|
Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder 6 Industriens Miljøklub Fyn og MiljøForum Fyn
Det fynske miljønetværk består af to formelt adskilte netværk, der imidlertid er delvist overlappende og formentlig på vej mod en fusion. Det drejer sig dels om Industriens Miljøklub Fyn (IMF) - det først stiftede og omfattende produktionsvirksomheder - dels om MiljøForum Fyn (MFF) med en bredere medlemsbasis og brancheopdelte miljøklubber. Til brug for denne casebeskrivelse i projektet Grønne Netværk forekommer det hensigtsmæssigt at se de to netværk under ét. De er derfor begge omfattede af casen, idet de indledende beskrives særskilt, mens de behandles under ét i den afsluttende analyse af netværkenes potentiale set i relation til at fremme en grøn markedsøkonomi og en produktorienteret miljøstrategi. 6.1 Industriens Miljøklub Fyn6.1.1 Netværkets baggrund og formålIndustriens Miljøklub Fyn (IMF), der er stiftet i 1998, er en industridrevet forening. Initiativet til IMF er taget af direktørerne for seks større, fynske virksomheder sammen med Fyns Amt. Den idemæssige baggrund for IMF er en erkendelse af, at en moderne virksomhed er langt mere end sit produkt. Den bliver i høj grad bedømt på sine relationer til omverdenen. Og på sine evner som partner i forhold til samarbejdende virksomheder og myndigheder.
En af de afgørende parametre for en virksomheds succes er dens håndtering af de miljømæssige udfordringer. Det gælder i selve produktionen. Og det gælder i forhold til at dokumentere processens og produkternes bæredygtighed. Fremtidens succesfulde virksomhed skal tegne en profil, der tiltrækker den bedst kvalificerede arbejdskraft. Den skal indgå i netværk, der sikrer medarbejderne inspiration og gode faglige miljøer uanset virksomhedens størrelse. Og den skal være forud for lovgivningskrav, så den sikrer sig den optimale handlefrihed i forhold til produktion og tilrettelæggelse. Miljøsamarbejdet i IMF skal fungere i form af et forum for fælles udvikling og erfaringsudveksling mellem offentlige myndigheder og private og offentlige virksomheder i Fyns Amt om miljøforhold af betydning for det fynske erhvervsliv. Der arbejdes i foreningen for at reducere ressource- og miljøbelastning til gavn for miljøet og erhvervslivet gennem konkrete samarbejdsprojekter, information, erfaringsudveksling, miljøredegørelser m.v. Foreningen arbejder endvidere for, at der under hensyntagen til miljøet skabes rammer for en fortsat udvikling af det fynske erhvervsliv. IMF's aktiviteter er geografisk afgrænsede til Fyns Amt. 6.1.2 Aktører i netværketI IMF kan optages private og offentlige produktionsvirksomheder inden for Fyns Amt, som gennem deres erhvervsudøvelse eller funktioner har vist en særlig interesse i udarbejdelse af bæredygtige løsninger for miljøområdet og deling af denne viden. IMF har ultimo 2002 37 medlemsvirksomheder. Medlemsvirksomhederne dækker mange forskellige brancher og størrelser. Det prioriteres, at det er topledelsen, der repræsenterer virksomheden i IMF, for at sikre ledelsesopbakning. Som noget nyt har produktionsvirksomheder inden for jordbrug mulighed for at blive medlem af IMF. Miljømyndighederne er ikke medlem af IMF, men der er et tæt samarbejde med miljømyndighederne, der er politisk repræsenterede i IMF's bestyrelse. 6.1.3 Aktiviteter i netværketNedenfor er oplistet de forskellige former for aktiviteter i netværket:
6.1.4 Strukturer og ressourcerNetværket har en bestyrelse, der varetager ledelsen af IMF. Bestyrelsen, der består af 8 medlemmer, er sammensat af seks valgte virksomhedsrepræsentanter, hvoraf en vælges som formand på generalforsamlingen, et medlem udpeges af Fyns Amtsråd og skal være et medlem fra Fyns Amts Trafik- og Miljøudvalg, og et medlem udpeges af Kommuneforeningen i Fyns Amt og skal være et medlem fra foreningens bestyrelse. Bestyrelse for Industriens Miljøklub Fyn: Formand:
Næstformand:
Bestyrelsesmedlemmer:
Til at varetage den daglige ledelse og koordinering af IMF's aktiviteter er etableret et sekretariat, der består af en sekretariatsleder og et par medarbejdere. Sekretariatet er fælles for IMF og MiljøForum Fyn. IMF er ældre end MiljøForum Fyn. IMF kører i dag som en selvstændig klub, men har et tæt samarbejde med MiljøForum Fyn og overvejer at indmelde sig heri.
