Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 14/2004 – Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder – Delrapport 3: Dokumentation af cases

Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder

2 HolbækRegionens Miljøforum

HolbækRegionens Miljøforum er et tilbud til virksomheder i Holbækregionen. Netværket blev etableret i slutningen af 1999. Netværket opstod på baggrund af, at en medarbejder fra BST i forbindelse med sit afgangsprojekt fra efteruddannelsen 'teknisk miljøleder' på DTU undersøgte erfaringer med grønne netværk og blev inspireret til konkret at tage initiativ til at etablere HolbækRegionens Miljøforum. Netværket blev etableret i samarbejde med Holbækregionens Erhvervsråd, der i dag er sekretariat for netværket. Netværkets sigte er at fremme dialog og erfaringsudveksling om miljø og arbejdsmiljø mellem virksomheder og andre lokale aktører i lokalområdet. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at netværket er åbent for alle med en interesse i at udveksle synspunkter og erfaringer.

Fundamentet i Holbækregionens Miljøforum er Holbækregionens Erhvervsråd, www.bst.dk , miljømyndighederne i de fire kommuner: Jernløse, Svinninge, Tølløse og Holbæk samt deltagende virksomheder fra de fire kommuner.

2.1 Formål med netværket

2.2 Aktører i netværket

Der er stor spredning på virksomhederne, der deltager i netværket. Der er både meget små og meget store virksomheder med, og de repræsenterer mange forskellige brancher. Netværket er ikke målrettet bestemte virksomheder, men alle virksomheder, der er interesserede i at deltage i dialog og erfaringsudveksling, kan deltage i netværket.

2.3 Aktiviteter i netværket

Der gennemføres en række forskellige aktiviteter i HolbækRegionens Miljøforum, der alle har til formål at øge dialog og udveksle erfaringer i lokalområdet. Aktiviteter er:

Den centrale aktivitet i netværket er afholdelse af temaarrangementer. Det er styregruppen, der fastlægger temaerne. Ved planlægning af temaarrangementer lægges vægt på at belyse temaerne fra forskellige vinkler. Ved afholdelse af et affaldsarrangement i forbindelse med et nyt affaldscirkulære deltog f.eks. både de centrale og de lokale myndigheder samt en lokal transportvirksomhed. De centrale myndigheder fortalte om cirkulærets tilblivelse; de lokale myndigheder fortalte om, hvordan de ville håndtere det nye cirkulære lokalt, og det lokale transportfirma fortalte om betydningen for transporten. Det vægtes, at oplægsholderne er både nøglepersoner for det pågældende tema, f.eks. medarbejdere, der har været med til at udforme en ny lovgivning, og lokale, f.eks. lokale virksomheder, der har erfaringer med det pågældende tema eller lokale myndigheder. Det prioriteres at have lokale aktører med, for at synliggøre lokale ressourcer og erfaringer.

2.4 Strukturer og ressourcer i netværket

Miljøforum har nedsat en styregruppe med repræsentanter fra de deltagende kommuner, de deltagende virksomheder og en repræsentant fra HolbækRegionens Erhvervsråd og en repræsentant fra www.bst.dk .

A/S Polytex Skumplastfabrik, Henning Sandvei, produktionschef
Eskesen A/S, Maria Jung, miljøkonsulent
Beauvais A/S, Henning Leif Jensen, maskinmester
Superfos Packaging, Jørgen Eldrup, miljøkoordinator
www.bst.dk , Lene Jensen, teknisk miljøleder
HolbækRegionens Erhvervsråd, Niels Nielsen, erhvervskonsulent

Miljømyndighederne:

Jernløse Kommune, Bjarne Quist, teknisk chef
Svinninge Kommune, Bo Gabe, afdelingsleder
Tølløse Kommune, Anne Sofie Olsen, miljømedarbejder
Holbæk Kommune, Kirsten Kingo Lundin

Sammensætningen af styregruppen er karakteriseret ved at være medarbejdere, der er afdelingsledere, eller medarbejdere placerede i stabsfunktioner, hvor alle har en interesse for miljø. Styregruppens opgave er væsentligst at diskutere og beslutte temaer for temamøder i netværket. Koordinering og gennemførelse af arrangementer sker i et samarbejde mellem www.bst.dk og HolbækRegionens Erhvervsråd.

