| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af spildevandsafgiften

3 Spildevandsafgiftens adfærdsvirkninger for renseanlæg

3.1 Generelle initiativer på renseanlæg rettet mod reduktion af udledning af NPO
3.2 Renseanlæggenes mulige initiativer for at spare spildevandsafgift
3.3 Renseanlæggenes faktiske tiltag for at spare spildevandsafgift
   3.3.1 Tiltagene på de 22 renseanlæg og deres miljøeffekt
   3.3.2 Renseanlægs tiltag pga. spildevandsafgiften opskaleret til alle
   renseanlæg
3.4 Sammenfatning om spildevandsafgiftens effekt på renseanlægs udledning af NPO

I dette afsnit beskrives de tiltag, som renseanlæggene har foretaget for at reducere udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof som følge af spildevandsafgiften.

3.1 Generelle initiativer på renseanlæg rettet mod reduktion af udledning af NPO

Først skal imidlertid ses på de initiativer, som renseanlæggene generelt har foretaget for at mindske udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1996-2000. Opgørelserne baserer sig på besvarelserne fra de 70 anlæg, der har iværksat tiltag generelt for at reducere udledningen af de tre stoffer, jf. Tabel 2–1. Heri er inkluderet de 22 anlæg, der har iværksat initiativer for at spare spildevandsafgift.

Den hyppigst angivne årsag til de foretagne initiativer til reduktion af udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof er økonomiske forhold, dvs. renseomkostninger, herunder spildevandsafgiften. Herefter kommer styrkelse af miljøprofil, jf. Tabel 3–1.

Tabel 3-1. Årsager til initiativerne til at reducere udledningen af NPO i 1996-2000. Antal svar.

Note: Det enkelte anlæg har kunnet angive flere årsager

Kilde: Besvarelser af Miljøstyrelsens spørgeskemaundersøgelse 2001-2002.

Det er alle størrelser af anlæg, der angiver omkostninger ved rensning, som den væsentligste årsag til initiativerne. Tilsvarende gælder for årsagen styrkelse af miljøprofil.

41 anlæg har angivet renseomkostninger som en af de væsentlige årsager til de foretagne initiativer til at reducere udledninger i perioden 1996-2000, jf. Tabel 3–1. Heraf har 32 ^[46] anlæg angivet, at en andel af omkostningerne skyldes spildevandsafgiften, jf. Tabel 3–2.

Tabel 3-2. Andel af omkostningerne til den øgede rensning, der er forårsaget af spildevandsafgiften. Antal svar.

Kilde: Besvarelser af Miljøstyrelsens spørgeskemaundersøgelse 2001-2002.

5 anlæg angiver ”ingen”, mens 12 angiver ”ret få”. 20 anlæg – 54 pct. – angiver, at spildevandsafgiften andrager fra ”et stykke under halvdelen” af omkostningerne til den øgede rensning, jf. Tabel 3–2.

Det er langt overvejende de mellemstore og store anlæg, der ikke har spildevandsafgiften som årsag.

32 anlæg har således angivet, at en andel af omkostningerne til at reducere udledningen af de tre stoffer skyldes spildevandsafgiften, jf. Tabel 3–2. Dette fremgår af besvarelserne af spørgeskemaets spørgsmål 4. Samtidig er der kun 26 anlæg, der i spørgeskemaets spørgsmål 6 har angivet specifikke oplysninger om deres reaktion på spildevandsafgiften (hvad det har kostet og hvor meget udledningen er reduceret med pga. afgiften). Heraf var de 4 anlæg ikke i stand til at angive de fjernede mængde af de tre stoffer pga. afgiften, således at der kun foreligger brugbare data fra i alt 22 anlæg, jf. afsnit 2.2.

Dette tyder på, at der i virkeligheden er endnu flere anlæg, der har reageret på afgiften end de 22, der foreligger specifikke oplysninger fra. Et af problemerne er formentlig, at det er forholdsvis ressourcekrævende at udfylde spørgeskemaets spørgsmål 6. Hertil kommer, at renseanlægget ved ikke præcist, hvad reaktionen på afgiften har kostet og fjernet. En anden forklaring kan være, at spildevandsafgiftens betydning er forholdsvis beskeden (12 anlæg har angivet en andel på ”ret få”). Sammenfattende kan siges, at oplysningerne baseret på besvarelserne for de 22 anlæg formentlig giver et skøn i underkanten af afgiftens samlede miljøeffekt og omkostninger. Samtidig indeholder data fra de 22 anlæg meget præcise oplysninger om mængde- og omkostningsændringer sfa. spildevandsafgiften (jfr. bilag 1), hvilket styrker de konklusioner der drages på baggrund af datamaterialet.

