|
Konkurrencen på markederne for genanvendelse af affald 4 Markederne for genanvendelse af dæk
I dette kapitel gennemgår vi de fem arbejdsfaser for affaldsfraktionen dæk, jævnfør 1. I afsnit 4.1 beskriver vi først fraktionen. Derefter beskriver vi i afsnit 4.2 værdikæden og inddeler igen fraktionen i Upstream, midstream og downstream markeder. I afsnit 4.3 definerer vi upstream og midstream de relevante markeder, som er vores udgangspunkt i den videre analyse. I afsnit 4.4 identificerer vi de væsentligste barrierer for konkurrencen på de relevante markeder. Til sidst fremkommer vi i afsnit igen med anbefalinger, der kan fremme konkurrencen på de relevante markeder. 7 indeholder den fulde, uddybende konkurrence- og barriereanalyse. 4.1 Affaldsfraktionen dækAffaldsfraktionen dæk omfatter kasserede dæk fra alle motordrevne køretøjer. Europa Kommissionen anså allerede i 1991 brugte dæk for et så væsentligt affaldsproblem, at dæk blev gjort til det første i rækken af prioriterede affaldsstrømme. I 2001 blev der indsamlet 41.000 ton kasserede dæk til genanvendelse. Omkring 40 procent af dækkene kom fra private forbrugere, mens de resterende 60 procent kom fra erhvervssektoren [68]. Af de indsamlede dæk blev omkring 27.000 ton (67 procent) genanvendt ved regummiering eller som granulat, 5.000 ton (12 procent) genbrugt i udlandet hvor kravene til slidbane er mindre og de resterende 9.000 ton (21 procent) sendt til forbrænding. I 2003 er andelen af dæk til forbrænding reduceret til 11 procent. Reguleringen af genanvendelsen af dæk sker ved aftaler om producentansvar med dæk- og autobranchen og bekendtgørelse nr. 111 af 5. februar 2000 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk. International handel med affald er reguleret ved transportforordningen [69]. Affald opdeles i tre grupper: Grønt, orange og rødt. For grønt affald gælder, at en virksomhed som eksporter eller importerer grønt affald, skal orientere sin hjemkommune om mængde samt oprindelse eller destination. Dæk er kategoriseret som grønt affald. I Danmark er indsamling og nyttiggørelse af kasserede dæk finansieret via gebyrer på nye dæk, som indføres eller produceres i Danmark. Dækindsamlere er forpligtede til at modtage kasserede dæk vederlagsfrit, men modtager til gengæld et tilskud fra dækbranchens miljøfond på 1.200 kroner ekskl. moms per ton dæk, som er indsamlet og afsat til granuleringsvirksomheder. [70] Granuleringsvirksomhederne kræver dog typisk en betaling fra dækindsamlerne på 700 – 800 kroner ekskl. moms, for at modtage de indsamlede dæk. Der er ikke knyttet tilskudsordninger til indsamling af dæk til andre formål, såsom regummiering eller genbrug. Der er to væsentligste økonomiske drivere for genanvendelse af dæk. For det første kan dæk til genbrug eller genanvendelse i form af regummiering afsættes for 2-4.000 kroner per ton. For det andet betaler staten gennem en særlig fond [71] et tilskud på 1.200 kroner per ton dæk, som er indsamlet og er dokumenteret genanvendt i form af neddeling eller brændt. For store entreprenør- og traktordæk udgør tilskuddet dog 1.500 kroner per ton dæk. Når vi antager, at der i alt bliver indsamlet 41.000 ton kasserede dæk, og at de 5.000 ton eksporteres til en pris på ca. 3.000 kr. per ton, og at 27.000 ton mindst opnår et tilskud på 1.200 kr. per ton – alternativt kan dækkene sælges til regummiering til en højere pris, kan værdien af markedet for genanvendelse af dæk anslås til at udgøre mindst 50 millioner kroner. 