Medlemmer af IMF forpligter sig til, at de inden for en toårig periode efter indmeldelse i IMF skal udarbejde en miljøredegørelse efter IMF's standard. Denne miljøredegørelse skal herefter opdateres mindst hvert andet år. Omvendt forpligter IMF sig til at bistå medlemmerne i forbindelse med udarbejdelse af og opfølgning på miljøredegørelsen. Miljøklubbens medlemmer kan trække på viden fra miljømedarbejdere hos amt, kommuner eller Miljøcenter Fyn/Trekantområdet til at udarbejde miljøredegørelser. Virksomhederne tilbydes endvidere at kunne låne en miljømedarbejder, som en slags starthjælp i op til tre måneder i forbindelse med miljøkortlægning eller andre relevante miljøaktiviteter. Denne mulighed er til stede i kraft af en miljøkonsulentordning, der er etableret af MiljøForum Fyn i samarbejde med Fyns Amt og AF-Fyn. Miljøkonsulenterne er ledige akademikere, der er ansat i jobtræning. Miljøredegørelsen, der skal udarbejdes, lever op til kravene til grønne regnskaber. Det er muligt at inddrage arbejdsmiljø i arbejdet, men det er frivilligt. Der benyttes samme manual til udarbejdelse af miljøredegørelse og stilles samme krav til miljøredegørelsen som i Green Network. IMF indgår i samarbejde med Green Network m.fl. om udvikling af manual til miljøredegørelser. Medlemsvirksomhederne betaler kr. 8.000 i kontingent om året. Derudover støtter Fyns Amt med erhvervspuljemidler. Fyns Amt og Miljøcenter Fyn/Trekantområdet støtter endvidere med arbejdskraft til sekretariat og bistand til det forebyggende miljøarbejde på medlemsvirksomhederne, ved at de tilpasser tilsynet fra at være kontrollerende til at være vejledende/informerende (differentieret tilsyn). Amt og kommuner finansierer endvidere den årlige temadag for Fyns industri. Sammenfattende kan man sige, at erhvervspuljemidlerne gør det muligt at støtte virksomhederne til at komme i gang med miljøarbejdet, og at det løbende samarbejde i miljøklubben finansieres dels af kontingentindtægten og dels ved en tilpasning af det allerede eksisterende miljøtilsyn. 6.1.5 Resultater i netværketIMF har gennem hele sit virke været voksende, både hvad medlemsantal og aktiviteter angår. I sine første års eksistens har Industriens Miljøklub konsolideret sig, blandt andet gennem formelle samarbejdsaftaler med Fyns Amt og Miljøcenter Fyn/Trekantområdet I/S, og miljøet og virksomhederne er begyndt at nyde godt af erfaringsudveksling og miljøgennemgange. Således har flertallet af Miljøklubbens medlemmer nu afleveret deres første miljøredegørelse. Adskillige har lavet deres første opfølgningsredegørelse, og enkelte skal i 2003 i gang med anden opfølgningsredegørelse. Fra starten med de 6 initiativtagende virksomheder er medlemstallet nu oppe på 37. Ud over en jævn tilstrømning af nye medlemmer fra industrien, er landbruget nu også blevet interesseret. Foreningen forventer således, at der i 2003 udarbejdes miljøredegørelser på 10 landbrug fordelt på forskellige produktionsformer og dækkende størrelser fra små familielandbrug til store godser. Der er indgået samarbejdsaftaler mellem IMF og landbrugets organisationer. Der er godt medlemsfremmøde til aktiviteterne i netværket, der således har bidraget til opbygning af miljøkompetence hos virksomhederne og hos miljømedarbejdere hos Fyns Amt og i Miljøcenter Fyn/Trekantområdet, men også hos enkeltpersoner i jobtræning. Det har dog hidtil været svært at integrere IMF's aktiviteter og indsats i forhold til arbejdsmiljøet med Arbejdstilsynets arbejde. Arbejdstilsynet har ikke haft ressourcer til at indgå kvalitativt og kvantitativt i foreningens arbejde. 