Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 14/2004 – Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder – Delrapport 3: Dokumentation af cases – 3 Udviklingsforum for Grenaas Erhvervsliv

Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder

3 Udviklingsforum for Grenaas Erhvervsliv

3.1 Udviklingsforum for Grenaas Erhvervsliv

Udviklingsforum for Grenaas Erhvervsliv (UGE) er en paraply for en række temagrupper. Derudover arrangerer netværket åbne temaarrangementer for alle kommunens virksomheder. UGE har eksisteret siden 1994. UGE har sekretariat hos Grenaa Kommune, Teknik og Udvikling, Miljøafdelingen. I 1990-1994 deltog 23 miljøtunge virksomheder i kommunen i et renere teknologiprojekt. Projektet blev iværksat på grund af et øget, ydre fokus på virksomheders miljøforhold. Projektet førte til reduktioner i miljøbelastninger og symbiose mellem virksomheder på energiområdet. De deltagende virksomheder oplevede store fordele ved det lokale samarbejde mellem virksomhederne. De ønskede derfor at fortsætte samarbejdet og det blev anledningen til, at UGE blev etableret.

3.2 Formål med netværket

Formålet med UGE er at understøtte et fælles forum for virksomheder i Grenaa Kommune med henblik på at styrke virksomhedernes konkurrenceposition og forhold til omgivelserne.

3.3 Aktører i netværket

I temagrupperne deltager interesserede virksomheder, erhvervsskoler, Energicentret v/NRGi, BST, fagbevægelsen m.fl. UGE er åben for alle virksomheder i Grenaa Kommune, der kan arbejde for UGEs formål. Der er derfor ikke tale om egentligt medlemskab af netværket.

3.4 Aktiviteter i netværket

UGE danner ramme for diskussioner og erfaringsudveksling mellem virksomheder, myndigheder m.fl. og efteruddannelse af virksomheder ud fra en tankegang om at reducere miljøbelastningen og fremme produktiviteten generelt. Hovedtemaerne i arbejdet er produktivitetsforbedringer, arbejdsmiljø, miljø-, energi- og kvalitetsledelse samt ledelses-, organisations- og medarbejderudvikling. Aktiviteterne i UGE er organiserede omkring temagrupper og åbne temaarrangementer.

Temagrupperne er selvkørende med interne møder. Temagrupperne kan bede UGEs sekretariat om at arrangere møder, kurser m.m. om emner, som temagrupperne mener har en bred interesse. Der er nedsat følgende temagrupper:

Aktivitetsniveauet i de forskellige temagrupper er varierende. Der afholdes fra 1-5 møder årligt i de forskellige grupper, og aktiviteterne i grupperne varierer fra erfaringsudveksling til planlægning af fælles kurser.

De åbne temaarrangementer annonceres via et årligt nyhedsbrev og i lokalavisen. Der afholdes 5-10 møder om året, og der deltager gennemsnitligt 35 deltagere i temaarrangementerne. I løbet af de sidste tre år er der afholdt temaarrangementer om:

Miljøafdelingen i Grenaa Kommune har for 2-3 år siden igangsat aktiviteter om miljøledelse i kommunen. Hvert år igangsættes et forløb for 3-5 virksomheder, hvor der arbejdes med at indføre miljøledelse. I forløbet veksles mellem fælles arrangementer og arbejde på virksomhederne, og forløbet strækker sig over et års tid. Når virksomhederne har gennemført processen og etableret et miljøledelsessystem, modtager de et diplom (Grenaa's miljødiplom) underskrevet af borgmesteren. Frem til 2002 har 13 virksomheder arbejdet med at indføre miljøledelse og har opnået at få et diplom. Miljøledelsesaktiviteterne retter sig mod mindre virksomheder, der ikke ønsker et certificeret miljøledelsessystem men som gerne vil kunne dokumentere at have 'styr på miljøet'.

