| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder

4 Green Network

• 4.1 Formål med netværket
• 4.2 Aktører i netværket
• 4.3 Aktiviteter i netværket
• 4.4 Strukturer og ressourcer
• 4.5 De deltagende virksomheder
  • 4.5.1 Rekruttering
  • 4.5.2 Netværkets forpligtende aktiviteter
  • 4.5.3 Netværkets udviklingsaktiviteter
• 4.6 De deltagende myndigheder
  • 4.6.1 Rekruttering
  • 4.6.2 Netværkets forpligtende aktiviteter
  • 4.6.3 Netværkets udviklingsaktiviteter
• 4.7 Andre deltagende aktører
• 4.8 Netværkets muligheder for udvikling
• 4.9 Netværkets muligheder for at fremme grøn markedsøkonomi
  • 4.9.1 Kompetenceopbygning
  • 4.9.2 Grøn efterspørgsel
  • 4.9.3 Økonomiske incitamenter
  • 4.9.4 Miljøredegørelsen/diplomet som strategisk virkemiddel
  • 4.9.5 Grønt Partnerskab
• 4.10 Netværkets muligheder for at fremme den produktorienterede miljøindsats
  • 4.10.1 Målgrupper
  • 4.10.2 Myndighedernes naturlige adgang til ledelsen
  • 4.10.3 Erfaringsudveksling i kommunen m.fl.
  • 4.10.4 Aktuelle aktiviteter som understøtter POMS
  • 4.10.5 Netværkets udviklingsmuligheder

Green Network er et frivilligt og forpligtende miljøsamarbejde om miljø mellem private og offentlige virksomheder, institutioner og Fredericia, Horsens, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner samt Vejle Amt og Arbejdstilsynet. Green Network blev i sin nuværende form dannet den 1. juni 1994. Forinden var der gået nogle år, hvor flere af Green Networks hovedaktiviteter allerede var sat i gang. I forbindelse med konkurrencen om at blive udpeget til 'Green City Denmark, Danmarks miljøindustrielle udstillingsvindue ud mod resten af verden', arbejdede regionen på at vinde konkurrencen men tabte til 'Det grønne Bælte'. Imidlertid havde det indledende arbejde med at ruste sig til konkurrencen skabt netværk og interesse for en fælles miljøindsats mellem myndigheder og virksomheder, og beredskabet blev i stedet brugt som udgangspunkt for at etablere Green Network med omdrejningspunkt om miljøredegørelser. Opstart og drift af Green Network har altid været finansieret af deltagerne i netværket selv, dvs. af såvel de offentlige som private medlemmer. Til at drive specifikke projekter er søgt projektmidler forskellige steder fra.

4.1 Formål med netværket

Green Network har for nylig vedtaget en ny mission, vision og værdigrundlag, som er formuleret på følgende måde:

Mission

Green Network arbejder for bæredygtighed med fokus på miljø og social ansvarlighed.

Vision

Green Network arbejdet skal matche de globale udfordringer gennem et frivilligt og forpligtende samarbejde mellem virksomheder og myndigheder.

Værdigrundlag

Green Networks medlemmer og deres medarbejdere arbejder i gensidig respekt med at indfri missionen og visionen. Vi vil have en høj miljømæssig og social ansvarlighed, og vi vil arbejde resultatorienteret med praktiske løsninger.

4.2 Aktører i netværket

Green Network har tidligere haft tre medlemskategorier, men er nu ved at indføre en fjerde:

1. V-medlemmer (V for Virksomhed), som er medlemmer, der ved indmeldelsen forpligter sig til at udarbejde en miljøredegørelse, der som minimum opfylder Green Networks krav. Miljøredegørelsen skal udarbejdes inden tre år efter indmeldelsen. Kun virksomheder, der er hjemmehørende i Vejle Amt/Vestfyn, kan blive V-medlem.
2. O-medlemmer (O for Offentligt), som er en fast kreds af offentlige medlemmer, der består af Fredericia, Horsens, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner samt Vejle Amt.
3. I-medlemmer (I for Interesse), som er øvrige interesserede virksomheder, uddannelsesinstitutioner, rådgivere, andre kommuner m.fl., der ønsker at følge Green Networks arbejde og have mulighed for at deltage i foreningens aktiviteter. Alle virksomheder - uanset geografisk beliggenhed - kan blive I-medlemmer.
4. K-medlemmer, som er en ny medlemskategori. K-medlemmer omfatter de mindre kommuner i amtet, der indgår som partnere i redegørelsesprojektet over for 'egne' virksomheder, men i øvrigt ikke har andre forpligtelser i Green Network.

Netværket henvender sig især til listevirksomheder, dvs. virksomheder, hvor der er væsentlige miljøbelastninger. Det er V-, O- og K-medlemmer, der har stemmeret ved foreningens generalforsamling. I alt er der ca. 249 medlemmer, hvoraf 174 er V-medlemmer, 6 er O-medlemmer og 69 er I-medlemmer. Det fremgår af medlemslisten, at medlemmerne hovedsageligt er store virksomheder spredt på mange brancher. Som noget nyt er fødevareproducenter (landbrug) kommet med.