Holbæk Erhvervsråd er sekretariat for netværket. Styrken ved denne placering opfattes af styregruppen som værende, at netværket kan møde virksomhederne på virksomhedernes grundlag. Erhvervsrådets rolle er at markedsføre netværket og at fremme aktivitet mellem netværksvirksomhederne.

Der stilles ingen krav til deltagerne i forbindelse med rekruttering af deltagere til netværket. Alle virksomheder i regionen kan deltage. Interesserede virksomheder skal formelt tilmelde sig netværket. Herved tilkendegives, at virksomheden er interesseret i at snakke miljø med andre lokale virksomheder. Udover denne tilkendegivelse er der ikke andre formelle forpligtelser for medlemmerne i netværket. Det er hensigten med netværket, at erhvervslivet kan fremkomme med forslag, ideer og ønsker til temamøder, aktiviteter og etablering af erfa-grupper.

De kommunale myndigheder fra regionens fire kommuner deltager ikke som kontrollerende myndigheder, men som uformel dialogpartner på lige fod med virksomhederne, for at tilegne sig ny viden på miljøområdet og udveksle erfaringer.

For virksomheder, der allerede er medlem af www.bst.dk eller HolbækRegionens Erhvervsråd, er det gratis at deltage, mens andre virksomheder betaler i henhold til ansatte: 1-49 ansatte kr. 500 og for 50 ansatte og derover kr. 1000.

Netværket har en hjemmeside (WWW.miljoforum.dk), hvor der blandt andet er en aktivitetskalender for netværket.

I forbindelse med gennemførelse af temamøderne trækkes på eksterne fagfolk med viden inden for de forskellige emneområder, og hvor det er muligt bidrager lokale virksomheder med deres erfaringer.

2.5 De deltagende virksomheder

2.5.1 Rekruttering

Det er som tidligere primært www.bst.dk og HolbækRegionens Erhvervsråd, der rekrutterer virksomheder til netværket. De deltagende virksomheder er ofte medlem af BST eller erhvervsrådet.

Virksomhederne er ikke nødvendigvis på forkant med miljøarbejdet, men ønsker inspiration og information om miljø og arbejdsmiljø. Netværkets lave budget, og dermed lave kontingenter for medlemsvirksomhederne, er medvirkende til at fastholde den brede målgruppe.

2.5.2 Netværkets forpligtende aktiviteter

De formaliserede forpligtigelser i netværket er at gennemføre minimum to temaarrangementer om året. Medlemsvirksomhederne er ikke forpligtede til at deltage i temaarrangementerne. Virksomhederne udtrykker dels, at temamøderne bidrager til at holde virksomhederne informerede om nye tiltag, dels at det at høre om andre virksomheders erfaringer med at løse problemer inspirerer til egne aktiviteter. Hvordan virksomhederne konkret bruger informationen og inspirationen afhænger af den enkelte virksomheds egne forudsætninger og behov. Det er tilsyneladende ofte enkeltpersoner i virksomheder, der bruger netværket som inspiration, hvilket gør virksomhedernes aktive brug af netværket sårbart i forbindelse med personskift på virksomhederne. Netværket er oftest ikke anledning til uddybende kontakt mellem virksomhederne uden for temaarrangementerne. Se f.eks. eksempel 1, 2 og 3.

En væsentlig del af aktiviteten i netværket er centreret omkring netværkets styregruppe. I styregruppen fastlægges, hvilke temaer, der er aktuelle at bringe op på temaarrangementerne. Styregruppen rekrutterer primært virksomhedsrepræsentanter blandt virksomheder, der er langt fremme i deres miljøindsats. For disse virksomheder betyder arbejdet i styregruppen, at de får et uddybende kendskab til andre lokale miljøaktører, kendskab til de lokale rammebetingelser for miljøarbejdet og indflydelse på hvilke temaer, der skal uddybes i forbindelse med temaarrangementerne. Se f.eks. eksempel 4.