3.2 Renseanlæggenes mulige initiativer for at spare spildevandsafgift

Renseanlæggene kan tage flere mulige initiativer for at spare afgift. Da afgiften betales af renseanlæggets udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof, giver den dermed renseanlæggene tilskyndelse til at optimere rensningen. Desuden giver afgiften incitament til at separere regnvand fra det øvrige spildevand og derved undgå at betale afgift af resturenheder i regnvandet. Afgiften giver også tilskyndelse til tætning af kloakledninger og etablering af bassiner, som forhindrer udledning af urenset spildevand i perioder med spidsbelastning.

Foranstaltninger på renseanlæg samt i kloaksystemet for at spare afgift kan omfatte:

• Investeringer i online-måleudstyr samt automatisk styring, regulering og overvågning af renseprocessen. Dette giver en bedre styring af renseprocessen og dermed mindre udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof.
• Øget brug af fældningskemikalie. Der tilsættes kalk, jern- eller aluminiumssalte, der binder fosforet, så det kan udfældes sammen med det øvrige slam.
• Etablering af bassiner i fælles kloakerede oplande. I fælles kloakerede systemer blandes regnvand og spildevand. Ved kraftige regnskyl kan renseanlægget/kloaksystemet blive overbelastet og en blanding af regnvand og spildevand udledes urenset til vandløb, søer eller hav. For at undgå dette bygges bassiner, der kan opsamle en del af regnvandet. Bassinvolumen kan fradrages i afgiftsberegningen.
• Separering af kloaksystem. Dette betyder, at kloaksystemet består af to systemer, hvoraf det ene kun samler spildevand (der føres til et renseanlæg), og det andet sender regnvand ud i vandløb, søer eller hav. Separeringen bevirker mulighed for bedre rensning, idet renseeffektiviteten forringes med øget hydraulisk belastning på anlægget.
• Tætning af kloakledninger, så indsivning af grundvand undgås. Ved indsivning renses der mere vand end nødvendigt på renseanlæggene. Den større vandmængde kan hæmme renseeffektiviteten, hvilket kan betyde en større afgift.
• Andet: Forbedre driftsrutiner; investering i tertiær rensning såsom laguner og sandfiltre; ombygge efterklaringstanke og returpumpestationer; automatisk styring, regulering og overvågning af det samlede afløbssystem baseret på vejrradar og onlinemålere i afløbssystemet. Hertil kommer en egentlig udbygning og udvidelse af renseanlægget.

3.3 Renseanlæggenes faktiske tiltag for at spare spildevandsafgift

3.3.1 Tiltagene på de 22 renseanlæg og deres miljøeffekt

I dette afsnit ses på renseanlæggenes faktiske tiltag for at spare afgift. Beskrivelsen baserer sig på svarene fra de 22 anlæg, der har reageret på spildevandsafgiften.

Renseanlæggenes muligheder for at reagere på afgiften afhænger selvfølgelig af, hvor omkostningseffektiv rensningen var før afgiftens indførelse i 1997. Hvis der allerede inden afgiften var investeret i automatiske styrings- og overvågningssystemer, er der selvsagt ikke samme potentiale for effektiviseringer og afgiftsbesparelser.

Af de mulige foranstaltninger beskrevet i afsnit 3.2 er det fortrinsvis de to førstnævnte - investeringer i målings- og styringssystemer samt øget brug af fældningskemikalie - der er konstateret på de 22 renseanlæg, jf. Tabel 3–3.

Tabel 3-3. Initiativer for at spare spildevandsafgift. Antal renseanlæg

Note: Det enkelte renseanlæg kan have angivet flere initiativer. Derfor er summen af initiativer større end de 22 anlæg.

Kilde: Besvarelser af Miljøstyrelsens spørgeskemaundersøgelse 2001-2002.