6.1.6 Erfaringer med netværkets funktionDe første medlemmer, der udarbejdede miljøredegørelser i netværksregi, havde allerede inden da miljøstyringssystemer af den ene eller anden art. For disse virksomheder har medlemskabet af netværket betydet yderligere krav til synlig og velargumenteret prioritering af miljøindsatsen, og erfaringsudvekslingen mellem disse medlemmer har meget gået på problemstillinger omkring leverandørstyring og integrering af forskellige ledelsessystemer samt LCA. Den næste gruppe medlemmer, der udarbejdede miljøredegørelser i netværksregi, startede fra bunden af og har dermed fået tilført virksomheden megen miljøkompetence. Denne gruppe virksomheder arbejder i dag typisk på at gøre deres miljøledelse certificerbar. På det seneste har IMF fået mulighed for at anvende flere ressourcer på samarbejdet med den enkelte virksomhed, hvilket har gjort, at flere virksomheder er kommet i gang med det første kortlægningsarbejde. IMF's sekretariat var oprindeligt lokaliseret i amtsgården, men er siden flyttet ud til sin nuværende beliggenhed i Forskerparken. Dette opleves af alle parter som en 'neutral grund' for ligeværdig dialog, hvor amtsgården i højere grad forbindes med traditionel myndighedsudøvelse. Det er bemærkelsesværdigt, at landbruget ikke har valgt at danne sin egen klub. Det begrundes med, at landbruget vedkender sig en stigende industrialisering af erhvervet og derfor føler sig i godt selskab i IMF. Det har fremmet medlemshvervningen i landbruget, at IMF er gået via landbrugets organisationer i stedet for - som f.eks. i Trekantsområdets Green Network - at forsøge direkte håndplukning af den enkelte landmand. Trods væksten i medlemstallet har man dog måttet konstatere, at det i forhold til det fynske potentiale fortsat er et lille mindretal af produktionsvirksomheder, der deltager, formentlig på grund af kontingentkravet på 8.000 kr. årligt. Årskontingentet var i øvrigt oprindeligt 25.000 kr., men blev herefter gradvist nedsat. Hvor finansieringsnøglen oprindeligt var 50/50 mellem offentligt tilskud og medlemskontingent, dækker Fyns Amt og de fynske kommuner i dag to tredjedele af udgifterne. Amtets basistilskud dækkes ikke over amtets miljøkonti, men af erhvervsfremmemidler og regionale udviklingspuljer, hvilket principielt harmonerer med at IMF - foruden miljøforbedringer - eksplicit sigter mod at udnytte de kommercielle fordele ved en progressiv miljøindsats i kraft af konkurrencemæssige fordele for medlemsvirksomhederne. Hvor den kommercielle udnyttelse af miljøteknologien imidlertid i Midtjyllands grønne netværk Green City Denmark er selve rationalet og omdrejningspunktet for netværkets aktiviteter, er dette ikke på samme måde tilfældet hos IMF på Fyn. Her er medlemskabet ikke som i Green City domineret af miljøindustrien, men af produktionsvirksomheder i almindelighed, og netværksaktiviteterne er centrerede om