4.2 VærdikædenKommunerne har - til forskel fra papir og pap samt bilskrot og kommune-letjern – ikke pligt til at indsamle kasserede dæk. I stedet henviser kommunerne kasserede dæk til registrerede dækindsamlere. Dækindsamlerne indsamler kasserede dæk fra dækcentre, autoforhandlere, værksteder og autoophuggere og udsorterer dem, jævnfør upstream-markedet i figur 10. Nogle kommuner modtager dæk på den kommunale genbrugsstation – det er dæk indsamlet på denne måde, der formidles via Danbørs. Dækindsamlere sorterer de kasserede dæk i tre hovedgrupper: Dæk til granulering, dæk til regummiering og dæk til genbrug i udlandet, jævnfør midstream-markedet i figur 10. De sorterede dæk afsættes dernæst til genanvendelse i granulerings- og regummieringsvirksomheder i Danmark eller i udlandet eller eventuelt til forbrænding, mens dæk til genbrug afsættes til forhandlere i lande, hvor kravene til slidbanemønster er lavere end i Danmark. Gummigranulatet, der fremstilles af granuleringsvirksomhederne, sælges til videre forarbejdning i gummivarefabrikker på lige fod med andre virgine materialer, mens de regummierede dæk afsættes til dækforhandlere, hvor de sælges som et alternativ til nyproducerede dæk, jævnfør downstream-markedet i figur 10. Figur 10 Værdikæden for dæk Vi vurderer ikke, at en analyse af konkurrencen på downstream-markedet for dæk fører til identifikation af barrierer af særlig betydning for konkurrencen. Det skyldes, at downstream-markedet for handel med råvarer til gummivarefabrikker er et internationalt marked med mange konkurrenter og alternativer, og hvor gummigranulat konkurrerer direkte med store mængder af virgine råvarer. Virksomheder i Danmark har ikke større muligheder for ved deres adfærd at påvirke pris eller andre handelsforhold på markedet. Til hvert af affaldsmarkederne på de tre niveauer af værdikæden er der tilknyttet et marked for transportydelser. Alle transportører af affald skal registreres i de kommuner, hvor de ønsker at være aktive. Vi vurderer heller ikke, at en analyse af konkurrencen på de tilhørende transportmarkeder for dæk vil føre til identifikation af barrierer af særlig betydning for konkurrencen. Det skyldes, at de pågældende transportydelser er simple og kun stiller krav om relativt simpelt materiel. Antallet af aktører i transportmarkederne er stort og vi vurderer ikke, at kravet om registrering udgør en væsentlig barriere for konkurrencen på markedet. På den anden side kunne man lempe den administrative belastning ved at indføre et one-stop princip, hvor registrering i én kommune automatisk medfører registrering i andre kommuner. Vi koncentrerer os derfor i det følgende om upstream- (indsamling) og midstream-markederne (sortering og neddeling) for dæk. 4.3 De relevante markederRegistrerede indsamlere indsamler kasserede dæk fra husholdninger og virksomheder. Upstream definerer vi ét relevant produktmarked for:
Der er ét relevant produktmarked, da kasserede dæk ikke kan substitueres af noget andet produkt, hverken på efterspørgsels- eller udbudssiden. Det skyldes blandt andet at tilskudsordningen er bundet specifikt til kasserede dæk. Vi vurderer at små dæk fra personvogne er på det samme relevante marked som store dæk fra lastbiler selvom tilskudssatserne er forskellige. Vi vurderer, at dækindsamlere relativt simpelt ville kunne lægge mere eller mindre vægt på små eller store dæk afhængigt af de relative tilskudssatser. Dækindsamlernes opland strækker sig typisk over store områder såsom Jylland og Fyn eller Fyn og Sjælland. Der er også jyske indsamlingsvirksomheder, som indsamler på Sjælland. Da indsamlingsområderne i væsentligt omfang overlapper hinanden, vurderes det, at der kan afgrænses ét relevant geografisk marked omfattende hele Danmark. Markedet er næppe større end Danmark, da tilskudsordningen er knyttet til dæk, der indsamles i Danmark. Dækindsamlerne sorterer de kasserede dæk og sælger de bedste kasserede dæk til genbrug i udlandet, kasserede dæk af middel kvalitet til regummieringsvirksomheder og dæk i dårligste kvalitet til granuleringsvirksomheder, primært i Danmark. Vi foretrækker som udgangspunkt at definere tre relevante produktmarkeder:
