Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 14/2004 – Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder – Delrapport 3: Dokumentation af cases

Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder

5 Grønt Netværk Sønderjylland

Grønt Netværk Sønderjylland (GNS) er placeret i Sønderjyllands Amt og er geografisk afgrænset af amtet. Netværket blev startet på initiativ af Teknisk Chefforening i amtet og startede med en pilotfase i 97-98. Den 23.2.1999 havde GNS stiftende generalforsamling. GNS er inspireret af Green Network m.fl., der er netværk forankrede i amter med deltagelse af såvel kommunale og amtslige myndigheder og virksomheder. Netværket er bygget op omkring et forpligtende samarbejde mellem medlemsvirksomheder og myndigheder om udarbejdelse af miljøredegørelser. Netværket er stadig svagt forankret i amtet, og dets fokus er derfor væsentligst på forankring af netværkets funktion, herunder: Udvikling af netværkets samspil med det politiske niveau, rekruttering af medlemmer til netværket blandt amtets kommuner og virksomheder, identificering af relevante aktiviteter og koordinering af opgaver og videndeling i netværket.

5.1 Formål med netværket

Formålet med netværket er at medvirke til at sikre en erhvervsudvikling i Sønderjylland, der er bæredygtig med hensyn til både arbejdsmiljø og eksternt miljø.

5.2 Aktører i netværket

5.3 Aktiviteter i netværket

I netværket er dels fælles aktiviteter for medlemmerne, dels aktiviteter under henholdsvis 'Den Offentlige Miljøklub' og 'Industriens Miljøklub'. Nedenfor er oplistet de forskellige former for aktiviteter i netværket.

Der er etableret to erfa-grupper; den ene er for virksomheder, der er certificerede i forhold til ISO 14001, og som ønsker at udveksle erfaringer omkring miljøledelse. Den anden erfa-gruppe er for virksomheder, der ønsker at diskutere arbejdsmiljø. BST deltager i den sidstnævnte.

5.3.1 Struktur og ressourcer

Netværket har en bestyrelse til at tegne foreningen. Bestyrelsen består af 8 medlemmer, hvoraf 4 er valgt blandt medlemsvirksomhederne, 3 er valgt blandt medlemskommunerne og amtet, og en person er fra Arbejdstilsynet. Karakteristisk for bestyrelsesmedlemmerne er, at det er beslutningstagere på højt niveau, f.eks. borgmestre, chefer og direktører.

Netværket har et sekretariat til det daglige arbejde. I alt råder sekretariatet over en fuldtidsstilling fordelt på en koordinator, en faglig medarbejder og sekretærhjælp. Sekretariatets opgave er den daglige varetagelse af foreningens opgaver. Desuden er sekretariatets opgave at være vejledende over for netværkets medlemmer samt at understøtte netværkets aktiviteter. Sekretariatet er i dag placeret i amtet under Industriafdelingen. Tidligere lå sekretariatet selvstændigt; det blev flyttet til amtet på grund af manglende økonomiske ressourcer. En fordel ved den nuværende placering er muligheden for bredere faglig fundering blandt amtets øvrige tilsynsmedarbejdere. Sekretariatet har tidligere benyttet den Grønne Jobpulje til at medfinansiere sekretariatets medarbejdere. I dag finansieres udgifterne alene ved medlemmernes kontingent.

For nylig har man valgt at nedsætte en koordinationsgruppe bestående af 5 personer. Koordinationsgruppens opgaver er at være inspirationsforum for bestyrelsen samt godkende afleverede miljøredegørelser fra medlemsvirksomhederne. Koordinatoren for GNS deltager i møderne.

Kontingentet er 3000 kr. årligt for medlemmer på nær Sønderjyllands Amt og kommuner, der betaler 1 kr. pr indbygger i kommune eller amt.

Medlemmer af netværket forpligter sig til at udarbejde en miljøredegørelse eller på anden måde dokumentere miljøforbedringer inden for 2 år efter, at de har påbegyndt deres medlemskab. Det løbende arbejde med miljøredegørelserne varetages af tilsynsmyndighederne. Virksomhederne kan yderligere deltage i erfa-grupper, der løbende nedsættes om miljøredegørelser eller få en miljøproceskonsulent tilknyttet.

Miljøredegørelser er en af netværkets hovedaktiviteter. For at få tildelt GNS's diplom, skal virksomhederne leve op til kriterier fastsat af GNS. Bestyrelsen har i slutningen af 2001 besluttet at ændre kriterierne. Fremover skal det være muligt at opnå diplom på grundlag af en skriftlig miljøredegørelse, der beskriver virksomhedens miljøtiltag. Tidligere var det en forudsætning, at en virksomhed samtidig af Arbejdstilsynet skulle være bedømt som en niveau 1-virksomhed. Dog kan en virksomhed stadig ikke få tildelt diplom, hvis den har udeståender med Arbejdstilsynet. Hvis en virksomhed er en niveau 1-virksomhed, når den får godkendt sin miljøredegørelse, påtegner Arbejdstilsynet også diplomet. Med denne ændring har netværket nu de samme kriterier for opnåelse af diplom som Miljønetværk Ribe Amt og Green Network. Formålet med ændringen er at give flere virksomheder muligheder for at opnå et diplom.