3.5 Strukturer og ressourcer

UGE har sekretariat hos Grenaa Kommune, Teknik og Udvikling, Miljøafdelingen. Der er nedsat et forretningsudvalg bestående af repræsentanter fra temagrupperne, erhvervsskolerne, Energicentret v/NRGi, erhvervsdirektøren, Jobrotation, Grenaa Kommune, BST m.fl. Forretningsudvalget diskuterer og udvikler forslag til temaarrangementer og koordinerer temagruppernes ønsker til arrangementer.

Netværket har et budget på 50.000 kr., som bevilliges årligt af kommunen. Budgettet dækker hovedsageligt omkostninger ved udgivelse af et årligt nyhedsbrev med informationer om årets temaarrangementer og afholdelse af temaarrangementerne. For at fastholde de lave udgifter i netværket benytter netværket sig af, at mange oplægsholdere gerne vil holde oplæg for et par flasker vin.

Arbejdet med miljøledelsesprojektet holdes adskilt fra UGEs aktiviteter og finansieres som del af Miljøafdelingens aktiviteter. Det er som før skrevet miljøafdelingen i kommunen, der er ansvarlig for miljøledelsesprojektet og uddeling af miljødiplomet. Kommunen har sammen med 3 virksomheder udviklet en simpel manual, der benyttes af virksomhederne i forbindelse med implementering af miljøledelse. Diplomet gælder for 2 år ad gangen. Hvert andet år besøger Miljøtilsynet virksomheder med miljøledelsesdiplom og foretager en miljøgennemgang. Den enkelte virksomhed har derved mulighed for en fornyelse af diplomet.

UGE udgiver årligt en årskalender, hvor det kommende års aktiviteter beskrives. Endvidere gives i nyhedsbrevet en kort status for temagrupperne.

3.6 De deltagende virksomheder

3.6.1 Rekruttering

Virksomhederne inviteres via det årlige nyhedsbrev til temaarrangementerne. Det er alle størrelser virksomheder, der deltager i temaarrangementerne, mens det primært er de store virksomheder, der deltager i temagrupperne.

3.6.2 Netværkets forpligtende aktiviteter

Netværket bygger på den lokale nærhed. Det er nabovirksomheden man møder, når man går til temaarrangementer. Dette er derfor også begrundelsen for, at mange virksomheder prioriterer at deltage i temaarrangementerne. Der er stor variation i hvilke virksomheder, der deltager på møderne, da erfaringen er, at virksomhederne endvidere deltager i de temaarrangementer, der er aktuelle for de pågældende virksomheder. Virksomhederne benytter temaarrangementerne til at få information om nye emner og om kommunens planer. Informationen om kommunens planer opleves af virksomhederne som vigtig, da de derved kan tage højde for fremtidige, lokale tiltag i deres planlægning.

Grenaa har tidligere været et belastet område med store tunge procesindustrier. I forbindelse med vedtagelsen af Miljøbeskyttelsesloven i 1972, og senere med det før omtalte renere teknologi projekt, blev der tradition for at udveksle erfaringer mellem de store virksomheder i området om miljøforhold, og det afspejler sig i, at mange af temagrupperne i dag er sammensat af de store virksomheder i området. Erfaringen er, at der er stor variation mellem temagrupperne med hensyn til hvordan de fungerer og at det kan variere over tid. Temagrupperne udgør et vigtigt omdrejningspunkt for netværkets aktivitet ved for det første at være det forum, hvor virksomhederne kan mødes og erfaringsudveksle om fælles problemstillinger over en længere periode og ved for det andet at være inspirator til netværkets bredere aktiviteter. Det er blandt andet gennem arbejdet i temagrupperne, at virksomhedernes behov identificeres og omsættes til temaarrangementer. Erfaringerne fra temagrupperne er:

Virksomhederne, der deltager i temagrupperne, udtrykker, at de får styrket deres lokale netværk og at grupperne er et godt udgangspunkt for erfaringsudveksling, når der er relevante problemstillinger at arbejde med, som f.eks. da virksomhederne i temagruppen om kvalitet og miljø arbejdede med at implementere et miljøledelsessystem. Det svære er for nogle af grupperne selv at finde på nye problemstillinger, som kan holde liv i erfaringsudvekslingen, og i den forbindelse udtrykkes der et behov for inspiration udefra, f.eks. ny lovgivning og inspiration fra andre aktører. Når grupperne er gået lidt i stå, bliver det væsentligste udbytte kendskabet til hinanden, således at de kan kontakte hinanden uden for netværksmøderne i forhold til dagligdags anliggender.

Virksomhederne der har opnået et miljøledelsesdiplom får mere styr på deres miljø ved f.eks. at have samlet deres miljødata i et ringbind. Myndighederne oplever, at virksomhederne, der har fået et miljødiplom, bruger miljødiplomet som dokumentation for, at de har styr på deres miljø, og da det er kommunen, der har skrevet under på diplomet, fremstår det troværdigt.

Eksempel 1 - Lille kommunal virksomhed

Virksomheden er en lille, miljøtung virksomhed, der blandt andet servicerer virksomhederne i kommunen. Virksomheden har et miljøledelsessystem. Erfaringen er, at der var meget arbejde forbundet med at opbygge miljøledelsessystemet, men i dag kører det som drift. Virksomheden deltager i et branchenetværk, hvor de har møde en gang om året. På årsmødet diskuteres aktuelle emner inden for branchen, og der udveksles erfaringer mellem virksomhederne, om hvordan de håndterer de aktuelle problemstillinger. Virksomheden deltager i 2 temagrupper og i temaarrangementer i UGE. Virksomhedens oplevelse er, at temagrupperne fungerer meget forskelligt og er meget ustabile over tid. Miljøtemagruppen består primært af store virksomheder, der alle har et miljøledelsessystem. Gruppen var aktiv, da virksomhederne var ved at indføre miljøledelsessystemet, hvor de udvekslede erfaringer. I dag kører temagruppen på lavt blus med et møde om året. De begrundelser, virksomheden giver for den lave aktivitet, er dels, at virksomhedernes miljøledelsessystemer i dag kører som drift, og virksomhederne derfor ikke har samme fokus på miljøarbejdet, dels at der har været personudskiftninger på virksomhederne. Virksomheden oplever, at temagrupperne er sårbare over for personudskiftninger på virksomhederne, fordi medlemskabet i temagruppen oftest er personbundet og ikke forankret på virksomhederne. Energigruppen er mere aktiv, fordi der er en tovholder, der sørger for løbende at indkalde til møder og sætte temaer på dagsorden. Virksomheden deltager i et par åbne temamøder om året, når der er tid og temaerne er relevante. Virksomheden oplever, at det væsentligste ikke er det, der sker på møder men mellem møderne. Når virksomheder lærer hinanden at kende på en uformel måde, bliver det lettere at kontakte hinanden, når der er brug for det. Virksomheden tager ofte tidligere kontakt til andre virksomheder i netværket i forbindelse med dens servicering af virksomhederne, og det gør, at problemer ofte kan forebygges før de opstår.

Eksempel 2 - Lille virksomhed, der er interesseret i miljø

En lille virksomhed, der arbejder inden for entreprenørbranchen, deltager løbende i UGEs temamøder. Virksomheden foretrækker at være på forkant med lovgivningen. Virksomheden har deltaget på brancherettede miljøkurser arrangeret af Teknologisk Institut og har implementeret en række miljøtiltag i virksomheden. Virksomheden har på grund af sine miljøtiltag vundet en stor opgave. Virksomheden ser en fordel i at deltage på UGEs møder, fordi det giver virksomheden mulighed for at høre om kommunens planer for at håndtere lovgivningen før planerne bliver implementeret. På den måde kan virksomheden tage højde for forandringer, f.eks. i forbindelse med krav til affaldssortering.