Bemærk, at de enkelte produktmarkeder er indbyrdes overlappende. Således er markedet for dæk af granuleringskvalitet en delmængde af markedet for dæk af alle kvaliteter undtagen genbrugskvalitet. Det korrekte valg af det relevante marked kan ikke defineres entydigt, fordi dæk har asymmetriske substitutionsmuligheder. For eksempel har udbydere af dæk af granuleringskvalitet ingen alternativer til granulering (bortset fra deponering), mens udbydere af dæk af regummieringskvalitet altid har muligheden for at sende dæk til granulering i stedet for regummiering, hvis efterspørgerne af dæk til regummiering opstiller urimelige handelsbetingelser. Det betyder, at det relevante marked kun kan defineres entydigt i en konkret konkurrencesag. Hvis sagen opstår på markedet for granulering vil vi definere markedet snævert på grund af de begrænsede substitutionsmuligheder. Hvis omvendt sagen opstår på markedet for genbrug vil vi definere markedet bredt på grund af de betydeligt større substitutionsmuligheder. De relative transportomkostninger for de bedste kvaliteter dæk (regummiering og genbrug) udgør formentlig ikke en væsentlig barriere for handel over landegrænser. De relative transportomkostninger er begrænsede, fordi selve dækket stadig har en relativt høj værdi. Samtidig foregår der i dag en væsentlig eksport af dæk til genbrug til i Afrika og resten af Europa. Vi vurderer derfor, at det relevante geografiske marked for handel med dæk af alle kvaliteter og alle kvaliteter undtagen genbrugskvalitet med stor sandsynlighed er større end Danmark. De relative transportomkostninger for dæk af den dårligste kvalitet er til gengæld relativt store, særligt fordi det ikke er tilladt at eksportere dæk i neddelt og komprimeret tilstand og stadig opnå tilskud til genanvendelse. Dette bekræftes af den meget beskedne eksport af dæk til granulering i udlandet. Derfor vurderer vi, at det relevante geografiske marked for handel med kasserede dæk af granuleringskvalitet dæk kun omfatter Danmark. Som det var tilfældet for de to forrige fraktioner, kan der for dæk fraktionen afgrænses et selvstændigt marked for mægling af kommunalt indsamlede dæk:
Problemstillingen er tilsvarende. Danbørs tildeles automatisk mæglingen af kommunalt indsamlede dæk uden konkurrence fra potentielle alternative mæglere. Der eksisterer to granuleringsvirksomheder i Danmark: Genan og Imdex. Genan er klart den største med en markedsandel på mellem 50 og 70 procent. Kombinationen af de ringe substitutionsmuligheder for udbydere af dæk af granuleringskvalitet og høje relative transportomkostninger bevirker, at Genan indtager en dominerende stilling på markedet for granulering af dæk. Genans dominerende stilling består i såkaldt købermagt, eftersom dominansen er på efterspørgselssiden af markedet. Konsekvensen heraf beskrives nærmere nedenfor. 4.4 Barrierer for konkurrenceVi har på de relevante markeder for genanvendelse af dæk identificeret to naturlige, fire reguleringsskabte og en virksomhedsskabt barriere for konkurrencen. I er de identificerede barrierer fordelt på de relevante markeder. Vi gennemgår nu de enkelte barrierer startende med de naturlige, dernæst de reguleringsskabte, og til sidst de virksomhedsskabte barrierer. Figur 11 Barrierer – dæk