miljøredegørelser, erfaringsudveksling og videntilførsel. Den kommercielle udnyttelse af miljøindsatsen er hovedsagen overladt til de enkelte virksomheder. Med henblik på at styrke medlemshvervningen vil der på den kommende generalforsamling i foråret 2003 blive lagt op til indførelse af et interessemedlemskab til yderligere reduceret kontingent, hvor virksomheder kan blive medlemmer på prøve i et års tid uden krav om at skulle udarbejde en miljøredegørelse. En udvidet medlemsbase er af betydning af flere grunde, blandt andet også fordi de virkelige fordele i relation til tilsynsmyndighederne først fremkommer, når også andre end 'klassens pæne drenge' indgår i dialogen og gennem udarbejdelse af miljøredegørelser engagerer sig i miljøudvikling. I øvrigt vil der på generalforsamlingen blive taget stilling til en eventuel indmeldelse i det bredere miljøsamarbejde MiljøForum Fyn (MFF), idet IMF naturligt vil kunne indgå i MMF's vifte af branche- /-sektor-opdelte miljøklubber. Som tidligere anført er sekretariatet for IMF og MFF i forvejen fælles. Det har været drøftet med IMF, hvorvidt udarbejdelsen af en miljøredegørelse giver medlemmet fordele i form af et lempeligere eller gebyrmæssigt billigere tilsyn. Tilsynsmyndighederne hævder, at det medfører et tilpasset tilsyn, uden at en sådan graduering dog endnu er sat i system og dokumenterbar. IMF peger på, at den nationale miljø-tilsynspolitik er splittet mellem to lejre: Den ene, som går ind for standardisering af miljøkrav med vægt på virksomhedernes selvkontrol og minimal myndigheds-'omklamring', og den anden, der tilstræber mere fleksible, lokalitetstilpassede løsninger baserede på dialog og aftaler mellem myndigheder og virksomheder. Ikke overraskende kan man konstatere, at medlemsvirksomhederne i IMF nærmest hælder til den sidstnævnte model, idet de dog gerne ser endnu mere håndgribelige fordele af IMF-medlemskabet i relation til tilsynet. Det har endvidere været drøftet, hvad man skal med lokalt autoriserede miljøredegørelser, når man har internationale miljøcertificeringer som ISO 14001 og EMAS. IMF anfører hertil, at sidstnævnte er fokuseret på virksomhedens procedurer, medens miljøredegørelsen er orienteret mod substansen, miljøresultatet - i øvrigt ligesom grønne regnskaber, men med yderligere krav. En ISO-certificering er derfor ikke nogen garanti mod at undgå problemer med tilsynsmyndighederne. IMF betragter udviklingen i virksomhedens miljøpræstation, som trin på vej op ad en trappe:
IMFs primære formål er at få virksomhederne til at tage det første trin op ad trappen. De næste trin med ISO, EMAS og LCA er primært virksomhedernes egne projekter. IMFs målsætning er, at vi får så mange virksomheder som muligt til at komme i gang med miljøstyring, og erfaringerne indtil nu er, at 'husmandsmodellen' kan selv de små og mellemstore virksomheder klare. Når virksomheden har fået støtte til at lave den første miljøredegørelse, er det virksomhedens ansvar at følge op og udarbejde de efterfølgende miljøredegørelser. Foreningens forskellige medlemmer befinder sig forskellige steder på vej op ad trappen og skal derfor have støtte og tilsyn tilpasset deres aktuelle stade. Et hovedmål for foreningen er at støtte både virksomheder og myndigheder i denne proces.