Eksempel 1 - En mellemstor, miljøtung virksomhed

En mellemstor, miljøtung virksomhed har siden midten af 90'erne haft et miljøledelsessystem. Virksomheden implementerede miljøledelsessystemet som reaktion på stigende krav fra omgivelserne til virksomhedens miljøindsats. Det var oprindeligt en ledelsesrepræsentant, der meldte virksomheden ind i netværket, og han deltog i netværkets temaarrangementer. Hans væsentligste motivation for at deltage i netværket var at indhente information om miljø og arbejdsmiljø. Temaarrangementerne blev betragtet som en blandt flere kilder til at sikre, at virksomheden vidste, hvad der skete inden for miljø og arbejdsmiljø. Konkret inspirerede temamødet om leverandørkrav virksomheden til at overveje, om den skulle begynde at stille krav til sine leverandører. Virksomhedens deltagelse i netværket har ikke givet anledning til mere kontakt med andre virksomheder i området. Ledelsesrepræsentanten er holdt op på arbejdspladsen, og ingen af de øvrige medarbejdere har siden overtaget deltagelsen i netværket som en del af deres arbejde.

Eksempel 2 - En mellemstor virksomhed

På en mellemstor virksomhed er lederen ansvarlig for miljøarbejdet. Lederen og sikkerhedsrepræsentanten har deltaget i flere temaarrangementer, for at få informationer om lokale planer og for at blive inspireret af andre virksomheders måder at løse problemer på. Virksomheden bruger sin brancheforening som primær kilde, men oplever, at det at høre om erfaringer på tværs af brancher, supplerer erfaringer fra egen branche. Netværket har ikke givet anledning til,at virksomheden har taget kontakt til andre virksomheder i området.

Eksempel 3 - Lokal virksomhed som oplægsholder

Et rådgivningsfirma, der primært deltager i netværket som oplægsholder, oplever at ved at deltage i netværket får virksomheden kontakt til kunderne på en ny måde. Den benytter informationsmøderne til at kvalificere kunderne til at bruge virksomhedens ydelser. Virksomheden oplever ikke, at den får nye kunder via netværket, men snarere en bredere kontaktflade til eksisterende kunder.

Eksempel 4 - Aktiv deltagelse i styregruppe og som oplægsholder på temaarrangementer giver aktivt netværk.

En større virksomhed er langt fremme med sin miljøindsats blandt andet motiveret af krav fra større, udenlandske kunder. Virksomheden har et certificeret miljøledelsessystem og stiller miljøkrav til sine leverandører. Virksomheden har gennem sit miljøarbejde, herunder arbejdet med at blive kapitel 5 godkendt, opbygget et godt forhold til myndighederne og oplever, at den ofte er længere fremme end myndighederne. Virksomheden deltager aktivt i netværkets styregruppe og temaarrangementer.

Virksomheden oplever, at netværket understøtter virksomhedens miljøarbejde på en række punkter:

Netværket bidrager til at skabe nye kontakter til andre virksomheder i lokalområdet. F.eks. har virksomheden udvekslet erfaringer med en anden virksomhed i forbindelse med implementering af miljøledelse.
Netværket bidrager til diskussion af virksomhedens ideer og strategier og er derved med til at kvalificere virksomhedens indsats angående det at stille krav til leverandører. Virksomheden har f.eks. holdt et oplæg om egne erfaringer for andre virksomheder m.fl., og det gav anledning til en masse feedback til virksomheden selv.
Temaarrangementerne giver mulighed for at forstå lovgivningen rigtigt. Der deltager ofte repræsentanter fra Miljøstyrelsen, når temaarrangementerne handler om nye regler. Ved at høre om baggrunden for nye regler og ved at have mulighed for at diskutere reglerne med en, der har været med til at udforme dem, bliver det lettere at forstå reglerne i den rette sammenhæng.
Netværket har haft betydning for, at virksomheden har kunnet ændre sit omdømme i lokalområdet. Virksomheden har tidligere haft problemer med at rekruttere medarbejdere på grund af et dårligt arbejdsmiljøomdømme. Ved at være med i netværket har virksomheden kunnet vise, at den prioriterer miljø og arbejdsmiljø.