Eksempel 3 - En stor virksomhed

En stor virksomhed er del af en international koncern. Virksomheden har et certificeret miljøledelsessystem. Virksomheden bruger BST i forbindelse med både arbejdsmiljø og ydre miljø. Virksomheden trækker f.eks. på BST, når den udarbejder grønt regnskab. I forbindelse med vedligeholdelsen af miljøledelsessystemet benyttes Veritas som inspirationskilde. Virksomheden oplever, at de største problemer er inden for arbejdsmiljø. Virksomheden deltog i det før omtalte renere teknologiprojekt. Med renere teknologiprojektet og implementeringen af miljøledelsessystemet føler virksomheden, at den har rustet sig på miljøområdet. På koncernniveau er fastsat høje miljømål og koncernen arbejder nu på at definere delmål, som samtidig skal tage hensyn til, at der er forskellige lovgivninger i de forskellige lande. Virksomheden er med i temagruppen om kvalitet og miljø og deltager løbende i åbne temaarrangementer. Temagruppen kører på lavt blus. Virksomheden vurderer, at det lave blus skyldes, at virksomhederne har styr på deres miljørelationer efter, at de fleste i gruppen har implementeret miljøledelse. Virksomheden vurderer, at det er nødvendigt at få inspiration udefra, hvis temagruppen løbende skal udvikle sig, og at det er tiden mellem temagruppemøderne, der er det væsentlige for virksomhedernes samarbejde. Fordi virksomhederne har lært hinanden at kende på møder, kan de sætte ansigter på hinanden, og det gør det lettere at ringe til hinanden, når der er brug for det.

3.6.3 Netværkets udviklingsaktiviteter

Netværket sætter ikke egentlige udviklingsaktiviteter i gang i netværket. Netværket understøtter dog ofte samarbejde på tværs af lokale aktører om nye initiativer ved at forskellige lokale aktører mødes i netværket og i den forbindelse udvikler nye ideer. Netværket har f.eks. bidraget til et større samarbejde mellem landbrug og virksomheder og til igangsættelse af det lokale miljødiplomarbejde. I begge tilfælde er ejerskabet givet videre til henholdsvis landbrugsforeningen og Miljøforvaltningen. Temagrupperne kan som platform bruges til udviklingsaktiviteter, men temagrupperne mangler tilsyneladende i øjeblikket inspiration til, hvad der er relevante problemstillinger, der kan være fælles for virksomhederne.

Miljøledelsesaktiviteten er forankret i den lokale miljøafdeling og kører derfor snarere som en parallel til netværket.

3.7 De deltagende myndigheder

3.7.1 Netværkets forpligtende aktiviteter

Miljømyndighederne oplever, at fordi de sidder som sekretariat for netværket, får de mulighed for hele tiden at have en god føling med ønsker/forventninger til netværkets aktiviteter og tilbud. Miljømyndighederne benytter selv UGE til at få informationer om miljøerfaringer og nye miljøtiltag ud til en bredere gruppe af virksomheder. Temaarrangementerne skaber mulighed for en mere uformel dialog. Ved at bruge UGE kan mange af miljømyndighedernes budskaber formidles via erhvervsfolk, der har arbejdet praktisk med tingene - og det er myndighedernes oplevelse, at det er en langt mere effektiv formidling, end når de selv siger det samme. Myndighederne oplever desuden, at der er god tilslutning til temaarrangementerne, hvilket gør formidlingsformen relevant.

Der er ikke budgetteret med brugerbetaling, og den væsentligste økonomiske risiko er, at netværket kan blive sparet væk i de kommunale budgetter. Kommunen har dog samtidig den opfattelse, at det netop er denne økonomiske konstruktion, der er medvirkende til netværkets store udbredelse blandt kommunens virksomheder.