GNS har et tættere samarbejde med Green Network og de øvrige store netværk. Manualen, der benyttes til miljøredegørelsesarbejdet i netværkene, er i dag den samme, og netværkene er fælles om ansvaret for at videreudvikle manualen. Derudover trækker GNS på medarbejdere og medlemmer i dels Green Network, dels Miljønetværk Ribe Amt som oplægsholdere m.m.

Generelt benyttes i forbindelse med temaarrangementerne både oplægsholdere fra netværkets medlemskreds og eksterne oplægsholdere. Der er f.eks. rådgivere, myndigheder m.m. blandt medlemmerne, der benyttes, eller repræsentanter fra Miljøstyrelsen.

5.4 De deltagende virksomheder

5.4.1 Rekruttering

Virksomheder, der rekrutteres til netværket, er enten virksomheder, der er på forkant med miljøområdet eller virksomheder, der er motiverede for at gøre en ekstra indsats. Der er stadig ikke så mange medlemmer i netværket, og derfor er et af netværkets store udfordringer at rekruttere flere virksomheder.

5.4.2 Netværkets forpligtende aktiviteter

Når virksomheder bliver medlem af Grønt Netværk Sønderjylland, forpligter de sig, jf. afsnit 1.4, til at dokumentere deres miljøforbedringer, f.eks. i form af en miljøredegørelse, inden for 3 år. Miljøredegørelsen skal leve op til krav fastsat af Grønt Netværk Sønderjylland og gælder for 2 år ad gangen; dvs. at der skal udarbejdes en ny redegørelse hvert andet år.

Erfaringerne er, at de virksomheder, der er på forkant med miljøområdet, ofte hurtigt kan udarbejde en miljøredegørelse. De har ofte overblik over deres miljøbelastninger, og indsatsen er derfor hovedsagelig at skrive data ind i den form, som miljøredegørelsen lægger op til. For virksomheder, der ønsker at have sine miljøforhold i orden, men som endnu ikke har tilvejebragt et overblik, er den nødvendige indsat mere krævende, da de i forbindelse med udarbejdelsen af miljøredegørelsen først er nødt til at tilvejebringe et overblik, dvs. kortlægge sine miljøforhold. Erfaringen er, at disse virksomheder oplever, at de med udarbejdelsen af redegørelsen får et grundlag for deres miljøindsats, som de ikke tidligere har haft. Samlet vurderer virksomhederne, at de med miljøredegørelsen opnår overblik over egne miljøforhold og dokumentation af miljøforholdene, som de kan bruge i forhold til kunder og leverandører på forespørgsler om miljøforhold. For virksomheder, der ikke tidligere har haft overblik over sine miljøforhold, viser erfaringerne endvidere, at virksomhederne ofte opnår økonomiske besparelser. Virksomhederne bruger ikke miljøredegørelserne og/eller diplomerne aktivt i deres markedsføring.

Da virksomhederne oftest har en god dialog med myndighederne før de bliver medlem af Grønt Netværk Sønderjylland, oplever de ikke, at deres relation til myndighederne ændres, men for virksomheder som ikke tidligere har haft et samlet overblik over sine miljøforhold, ændres grundlaget for dialogen.

Eksempel 1 - Stor virksomhed, der er på forkant med miljøområdet

En stor virksomhed har etableret en miljø- og kvalitetsafdeling. Virksomheden har udarbejdet en miljøredegørelse, opbygget et miljøledelsessystem og er for nylig begyndt at arbejde med at miljøvurdere sine produkter. Virksomhedens kunder stiller høje krav til virksomheden, og de var anledningen til, at virksomheden begyndte at fokusere på sine miljørelationer. Virksomheden benyttede en konsulent til at opbygge og implementere sit miljøledelsessystem. Da virksomheden valgte selv at udarbejde en miljøredegørelse, var det for at sikre, at miljøkompetencen blev på virksomheden. Der er stor ledelsesopbakning til miljøarbejdet på virksomheden, og miljøchefen oplever det som en forudsætning for at kunne arbejde strategisk med miljøet. Virksomheden er begyndt at stille produktstyrede miljøkrav bagud til sine leverandører. Den er dog endnu ikke begyndt at udskifte leverandører, hvis de har problemer med at opfylde kravene. Virksomheden deltager foruden i Grønt Netværk Sønderjylland i et miljøchefnetværk. Det er forskellige ting virksomheden får ud af at deltage i et lokalt netværk og et miljøchefnetværk. Den oplever, at den med miljøredegørelsen får mulighed for at evaluere sine forbrugsdata m.m. og derved får synliggjort handlemuligheder. Miljøchefen oplever, at holdningen på virksomheden har udviklet sig fra, at miljø blev betragtet som en omkostning, til at det betragtes som en indtjening. Virksomheden har dels opnået store økonomiske besparelser, dels tilskud til renere procesudstyr.