2.5.3 Netværkets udviklingsaktiviteter

Netværket har mulighed for at igangsætte erfaringsudvekslingsgrupper. Der har hidtil været igangsat to grupper - en om miljøledelse og en om udarbejdelse af checkliste til brug til tilbudsgivning ved miljørigtigt byggeri. Erfaringsgrupper supplerer temaarrangementerne ved at fremme kontakt på tværs af virksomheder og ved at komme dybere ned i de enkelte virksomheders konkrete problemstillinger. Se f.eks. eksempel 5.

Eksempel 5 - Lille tegnestue deltager i erfa-gruppe om udvikling af checkliste til brug ved tilbudsgivning

En lille tegnestue har benyttet netværket til sammen med en række andre tegnestuer at udarbejde en checkliste, der kan anvendes i forbindelse med tilbudsgivning/licitationer inden for byggeri. Virksomheden oplever, at samarbejdet med andre kollegaer var frugtbart, og at virksomheden i flere tilfælde har kunnet benytte checklisten som dokumentation over for kunder. Samtidig oplever virksomheden dog, at netværkets muligheder for at understøtte en bæredygtig udvikling er begrænsede. Virksomhedens erfaringer er, at hverken de offentlige kunder eller andre private virksomheder efterspørger miljørigtig projektering. Virksomheden ville derfor ønske, at netværket kunne bruges til politisk pression over for blandt andet de offentlige kunder, som led i at fremme grøn efterspørgsel.

2.6 De deltagende myndigheder

Der er en fælles forståelse i netværket af, at myndighedernes deltagelse i netværket primært er et tilbud til virksomhederne. Myndighederne er repræsenterede i styregruppen og deltager som oplægsholdere i forbindelse med temaarrangementer. Det er de små kommuner i regionen, der bakker op om netværket.

Netværkets betydning for myndighedernes godkendelses- og tilsynsarbejde er afgrænset til, at de deltagende, mindre kommuner benytter netværkets temaarrangementer til at komme ud med informationer til de deltagende virksomheder. De væsentligste begrænsninger for de lokale myndigheder for at integrere netværkets aktiviteter i myndighedsarbejdet, er netværkets størrelse og medlemsvirksomhedernes miljøadfærd. Netværkets medlemskreds udgør kun en begrænset del af de virksomheder, kommunerne fører tilsyn med, og det betyder, at tilsynsmyndighederne alligevel er nødt til at satse på flere formidlingsstrategier, for at nå ud til alle virksomheder. Endvidere er det typisk de mest miljøpositive virksomheder i området, der deltager, og de virksomheder har myndighederne allerede i forvejen en positiv dialog med.

Myndighederne oplever, at henvendelser fra netværkets deltagere, f.eks. miljøpositive virksomheder og/eller BST, kan være anledning til, at myndighederne begynder at arbejde aktivt med nye områder. De deltagende kommuner er små kommuner med få ressourcer. I hverdagen fokuserer myndighederne derfor på de forhold, der er relevante for kommunerne, herunder de forhold, de får henvendelser om fra virksomheder m.fl.

I forhold til kommunernes øvrige aktiviteter har netværket en betydning som informationskilde og dialogforum. Som eksempel nævner en kommune, at den i forbindelse med udformningen af kommunens grønne indkøbspolitik blev inspireret og brugte informationer fra et temamøde i netværket om grønne indkøb. En anden kommune nævner, at en del af kommunens egne virksomheder/institutioner benytter netværket på lige fod med private virksomheder, og at de ad den vej får adgang til informationer og erfaringsudveksling. Netværket understøtter derfor kommunernes eget miljøarbejde. Denne betydning varierer dog fra kommune til kommune, idet der er stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner benytter netværket.