Det mest anvendte tiltag er øget brug af fældningskemikalie. Dette tiltag er især anvendt af de mindre og mellemstore anlæg. Bilag 4 viser en opgørelse over de enkelte renseanlægs tiltag på grund af spildevandsafgiften samt de tilhørende rensede mængder kvælstof, fosfor og organisk stof, dvs. miljøeffekterne.

Renseanlæggene har opgivet deres ekstra fjernede mængder på grund af spildevandsafgiften. Herved kan beregnes, hvor meget spildevandsafgiften har reduceret udledningen med, dvs. miljøeffekten. Den relative reduktion af udledningen som følge af spildevandsafgiften er opgjort som de fjernede mængder som følge af spildevandsafgiften i forhold til den udledning, der ville have været uden afgift ^[47]. Tabel 3–4 viser afgiftens relative reduktion af udledningen for de 22 anlæg.Tabel 3-4 Reduktion af udledning på 22 renseanlæg som følge af spildevandsafgiften. Procent.

Besvarelserne af spørgeskemaet viser, at det tager tid, før effekten af spildevandsafgiften slår igennem, jf. Tabel 3–4. Dette hænger også sammen med, at afgiften implementeres over to år med halve satser i 1997 og fulde satser fra 1998. Fra og med 1999 er renseanlæggenes reaktion kommet op på det ”endelige” niveau. Trenden gennem perioden er således en stærkt stigende reduktion som følge af afgiften, der stabiliserer sig fra 1999. I det følgende fokuseres især på 2000, hvor effekten af afgiften må formodes at være kommet op på det endelige niveau efter en tilpasningsperiode.

Generelt har afgiften bevirket meget store reduktioner for de enkelte anlæg. Dette gælder for alle tre stoffer. Den største relative reduktion har fundet sted for fosfor, dernæst følger organisk stof, mens kvælstof er reduceret mindst. Stort set alle de renseanlæg, der har reageret på spildevandsafgiften, har fjernet fosfor for at spare afgift, mens det er meget få anlæg, der har reduceret udledningen af organisk stof pga. afgiften. Til gengæld er de forholdsvis få reduktioner af organisk stof meget store, i størrelsesordenen af 90 pct., og de finder sted på små og mindre anlæg (kapacitet under 50.000 PE).

De helt store anlæg har mindre procentvise reduktioner sammenlignet med de øvrige anlæg.

Samlet set har de 22 anlæg, der har taget initiativ på grund af spildevandsafgiften, nedbragt gruppens samlede årlige udledning i 2000 med ca. en tredjedel for kvælstof, med ca. 60 pct. for fosfor og med ca. 40 pct. for organisk stof som følge af spildevandsafgiften, jf. Tabel 3–4.

Disse reduktioner svarer til 167 tons kvælstof pr. år, 72 tons fosfor pr. år og 142 tons organisk stof pr. år, jf. Tabel 3–4. Bilag 5 viser reduktionerne i tons for de enkelte anlæg.

3.3.2 Renseanlægs tiltag pga. spildevandsafgiften opskaleret til alle renseanlæg

I det foregående afsnit blev beskrevet tiltagene på gruppen af renseanlæg, der havde reageret på spildevandsafgiften (de 22 anlæg). Der var set isoleret på denne gruppe, der havde opnået betragtelige reduktioner af gruppens udledning af de tre stoffer for at spare afgift.

Imidlertid skal der tages hensyn til, at reduktionerne som følge af afgiften kun gælder en mindre gruppe af anlæg og ikke alle renseanlæg. For det første er det kun en andel af renseanlæggene, der i det hele taget har svaret på spørgeskemaet. For det andet er det kun en gruppe heraf (de 22 anlæg), der har reageret på afgiften.

Effekten skal derfor opskaleres - eller generaliseres - til samtlige anlæg, dvs. hele populationen af renseanlæg. Reaktionen for de 22 anlæg skal opskrives med en faktor 1,58 for at komme op på landsplan, jf. afsnit 2.3.

Gruppen, der har reageret på afgiften (de 22 anlæg), har reduceret deres udledning af kvælstof med 167 tons i 2000, jf. Tabel 3–5. Vi anvender år 2000, hvor reaktionen på afgiften må antages at være kommet op på sit fulde niveau efter en tilpasningsperiode.