Virksomheden oplever endvidere, at den har fået meget ud af at udarbejde miljøredegørelsen, og den vurderer derfor, at netværket har en vigtig rolle i forbindelse med spredning af konceptet i amtet. Samtidig oplever virksomheden dog, at det ikke er tilstrækkeligt med miljøredegørelsesaktiviteten i netværket, hvis netværket fremover også skal være attraktivt for den. Det vil være centralt for at fastholde den som medlem, at der udvikles tilbud i netværket, der bygger oven på miljøredegørelsesarbejdet, f.eks. LCA-tilbud. Virksomheden vil gerne bruge ressourcer på at sprede miljøredegørelsesarbejdet til flere af amtets virksomheder, f.eks. ved at støtte nedsatte erfa-grupper i forbindelse med miljøredegørelsesarbejdet. Virksomhedens synspunkt er, at hvis virksomheder, der har udarbejdet miljøredegørelser, hjælper nye virksomheder, der står over for at skulle udarbejde miljøredegørelser for første gang, vil sekretariatets ressourcer kunne bruges til at skabe og koordinere nye aktiviteter i stedet for 'driftsaktiviteter'.

Eksempel 2 - Lille virksomhed, der er begyndt at arbejde med sine miljørelationer

En mindre servicevirksomhed har selv aktiviteter samtidig med, at den lejer bygningsmæssige faciliteter ud til andre virksomheder. Virksomheden ligger i et sårbart naturområde og er derfor meget motiveret for at tage miljøhensyn og at fremstå som en miljøvenlig virksomhed i forhold til de lokale omgivelser. Virksomheden meldte sig ind i GNS, for at fremme miljøindsatsen på virksomheden. Den har udnyttet medlemskabet af GNS og indsatsen for at udarbejde en miljøredegørelse til at udvide kontaktfladen til sine lejere. Konkret nedsatte virksomheden sammen med 6 af virksomheder, der lejer sig ind, en arbejdsgruppe, hvor målet er, at de alle skal have udarbejdet en miljøredegørelse. Arbejdsgruppen valgte at fokusere på en virksomhed ad gangen, for at kunne udnytte erfaringer fra arbejdet med at udarbejde en miljøredegørelse for en virksomhed til de øvrige.

Arbejdsgruppen er godt i gang og har fået udarbejdet den første miljøredegørelse. De har benyttet sekretariatet som sparringspartner gennem processen og har ellers selv stået for arbejdet. Virksomheden oplever, at den med en miljøredegørelse opnår et godt overblik over sine miljørelationer.

Virksomheden arbejder parallelt med redegørelsesarbejdet med at blive miljøcertificeret. Med redegørelsen opnår den at lave 70% af arbejdet for at opnå at blive miljøcertificeret. Miljøledelsesarbejdet foregår i samarbejde med en gruppe af andre virksomheder inden for samme branche placerede forskellige steder i Danmark. De har sammen etableret et miljøledelsesprojekt, som de får støtte til af Miljøstyrelsen, og til at støtte denne proces benytter de et konsulentfirma.

Virksomheden oplever, at fordelen ved at udarbejde en miljøredegørelse i regi af GNS er, at det giver dem forbindelse til andre virksomheder, der har erfaringer med at udarbejde miljøredegørelser, og derved kan de trække på deres erfaringer. Virksomheden forventer, at netværket også i fremtiden vil være relevant for den, da der hele tiden vil opstå nye problemstillinger i forbindelse med vedligeholdelsen af miljøredegørelsen. Virksomheden mener ikke at netværket skal træde i stedet for miljøkonsulenter, men snarere løbende koordinere de lokale behov og sikre videndeling mellem virksomhederne. Fremtidige udviklingsmuligheder kan f.eks. være koordinering af erfaringsudveksling mellem ensartede virksomheder og identificering af fokuspunkter og økonomiske støttemuligheder til de pågældende områder. Virksomheden vurderer, at netværket hele tiden er nødt til at udvikle sig og mener ikke, at det er nogen hindring at indføre brugerbetaling i forbindelse med netværkets ydelser. Virksomheden mener ikke, at den har ressourcer til at indgå som sparringspartner for nye virksomheder, der vil i gang med at lave miljøredegørelser. Det læs er for tungt for en lille virksomhed. Virksomheden forståelse for de lokale myndigheder har ændret sig fra, at myndighederne blev betragtet som nogen, der ville kontrollere virksomheden til i dag at være nogen, der er der for virksomhedens skyld. Konkret betyder det, at virksomheden bruger myndighederne som sparringspartner, når der er forhold den er i tvivl om.