2.7 Andre deltagende aktører

De væsentligste aktører i netværket udover virksomheder og myndigheder er BST og Erhvervsrådet. BST og Erhvervsrådet oplever, at samarbejdet i styregruppen med miljømyndighederne har fremmet kendskabet til myndighedernes arbejdsområder. De har endvidere fået opbygget personlige kontakter til deltagerne i styregruppen. For BST og Erhvervsrådet betyder det, at de oplever, at det er blevet nemmere at kontakte de lokale miljømyndigheder, når de har spørgsmål, og det er blevet nemmere at henvise virksomheder til miljømyndighederne, når virksomhederne står med problemer, fordi de nu i højere grad kender til myndighedernes arbejdsområder og kan henvise til konkrete personer. Konkret nævner BST, at det er blevet nemmere i forbindelse med nye regler at tage telefonen og ringe til myndighederne for, at høre, hvordan de som myndighed vil håndtere de nye regler. BST oplever, at det øgede kendskab til myndighederne kvalificerer BSTs arbejde, da BST på denne måde kan bidrager til mere hos virksomhederne i forbindelse med BST-opgaver.

2.8 Netværkets muligheder for udvikling

Netværket har dialog som omdrejningspunkt, og der er ikke udviklet egentlige forpligtigelser for medlemmerne i netværket. De centrale drivkræfter i netværket er dels et engagement hos WWW.BST og HolbækRegionens Erhvervsråd, der begge oplever, at netværksarbejdet understøtter deres servicering af virksomheder, dels virksomheder, der prioriterer at deltage i styregruppearbejdet, fordi de får mulighed for at få nyttige miljøinformationer og sparring på eget miljøarbejde. Gennem dialogen i styregruppen identificeres miljøtemaer, der er centrale for den lokale udvikling af miljøarbejdet. Temaerne kvalificeres ved at rekruttere oplægsholdere m.m. med indsigt i de pågældende områder, og erfaringerne/informationerne spredes ud via temaarrangementer til en bred skare af virksomheder. Tilsyneladende har dialogen endvidere den effekt, at den er med til at sætte nye områder på dagsordenen hos de lokale myndigheder, ved at deltagere efterspørger viden hos myndighederne.

Netværket er primært opbygget som et stjernenetværk med fokus på information ud til enkeltaktørerne via temaarrangementerne. I netværket er der omkring styregruppen udviklet et edderkoppenetværk, som et slags netværk i netværket. Derudover har der for afgrænsede perioder været etableret to erfaringsgrupper med et mere forpligtende samarbejde omkring miljøledelse og miljøvenligt byggeri på tværs af virksomhederne i netværket. På baggrund af effektanalysen vurderes det, at de tilsyneladende centrale steder for kompetenceudvikling i netværket er:

2.9 Netværkets muligheder for at fremme grøn markedsøkonomi

HolbækRegionens Miljøforum har ikke hidtil haft fokus på økonomiske incitamenter eller økonomiske støtteordninger i forbindelse med afholdelse af temaarrangementer. Netværket har gode muligheder for at sætte fokus på dette tema i fremtiden, da det vil være et naturligt emne for et lokalt erhvervsråd at bringe op.

Gennem styregruppens arbejde, afholdelse af temaarrangementer og etablering af erfa-grupper bidrager netværket til den generelle kompetenceudvikling i lokalområdet. Netværket bidrager dels til at øge miljøkompetencen hos de forskellige deltagere, dels til at de forskellige deltagere bedre kender til hinandens arbejdsopgaver. Ved at øge kendskabet til de forskellige lokale aktørers arbejdsopgaver kan samspillet mellem aktørerne øges.