4.3 Aktiviteter i netværket

Der gennemføres en række forskellige aktiviteter i Green Network inden for netværket og i samarbejde med andre aktører, som f.eks. AF og andre grønne netværk. Aktiviteterne er :

• Information i form af nyhedsbreve, hjemmeside m.m.
• Uddannelse af miljøproceskonsulenter i samarbejde med AF. Miljøproceskonsulenterne er ledige akademikere med interesse for miljø. Der er blevet uddannet 6-7 hold med ca. 10 kursister på hvert til miljøproceskonsulenter. Miljøproceskonsulenterne ansættes i amt/kommune i ét år.
• Praktisk bistand til medlemsvirksomheder, der arbejder med miljøredegørelser. Netværket bistår sine medlemsvirksomheder med at sætte miljøarbejde i gang og med at udarbejde dokumentation i form af en miljøredegørelse. Minimumskravene til miljøredegørelsen omfatter: miljøpolitik, nøgletal, prioritering, mål, handlingsplan. Den praktiske støtte kan både have form af, at virksomheden får tilknyttet en miljømedarbejder fra virksomhedens miljømyndighed inden for en aftalt ramme, og assistance i forbindelse med kortlægning af miljøforholdene på den enkelte virksomhed ved hjælp af miljøproceskonsulenter. Bistanden fra miljømyndighederne er for de tunge virksomheder 0,1 årsværk. Bistanden kan fås første gang virksomheden skal udarbejde en miljøredegørelse.
• Løbende nedsættelse af projektgrupper i takt med at nye projekter besluttes. Grupperne bemandes fortrinsvis med offentlige miljømedarbejdere, men i visse grupper er også repræsenteret private medlemmer. Gruppernes arrangementer og informationer koordineres af sekretariatet. P.t. fungerer følgende projektgrupper:
  1. Redegørelsesgruppen
  2. Grønne indkøb
  3. Baggrundsgruppe for Industriens Miljøklub
  4. Genbrugsbørsen
  5. Vurderingsgruppen
  6. Kommunikation og synliggørelse af virksomhedernes sociale engagement
  7. Landbrug
  8. Kursusgruppen
  9. Strategisk Miljødialog
  10. Transportprojektgruppen
  11. Produktorienteret miljøarbejde - livscyklusprojekter
  12. Fremtidens arbejdskraft
  13. Motivationskoncepter
  14. Grønne Nøgletal
  15. Kemikaliestyring.
• Løbende uddannelsesaktiviteter inden for forskellige temaer i forbindelse med projektgennemførelse og projektresultater, f.eks. i forbindelse med grønne indkøb, hvor der er blevet arrangeret uddannelse af indkøbere.
• LCA-vækstgruppe. Der er afsluttet det foreløbigt første forløb med 5 virksomheder, der med vejledning fra COWI og IPU har arbejdet med livscyklusbelastninger fra et enkelt eller nogle få af virksomhedens produkter. Der er interesse fra en hel del andre virksomheder for at indgå i lignende forløb.
• Uddeling af diplomer og flag til medlemsvirksomhederne, der har udarbejdet en miljøredegørelse efter Green Networks standard. Hvis en virksomhed yderligere også af Arbejdstilsynet er vurderet som en niveau 1 virksomhed, fås tillige diplom for arbejdsmiljøet. Såvel flag som diplom tildeles for en 2-årig periode. Begge dele bliver fornyet, hvis processen fortsætter. (Det gør den i mere end 95% af tilfældene).
• Møder hvert kvartal i Industriens miljøklub. Deltagere er ledere/miljøansvarlige samt repræsentanter fra de offentlige myndigheder. Målet med møderne er at sikre udveksling af viden i forbindelse med miljøredegørelsesarbejdet og at fungere som et forum, hvor medlemmerne skaber uformelle kontakter.

Netværket arbejder med følgende fokusområder:

• Miljøredegørelser, hvor der er udviklet en manual.
• Genbrug, hvor der blandt andet er fokus på, at produkter er sorteret rigtigt, og genanvendelsesmuligheder på tværs af virksomheder. Der er i forbindelse med indsatsområdet udviklet et katalog.
• Livscyklusvurderinger, hvor der er udviklet en håndbog.
• Grønne indkøb, herunder f.eks. miljøvenlig storkøkkendrift.
• Transport, herunder konkret projekt om bæredygtig mobilitet, hvor fokus på den ene side er på at fastholde mobiliteten og på den anden side at mindske transportens miljøbelastning.
• Energi.
• Miljøfremmede stoffer.
• Arbejdsmiljø.
• Medarbejderinvolvering, der handler om hvordan medarbejderinvolvering kan forbedres som led i at rekruttere fremtidens arbejdskraft.
• Udvikling af myndighedsrollen. Den strategiske miljødialog.
• Sociale rapporteringer, hvor der i øjeblikket arbejdes med at udvikle et koncept.
• Fremtidens arbejdskraft.

Særlige indsatsområder i øjeblikket er: Energi, affald og miljøfremmede stoffer.