Eksempel 3 - En mellemstor virksomhed, der er på forkant med sin miljøindsats

En mellemstor virksomhed har implementeret miljøledelse og er certificeret efter ISO 14001. Den har endvidere licens til svanemærkning af nogle af sine produkter. Virksomheden oplever, at i dens branche er miljø ikke længere noget man snakker om, men noget man forventer skal være i orden. Virksomheden har tradition for at bruge sin BST og arbejdsgiverforening som konsulenter/sparringspartnere i forbindelse med dens arbejdsmiljø og miljøaktiviteter. Virksomheden fik første gang GNS's diplom for både miljø og arbejdsmiljø i 2000. I 2002, da virksomheden skulle lave en ny miljøredegørelse, var der sket personaleskift, og miljøredegørelsesarbejdet var gået lidt i stå. Virksomheden stod over for en snarlig mærkedag, og direktøren valgte, at de gerne ville genoptage miljøredegørelsesarbejdet, således at de blandt andet kunne bruge diplomoverrækkelsen til at markere mærkedagen. Direktøren gik selv ind i arbejdet, og i løbet af en uge udarbejdede virksomheden en ny redegørelse. Dette kunne lade sig gøre, fordi de allerede havde alle data m.m. liggende via deres miljøledelsessystem og grønne regnskab. Direktøren brugte GNS manual og fik god sparring på et udkast af miljøredegørelsesgruppen under GNS. På denne måde nåede virksomheden at få redegørelsen færdig til sin mærkedag. Miljøredegørelsesgruppen er sammensat af miljømyndigheder fra kommuner og amt, der er med i GNS. Det er miljøredegørelsesgruppen, der godkender miljøredegørelserne. Virksomheden oplever, at på en virksomhed af dens størrelse er man nødt til at have miljøarbejdet integreret i de daglige aktiviteter. De har således ikke en størrelse, hvor de mener at kunne have en selvstændig miljøafdeling. Virksomheden eksporterer en stor del af sine produkter. Den kan derfor ikke bruge sit diplom til at markedsføre sig på. Endvidere mener virksomheden, at det vil være forvirrende for kunder m.fl. at blive konfronteret med alle de mærker og beviser, som virksomheden har ret til at benytte.

Eksempel 4 - En lille virksomhed, der er på forkant med sin miljøindsats

En lille virksomhed inden for en arbejdsmiljø- og miljøtung branche har for nylig udarbejdet en miljøredegørelse. Myndighederne spurgte virksomheden om den havde lyst til at være med I GNS og udarbejde en miljøredegørelse, og virksomheden slog til. Virksomheden har fra sin start arbejdet med at substituere arbejdsmiljø- og miljøskadelige stoffer. Branchen har sit eget kvalitetsstyringssystem, som virksomhederne kan blive certificeret efter. Kvalitetsstyringssystemet kan suppleres med et miljøledelsessystem. De fleste virksomheder i branchen er certificerede efter kvalitetsstyringsystemet, men kun under hver 8. virksomhed har suppleret med miljøstyringssystemet. Da virksomheden skulle udarbejde sin miljøredegørelse, var den godkendt efter begge systemer og havde desuden indleveret grønt regnskab frivilligt. At udarbejde miljøredegørelse blev derfor ikke opfattet som en stor opgave, og den blev udarbejdet på et par timer. Virksomheden benyttede miljøredegørelsesmanualen og fik en indledende introduktion af sekretariatet. Virksomhedens motivation for at være med i GNS er muligheden for lidt lokal reklame, muligheden for at følge med i hvad der sker lovgivningsmæssigt og muligheden for at høre om andre virksomheders erfaringer. Virksomheden har deltaget på erfa-møder men oplever ikke, at den har kunnet bruge erfaringerne. Dette opleves dog positivt, da det bekræfter virksomheden i, at den er på rette vej. Virksomheden kan ikke bruge diplomet i forhold til kunder. Den har primært få, store kunder, og de stiller kun krav om, at deres leverandører inden for denne branche skal være godkendte efter branchens kvalitetsstyringssystem. Virksomheden oplever, at det er svært at differentiere sig fra sine konkurrenter i branchen på miljø, da miljø ikke af kunderne bliver opfattet som en konkurrenceparameter. Miljøindsatsen er i dag primært frivillig. Brancheforeningen vil f.eks. heller ikke hæve miljøkravene til medlemmerne, for således at hæve standarden. Virksomheden er fortaler for, at der kun betales for det myndighedstilsyn, der er nødvendigt. På denne måde kunne de miljøpositive virksomheder slippe for at betale det samme gebyr for myndighedstilsyn som de virksomheder, hvor det er nødvendigt.

Eksempel 5 - En mellemstor virksomhed, der primært sælger ydelser til offentlige kunder

En mellemstor virksomhed blev medlem af GNS, da nogle af dens offentlige kunder forslog den at blive medlem. Virksomheden har endnu ikke udarbejdet en miljøredegørelse, men er i gang med det, da den ønsker at være på forkant med kundernes efterspørgsel. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøredegørelsen oplever virksomheden, at den får bedre struktur på miljøarbejdet og hjælp til hvordan den kan skrive sine data ned. Fordi meget af udstyret er specialudstyr, forventer virksomheden ikke at kunne begynde at sammenligne sine data med andre virksomheder inden for samme branche. Virksomheden mener ikke, at den vil blive stillet bedre konkurrencemæssigt, da kunderne stadig vælger de billigste leverandører. F.eks. har AT krævet tiltag i forbindelse med støj, men når virksomheden lægger omkostningerne oveni prisen, vil kommunerne ikke betale for det. Virksomheden har foruden serviceafdelingen også en afdeling, der udvikler og sælger maskiner m.m. Virksomheden forsøger i forhold til maskinerne at inddrage de bedste teknologiske muligheder i produktudviklingen af maskinerne og benytter blandt andet erfaringer fra brug af maskinerne i serviceafdelingen.