4.4.1 Asymmetrisk substittuion mellem dækkvalitetOparbejdere af kasserede dæk efterspørger bestemte dækkvaliteter, alt afhængigt af den produktionsteknologi, som kræves for at producere deres slutprodukt. Dækhandlere, der sælger dæk til genbrug, efterspørger dæk af en relativt god kvalitet. Dækkene skal være intakte og have mønster i tilstrækkeligt omfang. Oparbejdere, der regummierer dæk, efterspørger dæk der er intakte, mens oparbejdere der neddeler dækkene efterspørger alle kvaliteter. En udbyder af kasserede dæk af en given kvalitet kan kun afsætte til en oparbejder, der efterspørger dæk af denne kvalitet eller ringere. Det vil sige, at en sælger af dæk af høj kvalitet har flere afsætningsmuligheder end sælgere af dæk af en dårlig kvalitet. Omvendt vil en efterspørger af en bestemt kvalitet dæk (til eksport) være afhængig af, at der er udbud af netop denne kvalitet dæk. Disse asymmetriske substitutionsmuligheder på efterspørgselssiden af markedet for oparbejdning af dæk betyder, at en konkurrencesag formentligt vil føre til forskellige konklusioner angående det relevante produktmarked alt afhængigt af hvilken dækkvalitet, som sagen tager udgangspunkt i. Oparbejdningsteknologierne kan således udgøre en naturlig barriere for, at to oparbejdningsvirksomheder konkurrerer om det samme dæk og dermed er en del af det samme produktmarked. Barrieren er naturlig, da det er de eksisterende teknologiske muligheder, der skaber barriererne. Upstream vurderer vi imidlertid ikke, at der er asymmetriske substitutionsmuligheder. På det relevante marked for indsamling af kasserede dæk indsamler (eller kan indsamle) og videreformidler mere end 100 dækindsamlere dæk af alle kvaliteter. Vi mener derfor ikke, at de asymmetriske substitutionsmuligheder udgør en barriere for en tilstrækkelig konkurrence på markedet for indsamling af kasserede dæk. Midstream kan de asymmetriske substitutionsmuligheder få konsekvenser for markedsafgræsningen. Således vil en konkurrencesag, der omhandler f.eks. salg af dæk til regummiering efter vores vurdering også skulle omfatte markedet for dæk til granulering, da granulering altid er et alternativ til regummiering. Hvis en sag derimod omhandler salg af dæk til granulering vil andre dækkvaliteter ikke kunne inkluderes i det relevante produktmarked. Der er ingen alternative oparbejdningsmuligheder end granulering for dæk af de dårligste kvaliteter De asymmetriske substitutionsmuligheder kan udgøre en barriere for konkurrencen på markedet for handel med dæk af granuleringskvalitet, da udbyderene af dæk ikke har nogle alternativer til granuleringsvirksomhederne. 4.4.2 Investeringskrav og stordriftsfordelePå det relevante marked for indsamling af dæk kan vi umiddelbart konstatere, at investeringskrav ikke udgør en barriere for konkurrencen. Der eksisterer ca. 130 dækindsamlere, hvilket i sig selv tyder på, at der ikke er investeringskrav eller stordriftsfordele, som begrænser antallet af aktører i markedet. På det relevante marked for handel med dæk af granuleringskvalitet vil store investeringer i anlæg imidlertid begrænse antallet af aktører i markedet. Dette kan være en af forklaringerne på, at der kun er to granuleringsvirksomheder i Danmark. 4.4.3 Høje indirekte relative transportomkostninger for dæk af ranuleringskvalitetHøje transportomkostninger kan påvirke størrelsen af alle de relevante markeder i den geografiske dimension alt afhængigt af værdien af den vare, som transporteres [72]. De høje relative transportomkostninger ved at indsamle især dæk af granuleringskvalitet fragmenterer det relevante marked for indsamling af dæk. Men vi mener ikke at de udgør en væsentlig barriere for konkurrencen, da de regionale markeder overlapper. Omkostningerne ved at transportere dæk til granulering er indirekte gjort endnu højere, da der ikke ydes tilskud til præ-neddelte dæk, som afleveres til granulering. Hvis transportomkostningerne ved at transportere en vare er store i forhold til varens værdi, vil det medføre, at det ikke kan betale sig