Spørgeskemaundersøgelse for renseanlæg
2.3 Opskalering af renseanlægs svar til landsplan
2.4 Industrielle egenudledere

2.1 Indledning

Formålet med analysen er at belyse virkningen af spildevandsafgiften:

• Hvilke miljøeffekter har afgiften givet anledning til
• Hvilke omkostninger har afgiften medført
• Har afgiften været en samfundsøkonomisk gevinst for samfundet.

Dette gøres ved at undersøge, hvordan og hvorfor renseanlæg og industrielle egenudledere har reageret på afgiften – afgiftens påvirkning af deres adfærd. Det vil sige, hvilke tiltag renseanlæg og industrielle egenudledere har taget for at spare afgift, hvad disse tiltag har kostet, og hvilke miljøeffekter der er opnået herved.

Analysen fokuserer dermed på renseanlæg og industrielle egenudledere. Den spredte bebyggelse i det åbne land indgår ikke.

Der er gennemført to typer af analyser: en budgetøkonomisk og en velfærdsøkonomisk analyse. Analysen anvender metoden beskrevet i Flemming Møller m.fl. (2000).

Den budgetøkonomiske analyse viser de direkte umiddelbare økonomiske konsekvenser af spildevandsafgiften for hver af de berørte sektorer. De berørte sektorer er

• Renseanlæg, der påføres øgede udgifter til afgift. Renseanlæggene kan imidlertid også reagere på afgiften og dermed få udgifter til øget rensning for at spare afgift.
• Staten, der får et provenu fra afgiften. Provenuet kan mindskes afhængig af renseanlægs og industrielle egenudlederes reaktion på afgiften i form af større rensning for at spare afgift.
• Husholdninger/erhverv tilsluttet renseanlæg, der får afgiften overvæltet på priserne for spildevandsbehandling (på vandprisen). Dette vil igen afhænge af renseanlæggenes reaktion på afgiften.
• Industrielle egenudledere, der påføres øgede udgifter til afgift. Industrielle egenudledere kan imidlertid også reagere på afgiften og dermed få udgifter til øget rensning for at spare afgift.

Den budgetøkonomiske analyse viser de betalingsstrømme, som afgiften og den den eventuelle øgede rensning som følge af afgiften, giver anledning til. Fokus vil være på reaktionen på afgiften i form af øget rensning. Den budgetøkonomiske analyse illustrerer, hvorledes de forskellige interessenter berøres økonomisk samt finansieringen af den øgede rensning. Den budgetøkonomiske analyse kan dermed afdække de økonomiske vindere og tabere ved den øgede rensning.

Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, om den øgede rensning som følge af spildevandsafgiften har forøget velfærden i samfundet. Dette sker ved at beregne det velfærdsøkonomiske overskud. Dette viser de direkte effekter af den øgede rensning pga. afgiften, mens de afledte effekter i samfundet - som påvirkning af indkomstfordeling, beskæftigelse, udenrigshandel etc. - ikke indgår. Inddragelse heraf vil bl.a. kræve en nationaløkonomisk analyse. De velfærdsøkonomiske udgifter kan udtrykkes ved et enkelt tal (en balance), mens de budgetøkonomiske består af flere opgørelser (”kasser”) opgjort for hver enkelt sektor.

Påvirkningen af hele samfundets velfærd udtrykkes ved ændringen i værdien af befolkningens samlede forbrugsmuligheder. I den velfærdsøkonomiske analyse indgår fx ikke betalinger mellem sektorerne, idet dette blot betragtes som en omfordeling indenfor samfundet. I den budgetøkonomiske analyse er det netop påvirkningen af de enkelte sektorer, der er i fokus.

I den velfærdsøkonomiske analyse opgøres de ressourcer, som samfundet bruger på rensning af spildevand som følge af afgiften, og dette sammenholdes med de miljømæssige konsekvenser (f.eks. renere spildevand), som samfundet opnår herved. Miljøkonsekvenserne opgøres så vidt muligt i kroner og ører.

Den velfærdsøkonomiske analyse søger at besvare følgende spørgsmål: Står omkostningerne ved den øgede rensning af spildevand pga. afgiften mål med de miljømæssige fordele?