Tabel 3-5. Afgiftens reduktion af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof på landsplan.

Kilde: Besvarelser af Miljøstyrelsens spørgeskemaundersøgelse 2001-2002.

Denne reaktion på 167 tons kvælstof skal opskrives til alle renseanlæg (dvs. til landsplan). Herved tager vi højde for, at det kun er en mindre gruppe, der har reageret på afgiften, og at størsteparten slet ikke har reageret. De 167 tons opskrives med en faktor 1,58 til 264 tons kvælstof.

Udledningen uden afgift ville således have været summen af den faktiske udledning i 2000 på 4654 tons og reduktionen som følge af afgiften på 264 tons, i alt 4918 tons, jf. Tabel 3–5.

Reduktionen på 264 tons udgør 5 pct. af den totale udledning uden afgift på 4918 tons. Afgiften har dermed reduceret kvælstof-udledningen for alle anlæg med 5 pct., jf. Tabel 3–5.

På tilsvarende vis kan afgiftens effekt på den totale udledning af fosfor og organisk stof for alle anlæg beregnes. Afgiften har reduceret fosforudledningen for alle anlæg med 17 pct. og udledningen af organisk stof med 6 pct., jf. Tabel 3–5.

3.4 Sammenfatning om spildevandsafgiftens effekt på renseanlægs udledning af NPO

Spildevandsafgiften har givet renseanlæggene et økonomisk incitament til at øge rensningen og dermed mindske udledningen. Gruppen af 22 anlæg, der har reageret på afgiften, har reduceret deres udledning i 2000, hvor afgiftens effekt må formodes at være slået fuldt igennem, med 167 tons kvælstof, 72 tons fosfor og 142 tons organisk stof, jf. Tabel 3–6. Dette svarer til en reduktion af gruppens udledning på 32 pct. for kvælstof, 62 pct. for fosfor og 41 pct. for organisk stof. Der er således tale om ganske store reduktioner af de enkelte renseanlægs udledninger. Grunden til, at afgiften først slår igennem efter nogle år for renseanlæggene, kan hænge sammen med, at renseanlæggene er underlagt en mere træg politisk beslutningsproces sammenlignet med en privat virksomhed.

Tabel 3-6. Spildevandsafgiftens miljøeffekt for renseanlæg

Kilde: Besvarelser af Miljøstyrelsens spørgeskemaundersøgelse 2001-2002.

Reduktionerne er primært opnået gennem øget brug af fældningskemikalie til især binding af fosfor samt gennem investering i målings- og styresystemer for renseprocessen.

Reduktionerne for denne gruppe på 22 anlæg kan opskrives til landsplan, dvs. for alle anlæg. Opskrivningen foretages på baggrund af anlæggenes belastning målt i PE. Ved opskrivning tages hensyn til, dels at nogle anlæg slet ikke har besvaret spørgeskemaet, og dels at det kun er en mindre andel af de renseanlæg, der har svaret, der har reageret på afgiften. Det antages, at andelen af svarene, der har reageret på afgiften (17,8 pct. af belastningen) er konstant - også for ikke-svarene og for de mindste renseanlæg med kapacitet under 5.000 PE, der ikke indgår i undersøgelsen. Denne andel gælder dermed for alle renseanlæg.

På landsplan (dvs. for alle anlæg) har afgiften i 2000 reduceret udledningen med 264 tons kvælstof, 115 tons fosfor og 224 tons organisk stof i 2000. Dette svarer til en mindskning af den samlede udledning på 5 pct., 17 pct. og 4 pct. for de tre stoffer.

Fodnoter

[46] De 32 anlæg er beregnet som de 37 svar fratrukket 5 anlæg, der svarer ”ingen”.

[47] Renseanlægget har fx fjernet 2 tons fosfor på grund af spildevandsafgiften ved hjælp af øget anvendelse af fældningskemikalie i 1999. Anlæggets udledning af fosfor er i 1999 opgjort til 6 tons fosfor. Det betyder, at uden spildevandsafgiften ville udledningen have været 2 tons højere, dvs. 8 tons. Udledningen af fosfor er dermed reduceret med 2/8=25 pct.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.