6.2 MiljøForum Fyn6.2.1 Netværkets baggrund og formålPrivate virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og offentlige myndigheder på Fyn med interessere for miljø og bæredygtig udvikling dannede i 2000 et forum, MiljøForum Fyn (MFF) til udveksling af erfaringer inden for miljøområdet, herunder dannelse af miljøklubber inden for forskellige brancher. Initiativet blev blandt andet taget på baggrund af gode erfaringer med Industriens Miljøklub Fyn (IMF), der var dannet et par år tidligere. En lang række fynske miljøaktører bakkede fra starten op om ideen med at sprede erfaringerne fra IMF til andre brancher. Formålet med MiljøForum Fyn er at styrke den grønne tankegang inden for såvel den offentlige som den private sektor på Fyn - også uden for kredsen af produktionsvirksomheder. Fokus er på grøn jobskabelse og integration af miljøperspektiver i eksisterende job gennem blandt andet:
6.2.2 Aktører i netværketMiljøForum Fyn er organiseret som en forening. Private virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og institutioner med hjemsted i Fyns Amt kan tilslutte sig MiljøForum Fyn. De nuværende medlemmer er Fyns Amt, Kommuneforeningen i Fyns Amt, Miljøcenter Fyn/Trekantområdet I/S, AF- Fyn, Fyns Erhvervscenter TIC, LO Fyns Amt, COGITA, Syddansk Universitet, AMU-Fyn, Odense Tekniske Skole, Fredericia-Middelfart Tekniske Skole, Tietgenskolen, Udviklingspark Nord, Fyntour, COWI. Teknologisk Institut - Fyn og Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum. Uanset om man er forum- eller klubmedlem kan man i udgangspunkt deltage i alle arrangementer i MiljøForum Fyn og i miljøklubber i regi af MiljøForum Fyn og i arrangementer i Industriens Miljøklub Fyn (www.imk-fyn.dk). Mulighederne for netværksdannelse på tværs af brancherne øges derved betydeligt og samtidig får medlemmerne mulighed for et væsentligt større udbytte af kontingentet. 6.2.3 Aktiviteter i netværketEt af de centrale arbejdsområder for MiljøForum Fyn er at tage initiativ til dannelse af miljøklubber inden for forskellige brancher. I 2001 blev der i regi af MiljøForum Fyn dannet to miljøklubber:
Miljøklubberne danner rammen om samarbejde, erfaringsudveksling og netværksdannelse. Målet med miljøklubberne er:
Som klubmedlem er man forpligtet til at udarbejde en miljøredegørelse og til at opfylde redegørelsens målsætninger. Som støtte til at løfte denne opgave tilbydes klubmedlemmerne at kunne låne en miljøkonsulent i op til tre måneder i forbindelse med miljøkortlægningen. Denne mulighed er til stede i kraft af en miljøkonsulentordning, som MiljøForum Fyn har etableret i samarbejde med Fyns Amt og AF-Fyn. Miljøkonsulenterne er ledige akademikere, der er ansat i jobtræning. Klubmedlemmerne kan også få hjælp fra miljøkonsulenterne til andre miljørelaterede arbejdsopgaver som f.eks. kortlægning af arbejdsmiljøforhold (APV) eller livscyklusvurderinger. Konkret har 6 klubmedlemmer fået hjælp fra en miljøkonsulent i foråret 2002. Fra oktober 2002 har 5 ledige akademikere, ansat i jobtræning, arbejdet som MiljøForum Fyns miljøkonsulenter blandt klubmedlemmerne i de fynske miljøklubber. Ved de klubmedlemmer, hvor der er tilknyttet en lokal miljømyndighed, indgår disse også i arbejdet med information, processtøtte m.m. integreret i tilsynsarbejdet.