Spildevandsområdet er i forvejen reguleret på forskellig vis, og spildevandsafgiften er kun en del af den samlede regulering. Det er derfor vanskeligt at opgøre den isolerede effekt af spildevandsafgiften, da der samtidig er anden regulering, der har indflydelse på spildevandsudledningen. På denne baggrund vurderer Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, at den bedste måde at opgøre den isolerede effekt af afgiften på, er ved direkte at spørge hhv. renseanlæg og industrielle egenudledere.

2.2 Spørgeskemaundersøgelse for renseanlæg

Miljøstyrelsen har efteråret 2001- primo 2002 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor samtlige renseanlæg større end 5.000 PE ^[38] har fået tilsendt et spørgeskema. Renseanlæggene har skriftligt besvaret et spørgeskema, der dels opgør de totale omkostninger (drift og anlæg) ved spildevandsrensning, og dels opgør de tiltag på renseanlægget, der alene skyldes spildevandsafgiften (marginale omkostninger som følge af spildevandsafgiften). På tilsvarende vis opgøres de tilhørende rensende mængder: den totale mængde fjernet kvælstof, fosfor og organisk stof samt den marginalt fjernede mængde af de tre stoffer på grund af spildevandsafgiften.

Spørgeskemaundersøgelsen bygger videre på en intern pilotundersøgelse udført i 2000 af Miljøstyrelsen, der analyserer fire renseanlægs reaktion på spildevandsafgiften.

Opgørelsen af de marginale effekter som følge af spildevandsafgiften kan ifølge sagens natur kun opgøres skønsmæssigt. Spørgsmålene dækker hvert af årene 1996 til 2000. Spørgeskemaet er vist i bilag 1.

Der er i alt 273 anlæg større end 5.000 PE i 2000, jf. Tabel 2–1 og figur 2-1. Disse anlæg står for 93 pct. af belastningen på alle renseanlæg. Udviklingen går i retning af en koncentration af rensningen på større og færre anlæg. De 27 anlæg, der er større end 100.000 PE, dækker således 47 pct. af belastningen, jf. Tabel 2–1. Det er de få store renseanlæg, der behandler den overvejende del af spildevandsmængden.

Tabel 2-1. Renseanlæg i spørgeskemaundersøgelsen fordelt på størrelse og belastning

Kilde: Besvarelser af Miljøstyrelsens spørgeskemaundersøgelse 2001-2002.

137 anlæg har besvaret spørgeskemaet, svarende til 50 pct. Der er blevet gennemført to skriftlige rykkerprocedurer.

Det er især de større anlæg, der har svaret. Blandt de helt store anlæg (med en kapacitet over 100.000 PE) har 20 ud af 25 anlæg svaret, svarende til 80 pct., jf. Tabel 2–1. Omkring halvdelen af anlæggene har svaret for de to mellemste grupper. For de mindre anlæg (kapacitet 5.000-15.000 PE) er svarprocenten 40 pct. Det vil sige, at de mindre anlæg er underrepræsenteret, og de større anlæg er overrepræsenteret blandt svarene.

Datamaterialet dækker således ca. halvdelen af antallet af renseanlæg. Men de repræsenterer en større andel af belastningen (63 pct.) , idet det fortrinsvis er de større anlæg, der har svaret, jf. Tabel 2–1.

Blandt de 137 anlæg, der har svaret, har ca. halvdelen angivet, at de generelt har taget initiativ til at reducere udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1996-2000, jf. Tabel 2–1. Disse initiativer dækker samtlige initiativer, herunder initiativer forårsaget af spildevandsafgiften. De anlæg, der har taget et generelt initiativ, dækker 45 pct. af den totale belastning på samtlige renseanlæg. Det er overvejende de større anlæg, der generelt har taget initiativ til nedbringelse af udledningen.

Blandt de anlæg, der har taget et generelt initiativ til nedbringelse af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1996-2000, angiver 22 anlæg, at de har taget initiativ specifikt pga. spildevandsafgiften ^[39]. Disse 22 anlæg udgør 11 pct. af den samlede belastning på alle renseanlæg, jf. Tabel 2–1. Der er fortrinsvis tale om mellemstore anlæg, men også 5 små og 2 store anlæg har reageret på afgiften.