4.4 Strukturer og ressourcer

Netværket har en bestyrelse, der består af 12 medlemmer. Den består af 6 generalforsamlingsvalgte repræsentanter for virksomhedsmedlemmerne (V-medlemmer) samt af borgmestrene fra tre af medlemskommunerne samt amtsborgmesteren. I to af medlemskommunerne er det udvalgsformændene for Teknik og Miljø, der er kommunernes repræsentanter i bestyrelsen. Formanden vælges blandt virksomhedsrepræsentanterne. Virksomhedsrepræsentanterne i bestyrelsen er beslutningstagere på højt niveau, oftest direktører. Bestyrelsen er derfor karakteriseret ved at være beslutningstagere på højt niveau. Refererende til bestyrelsen er nedsat en koordinationsgruppe. Her sidder tekniske direktører/miljøchefer fra de 6 offentlige medlemmer samt bestyrelsesformanden og AT's kredschef. Gruppen varetager spørgsmål af fælles interesse, er garant for, at de nødvendige ressourcer i nye og fortsatte projekter er til stede og har en forberedende funktion i forhold til sager, der forelægges bestyrelsen. For at sikre at virksomhedernes ideer også formuleres og bringes i spil i forbindelse med netværkets strategiudvikling m.m. er der senest blevet nedsat en gruppe bestående af virksomheder - også kaldet Idéforum. Deres opgave er at komme med forslag til aktiviteter m.m.

Til at varetage den daglige ledelse og drift er etableret et sekretariat, der p.t. er bemandet med 3½ stilling. Sekretariatet servicerer netværkets medlemmer, bestyrelse, idéforum og koordinationsgruppe. Sekretariatet fungerer også som forbindelsesled til de til enhver tid fungerende projektgrupper.

Når V-medlemmerne melder sig ind, forpligter de sig til at udarbejde en miljøredegørelse, der som minimum opfylder Green Networks krav. Miljøredegørelsen skal udarbejdes inden tre år efter indmeldelsen, og den gælder for to år ad gangen, inden den skal fornys. Kun virksomheder, der er hjemmehørende i Vejle Amt/Vestfyn kan blive V-medlem. I forhold til Miljøredegørelsen forpligter amtet og kommunerne sig til dels at kontrollere, at de udarbejdede miljøredegørelser afspejler forholdene, herunder at virksomhederne ikke har udeståender med myndighederne, dels at gennemføre et opfølgningsmøde på virksomhederne med udgangspunkt i de udarbejdede miljøredegørelser.

Medlemmerne betaler kontingent for at være med i netværket. V- og I-medlemmer betaler 2000 kr. årligt, og kommunerne betaler 2 kr. pr. indbygger pr. år. Vejle Amt stiller sekretariat til rådighed, som er ca. 3½ stilling. Kommunerne og amtet stiller derudover arbejdskraft til rådighed til Green Network aktiviteter i kommunerne og i amtet. Det varierer mellem kommunerne, men det er ca. ½ årsværk til gennemførelse af Green Networks driftsaktiviteter og ca. ½ årsværk til udviklingsaktiviteter. En anden væsentlig finansieringskilde for Green Network er eksterne projektmidler, der gennemsnitligt beløber sig til ca. 1 mio. kr. om året. Projektmidlerne er øremærkede til enkeltprojekter og indgår ikke i Green Networks budget, men administreres af de kommuner, der indgår i projekterne og er projektansvarlige.

Green Network har sammen med AT og medlemsvirksomhederne udviklet en fremgangsmåde for udarbejdelse af en miljøredegørelse. Når virksomhederne vælger at arbejde efter Green Networks metode, opfylder arbejdet kravene til både 'grønne regnskaber' og 'arbejdspladsvurderinger'. Medlemmerne får materialet gratis, mens det kan købes af andre. Endvidere er der udarbejdet en håndbog i livscyklusvurdering, der ligeledes er gratis for medlemmer i netværket. Manual, håndbog osv. stilles til rådighed for andre netværk og interesserede og bliver anvendt i stort omfang. Adskillige andre netværk bruger i dag Green Networks redegørelsesmanual.

Til information og markedsføring af netværket driver sekretariatet en hjemmeside.

4.5 De deltagende virksomheder

4.5.1 Rekruttering

Netværkets oprindelige målgruppe var de mest miljøbelastende produktionsvirksomheder i området, f.eks. karakteriserede ved at være listevirksomheder. Medlemmerne er i dag en bredere målgruppe, dels fordi flere virksomheder har vist interesse for at være medlem, dvs. også virksomheder, der ikke er listevirksomheder, dels fordi netværket er begyndt at rekruttere flere andre brancher som medlemmer - senest transport og landbrug. Medlemmerne, der bliver rekrutteret, er de virksomheder m.fl., som myndighederne oplever er motiverede for en ekstra miljøindsats, dvs. virksomheder, der enten er på forkant med miljøområdet eller viser, at de er interesserede i at have deres miljøforhold i orden.

4.5.2 Netværkets forpligtende aktiviteter

Når virksomheder bliver medlem af Green Network forpligter de sig, jf. afsnit 1.4, til at udarbejde en miljøredegørelse inden for 3 år. Miljøredegørelsen skal leve op til krav fastsat af Green Network og gælder for 2 år ad gangen, dvs. at der skal udarbejdes en ny redegørelse hvert andet år.