5.4.3 Netværkets udviklingsaktiviteter

Netværket er stadig i gang med at opbygge en platform for indsatsen omkring miljøredegørelsesarbejdet. De centrale udviklingsaktiviteter har derfor hidtil været dels at rekruttere flere virksomheder og flere myndigheder til netværket, dels at udvikle et koncept for koordinering af og videndeling om miljøredegørelsesarbejdet.

En del af medlemsvirksomhederne, der har været igennem udarbejdelsen af en miljøredegørelse, er begyndt at overveje, hvad netværket fremover skal kunne ud over miljøredegørelsesarbejdet, for at sikre relevans for virksomhederne også på langt sigt. Det er primært virksomheder, der er på forkant med sin miljøindsats, der overvejer fremtidige krav til netværket, og karakteristisk for deres overvejelser er, at forslagene rummer sammenhængende strategier for virksomhedernes behov for nye ydelser og løsninger til, hvordan de kan opfyldes organisatorisk og ressourcemæssigt i netværket.

Der er forskel på hvilke krav store og små virksomheder stiller til fremtidige netværksaktiviteter og hvordan de mener netværket skal løse koordinations- og ressourceproblemerne. De store virksomheder peger på behov for at udvikle trin, som medlemsvirksomhederne kan bevæge sig opad i takt med, at deres miljøarbejde udvikles. Miljøredegørelsen opfattes som første trin, mens de efterfølgende trin f.eks. kan handle om LCA-aktiviteter. Til at løse koordinations- og ressourceproblemer foreslås, at miljøredegørelsesarbejdet betragtes som løbende aktiviteter, som virksomhederne selv i høj grad varetager, ved at de, der har gjort sig erfaringer med at udarbejde miljøredegørelser tager sig af sparring af nye virksomheder i netværket, således at sekretariatets ressourcer kan bruges til at udvikle nye aktiviteter. På denne måde sikres videndeling mellem virksomheder, der kan danne udgangspunkt for udbygning af relationer mellem virksomheder i netværket, og samtidig udvikles aktiviteter, der kan fastholde de virksomheder, der gerne vil mere end miljøredegørelsesarbejdet i netværket. Se f.eks. eksempel 1.

De mindre virksomheder oplever ikke, at de har ressourcer til at varetage støtte og sparring til nye virksomheder, men er i stedet indstillede på at indføre brugerbetaling for f.eks. nye tilbud i netværket. Samtidig fokuserer de mindre virksomheder i højere grad på muligheder for at fremme de økonomiske fordele ved en miljøindsats lokalt og regionalt. For det første foreslås, at miljøpositive virksomheder betaler mindre i gebyr for tilsyn, således at det er de virksomheder, der har brug for tilsyn, der betaler for denne ydelse. For det andet peges på det offentliges muligheder for at fremme grøn efterspørgsel ved at prioritere grønne indkøb. For flere af de mindre og mellemstore virksomheder gælder, at de servicerer og producerer til blandt andet kommuner og amt. For små virksomheder se f.eks. eksemplerne 1,4 og 5.

Virksomhederne peger endvidere på behov for opsamling af erfaringer med håndtering af de forskellige miljøområder, f.eks. håndtering af affald eller spildevand. De peger på, at det ville være et godt tilbud til virksomhederne i netværket at kunne søge i en løbende, opdateret database om de forskellige områder og/eller at kunne trække på en specialist inden for det pågældende område. De forskellige kommuner og amtet har ofte medarbejdere siddende med forskellige specialer, og ved at gøre deres viden synlig og tilgængelig i netværket på tværs af kommuner, ville mange virksomheder undgå at skulle løse samme problemer fra bunden af. En hindring for dette indsatsområde er, at myndighedernes ressourcer i dag er bundet til at løse problemer inden for kommunegrænsen, men det vil være muligt at købe ydelser hos myndighederne på tværs af kommunegrænserne.

5.5 De deltagende myndigheder

5.5.1 Rekruttering

Der er i dag 12 ud af 23 kommuner med i GNS. Det har hidtil været svært at rekruttere kommuner til at deltage i netværket. Dette handler både om manglende politisk opbakning til netværket lokalt i kommuner, og at netværket endnu ikke er særligt synligt i regionen. Netværkets hidtidige erfaringer med at rekruttere kommuner viser, at initiativet til en indmeldelse kan tages af såvel de kommunale politikere, medlemsvirksomheder i kommunen, som presser deres kommune til medlemskab, og de lokale myndigheder. Som strategi til at fremme rekrutteringen af såvel kommuner som virksomheder blev det diskuteret i fokusgruppen, at der var behov for at synliggøre erfaringer med sammenhænge mellem virksomheders miljøarbejde og økonomiske besparelser.

Flere af myndighederne vurderer, at det er de miljøtunge virksomheder, der er interessante at få med i netværket, udfra at det er hos dem væsentlige miljøbelastninger kan reduceres. En myndighed ser et problem i, at det primært er de gode virksomheder, der deltager, da det primært er de andre virksomheder, der har behov for at udvikle deres miljøarbejde.