Udover arbejdet med miljøredegørelser arrangeres der løbende temamøder, erfa-grupper m.m. i miljøklubberne. Et klubmedlem i én miljøklub inviteres til arrangementer i de andre miljøklubber og i MiljøForum Fyn. Herved giver medlemskabet mulighed for at deltage i en lang række arrangementer. Herunder følger en liste over afholdte arrangementer i MiljøForum Fyn, Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn og Uddannelsesinstitutionernes Miljøklub Fyn: 2002:
2001:
Dertil kommer initiativgruppemøder, der blev afholdt i forbindelse med opstart af miljøklubberne. I 2002/2003 er det tanken, at MiljøForum Fyn tilbyder nye miljøklubber inden for 'brancherne':
6.2.4 Strukturer og ressourcerDer er nedsat en bestyrelse, som har ansvaret for den daglige ledelse af foreningen. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, jf. nedenstående tekstboks:
MFF har et sekretariat i Forskerparken Fyn. Der er ansat en sekretariatsleder, og derudover er sekretariatet bemandet med to sagsbehandlere. Sekretariatet kan endvidere trække på ekspertisen hos Fyns Amt, Miljøcenter Fyn/Trekantområdet og COGITA. Ledelsen af sekretariatet er sammenfaldende med ledelsen af sekretariatet for Industriens Miljøklub Fyn. Sekretariatet varetager følgende funktioner:
Miljøklubberne stiftes som selvstændige foreninger med egne vedtægter m.v. Dog er det en betingelse, at medlemmer af en miljøklub forpligter sig til at udarbejde en miljøredegørelse for egen virksomhed inden for 3 år. Forpligtelsen skal fremgå af miljøklubbens vedtægter. Medlemmer af en af MiljøForum Fyn igangsat eller tilknyttet miljøklub optages som klubmedlemmer i MiljøForum Fyn. Disse klubmedlemmer betaler ikke kontingent til MiljøForum Fyn, men til deres egen miljøklub. Miljøklubben køber så sekretariatsbistand ved MiljøForum Fyn. MiljøForum Fyn blev startet som et forsøg med støtte fra Den Grønne Jobpulje. Udover medlemskontingenterne fra forum- og klubmedlemmer, 8.000 kr. årligt, har Fyns Amts økonomiudvalg netop besluttet at yde et årligt bidrag, der betyder, at MiljøForum Fyn kan fortsætte aktiviteterne frem til 2006. Det årlige tilskud fra Fyns Amt i 2003-2005 vil udgøre 1,2 mio. kr. Fra de fynske kommuner ydes p.t. ingen tilskud til MiljøForum Fyn ud over kontingentet på 8.000 kr. Årlige kontingentindtægter er budgetteret til 0,42 mio. kr. 6.2.5 Resultater i netværket
6.2.6 Erfaringer med netværkets funktionDen organisatoriske opbygning af netværket, dvs. byggende på branche-/sektor-opdelte miljøklubber, har vist sig at være velfungerende, ikke mindst i kraft af, at miljøklubbernes bestyrelser udgøres af branchens egen repræsentanter. Der er gennemført en lang række velbesøgte arrangementer i regi af MMF og de tilknyttede miljøklubber. Deltagelse i disse arrangementer har bidraget til at opbygge miljøkompetence blandt klubmedlemmerne. I 2001/2002 har der været 16 arrangementer med ca. 400 deltagere i alt. Klubmedlemmerne har med andre ord haft rig lejlighed til at få tilført ny miljøviden og samtidig udveksle erfaringer med andre. Oplæringen og udnyttelsen af langtidsledige som miljøkonsulenter har fungeret tilfredsstillende dels derved, at ordningen har været indgangen til permanent ansættelse dels gennem fraværet af kritik fra rådgivningsbranchen af konkurrenceforvridning. (I Green City Denmark har man af sidstnævnte årsag forkastet denne anvendelse af langtidsledige). Hertil kommer naturligvis, at den statsfinansierede aktiveringsordning har været medvirkende til at give MMF-sekretariatet en slagkraft, der ellers ikke havde været mulig med de stipulerede offentlige tilskud og kontingentindtægter. Ved modtagelsen af miljøredegørelser ser MMF-sekretariatet kun på redegørelsens struktur og indhold. Man går ikke i marken for at efterprøve rigtigheden af indholdet. Det er overladt til tilsynsmyndighederne. Det er imidlertid uklart, i hvilket omfang disse baserer deres