Erfaringerne er, at virksomheder, der er på forkant med miljøområdet, ofte hurtigt kan udarbejde en miljøredegørelse. De har ofte overblik over deres miljøbelastninger, og indsatsen er derfor hovedsageligt at skrive data ind i den form, som miljøredegørelsen lægger op til. For virksomheder, der ønsker at have deres miljøforhold i orden, men som endnu ikke har tilvejebragt et overblik, er den nødvendige indsats mere krævende, da de i forbindelse med udarbejdelsen af miljøredegørelsen først er nødt til at tilvejebringe et overblik, dvs. kortlægge virksomhedens miljøforhold. Erfaringen er, at disse virksomheder oplever, at de med udarbejdelsen af redegørelsen får et grundlag for deres miljøindsats, som de ikke tidligere har haft. Samlet vurderer virksomhederne, at de med miljøredegørelsen opnår overblik over egne miljøforhold og dokumentation af miljøforholdene, som de kan bruge i forhold til kunder og leverandører på forespørgsler om miljøforhold. For virksomheder, der ikke tidligere har haft overblik over sine miljøforhold, viser erfaringerne endvidere, at virksomhederne ofte opnår økonomiske besparelser. Virksomhederne bruger tilsyneladende ikke miljøredegørelserne og /eller diplomerne aktivt i deres markedsføring.

Da virksomhederne oftest har en god dialog med myndighederne før de bliver medlem af Green Network, oplever de ikke, at deres relation til myndighederne ændres, men for de virksomheder, der ikke tidligere har haft et samlet overblik over sine miljøforhold, ændres grundlaget for dialogen.

For uddybning se eksemplerne 1-3.

4.5.3 Netværkets udviklingsaktiviteter

Udover de aktiviteter, der er forankrede i netværket som forpligtigelser for medlemsvirksomhederne, har Green Network en række udviklingsaktiviteter. En del udviklingsaktiviteter er initieret af, at virksomheder, der er på forkant med miljøindsatsen, har tematiseret områderne, som områder netværket bør arbejde med, hvis virksomhederne skal blive ved med at have interesse i at være medlem af netværket. Det at netværket har en 'driftsorganisation' betyder for virksomheder, der er på forkant med et område, at de for det første har et forum, hvortil de kan formulere ønsker og krav til aktiviteter og for det andet, at 'driftsorganisationen' udgør en platform, hvorfra kravene kan omsættes til handlingsmuligheder for virksomhederne i form af projekter, der iværksættes. Udviklingsområder netværket arbejder med er f.eks.:

• LCA, hvor der i netværket har været projekter med deltagelse af virksomheder, myndigheder og eksterne konsulenter om udvikling af metoder og konkret gennemførelse af LCA-aktiviteter på de deltagende virksomheder. Der har været iværksat et vækstgruppeforløb, hvor erfaringerne blev omsat til en manual, der er blevet spredt ud til resten af medlemmerne i Green Network og aktuelt kører et projekt i en kommune, hvor formålet er at opbygge kompetence hos myndigheder og deltagende virksomheder og at udvikle en metode til mindre virksomheder, se eventuelt eksempel 5.
• Virksomhedernes sociale ansvar, hvor der i Green Network er igangsat et projekt med deltagelse af miljømyndigheder, sociale myndigheder, virksomheder og en ekstern konsulent om udvikling af metode til afrapportering af virksomhedens sociale forhold parallelt til virksomhedens udarbejdelse af en miljøredegørelse. Formålet med projektet er at tilvejebringe et grundlag for Green Network, således at de fremover kan arbejde med både miljø og socialt ansvar. Fokus i projektet er dels udarbejdelse af en manual til afrapportering af virksomhedens sociale forhold, dels en undersøgelse og udvikling af de organisatoriske forudsætninger, en integration af miljø og sociale forhold vil kræve hos de kommunale myndigheder.

Da det typisk er virksomheder, som er på forkant med miljø og/eller de sociale forhold, der også deltager i de igangsatte udviklingsaktiviteter, er den direkte effekt af aktiviteterne, at disse virksomheder får et nyt grundlag at arbejde med på de pågældende udviklingsområder.

Effekten for de øvrige virksomheder er, at deres muligheder for at arbejde med de pågældende områder forbedres på længere sigt, dels ved at der foreligger materiale/manualer, som virksomhederne kan anvende, hvis de vælger at arbejde med det pågældende udviklingsområde, dels ved at de lokale rammebetingelser i form af myndighedskompetence og -koordinering er udviklet til at understøtte processerne.

4.6 De deltagende myndigheder

4.6.1 Rekruttering

Det er primært myndighedernes opgave at rekruttere nye medlemmer til Green Network. Myndighedernes rekruttering sker primært ud fra en vurdering af om de tror virksomhederne er motiverede for at indgå i Green Network og at udarbejde en miljøredegørelse. Rekrutteringen begrænser sig derfor til de virksomheder, der på forhånd er positivt indstillede over for miljøaktiviteter. Endvidere er myndighederne særligt interesserede i at få rekrutteret de virksomheder, der er miljøtunge, dvs. listevirksomheder, da de vurderer, at det er i denne gruppe, der specielt kan opnås en reduktion i belastninger af miljøet. På det seneste er Green Network begyndt at arbejde med landbrug og transportsektoren som nye målgrupper.