5.5.2 Netværkets forpligtende aktiviteter

Myndighedernes forpligtigelser i GNS er at guide medlemsvirksomhederne, når de udarbejder en miljøredegørelse og kontrollere de udarbejdede miljøredegørelser. Det er virksomhedernes tilsynsmyndighed, der har forpligtigelsen i forhold til deres medlemsvirksomheder. Det er forskelligt hvordan de deltagende kommuner og amtet har organiseret sig omkring de forpligtende aktiviteter i GNS. Nogle af myndighederne har valgt at samle GNS aktiviteter på få medarbejdere, mens andre har valgt at lægge aktiviteterne ud på alle medarbejderne, således at den medarbejder, der har tilsynskontakten til virksomheden, også varetager miljøredegørelsesarbejdet. Endvidere er der forskelle mellem kommunerne med hensyn til om tilsynsarbejdet varetages af kommunen selv eller om aktiviteten er udliciteret til et miljøcenter. Erfaringer med netværksarbejdet er:

5.5.3 Netværkets udviklingsaktiviteter

Netværket har ikke hidtil sat egentlige udviklingsprojekter i gang ud over miljøredegørelsesarbejdet. På grund af få ressourcer har myndighederne svært ved p.t. at se deres rolle som bidragsydere i forhold til fremtidige udviklingsaktiviteter, hvis disse ligger ud over, hvad der kan defineres ind under tilsynsarbejdet.

5.6 Andre deltagende aktører

5.6.1 Politikerne

Med netværkets ambition og formål er det vigtigt med opbakning på det politiske niveau på amts- og kommunalplan. For at sikre en politisk styring og opbakning til netværket, er det blandt andet borgmestre, der er repræsenterede i bestyrelsen for netværket. Erfaringen i netværket er, at politikerne ikke har deres egne visioner med netværket. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at bestyrelsen primært behandler oplæg til mål og strategier for netværket, som koordinationsgruppen har udarbejdet, frem for selv at udvikle mål og strategier. Den manglende opbakning fra det politiske niveau har flere konsekvenser for netværket. Direkte betyder det, at mange kommuner fravælger netværket, og for mange af de kommuner, der er med i netværket, betyder det, at de vælger at prioritere ressourcer til netværket lavt. Indirekte har det betydning for netværkets muligheder for at arbejde strategisk med udvikling af de regionale betingelser for virksomhedernes miljøindsats. Deltagerne i netværket vurderer, at det er nødvendigt at udvikle den politiske opbakning, for at fremme netværkets samspil med de lokale og regionale udviklingsområder, f.eks. inden for erhvervsfremme. Det blev diskuteret i fokusgruppen, om det kan forventes, at politikere kan komme med visioner inden for miljøområdet, hvis det kræver et perspektivskift i forhold til eksisterende miljøpraksis i regionen. Det blev vurderet, at det var nødvendigt at understøtte politikere i udviklingen af nye strategier, og mulige måder er dels at fortælle dem om de gode eksempler fra netværket, dels at visionære virksomheder kom i tale med politikerne.

5.6.2 Erhvervsudviklingskontoret

Netværket er i en pilotfase oprindeligt støttet af amtets udviklingspulje, der er en pulje til at støtte erhvervsfremmeaktiviteter. I dag er der ikke forbindelse strategisk og operationelt mellem GNS og erhvervsfremmeaktører i amtet. En erhvervsfremmeaktør vurderer, at skal GNS bidrage til den regionale erhvervsudvikling, skal miljø fremstå som en udviklingsparameter og en konkurrencefaktor.

5.7 Netværkets muligheder for udvikling

Netværket er inspireret af andre amtslige netværk, og deltagerne i netværket arbejder i øjeblikket på at tilvejebringe de lokale/regionale forudsætninger for at få modellen til at fungere. Netværket står aktuelt over for udfordringer med:

Netværket har eksisteret i snart 5 år, og der er derfor en række virksomheder, der er blevet fortrolige med miljøredegørelsesarbejdet. I takt med at virksomhedernes miljøarbejde udvikles opstår nye behov, og for at netværket skal blive ved med at være vedkommende, også for disse virksomheder, skal det kunne tilbyde aktiviteter, der understøtter virksomhedernes løbende behovsudvikling.

Netværket står derfor midt i en brydningstid, hvor det skal finde ressourcer og måder at koordinere aktiviteter på, der både tilgodeser udvikling af netværkets basisaktivitet (udarbejdelse af miljøredegørelser) og udvikling af netværkets fremadrettede aktiviteter (igangsættelse af udviklingsprojekter). Det kan både være en styrke og en svaghed for netværket, at det ikke er mere forankret lokalt/regionalt. Svagheden er, at fordi netværket endnu ikke har fundet en bæredygtig struktur for koordinering af og videndeling om miljøredegørelsesarbejdet, kan det være svært for netværket at finde ressourcer til både at udvikle miljøredegørelsesindsatsen i amt og kommuner og at udvikle nye udviklingsområder. Styrken er, at fordi netværket netop endnu ikke har etableret en fast struktur, har det mulighed for at udvikle nye former for arbejdsdeling i netværket, der i højere grad tilgodeser dets aktuelle behov. Udfordringen for netværket er at finde løsninger, der både tilgodeser netværkets problemer med at rekruttere medlemmer og dets behov for udviklingsaktiviteter. En regional erhvervsfremme aktør peger på, at for at gøre miljøaktiviteterne relevante for politikerne og flere virksomheder, skal miljøudfordringen integreres med den lokale/regionale erhvervsudvikling, og det vil kræve, at virksomhedernes miljøindsats fremstår som en udviklingsparameter og en konkurrencefaktor. Dette er ikke i modsætning til efterspørgslen hos de miljøprogressive virksomheder. Der er ressourcer i netværket til at tage udfordringen op hos både miljøprogressive virksomheder og myndigheder, der gerne vil mere end det traditionelle tilsynsarbejde.