for en køber at købe varer fra fjerntliggende sælgere. Høje transportomkostninger kan derfor bevirke, at en købers arbitragemuligheder indskrænkes trods eksistensen af prisforskelle mellem forskellige udbydere. Kasserede dæk har typisk en værdi per ton på omkring 500 kr. [73] såfremt dækindsamlerne kan dokumentere at have afleveret hele dæk til en registreret granuleringsvirksomhed. Kravet om at tilskuddet kun kan opnås ved aflevering af hele dæk betyder, at transportomkostningerne i forbindelse med levering bliver ganske høje. Dækkets form og store rumindhold betyder, at antallet af dæk per lastbil bliver begrænset. Dermed bliver transportomkostningen per ton dæk også store og det kan derfor kun i begrænset omfang betale sig at transportere dæk over lange afstande - dermed indskrænkes det relevante geografiske marked og antallet af efterspørgere, der potentielt kan konkurrere, bliver lille. Det er således kun meget begrænsede mængder dæk af granuleringskvalitet, som eksporteres til udlandet og kun til Nordtyskland [74]. Normalt vil valget primært stå mellem Genan og Imdex, som begge er placerede i Nordjylland. Dette bekræftes af en rundspørge blandt de registrerede dækindsamlere. De relative transportomkostninger kan således udgøre en afgørende barriere for at opnå tilstrækkelig konkurrence på det relevante marked for handel med dæk af granuleringskvalitet. 4.4.4 Registrering og godkendelserFor at kunne opnå tilskud skal såvel indsamler og oparbejder være registreret i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 111 af 5. februar 2000. [75] Dækindsamlere skal desuden ofte registreres som transportører i de kommuner, hvor de ønsker at være aktive. Da dækindsamlere skal registreres i en række kommuner for at sikre sig et tilstrækkeligt stort opland, medfører den decentrale kommunale registrering i princippet en administrativ byrde, der især belaster mindre indsamlere. Det vurderes imidlertid, at det relativt store antal aktive dækindsamlere er et tegn på, at de kommunale registreringskrav ikke i væsentlig grad reducerer antallet af aktører, som betjener en given kommune og dermed at registreringsordningerne ikke i væsentlig grad udgør barrierer for konkurrencen. Granulerings- og regummieringsvirksomheder skal godkendes centralt i Miljøstyrelsen og står derfor ikke over for den samme administrative belastning fra den decentrale kommunale sagshåndtering. Da granulerings- og regummieringsvirksomhederne typisk er af en størrelse som kan håndtere administrationen af registrerings- og godkendelsesordningerne, udgør disse antageligvis kun i begrænset omfang en administrativ belastning. Ordningerne udgør derfor ikke i væsentligt grad en barriere for at opnå tilstrækkelig konkurrence på markederne for indsamling og handel med kasserede dæk. 4.4.5 Gebyr- og tilskudsordningenI Danmark er indsamling og nyttiggørelse af kasserede dæk finansieret via gebyrer på nye dæk som indføres eller produceres i Danmark. Dækindsamlere modtager et tilskud [76] fra dækbranchens miljøfond på 1.200 kroner eksklusive moms per ton dæk, [77] som er indsamlet og afsat til granuleringsvirksomheder. Der er ikke knyttet tilskudsordninger til indsamling af dæk til andre formål, såsom regummiering eller genbrug. Det relevante marked for indsamling af dæk af granuleringskvalitet er i væsentlig grad drevet af tilskudsordningen, men ordningen vurderes ikke at påvirke konkurrencen mellem indsamlere. Tilskudsordningen vurderes således ikke at udgøre en barriere for konkurrencen på det relevante marked for indsamling af kasserede dæk. På midstream markedet, kan gebyrerne dog virke til at begrænse konkurrencen mellem indsamlerne og granuleringsvirksomhederne. En rundspørge blandt 20 dækindsamlere fordelt