I øjeblikket er det de store kommuner i Vejle Amt, der er med i Green Network. Det har været svært at mobilisere de små kommuner, hvilket blandt andet begrundes med, at der er et stort spring størrelsesmæssigt mellem de store og små kommuner i Vejle Amt. De små kommuner har haft svært ved dels at afsætte de økonomiske ressourcer i de kommunale budgetter, dels manglet faglig kompetence i de miljøansvarlige afdelinger. For at imødekomme forskellene har Green Network indført nye medlemsmuligheder for de små kommuner, men det har endnu ikke ført til indmeldelser

4.6.2 Netværkets forpligtende aktiviteter

Myndighedernes forpligtigelser i Green Network er at introducere til miljøredegørelsesarbejdet, at kontrollere de udarbejdede miljøredegørelser og at gennemføre et opfølgningsmøde på virksomhederne med udgangspunkt i miljøredegørelsen. Det er virksomhedernes tilsynsmyndighed, der har forpligtigelsen i forhold til deres medlemsvirksomheder. I de tilfælde hvor en virksomhed ligger i en kommune, der ikke er medlem, er det amtet, der har forpligtigelsen. Det er forskelligt hvordan de deltagende kommuner og amtet har organiseret sig omkring de forpligtende aktiviteter i Green Network. Nogle af myndighederne har valgt at samle Green Network aktiviteter på få medarbejdere, mens andre har valgt at lægge Green Network aktiviteterne ud på alle medarbejderne, således at den medarbejder, der har tilsynskontakten til virksomheden også f.eks. varetager opfølgningsmødet. Endvidere er der forskelle mellem kommunerne med hensyn til om tilsynsarbejdet varetages af kommunen selv eller om aktiviteten er udliciteret til et miljøcenter. Erfaringer med miljøredegørelsesarbejdet er:

• Miljøredegørelserne giver et nyt grundlag for dialogen mellem virksomhederne og myndighederne. Fra at have fokus på kontrol med virksomhedens miljøudledninger, bliver det muligt at sætte fokus på forebyggelse og handlemuligheder for virksomheden.
• Myndighederne har en kontaktperson på virksomheden, de benytter som indgang til virksomheden. Myndighedernes adgang til virksomhederne er løsning af miljøproblemer i produktionen. Når problemer forfølges, kan det både give anledning til, at myndighederne bevæger sig op ad i organisationen, hvor de har kontakt til ledelsen og nedad i organisationen, hvor de har kontakt til 'viceværter', tekniske medarbejdere m.fl. Strategiske overvejelser om produktet, herunder produktudvikling, er ofte ikke et 'naturligt' tema for dialog og samarbejde mellem myndighederne og virksomhederne.
• Miljøredegørelsesarbejdet effektiviserer myndigheds-/virksomhedssamarbejdet kvalitativt, men endnu ikke kvantitativt. Kvalitativt effektiviseres miljøarbejdet ved at miljøindsatsen forbedres og giver bedre løsninger for 'miljøet'. Kvantitativt effektiviseres miljøarbejdet ikke, da myndighederne ikke bruger mindre tid på medlemmerne. Dette begrundes med, at miljøredegørelsesindsatsen er en proces. Overordnet er strategien med miljøredegørelser at kvalificere virksomhederne til selv at kunne håndtere deres miljøindsats, således at virksomhederne i sidste ende kan indgå en partnerskabsaftale med myndighederne. Dette kræver, at virksomhederne har et overblik over deres miljøforhold og selv kan håndtere f.eks. udarbejdelse af miljøgodkendelsesdokumenter, VVM-redegørelser m.m. Når virksomheder er nået så langt, ændres myndighedernes rolle fra at have en ofte aktiv rolle i udarbejdelse af f.eks. miljøgodkendelser til i højere grad blot at godkende færdige redegørelser. På sigt vil myndighederne derfor i forhold til den enkelte virksomhed kunne opnå besparelser i tilsynsarbejdet. I øjeblikket har amtet medlemsvirksomheder på mange niveauer af selvforvaltning. Udover tilsynsarbejdet oplever amtet endvidere, at de ofte opnår besparelser på sagsbehandling af f.eks. naboklager, da de i forhold til medlemmer af Green Network ofte kan klare klagen via en telefonsamtale, og sagen udvikler sig sjældent til en egentlig konflikt.
• Myndighederne benytter ikke miljøredegørelserne til at differentiere deres tilsynsindsats mellem virksomheder, der har udarbejdet en miljøredegørelse, og virksomheder, der ikke har udarbejdet en miljøredegørelse. Begrundelsen for dette er blandt andet, at dels ønsker både myndighederne og virksomhederne, der har udarbejdet en miljøredegørelse, at fastholde en kontinuerlig kontakt med fokus på sparring m.m., dels ønsker myndighederne at fastholde muligheden for at benytte kontrolmuligheder, også over for medlemsvirksomheder i de tilfælde, hvor der er behov for det. Derudover peger amtet på, at Green Network er en overordnet miljøstrategi i amtet, hvor formålet er at rekruttere de relevante virksomheder, der endnu ikke er medlem, snarere end at virksomhederne kan fravælge miljøredegørelsesarbejdet ved at betale et dyrere tilsynsgebyr.
• Det er forskelligt om tilsyns- og miljøredegørelsesarbejdet er integreret hos myndighederne. Der er flere tiltag for at forbedre muligheden for at opnå synergi mellem arbejdsopgaverne. Tilsynsarbejdet og miljøredegørelsesarbejdet ligger ofte hos forskellige medarbejdere og nogle gange også fordelt på forskellige instanser (miljøafdelingen i kommunen og et benyttet miljøcenter). Der har ikke hidtil været arbejdet systematisk med videndeling og koordinering mellem de forskellige arbejdsopgaver, men der er fokus på at forbedre sammenhængen mellem opgaverne. Af eksempler kan nævnes forsøg på at koordinere opfølgningsmøde med tilsynsmøde, hvor både tilsynsmedarbejder og Green Network medarbejder deltager. Af problemer med integration nævnes dels, at udliciteringen af tilsynsarbejdet i miljøcentrene fjerner tilsynsarbejdet fra de nære, politiske prioriteringer, hvorved tilsynsarbejdet 'professionaliseres', dels at medarbejdergruppen i tilsynscentrene sammensættes ud fra ønsker om høj faglig specialisering og ikke en mere tværfaglig forståelse af virksomhedernes miljøforhold og handlemuligheder.
• Hos de deltagende kommuner og i amtet er mange kommunale og amtslige virksomheder med i netværket blandt andet foranlediget af politiske krav. Det er forskelligt, hvor systematisk deltagende offentlige virksomheder og miljømedarbejdere i kommuner og amt deltager i erfaringsudveksling på tværs af virksomheder, f.eks. om udveksling af nøgletal.