Det samlede datamateriale for renseanlæg bygger altså på en svarprocent på ca. 50, der repræsenterer knap 2/3 af den samlede belastning. 22 anlæg har reageret i en eller anden form på spildevandsafgiften. Disse anlæg repræsenterer 11 pct. af den samlede belastning ^[40].

2.3 Opskalering af renseanlægs svar til landsplan

Hele populationen af renseanlæg består af

• en gruppe anlæg, der har besvaret spørgeskemaet (63 pct. af total belastning)
• en gruppe, der ikke har besvaret (30 pct. af total belastning)
• en gruppe, der ikke indgår i undersøgelsen (7 pct. af total belastning)

Tabel 2-2 Opskrivning til alle anlæg

Note: Vi antager at svar er repræsentative, dvs. antager samme fordeling mht. relativ reduktion sfa. Afgiften for ikke-svar som for svar (både over og under 5000 PE)

Note: bruger belastningen for svargruppen som mål for at opskrive til total niveau.

Kilde: Besvarelser af Miljøstyrelsens spørgeskemaundersøgelse 2001-2002.

Svarene for de 22 anlæg, der har reageret på spildevandsafgiften, skal opskrives til landsplan.

Gruppen af anlæg der har reageret på afgiften (de 22 anlæg), står for 11 pct. af den totale belastning for alle anlæg. Ud af gruppen, der har besvaret spørgeskemaet, tegner de sig for 17,8 pct. af belastningen, jf. Tabel 2–2 Det antages, at gruppen, der har svaret, er repræsentative for alle anlæg. Renseanlæg svarende til 17,8 pct. af belastningen har dermed reageret på afgiften

Dette betyder implicit, at vi antager, at der er samme fordeling for svar og ikke-svar mht. reaktion på afgiften. I Figur 2–2 illustreres denne opdeling. Det skraverede område i boksene angiver belastningen fra de anlæg, der har reageret på afgiften, for hver af de 3 grupper, dvs. for hhv. svar, ikke-svar og gruppen uden for undersøgelsen (de små anlæg med kapacitet under 5.000 PE). Antagelsen om samme reaktionsmønster også for anlæg med kapacitet under 5.000 PE kan naturligvis diskuteres, men disse anlæg udgør kun 7 pct. af den totale belastning for samtlige renseanlæg.

Figur 2-2 Andel af total belastning for renseanlæg, der har reageret på spildevandsafgiften.

Reaktionen for de 22 anlæg skal dermed opskrives med en faktor 17,8/11,2=1,58 ^[41], jf. Tabel 2–2.

I afsnit 5.2 i kapitlet om budgetøkonomiske omkostninger for renseanlæg vil der blive beregnet en omkostningsfunktion for de tre forskellige grupper af anlæg (alle anlæg, der har svaret; anlæg der har reageret på afgiften; anlæg, der ikke har reageret). Det vil blive testet, om omkostningsfunktionerne er forskellig for de tre grupper, og om, hvis dette ikke er tilfældet, de dermed kan siges at være ens.

2.4 Industrielle egenudledere

Med udgangspunkt i det spørgeskema, som Miljøstyrelsen udviklede til pilotprojektet vedrørende renseanlæggene, har Danmarks Miljøundersøgelser udviklet et nyt spørgeskema, som er tilpasset de industrielle egenudledere. For at sikre en rimelig responsrate blev spørgeskemaet i første omgang sendt ud som en stikprøve til fire virksomheder, som varierer med hensyn til størrelse og branche. Efter godt 3 uger var der kun kommet svar fra én af de fire virksomheder. Respondenten havde udfyldt spørgeskemaet på korrekt vis, men afstået fra at svare på det helt essentielle spørgsmål vedrørende omkostningerne i forbindelse med tiltagene, idet spørgsmålet blev opfattet som for detaljeret og tidskrævende.

Opringninger til de tre virksomheder, som ikke havde svaret på henvendelsen, viste, at spørgsmålenes detaljeringsgrad (især omkostningsspørgsmålets) var et gennemgående problem, idet virksomhederne hverken havde den fornødne tid eller viden til at kunne besvare spørgsmålene. Derfor udarbejdedes et nyt spørgeskema, hvor især omkostningsspørgsmålet blev væsentligt forsimplet og enkelte af de andre spørgsmål justeredes (se bilag 2).