Da der ikke er samspil mellem myndighedernes tilsynsarbejde og myndighedernes deltagelse i netværket og der ikke er forpligtende krav til de deltagende virksomheder, vil netværket have svært ved at bidrage til en effektivisering af tilsynsarbejdet.

Øget efterspørgsel efter grønne produkter er en væsentlig forudsætning for at fremme grøn markedsøkonomi. Øget efterspørgsel efter grønne produkter m.m. kan både opnås ved at øge grønne offentlige indkøb og ved at øge efterspørgslen efter grønne produkter mellem private virksomheder.

Netværket har beskæftiget sig med både grønne indkøb og leverandørkrav til miljø mellem virksomheder m.fl. i deres temaarrangementer. Konkret på et temamøde om grønne indkøb og leverandørkrav blev en mindre kommune, der var i gang med at udforme en grøn indkøbspolitik for kommunen, inspireret af mødet. De virksomheder, der oplever, at deres kunder stiller krav til deres produkter, er opmærksomme på produktets miljøegenskaber og stiller selv krav til deres leverandører. Andre virksomheder oplever ikke, at der bliver stillet krav til deres produkter, og de stiller ofte heller ikke selv krav til deres leverandører. I forbindelse med et temaarrangement om leverandørrelationer fortalte en virksomhed om sine erfaringer med at stille krav til leverandører, og det afstedkom, at flere af de øvrige deltagere blev inspireret til at overveje mulighederne for at stille miljøkrav bagud i kæden.

Netværket anvender ikke diplomer eller andre synlige miljøpriser. Virksomhederne benytter ikke deres medlemskab af netværket og/eller oplever ikke, at de har kunnet bruge informationer fra netværket til at udvikle dialogen med kunder. Det er snarere andre typer problemer, netværket kan løse lokalt for virksomhederne. En virksomhed tilkendegiver f.eks., at den ved at være med i netværket har kunnet profilere sig lokalt som en virksomhed, der prioriterer miljø og arbejdsmiljø, og det har løst dens lokale problemer med et dårligt arbejdsmiljø. Tidligere havde virksomheden problemer med at rekruttere medarbejdere, og det har den ikke mere.

Det forventes ikke blandt netværkets forskellige deltagere, at et grønt partnerskab kan understøtte netværkets udvikling. Virksomhedernes erfaringer er, at der altid vil være behov for at tilpasse værktøjer til virksomhederne, når de skal bruge værktøjer. De vurderer derfor, at der ikke er behov for at supplere standardiserede værktøjer med nye. Myndighederne vurderer, at der med et grønt partnerskab kan opstå en konflikt mellem frivillige mærker m.m. fra f.eks. grønt partnerskab og mere officielle værktøjer som f.eks. grønt regnskab eller ISO 14001 certificering. Generelt vurderer deltagerne i netværket, at det der kan fremme samarbejdet om miljø i Holbækregionen er dialog og erfaringsudveksling. Forudsætningerne for et forpligtende samarbejde mellem myndigheder, virksomheder, m.fl. om f.eks. miljøredegørelser er ikke til stede.

Sammenfattende kan det konkluderes, at netværket kan bidrage til dialog om aspekter vedrørende grøn markedsøkonomi. Hvis virksomhederne skal gøre miljø til et strategisk område, er det dog andre forhold som kundekrav, der motiverer virksomhederne

2.10 Netværkets muligheder for at fremme den produktorienterede miljøindsats

2.10.1 Målgrupper

Det er ikke altid listevirksomheder, der er interessante i en produktorienteret miljøindsats, da de er valgt ud fra deres forurenende processer og ikke de produkter de fremstiller og/eller sælger. Virksomhederne, der deltager i netværket, er ikke afgrænsede til listevirksomheder eller på anden måde miljøtunge virksomheder; f.eks. deltager en række arkitektfirmaer. Dette fremmer muligheder for, at netværket kan inspirere virksomheder, der er relevante i et produktfokus f.eks. arkitektvirksomheder, der har en væsentlig indflydelse på det færdige byggeri.