4.6.3 Netværkets udviklingsaktiviteter

Netværket har blandt andet med udgangspunkt i miljøredegørelsesarbejdet udviklet sociale strukturer (bestyrelse, koordinationsgruppe, sekretariat m.m.) og positive forventninger til samarbejde på tværs af myndigheder og virksomheder i amtet. Myndighederne oplever, at udviklede relationer og positive forventninger i dag udgør en platform for igangsættelse af nye aktiviteter og fremmer samarbejde på tværs af kommuner og amt, se f.eks. eksempel 4. Mange af udviklingsaktiviteterne, der sættes i gang i netværket, ligger ud over det lovgrundlag, de kommunale myndigheder traditionelt arbejder udfra. Myndighederne oplever, at det frivillige samarbejde ofte etableres på grundlag af et samspil mellem pres fra interesserede virksomheder og stor politisk opbakning til netværket. Politikerne opfatter netværket som amtets aktive erhvervspolitik. Samtidig er der en stille accept fra de kommunale politikere om, at de lokale myndigheder bruger tid på udviklingsaktiviteter i Green Network regi.

Det er dog ikke kun politikerne og virksomhederne, der lægger pres på myndighederne til at arbejde med 'frivillige' indsatsområder. Når et projekt sættes i værk, må myndighederne ofte omvendt gøre et stort arbejde, for at rekruttere et tilstrækkeligt antal virksomheder for at kunne gennemføre projektet. Samtidig oplever myndighederne, at den kompetence og de sociale relationer, der opbygges hos myndighederne, når de indgår i projekter, virker tilbage på de politiske beslutninger. Efter at miljømyndighederne f.eks. havde samarbejdet med de kommunale indkøbere om udvikling af grønne indkøbsstrategier, blev det sværere for politikerne at nedprioritere de grønne indkøb som led i besparelser i kommunerne.

4.7 Andre deltagende aktører

Af andre centrale aktører i netværket skal her blot nævnes politikere i amt og kommuner. Det er 3 kommunal- og en amtsborgmester, der sidder i bestyrelsen sammen med en række virksomhedsrepræsentanter og tekniske chefer. Det politiske niveau er aktivt involveret i netværkets strategiudvikling og amtets og kommunernes prioritering af ressourcer til indsatsen i netværket. Netværket opfattes ikke alene som et miljønetværk, men også som aktiv erhvervspolitik. Dette kom blandt andet senest til udtryk ved, at ved nedskæringer i en kommune valgte man at skære på aktiviteter i miljøcentret frem for på Green Network aktiviteter. Når der er nedskæringsrunder, kan udmeldelse af Green Network fremkomme som forslag, men hidtil er det blevet undgået. Sekretariatet vurderer, at dette hænger sammen med for det første, at politikerne kan se fordelene i et frugtbart samarbejde, og for det andet, at der er etableret en dynamik mellem kommunerne, hvor de internt konkurrerer med hinanden om at opnå resultater f.eks. i form af indmeldte virksomheder.

4.8 Netværkets muligheder for udvikling

Netværkets omdrejningspunkt er miljøredegørelsen. Via miljøredegørelsesarbejdet er der lokalt/regionalt opbygget et netværk af relationer mellem de deltagende virksomheder og myndigheder og positive forventninger til samarbejde. Nye aktiviteter igangsættes oftest på foranledning af politiske udmeldinger i form af ønsker fra bestyrelsen, formulerede behov og krav til netværket fra virksomheder og behov og krav til netværket fra de lokale myndigheder. De sociale relationer og positive forventninger udgør en platform for koordinering og videndeling i forhold til nye initiativer.

Den udviklede platform muliggør:

• at igangsætte udviklingsprojekter inden for nye områder
• at rekruttere deltagere til udviklingsprojekter fra både myndighedssiden og virksomhedssiden
• at opnå fælles kompetenceopbygning hos deltagerne inden for udviklingsområdet
• at sprede erfaringer og resultater af udviklingsprojekter til resten af netværket.