Mange af de store virksomheder i området har et certificeret miljøledelsessystem. Kommunens eget miljøledelsesprojekt er primært henvendt til mellemstore og små virksomheder som en husmandsmodel. Det er ikke myndighedernes intention at foretage differentierede miljøtilsyn på baggrund af f.eks. certificering eller diplom. Det bliver opfattet som et sårbart område at systematisere. Det betyder dog ikke, at der ikke i praksis sker en differentiering. De virksomheder, der vælger at blive certificeret eller at få et diplom, er dem, der gerne vil miljø og derfor er længere fremme med deres miljøindsats, og det betyder alt andet lige, at dialogen er mere fremadrettet, og at mange problemer tages i opløbet, fordi kontakten sker før problemer når at udvikle sig. Men miljømyndigheden oplever, at der er forskel på, at der sker et differentieret miljøtilsyn udviklet ud fra praksis til f.eks. at begynde at rekruttere virksomheder til det lokale miljøledelsesprojekt, ved at love dem, at de derved opnår et differentieret tilsyn.

3.8 Andre deltagende aktører

3.8.1 Politikerne

Netværket eksisterer på en kommunal bevilling. Herudover er der ikke inddragelse af politikere i netværkets arbejde. Erfaringen er, at der er ikke stor interesse for netværket blandt politikerne i kommunen, måske blandt andet fordi bevillingen er så lille en post i det samlede kommunale budget. Bevillingen sikres i dag ved at netværket har en 'vagthund' blandt de lokale politikere, der vedvarende sørger for netværket.

3.8.2 BST, Erhvervsfremme aktører m.fl.

Den geografiske afgrænsning (Grenaa Kommune) betyder, at en del af netværkets deltagende erhvervsfremmeaktører, uddannelsesinstitutioner, BST m.m. i deres funktion dækker et større geografisk område end netværket. En begrænsning ved netværket for disse aktører er derfor, at de parallelt med UGEs aktiviteter er nødt til at have parallelle aktiviteter ved siden af, for at nå ud til alle de virksomheder, de servicere. Konkret har det betydet, at i forbindelse med sammenlægning af erhvervskontorer fra de enkelte kommuner til et regionalt erhvervskontor, der dækker hele Djursland, er erhvervskontorets engagement i netværket faldet.

Eksempel 4 - Konsulent

Konsulentvirksomheden deltager i netværkets forretningsudvalg, i en temagruppe og som oplægsholder til nogle af temaarrangementer, hvor deltagerne i temagruppen viser sig at være 'Tordenskjolds soldater'. Det er endvidere svært at rekruttere de små og mellemstore virksomheder til erfaringsudveksling i temagruppen. Konsulentvirksomhedens oplevelse er, at for at temagruppen skal fungere, er det nødvendigt med input udefra, f.eks. via lovgivning. Gruppen skal have konkrete ting, den kan arbejde med, ellers går den i stå. Det opleves som en barriere, at afgrænsningen er Grenaa Kommune. Der er en del regionale aktiviteter, hvor nogle af de samme virksomheder deltager, og det tager let energien ud af temagruppen. Konsulentvirksomheden benytter deltagelsen i netværket til at formidle informationer og erfaringer om arbejdsmiljø ud til de deltagende virksomheder som en kanal blandt flere. Samtidig bruger konsulentvirksomheden dialogen med virksomhederne som udgangspunkt for at produktudvikle egne produkter. Derved sikres sammenhæng mellem behov og ydelser.

3.9 Netværkets muligheder for udvikling

De tre organisatoriske enheder i netværket (forretningsudvalget, temagrupperne og temaarrangementerne) fungerer i netværket som middel til at opnå øget information og erfaringsudveksling mellem lokale aktører i Grenaa Kommune. Med de tre organisatoriske enheder opnår netværket at have en platform for dialog og erfaringsudveksling, der kan benyttes i den lokale udvikling. Netværket skal dog være opmærksom på, at den kommunale afgrænsning medfører, at andre centrale erhvervsfremmeaktører m.fl. kun kan benytte netværket som formidlingskanal m.m. til en lille gruppe af deres målgrupper, og det kan svække deres engagement i netværket. Endvidere er strukturen med temagrupperne som selvkørende grupper en sårbar konstruktion, da de risikerer at mangle input til videre udvikling, som i sidste ende kan svække temagruppernes funktion.