Danmarks Miljøundersøgelser sendte i efteråret 2001 det nye spørgeskema ud til alle 108 eksisterende virksomheder, som, ifølge Miljøstyrelsens punktkilde-opgørelser, har haft direkte industrielle spildevandsudledninger af kvælstof, fosfor eller organisk stof i årene 1996-1999 ^[42]. For at sikre en høj responsrate blev brevet stilet direkte til relevante navngivne personer på virksomhederne; disse ”mest relevante” personer er identificeret ved telefonisk henvendelse til virksomhederne. Spørgeskemaet blev ledsaget af et følgebrev (se bilag 3), hvor det bredt beskrives, at formålet med undersøgelsen er at se nærmere på effekterne af de tiltag, som er gennemført på området.

En uge efter svarfristens udløb udsendtes en ”reminder” til virksomheder, som endnu ikke havde reageret, og yderligere godt to uger senere foretoges en sidste telefonisk rykker ^[43].

Responsraterne gennemgås i Tabel 2–3. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 44 af de 108 virksomheder betaler den fulde afgiftssats, mens 37 ikke betaler afgift, og 27 (3+24) betaler nedsatte afgiftssatser.

Tabel 2-3. Spørgeskemaets responsrater fordelt efter virksomhedernes afgiftskategori

Spørgeskemaet har haft en overordnet responsrate på 69 pct., jf. Tabel 2–3. Desværre er det dog ikke alle respondenter, som svarer fyldestgørende på spørgsmålene om eventuelle tiltags omkostninger og forureningsreduktion (jf. bilag 2, spørgsmål 5 og 6), og derfor er der generelt en større usikkerhed i den økonomiske del af analysen (kap. 6) end der er i eksempelvis motivanalysen (kap. 4.4)

Besvarelserne er ikke jævnt fordelt på de enkelte afgiftskategorier. 3 pct.-virksomhederne – som har den højeste afgiftsreduktion – har kun en responsrate på 42 pct., mens virksomheder, hvis processer ikke er omfattet af afgiften (jf. afsnit 1.5), har en responsrate på 89 pct., og 100 pct.-virksomhederne – som betaler den fulde afgiftssats – har en responsrate på 66 pct. Det er ikke overraskende, at 3 pct. virksomhederne har en lav responsrate, da disse virksomheder som regel også har langt de største udledninger. Derfor har 3 pct.-virksomhederne typisk implementeret flere tiltag end de andre virksomhedstyper, hvilket gør det mere tidskrævende for disse virksomheder at udfylde spørgeskemaet. Der er kun tre virksomheder med 70 pct. reduceret afgiftssats (30 pct. virksomheder) – de har alle besvaret spørgeskemaet.

For gruppen af spildevandsudledende virksomheder, som ikke betaler spildevandsafgift, er der en meget høj forklaringskraft, idet 89 pct. af disse virksomheder, som nævnt, har besvaret spørgeskemaet.

De virksomheder, som betaler den fulde afgiftssats (100 pct. virksomheder), og som har besvaret spørgeskemaet, står i år 2000 for 83 pct. af denne afgifts-gruppes kvælstofudledninger, for 81 pct. af fosforudledningerne og for 76 pct. af udledningerne af organisk stof. Dermed kan spørgeskema-analysen tillægges stor forklaringskraft, hvad angår denne gruppe.

Da alle tre virksomheder med 70 pct. reduceret afgift (30 pct. virksomheder) har besvaret spørgeskemaet, vil analysens konklusioner vedrørende denne gruppe være 100 pct. dækkende. Da der kun er tre virksomheder i denne gruppe, kræves en vis varsomhed i forbindelse med konklusioner omkringdemnne grup pe.dem.

Hvad angår virksomheder med 97 pct. reduceret afgift (3 pct. virksomheder), står de 42 pct. af virksomhederne, som har besvaret spørgeskemaet, for 47 pct. af gruppens udledninger af kvælstof i år 2000, for 47 pct. af fosforudledningerne, og for 25 pct. af udledningerne af organisk stof ^[44]. Dermed er analysens forklaringskraft for denne type virksomheder ikke helt så stor, som for de andre grupper af virksomheder.

På det overordnede plan står de virksomheder, som har besvaret spørgeskemaet, og som har betalt spildevandsafgift i år 2000, for 56 pct. af de spildevands-afgiftsbetalende virksomheders udledninger af kvælstof i år 2000; for 63 pct. af fosforudledningerne; og for 29 pct. af udledningerne af organisk stof ^[45].