2.10.2 Netværkets adgang til virksomhederne

Deltagere fra virksomheder i netværkets aktiviteter er typisk miljømedarbejdere eller de miljøansvarlige på virksomhederne. Dette betyder, at det ofte er medarbejdere med miljøviden, der deltager i netværksaktiviteterne. Dette er relevant i forbindelse med egentlige miljøaktiviteter på virksomhederne. Når en virksomhed vælger at fokusere på produktets miljøegenskaber er det ofte en strategisk beslutning. Netværket er derfor afhængigt af, at medarbejderne integrerer miljøaktiviteterne også i de strategiske beslutninger, hvis netværket skal være med til at understøtte POMS. Det er tilsyneladende snarere enkeltpersoner end virksomheder, der er medlem af netværket. Det kan gøre virksomhedernes deltagelse i netværket sårbar ved personudskiftning på virksomhederne.

2.10.3 Erfaringsudveksling i kommuner m.fl.

De deltagende kommuner deltager i netværket både som tilsynsmyndigheder og som kommunale forsyningsvirksomheder m.m. Tilsyneladende er der i dag en skarp opdeling mellem medarbejderne på de kommunale virksomheder og tilsynsmyndighederne og ikke tradition for erfaringsudveksling på tværs af medarbejderne. De kommunale virksomheder deltager i netværket på linie med de private virksomheder og har muligheder for på linie med de private virksomheder at udnytte netværket til information og erfaringsudveksling. Hvis netværket vælger at tematisere produktet og dets miljøegenskaber, har de kommunale virksomheder derfor mulighed for at bruge netværket til kompetenceopbygning. Herved vil de kommunale forsyningsselskaber kunne levere centrale nøgletal til de private virksomheder, der ville kunne bruge nøgletallene som input for deres analyser. Dette sker ikke i dag, men ligger som en fremtidig mulighed i forlængelse af netværkets hidtidige aktiviteter, f.eks. parallelt med den nedsatte erfa-gruppe om miljøledelse.

Tilsynsmyndighedernes rolle i netværket har hidtil været at bidrage med informationer om kommunernes tiltag m.m. Tilsynsmyndighedernes arbejde i de små kommuner er styret af det eksisterende lovgrundlag og af, at der er få ressourcer til at varetage andre opgaver end dem, der ligger inden for det lovpligtige arbejde. Hvis tilsynsmyndighedernes rolle i forhold til netværket og herunder i forhold til en eventuel produktorienteret indsats skal ændres vil det kræve, at lovgrundlaget ændres. Et øget samarbejde mellem de kommunale virksomheder og tilsynsmyndighederne kunne sikre, at erfaringer opnået på de kommunale virksomheder ville tilflyde tilsynsmyndighederne og derved bidrage til opbygning af kompetence hos tilsynsmyndighederne. Netværkets muligheder for at fremme den produktorienterede miljøstrategi i dag er, dels at motivere til en produktorienteret indsats ved at tage temaer op i netværket, der handler om de forskellige aspekter ved POMS, dels at understøtte erfaringsudveksling mellem de private og kommunale virksomheder, der er interesserede i at arbejde med et produktorienteret fokus. Netværket har ingen mulighed for at presse virksomhederne eller på anden måde med netværksstrukturer at øve pression på virksomhederne for at tage temaet op. En produktorienteret indsats er derfor afhængig af, at virksomhederne på forhånd har egne begrundelser for at tage produktperspektivet op.

2.10.4 Netværkets muligheder

Sammenfattende kan det konkluderes, at netværket kan bidrage til, at de virksomheder, der er motiverede til at arbejde produktorienteret, kan få informationer og muligheder for at erfaringsudveksle med andre virksomheder. Endvidere kan dette fremme den generelle udvikling i området, da disse virksomheder dels er villige til at dele deres erfaringer med andre virksomheder, dels kan påvirke de lokale myndigheders fokusområder ved at søge informationer hos og/eller efterspørge afklaring af kommunernes håndtering af produktrelevante forhold.