kontroller og efterspørgsler af miljødata på de udarbejdede miljøredegørelser, der jo formelt ikke er baseret på myndighedskrav. Kommunerne og amterne er opmærksomme på, at en konsekvent grøn indkøbspolitik vil kunne være et væsentligt incitament for virksomhederne til at indskibe sig i miljøstrategiske overvejelser. Fyn synes dog ikke på dette område at have en mere ambitiøs praksis end vanligt blandt amter og kommuner. De for Industriens Miljøklub Fyn ovenfor refererede erfaringer har i øvrigt også gyldighed for MiljøForum Fyn. IMF's og MMF's muligheder som instrumenter for en markeds- og produktorienteret miljøstrategi. 6.3 Grøn markedsøkonomiSigtet med grøn markedsøkonomi er at fremme god miljøadfærd i højere grad gennem markedsmekanismer (økonomiske incitamenter, uddannelse, lempet tilsyn over for miljøprogressive virksomheder, offentlig grøn indkøbspolitik, miljøpriser og andre PR-gevinster, m.v.) fremfor gennem regulering, forbud, påbud, kontrol og sanktioner ('kasketmetoden'). Virksomhedernes massive deltagelse i de to fynske netværks mangeartede udviklingsprægede aktiviteter, herunder den villige udarbejdelse af miljøredegørelser viser, at netværkene spiller en afgørende rolle i smidiggørelsen af samarbejdet mellem myndigheder og virksomheder. Virksomhedernes ressourcemæssige involvering i netværket og accept af den dialogprægede samarbejdsform skyldes en (sund) egeninteresse ("vi får noget til gengæld"), som netop er grundlaget for markedsmekanismen. Mange virksomheder vil hertil føje mere ideelle samfundshensyn som motiverende faktor, hvilket dog ikke forstyrrer billedet af, at lokal og regional miljøfremme langt hen ad vejen kan ske gennem ubureaukratiske, frivillige foranstaltninger og konstruktiv dialog mellem myndigheder og virksomheder. Regeringen, de regionale og lokale myndigheder kan således meget vel fundere en forstærket indsats inden for grøn markedsøkonomi på IMF- og MFF-netværkene. Et muligt forstærkende incitament for virksomhederne kunne bestå i et mere systematisk tilpasset tilsyn over for miljøprogressive virksomheder, dvs. virksomheder, der har udarbejdet miljøredegørelse eller tilmed har international miljøcertificering. En sådan formaliseret graduering af tilsynet vil formentlig forudsætte et regeringsinitiativ. Redegørelsen begrunder uddeling af et diplom under festlige former, og er samtidigt myndighedens anerkendelse af, at her er en virksomhed, der har gjort en ekstra indsats, idet den udarbejdede miljøredegørelse er gennemgået og accepteret af alle involverede miljømyndigheder før den kan give anledning til uddeling af et diplom. Men det vil alligevel i den forbindelse være nyttigt at skabe større klarhed over graden af koordination mellem tilsynsmyndighedernes kontrolarbejde og den indsats der kræves af virksomhederne for at udarbejde en miljøredegørelse. Et landsdækkende Grønt Partnerskab kunne formentlig bidrage til en mere generel belysning heraf og til en fælles normdannelse på området. 6.4 Den produktorienterede miljøindsatsLCA-relaterede aktiviteter indgår, om end i beskedent omfang, i de to netværks aktiviteter. Dette sker med udgangspunkt i en eksisterende faglig ekspertise i det fælles sekretariat, der afholder LCA kurser for tilsynsmedarbejderne i amtet og i miljøcenteret og dermed sikrer at LCA kommer på dagsordenen i forbindelse med tilsynsmedarbejdernes tilsyn på virksomhederne. Endvidere har sekretariatet i et par tilfælde i samarbejde med private rådgivere igangsat LCA projekter på medlemsvirksomheder. I foråret 2003 arbejdes der f.eks. med LCA for et produktkædeforløb, hvor affald i den ene virksomhed er råvare i den næste. LCA har ikke første prioritet i miljøklubbernes arbejde, idet det er sidste trin på trappen i udviklingen af virksomhedernes miljøpræstation, og der for de fleste af medlemmerne er nok at gøre med at træde de første trin op ad trappen.
|