Spredningen sker ved, at metoder udviklede i projekter gøres tilgængelige for resten af medlemmerne i netværket, at erfaringer fra projekter formidles ved temaarrangementer og via uddannelsesaktiviteter for myndighederne og ved at graden af forpligtigelser i netværket for de deltagende aktører løbende justeres, f.eks. ved løbende udbygning af kravene til miljøredegørelsen.

Eksempler på igangsatte udviklingsaktiviteter er som før nævnt blandt andet aktiviteter inden for LCA, grønne indkøb og virksomhedens sociale ansvar. Eksempler på projektformer er:

• Udredningsprojekter, hvor flere aktører mødes og udveksler erfaringer og/eller diskuterer muligheder. Et eksempel på dette er projektet om grønne indkøb, hvor miljømyndigheder og flere kommuner har mødtes, for at udveksle erfaringer som led i udvikling af grøn indkøbspolitik i kommunerne.
• Metode- og organisationsudviklingsprojekter, hvor der trækkes på eksterne konsulenter til sammen med deltagere i netværket at udvikle, afprøve og formidle nye koncepter og metoder. Eksempler på denne form for aktiviteter er dels LCA-projektet, hvor der blev sat en vækstgruppe i gang med deltagelse af COWIconsult, DTU, virksomheder og myndigheder, dels projektet om virksomheders sociale ansvar, hvor Ernst og Young sammen med en række myndigheder og virksomheder har arbejdet med dels en organisatorisk afklaring hos myndighederne om de sociale myndigheders rolle, dels udvikling af en manual til rapportering af virksomheders sociale forhold.

4.9 Netværkets muligheder for at fremme grøn markedsøkonomi

Grøn markedsøkonomi er en samfundsmæssig strategi. Netværkets muligheder for at understøtte strategien skal findes i netværkets muligheder for gennem lokal dialog at tilpasse strategiens midler og mål til lokale/regionale forudsætninger og handlemuligheder.

4.9.1 Kompetenceopbygning

Miljøredegørelsen er netværkets omdrejningspunkt. Med miljøredegørelsen har netværket været med til at fremme dels kompetenceopbygning i virksomheder og hos myndigheder om virksomhedernes miljøbelastninger og mulige handlemuligheder, dels virksomhedernes muligheder for at kommunikere sine miljøforhold ud til kunder m.fl. Derudover har netværket med igangsatte udviklingsaktiviteter understøttet læringsprocesser for de deltagende kommuner og virksomheder inden for en række områder, og netværket har mulighed for i fremtiden at skabe rammer for nye læringsprocesser inden for nye områder med udgangspunkt i den etablerede 'driftsorganisation'.

4.9.2 Grøn efterspørgsel

Amtet og kommunerne i Green Network regi har haft en erfaringsudvekslingsgruppe om grønne indkøb. Erfaringsudvekslingen blev brugt til at kvalificere lokale strategier for offentlige, grønne indkøb hos de deltagende kommuner og i amtet. Betydningen af lokal, større, offentlig, grøn efterspørgsel er tilsyneladende størst for de mindre virksomheder, der blandt andet sælger ydelser og produkter lokalt.

Green Network arbejder med produktfokus og leverandørrelationer som udviklingsområder. Miljøredegørelsesarbejdet fører ikke af sig selv til, at virksomhederne begynder at arbejde med produktfokus eller at stille krav til sine leverandører. Vigtige forudsætninger for at virksomhederne begynder at arbejde med et produktfokus, er lokal ledelsesopbakning på virksomhederne og ofte et kundepres. Virksomhederne oplever i dag typisk ikke en efterspørgsel efter produkter med en miljøprofil. Som det seneste har Green Network vedtaget at indføre krav om, at virksomhederne skal beskrive, hvad de stiller af krav til leverandører i miljøredegørelsen. Dette kan være en måde at fremme grøn efterspørgsel i handlen mellem virksomhederne.

4.9.3 Økonomiske incitamenter

Der har været udtrykt politisk interesse for effektivisering af tilsynsarbejdet på grundlag af miljøredegørelsesarbejdet, for at reducere udgifterne til tilsynsindsatsen. Netværket har ikke hidtil brugt miljøredegørelsesindsatsen som anledning til at differentiere tilsynet mellem virksomheder, der har udarbejdet miljøredegørelser, og virksomheder, der ikke har udarbejdet miljøredegørelser. Og der er ikke interesse blandt de deltagende virksomheder og myndigheder for at differentiere tilsynet med udgangspunkt i miljøredegørelsesindsatsen, da begge parter oplever fordele ved en løbende kontakt m.m. Miljøredegørelsesindsatsen har derfor ikke hidtil ført til hverken reduktion i tilsynsgebyr for virksomheder eller besparelser i tilsynsarbejdet for myndighederne. Amtet oplever dog som før skrevet, at de opnår besparelser i sagsbehandlingen, når medlemsvirksomhederne er blevet 'kompetente', og peger på, at det er vigtigt at se miljøredegørelsesindsatsen som en proces, der tager tid.

Netværket har tidligere haft intention om at servicere medlemmerne omkring støtteordninger til miljøprojekter m.m. Der skulle blandt andet være en opdateret liste på hjemmesiden. Netværkets erfaring er, at virksomhederne i forvejen er bekendte med støtteordningerne og ved, hvor de skal søge information om dem, og derfor har sekretariatet valgt, at det ikke skal være en opgave for netværket.