over hele landet viste således: (1) at dækindsamlerne betaler den samme pris for at komme af med dæk, cirka 700 kroner per ton. (2) at dækindsamlerne sjældent tjekker priser (3) at dækindsamlerne ikke mener, at de har et alternativ til Genan og Imdex (4) at dækindsamlerne er utilfredse med, at de ikke kan aflevere dæk på Sjælland Rundspørgen understøtter to væsentlige konklusioner. For det første lader det til, at indsamlerne ikke opfatter markedet for afsætning af dæk til neddeling som et marked præget af konkurrence. For det andet har indsamlerne kun i begrænset omfang alternativer til Genan og Imdex. Det vurderes, at priserne på markedet i væsentlig grad er styret af tilskuddet til genanvendelse af dæk. Således viser en rundspørge til en række aktører på begge sider af markedet, at der er en fast og indgroet fordelingsnøgle for, hvorledes tilskuddet fordeles mellem indsamler og oparbejder. Denne nøgle er udarbejdet i 1996 af Miljøstyrelsen i samarbejde med markedets aktører med udgangspunkt i de omkostninger, der er forbundet med henholdsvis indsamling og neddeling. [78] Således modtager dækindsamleren 400-500 kroner og granuleringsvirksomheden 700-800 kroner per ton tilskudsberettigede dæk. Denne fordeling anvendes fortsat i markedet. Det har ikke været Miljøstyrelses intention, at udarbejde en fast nøgle for fordelingen af tilskuddet, men alene en metode til at fastlægge tilskuddets størrelse. Rundspørgen blandt indsamlere viser også, at indsamlerne er meget immobile med hensyn til deres udbud. De afleverer primært hos enten Genan eller Imdex og tjekker sjældent prisen hos det konkurrerende granuleringsanlæg. Hvorvidt markedet kan trække sig selv uden tilskudsordning er uklart. Men ifølge flere aktører på markedet er der et spirende marked for granulat. Således fortæller en aktør, at afsætningen af granulatet down-stream i sig selv kan finansiere granuleringen. Samtidig kan det konstateres, at der bygges store granuleringsanlæg i Tyskland, hvor der ikke er etableret en tilsvarende tilskudsordning. På denne baggrund konkluderes det, at strukturerne på markedet for neddeling af dæk er meget statiske. Formentlig som følge af en kombination af uhensigtsmæssigheder i tilskudsordningen og en væsentlig overkapacitet i markedet. Det kan konkluderes, at der formentlig ikke er en effektiv konkurrence om neddeling af dæk. Priserne er faste og markedsandelene konstante. Tilskudsordningen kan have medvirket til at fastholde konkurrencebegrænsende strukturer på markedet, og kan således udgøre en væsentlig barriere for at opnå tilstrækkelig konkurrence på det relevante marked for handel med dæk af granuleringskvalitet. 4.4.6 Overkapacitet i markedetMarkedet for granulering af dæk er domineret af én stor aktør, Genan a/s, med kapacitet til at neddele omkring 35.000 ton dæk om året. Herudover er der en mindre aktør, Imdex a/s, der anslås at have en kapacitet svarende til maksimalt 10.000 ton. [79] Den samlede mængde dæk, der går til granulering, svarer til omkring 30.000 ton. I følge adskillige kilder i markedet opererer Imdex a/s på et kapacitetsmaksimum og har således ikke mulighed for at neddele flere dæk end i dag med mindre der sker en udvidelse af den nuværende kapacitet Imdex a/s har i dag maksimalt 30 procent af granuleringsmarkedet, mens Genan a/s som minimum har 50 til 70 procent. Genan a/s har samtidig en væsentlig ledig kapacitet på omkring 10.000-15.000 ton – svarende til cirka 40 procent af Genans samlede kapacitet eller cirka 50 procent af den samlede mængde granuleringsdæk. Virksomheders investeringer i produktionskapacitet kan være en naturlig følge af, at en maskine skal have en vis størrelse for at være effektiv eller at maskinen simpelthen har været dyr at