Den nødvendige forsimpling af spørgeskemaet har betydet, at der ikke er genereret så detaljerede økonomiske data, som der var lagt op til i det første spørgeskema. Det har medført flere begrænsninger i de økonomiske analyser, der ikke tilnærmelsesvis er blevet så detaljerede, som de økonomiske analyser af renseanlæggene.

Til gengæld har det nye spørgeskema medført så mange besvarelser, at der i de andre dele af analysen er et grundigt belæg for undersøgelsens konklusioner.

En lille yderligere usikkerhedsfaktor i analysen er, at der kan være virksomheder, hvor der i beregningerne ikke er taget højde for, at de ikke tilfører kvælstof, fosfor eller organisk stof til det vand, som de henter ind i virksomheden (fx hvis vandet blot bruges som kølevand) og efterfølgende udleder til recipienten.

På trods af at disse virksomheder ikke tilfører nogle af de tre stoffer i processerne, kan virksomhederne godt optræde som udledere i de officielle statistikker, da det vand, de tager ind i virksomheden, vil have et ”naturligt” indhold af de tre forurenende stoffer, og stofferne vil derfor også være i vandet, når det ledes ud igen. Men virksomheder med den type udledning kan få en afgiftsfritagelse/-nedsættelse for den ”naturlige” mængde stof.

Disse virksomheder er forsøgt indfanget via kontakt med miljømedarbejdere i hvert enkelt amts industrikontor. Miljømedarbejderne har beskrevet de enkelte virksomheders vandanvendelse; desuden er der indhentet oplysninger via eventuelle grønne regnskaber. Derefter er disse afgiftsfritagede virksomheder naturligvis siet fra gruppen af afgiftsbetalende virksomheder.

Skulle enkelte virksomheder ikke være indfanget via denne procedure, er det dog ikke noget stort problem, da den ”naturlige” udledning af de tre forurenende stoffer normalt vil være relativt lille, og derfor vil enkelte udeladelser ikke rokke ved analysens overordnede konklusioner.

Fodnoter

[38] PE = person ækvivalent. Den mængde let nedbrydeligt organisk stof, kvælstof og fosfor, som en dansker bortskaffer med spildevandet i løbet af et år: 21,9 kg organisk stof (BI₅), 4,4 kg kvælstof og 1,0 kg fosfor, jf. Miljøstyrelsen (2000).

[39] I alt 26 anlæg har angivet, at de har taget initiativ på grund af afgiften, men 4 af disse anlæg har imidlertid ikke set sig i stand til at angive, hvor store reduktioner af udledningen disse initiativer har forårsaget – dvs. miljøeffekten - men alene, hvad initiativerne har kostet. Der er således kun brugbare data (dvs. både omkostninger og miljøeffekter) vedr. initiativer som følge af afgiften for 22 renseanlæg. De 4 anlæg optræder derfor i kategorien af anlæg, der ikke har reageret på afgiften.

[40] De 22 anlæg, der har reageret på spildevandsafgiften, havde i 2000 en samlet belastning på 955.000 PE. Den totale belastning for alle anlæg udgjorde i 2000 8,5 mill. PE. Andelen for de 22 anlæg er dermed 955.000/8,5 mill. PE=11,3 pct.

[41] Dette kunne alternativt beregnes på basis af andelen af den totale belastning, dvs. 100 pct./63,2 pct. = 1,58

[42] 1999-data var de senest tilgængelige data, da undersøgelsen indledtes. Mens undersøgelsen var i gang blev 2000-data tilgængelige og det har derfor været muligt at inddrage disse data i bl.a. paneldatabasen.

[43] Den skriftlige ”reminder” resulterede i en hel del besvarelser, mens den afsluttende telefoniske henvendelse gav mange løfter om udfyldte skemaer, men da det kom til stykket, var udbyttet yderst begrænset.

[44] Den markant lavere forklaringskraft vedr. organisk stof skyldes, at en enkelt meget stor udleder af organisk stof ikke har besvaret spørgeskemaet.

[45] For en uddybning af den lave forklaringskraft for organisk stof: Se noten ovenfor.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.