5.8 Netværkets muligheder for at fremme Grøn Markedsøkonomi

Netværket er som tidligere nævnt i en udviklingsfase, hvor det er ved at forankre sig lokalt og regionalt omkring miljøredegørelsesarbejdet. Diskussion af netværkets muligheder for at fremme grøn markedsøkonomi skal derfor ses i dette perspektiv.

5.8.1 Kompetenceopbygning

Miljøredegørelsen er netværkets omdrejningspunkt. Miljøredegørelsen har for nogle virksomheder betydet, at de har fået et bedre overblik over deres miljørelationer og fået synliggjort nye handlemuligheder til at reducere virksomhedernes miljøbelastninger. En del af de deltagende virksomheder var allerede før de blev medlem af GNS på forkant med miljøområdet, og for denne gruppe har miljøredegørelsesarbejdet ikke ført til yderligere overblik m.m. For de involverede miljømedarbejdere i de deltagende kommuner og i amtet, har miljøredegørelsesarbejdet været med til at udvikle nye kompetencer hos miljømedarbejderne i form af metodekendskab og nye samarbejdsformer. Miljøredegørelsesarbejdet er dog endnu ikke spredt til alle miljømyndighederne internt i den enkelte miljøforvaltning. Det er en lille gruppe, der varetager netværksforpligtigelsen.

For nogle af de deltagende virksomheder har kompetenceopbygningen understøttet igangsættelse af nye aktiviteter som f.eks. implementering af miljøledelse og LCA. Netværket er ikke involveret i de konkrete tiltag omkring miljøledelse og LCA. Det ligger dog som et fremtidigt pres på netværket fra nogle virksomheder, at netværket skal udvikle sig til at understøtte udviklingsprojekter, der rækker ud over miljøredegørelsesarbejdet.

5.8.2 Grøn efterspørgsel

Fremme af grøn efterspørgsel kan handle om både at fremme grønne, offentlige indkøb og grøn efterspørgsel virksomhederne imellem. Netværket har ikke været anledning til, at der er udviklet samarbejde på tværs af myndigheder, kommunale institutioner og kommunale virksomheder inde for samme kommune. Udfordringen er, om netværket på sigt kan være med til at understøtte intern kommunal koordinering og videndeling og på den måde fremme grønne, offentlige indkøb.

Da netværket primært hidtil har arbejdet med miljøredegørelsesarbejdet har dets fokus været miljøforholdene internt på den enkelte virksomhed. Der er derfor ikke systematisk blevet arbejdet med krav til leverandører. Dette betyder dog ikke, at det ikke kan blive en fremtidig aktivitet, da der er pres fra medlemsvirksomheder til at udvide netværkets miljøfokus. Det hidtidige incitament for nogle medlemsvirksomheder i netværket til at arbejde med leverandørkrav er kundekrav.

5.8.3 Økonomiske incitamenter

Miljøredegørelsesindsatsen har ikke hidtil ført til hverken reduktion i tilsynsgebyr for virksomheder eller besparelser i tilsynsarbejdet for myndighederne. Der har været udtrykt politisk interesse for effektivisering af tilsynsarbejdet på grundlag af miljøredegørelsesarbejdet, for at reducere udgifterne til tilsynsindsatsen. Netværket har ikke hidtil brugt miljøredegørelsesindsatsen som anledning til at differentiere tilsynet mellem virksomheder, der har udarbejdet miljøredegørelser, og virksomheder, der ikke har udarbejdet miljøredegørelser. Der er dog ikke interesse blandt de deltagende virksomheder og myndigheder for at formalisere en differentiering i tilsynet (differentiering i indhold og gebyr) med udgangspunkt i miljøredegørelsesindsatsen, da begge parter oplever fordele ved en løbende kontakt, og myndighederne endvidere gerne vil fastholde muligheden for at kunne udøve kontrol. Muligheden er dog udtrykt hos en lille medlemsvirksomhed, der gerne ser en differentiering i prisen for tilsyn, for at virksomheden på den måde kunne få en økonomisk fordel ud af miljøarbejdet.

Netværket har ikke hidtil arbejdet systematisk med information om støtteordninger til medlemmerne eller selv været initiativtager til ansøgninger. Sekretariatet har assisteret de virksomheder, der selv har henvendt sig, ved at henvise til andre virksomheder, der har søgt støtte. På denne måde har virksomheder indbyrdes udvekslet ansøgninger. Sekretariatet vurderer, at de ikke kan have overblik over de forskellige miljøstøtteordninger m.m., men at det ville være godt at få etableret et samarbejde om støtteordninger med erhvervsudviklingsafdelingen i amtet, da de allerede har kendskab til ordningerne.