udvikle eller er fremstillet af dyre materialer. Investeringen i oparbejdningskapacitet kan dog også tjene et strategisk formål, da det kan afskrække potentielle konkurrenter ved at signalere, at den har lave gennemsnitlige oparbejdningsomkostninger i kraft af stordriftsfordele. En potentiel konkurrent ved således på forhånd, at man vil få svært ved at konkurrere på prisen i forhold til den eksisterende aktør med lave omkostninger. Et tilsvarende signal sendes til aktuelle konkurrenter, som vil have mindre incitament til at starte en krig om markedsandele, såfremt overkapaciteten sikrer lave omkostninger. Uanset motivet for investeringen, så sender den nuværende overkapacitet i markedet et stærkt signal til nye aktører, om at der kan blive kæmpet hårdt om markedsandele fremtiden. Det gælder især, da den samlede mængde dæk som kasseres og indsamles i Danmark er forholdsvist stabil. Vi vurderer derfor, at den eksisterende overkapacitet i markedet kan udgøre en væsentlig barriere for såvel den aktuelle som den potentielle konkurrence på markedet for handel med dæk af granuleringskvalitet. Vertikale relationerDanfiber ejer 50 procent af Danbørs. Danbørs kan gennem de ejermæssige bånd med Danfiber benytte sig af Danfibers unikke adgang til kommunerne. Det kan således ikke udelukkes, at Danbørs's succes med at opnå adgang til formidling af eksempelvis kommune-letjern skyldes den eksisterende kontakt til kommunerne via Danfiber. Dermed vil Danfibers dominerende stilling på markedet for mægling af kommunalt indsamlet papir og pap blive overført til markedet for mægling af kommune-letjern. Danbørs ejes 50 procent af Danfiber, som har en dominerende stilling på markedet for mægling kommunalt indsamlet papir og pap. Gennem Danfiber sikres Danbørs unik forbindelse til kommunerne, som kan give adgang til mægling af en lang række andre kommunale affaldsfraktioner – som f.eks. kommune-letjern. Det kan således ikke udelukkes, at Danbørs's succes med at opnå adgang til formidling af eksempelvis kommune-letjern og flasker skyldes den eksisterende kontakt til kommunerne via Danfiber På den måde kan Danbørs være tildelt et de facto monopol på markedet for mægling af kommune-letjern. Danbørs formidler salget af alt kommune-letjern. 4.5 AnbefalingerPå baggrund af gennemgangen af barrierer i afsnit 4.4har vi følgende anbefalinger. 4.5.1 Kriterier for tilskud til granulering af dækHensigtsmæssigheden i, at der ikke kan opnås tilskud til præ-neddelte dæk, bør overvejes. Kravet om, at dækket skal være helt for at være tilskudsberettiget, øger transportomkostningerne betragteligt, hvilket reducerer antallet af virksomheder, der realistisk set kan neddele danske dæk, til to. Det anbefales derfor, at det overvejes om tilskuddet kunne udvides til også at omfatte groft neddelte dæk. Dette vil udvide det geografiske marked for neddeling væsentligt – muligvis til også at omfatte hele Tyskland. Vi er bekendt med, at tilskuddet er tilknyttet hele dæk af kontrolmæssige årsager. Men vi er også bekendt med, at kontrolproblemet ved at udvide tilskudsordningen til også at omfatte neddelte dæk, ikke er uoverstigeligt. Derfor er det ikke givet at miljøkvaliteten vil falde som følge af en ændring af tilskudsbetingelserne. 