3.10 Netværkets muligheder for at fremme Grøn Markedsøkonomi

3.10.1 Kompetenceopbygning

Netværket bidrager til information om miljørelaterede forhold via temaarrangementer. Endvidere giver temagrupperne mulighed for en dybere erfaringsudveksling mellem virksomheder.

3.10.2 Grøn efterspørgsel

Netværket har ikke arbejdet konkret med hverken grønne, offentlige indkøb eller muligheder for at stille krav til leverandører som led i at fremme grønne indkøb.

3.10.3 Økonomiske incitamenter

Netværket har ikke hidtil været omdrejningspunkt for formidling af tilskudsmidler m.m. i forhold til miljøprojekter.

Der er ikke interesse i den lokale miljøafdeling for at begynde at differentiere tilsyn og derved åbne muligheder for differentieret tilsynsgebyr.

3.10.4 Miljøredegørelsen/diplomet som strategisk virkemiddel

Erfaringen med det lokale miljøledelsesdiplom er, at virksomhederne ikke benytter diplomet offensivt til at differentiere sig på markedet, men anvender det som dokumentation for, at de har styr på miljøet, når de af kunder bliver bedt om dokumentation.

3.10.5 Grønt Partnerskab

Den udviklede husmandsmodel for miljøledelse er et koncept, der er tilpasset lokalt til kommunens virksomheder m.m.. Myndighederne oplever, at f.eks. Green Networks manualer m.m. er alt for komplicerede for dem. Netværket er interesseret i Grønt Partnerskab og mener grundlæggende at det er en god ide at bruge af hinandens erfaringer. Det vil dog være vigtigt at der i regi af partnerskabet også tænkes på simplere metoder end f.eks. Green Networkmodellen.

3.11 Netværkets muligheder for Den Produktorienterede Miljøstrategi

3.11.1 Målgrupper

Netværket dækker alle virksomheder i kommunen. Der er derfor både miljøtunge virksomheder med i netværket og mere serviceorienterede virksomheder, som ligeledes er interessante i et produktperspektiv

3.11.2 Erfaringsudveksling I kommunen m.fl.

Kommunens egne virksomheder deltager også i netværket, og der er derfor mulighed for styrke kontakten mellem både kommunen og de kommunale virksomheder, og på tværs af kommunale og private virksomheder.

3.11.3 Aktuelle aktiviteter der understøtter POMS

Der har ikke været afholdt temamøder omhandlende den produktorienterede miljøstrategi. Ligeledes har erfa-grupperne heller ikke erfaringsudveksle på deres møder om temaer, der handlede om LCA eller leverandørstrategier. Netværket har dog bidraget til, at den uformelle dialog mellem virksomhederne er blevet styrket, herunder om aspekter i leverandørkæden. Det lokale forbrændingsanlæg nævner f.eks., at det er blevet nemmere for dem at kontakte virksomheder, hvor de har problemer med virksomhedens affald i forbrændingen og omvendt, at virksomheder kontakter dem, når de står med affald, de ikke ved hvordan de skal håndtere. Ofte findes i begge tilfælde en løsning.

3.11.4 Netværkets udviklingsmuligheder

Netværket har mulighed for at være forum for informationsudveksling og erfaringsudveksling mellem deltagerne i netværket om aspekter vedrørende POMS. Det kræver dog, at forretningsudvalget tager temaer op, der er relevante for POMS, f.eks. temaer vedrørende leverandørdialog og produktvurderingsmetode.