5.8.4 Miljøredegørelsen/diplomet som strategisk virkemiddel

En vigtig motivation for flere virksomheder for at blive medlem af netværket, var muligheden for at forbedre dialogen med virksomhedens netværk, herunder de nære omgivelser. Miljøredegørelsesindsatsen har fremmet medlemmernes muligheder for at kommunikere virksomheders miljøforhold ud til deres netværk. Virksomhederne benytter dog tilsyneladende ikke redegørelsen strategisk i relation til deres netværk, herunder deres kunder, men anvender alene redegørelsen som dokumentation, når det bliver efterspurgt.

Der er forskellige begrundelser for, at virksomhederne ikke bruger miljøredegørelsen/diplomet aktivt i deres markedsføring. Eksempler er, at diplomet ikke kendes i udlandet, at kundegruppen ikke har tradition for at efterspørge miljø, at virksomheden benytter andre mærker og at flere mærker vil skabe forvirring.

5.8.5 Grønt Partnerskab

Der er en interesse for grønt partnerskab i netværket, da både virksomheder og myndigheder vurderer, at et partnerskab kan støtte netværket i f.eks. dets udviklingsaktiviteter. Netværket regner med, at partnerskabet kan være med til at sætte aktiviteter i gang på tværs af netværk, samt at erfaringer gjort i et netværk kan overføres til de øvrige netværk. Det vil tilføre ressourcer til netværket ved igangsættelse af nye aktiviteter, hvis netværket kan trække på udviklede materialer/manualer, udviklede metoder og erfarne medlemmer fra andre netværk, der allerede har arbejdet med det pågældende område.

5.9 Netværkets muligheder for at fremme den produktorienterede miljøstrategi

5.9.1 Målgrupper

Netværkets hidtidige målgruppe er som før nævnt væsentligst de miljøtunge virksomheder. Dette valg er udfra, at det er hos de miljøtunge virksomheder, at der væsentligst kan opnås reduktioner i miljøbelastninger. Med udgangspunkt i et produktperspektiv, hvor det er produktets samlede miljøbelastninger, der er i fokus, kan det være nødvendigt at revurdere, om andre virksomheder også er interessante, f.eks. servicevirksomheder, der blandt andet giver anledning til miljøbelastning i brugsfasen.

5.9.2 Myndighedernes naturlige adgang til ledelsen

Myndighedernes kontakt til og samarbejde med virksomhederne er i dag primært omkring løsning af lokale og regionale miljøproblemer. Myndighederne har kontakt til en kontaktperson på virksomhederne, men har mulighed for tillige både at tage kontakt til ledelsen og andre medarbejdere, hvis løsningen af et problem kræver det. Temaet for kontakten vil i de tilfælde være afgrænset til at finde løsninger på de pågældende problemer. Strategiske overvejelser, herunder produktudvikling, er i dag ikke et tema, der naturligt diskuteres mellem miljømyndigheder og virksomhederne. Hvis miljømyndigheder og virksomheder skal samarbejde om produkters miljøbelastninger og udvikling af renere produkter, vil det være nødvendigt at udvikle dialogen til også at omfatte produktet.

5.9.3 Erfaringsudveksling i kommunen m.fl.

Der er stadig ikke mange kommunale og amtslige virksomheder, der i dag deltager i GNS. Der foreligger derfor ikke nødvendigvis grønne nøgletal for mange af de kommunale og amtslige virksomheder. De fleste virksomheder har offentlige virksomheder som underleverandører i forbindelse med f.eks. forbrug af energi og vand samt håndtering af spildevand og affald.

I forbindelse med virksomheders produktindsats vil der derfor kræves en indsats, for at tilvejebringe de offentlige virksomheders nøgletal for miljø til en analyse og vurdering af virksomhedernes produkter. Der er i dag ikke krav til de kommunale og amtslige virksomheder om, at de skal arbejde produktorienteret, og der er derfor heller ikke erfaringer med at anvende metoderne på egne virksomheder i kommunalt regi.

5.9.4 Aktuelle aktiviteter som understøtter POMS

Netværket har hidtil arbejdet primært med udarbejdelse af miljøredegørelser. Netværkets væsentligste bidrag til at understøtte POMS er derfor arbejdet med at skabe overblik og dokumentere medlemsvirksomheders miljøforhold.

5.9.5 Netværkets udviklingsmuligheder

Netværket har forskellige muligheder for fremover at understøtte POMS. Nogle af medlemsvirksomhederne har erfaringer med at arbejde produktorienteret, f.eks. med at stille krav til leverandører, at arbejde med LCA metoder og mærke produkter. Netværket kan derfor trække på eksisterende erfaringer i netværket og formidle disse erfaringer til en bredere kreds. Netværket kan endvidere tage afsæt i virksomheder, der gerne vil indgå i fælles udviklingsaktiviteter om aspekter i POMS og sætte egentlige udviklingsaktiviteter i gang.

Centrale udfordringer for netværket i forbindelse med en prioritering af at understøtte POMS, vil være dels at rekruttere nye målgrupper, der er relevante for POMS, dels at sikre koordinering og videndeling internt hos myndighederne med hensyn til tilsynsarbejde, aktiviteter i GNS, miljøarbejde i de kommunale og amtslige virksomheder og aktiviteter vedrørende grønne indkøb.