4.5.2 Er tilskuddet en nødvendig forudsætning for eksistensen af et markedDet anbefales endvidere overvejet, i hvor høj grad markedet for granulat i sig selv vil kunne trække indsamlingen af dæk. Såfremt granulatet har en tilstrækkeligt høj værdi for oparbejderne, vil der fortsat være incitament til at indsamle og genanvende dæk selvom tilskuddet fjernes. Støtteordningen tilknyttet nyttiggørelsen af dæk kan være medvirkende til at skabe et grundlag for en konkurrence på markedet for indsamling og genanvendelse af dæk. Hvis der uden ordningen ikke er økonomi i at indsamle eller oparbejde dækkene, ville der selvsagt ikke være et marked. Men ordningens relevans og virkninger på markedet bør dog løbende vurderes. Hvorvidt markedet kan trække sig selv, dvs. uden tilskudsordningen er uklart. Men i følge flere aktører er der et spirende marked for granulat, som angives i stigende grad at kunne finansiere neddelingen. Derfor bør det vurderes om, granulatets værdi i sig selv eller i kombination med eksisterende deponerings- og forbrændingsafgifter er tilstrækkeligt til at sikre incitamentet til den ønskede genanvendelse af dæk af granuleringskvalitet. Det kan i den forbindelse analyseres hvad som trækker markedet i Tyskland, hvor Genan for nyligt har bygget et stort granuleringsanlæg [80] selvom der ikke i Tyskland er tilskudsordninger på linje med de danske. Herudover kan tilskudsordningen måske bevirke, at forældet teknologi fastholdes i Danmark på trods af bedre alternative teknologier. Hvis markedet er drevet af tilskuddet har de danske neddelere ikke incitament til at investere i andet udstyr, end hvad der umiddelbart opfylder kriterierne for at blive godkendt som neddeler og dermed kunne modtage tilskud. 4.5.3 Dominans på købersiden af markedetDen faste og statiske fordeling af dæktilskuddet mellem indsamler og oparbejder antyder, at markedet ikke fungerer. Det anbefales derfor undersøgt, hvorvidt fordelingen af tilskuddet mellem indsamler og oparbejder sker på effektive konkurrencevilkår – evt. gennem henvendelse til Konkurrencestyrelsen. Footnotes[68] MST – affaldsstrategi 2005-08 [69] Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 med tilhørende bekendtgørelser nr. 971 af 1996 og 264 af 2000. [70] For store entreprenør- og traktordæk udgør tilskuddet til finansieringer af indsamling og nyttiggørelse 1.500 kr. pr. ton dæk [71] Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 111 af 5. februar 2000 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk [72]Der kan argumenteres for, at transportomkostninger ligeledes kan påvirke den produktmæssige markedsafgræsning. Hvis f.eks. et substitut befinder sig på et fjernt marked (ensbetydende med en høj transportomkostning) vil produktet ud fra denne tankegang ikke være en del af det relevante produktmarked. I praksis vil afgrænsningen af det relevante produkt- og geografiskemarked ske samtidig, hvorfor der i afgrænsningen af produktmarkedet vil blive inddraget transportomkostninger. [73] Personvognsdæk som afsættes til granulering udløser en godtgørelse til dækindsamleren på 1.200 kr. per ton. Granuleringsvirksomheden kræver til gengæld 700-800 kr. per ton for at modtage dækkene. [74] Mindre end 17% af alle dæk til granulering blev i 2003 sendt til Nordtyskland ifølge Miljøstyrelsen. [75] Som ændret ved bekendtgørelse nr. 935 af 21. november 2002, kapitel 2: Tilskud til indsamling af dæk. Efter § 16, stk. 2 kan der ydes tilskud til en miljømæssig, forsvarlig indsamling af dæk. [76] Jævnfør bekendtgørelse nr. 111 af 5. februar 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 935 af 21. november 2002, kapitel 2: Tilskud til indsamling af dæk. Efter § 16, stk. 2 kan der ydes tilskud til en miljømæssig, forsvarlig indsamling af dæk. [77] For store entreprenør- og traktordæk udgør tilskuddet til finansieringer af indsamling og nyttiggørelse 1.500 kr. pr. ton dæk [78] Oplyst af Miljøstyrelsen. [79] I følge Imdex a/s har virksomheden kapacitet til at oparbejde ca. 20 procent af granuleringsdækkene, svarende til en kapacitet på 5.000-7.000 ton per år. [80] I november 2000 blev et stort anlæg i det tidligere Østtyskland (Miltzow) indviet med en kapacitet på 60.000 ton per år, jævnfør www.ligmbh.de.
|