4.9.4 Miljøredegørelsen/diplomet som strategisk virkemiddel

Virksomhederne benytter ikke i særlig høj grad redegørelsen/diplomet strategisk i sin markedsføring, men anvender oftest alene redegørelsen som dokumentation, når det bliver efterspurgt. Green Network har netop sat fokus på området som et indsatsområde for at fremme udviklingen af strategisk miljødialog.

4.9.5 Grønt Partnerskab

Netværket er initiativtager til Grønt Partnerskab. Netværket ser Grønt Partnerskab som en mulighed for at effektivisere netværksarbejde og som et forum for at løfte opgaven med at sætte fokus på miljø som konkurrenceparameter.

4.10 Netværkets muligheder for at fremme den produktorienterede miljøindsats

4.10.1 Målgrupper

Netværkets hidtidige målgruppe er som før nævnt væsentligst de miljøtunge virksomheder. Dette valg er udfra, at det er hos de miljøtunge virksomheder, der væsentligst kan opnås reduktioner i miljøbelastninger. Med udgangspunkt i et produktperspektiv, hvor det er produktets samlede miljøbelastninger, der er i fokus, kan det være nødvendigt at revurdere, om andre virksomheder også er interessante, f.eks. servicevirksomheder.

4.10.2 Myndighedernes naturlige adgang til ledelsen

Myndighedernes kontakt til - og samarbejde med virksomhederne - er i dag primært omkring løsning af lokale og regionale miljøproblemer. Myndighederne har kontakt til en kontaktperson på virksomhederne, men har mulighed for tillige både at tage kontakt til ledelsen og andre medarbejdere, hvis løsningen af et problem kræver det. Temaet for kontakten vil i de tilfælde være afgrænset til at finde løsninger på de pågældende problemer. Strategiske overvejelser, herunder produktudvikling, er i dag ikke et tema, som naturligt diskuteres mellem miljømyndigheder og virksomhederne. Hvis miljømyndigheder og virksomheder skal samarbejde om produkters miljøbelastninger, vil det være nødvendigt at udvikle dialogen til også at omfatte produktet og muligheder for at udvikle 'renere' produkter.

4.10.3 Erfaringsudveksling i kommunen m.fl.

Kommunale og amtslige virksomheder deltager i dag i Green Network og udarbejder miljøredegørelser. Der foreligger derfor nøgletal for mange af de kommunale og amtslige virksomheder. De fleste virksomheder har offentlige virksomheder som underleverandører i forbindelse med f.eks. forbrug af energi og vand samt håndtering af spildevand og affald.

I forbindelse med virksomheders LCA-arbejde vil det på grund af miljøredegørelsesindsatsen være muligt for virksomheder at inddrage offentlige virksomheders nøgletal for miljø i en analyse og vurdering af virksomhedernes produkter. Der er i dag ikke krav til de kommunale og amtskommunale virksomheder om, at de skal arbejde produktorienteret og derfor ikke erfaringer med at anvende metoderne på egne virksomheder i kommunalt regi.

Flere kommunale miljømedarbejdere har deltaget i udviklingsprojekter om produktfokus sammen med medlemsvirksomheder i netværket. Der er derfor viden om metoder m.m. hos enkeltpersoner i miljøforvaltningerne, men der er stadig en udfordring med at finde ud af hvad myndighedernes rolle skal være i forbindelse med det produktorienterede miljøarbejde.

4.10.4 Aktuelle aktiviteter som understøtter POMS

Netværket har hidtil arbejdet med temaer, der er relevante for POMS, og konkret sat en række aktiviteter i værk, der har understøttet kompetenceudvikling hos både virksomheder og myndigheder. Konkret har netværket hidtil arbejdet med:

• Tilvejebringelse af overblik over virksomheders miljøbelastninger og udarbejdelse af miljøredegørelser
• Udvikling af Internetbaseret redskab til kemikalieregistrering og kemikalievurdering af virksomhedernes kemikalievalg og -forbrug
• Udvikling af forskellige metoder til gennemførelse af LCA på virksomheder og kompetenceopbygning hos både miljømyndigheder og virksomheder, der har deltaget i LCA-aktiviteterne
• Understøttet kommunernes og amtets strategiudvikling i forhold til grønne indkøb ved på tværs af kommunerne og amtet at udveksle erfaringer mellem miljømyndighederne og indkøberne
• Inddraget overvejelser om krav til leverandører i miljøredegørelsesarbejdet.

4.10.5 Netværkets udviklingsmuligheder

Netværket har forskellige muligheder for fremover at understøtte POMS. For det første kan netværket arbejde på fortsat at sprede resultaterne af de hidtidige aktiviteter til de øvrige medlemmer. For det andet kan netværket bruge de etablerede, sociale strukturer og positive forventninger til samspil mellem virksomheder og myndigheder til at koordinere nye aktiviteter.

Netværkets væsentligste udfordringer i forbindelse med POMS vil være, dels at rekruttere nye målgrupper, der er relevante for POMS, dels at sikre koordinering og videndeling internt hos myndighederne med hensyn til tilsynsarbejde, Green Network aktiviteter, miljøarbejde i de kommunale og amtslige virksomheder og aktiviteter vedrørende grønne indkøb.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.