|
Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder 7 Green City Denmark A/S
Green City Denmark A/S er initieret i 1994 af de daværende Industri- og Miljøministerier. Man ønskede med initiativet at etablere et eksportrettet udstillingsvindue for dansk miljøteknologi og viden. Ved opstart fik netværket kr. 750.000, som et engangsbeløb af staten til markedsføring af netværket. De deltagende kommuner og amter har stået for den øvrige støttefinansiering. Green Citys overvejende kommercielle sigte kommer blandt andet til udtryk derved, at basistilskuddene ydes fra erhvervsfremme- og udviklingspuljer, ikke fra miljøkonti. Derimod er en række af de konkrete, miljørettede projekter som gennemføres i green City regi, finansieret af nationale, regionale eller lokale miljø-programmidler. Fundamentet i Green City er de fire kommuner: Videbæk, Herning, Ikast og Silkeborg, understøttet af et nationalt netværk af interesserede virksomheder, institutioner og lokale myndigheder organiseret i Green City Denmark A/S. Som tilskudsydende myndigheder deltager i øvrigt Ringkøbing og Århus Amter samt Århus Kommune. I 1999 blev det daværende initiativ 'Eco-link' i København integreret og er i dag en del af Green City med basistilskud fra hovedstadsregionen. Øvrige aktionærer i Green City Denmark A/S er er en lang række kommuner og private erhvervsvirksomheder. Netværket er derfor et landsdækkende netværk, men med regional tyngde omkring 'Det Grønne Bælte' i Jylland og i hovedstadsregionen. 7.1 Formål med netværketFormålet med Green City Denmark A/S er:
7.2 Aktører i netværketGreen City Denmark A/S er organiseret som et aktieselskab med ca. 250 aktionærer. Aktionærerne er virksomheder, institutioner og lokale myndigheder i Danmark. Af de 250 medlemmer er ca. halvdelen private virksomheder. Størstedelen af medlemmerne er hjemmehørende i det Grønne Bælte. En række af aktionærerne er videncentre, der benyttes til at levere faglige ydelser inden for forskellige områder. Det er: Green City Denmarks faglige centerstruktur:
Derudover har netværket samarbejde med internationale partnere både inden for den private og offentlige sektor. 7.3 Aktiviteter i netværketDer gennemføres en række forskellige aktiviteter i Green City Denmark A/S, der alle har til formål at promovere/markedsføre dansk miljøteknologi og viden. Aktiviteterne er:
Indholdsmæssigt arbejder netværket med følgende fokusområder:
7.4 Strukturer og ressourcerGreen City Denmark er som tidligere beskrevet et aktieselskab, hvor virksomheder, myndigheder, organisationer etc. kan være aktionærer. Selskabet har:
Green Citys faglige kompetence bygger på et samarbejde mellem det centrale sekretariat og en række selvstændige faglige centre i netværket, blandt andet: EIEE (energi), Østdeponi (affald), Ferskvandscentret (vand), Midtjysk Teknologi Center (renere teknologi) og Dansk Center for Byøkologi (byøkologi). For såvel Det Grønne Bælte som for København og de tilhørende amter og kommuner i dette samarbejde er nedsat koordinerede grupper. For koordineringsgruppen i Det Grønne Bælte er formålet at koordinere de tværkommunale miljøaktiviteter. For koordineringsgruppen i København er formålet at koordinere Green City Denmarks aktiviteter i de private og offentlige virksomheder i området.
Organisatorisk er netværket således forankret hos de deltagende virksomheder, kommuner og amter. Det er fortrinsvis de øverste ledelsesniveauer, der er repræsenteret i Green Citys forskellige råd og udvalg. Til at varetage den daglige ledelse af Green City Denmark A/S er udnævnt en direktør, der har 11 medarbejdere i sekretariatet, som er bosiddende i Herning. Derudover er der etableret et kontor i København til at varetage de lokale opgaver i København. Kontorerne har fælles ledelse. For at blive aktionær skal man erhverve en eller flere aktier. En aktie koster kr. 15.000. Derudover betaler aktionærerne kun for de aktiviteter, de deltager i i Green City. Green City Denmark A/S har en engelsk hjemmeside (www.greencity.dk), der præsenterer selskabet og markedsfører selskabets ydelser. 7.5 Resultater i netværket7.5.1 ØkonomiGreen City Denmark A/S har i løbet af perioden fra det startede op i 1994 frem til i dag udviklet sig til at være næsten finansielt selvkørende. Green City Denmark har i hele perioden ligget på et aktivitetsniveau omkring 7 mio. kr. Det oprindelige basisbidrag fra Det Grønne Bæltes kommuner (Videbæk, Herning, Ikast, Silkeborg og Århus, samt Århus Amt og Ringkøbing Amt) er i perioden gradvist reduceret - fra 6 mio. kr. i 1994 til 1,5 mio. i 1999. Denne nedgang er kompenseret gennem stigende indtægter fra konsulentarbejde, delegationsbesøg, og projektmidler. Hertil kommer, at Københavns Kommune er blevet associeret med Green City i 1999 og finansierer et nyåbnet Københavnskontor med 1 mio. kr. i årligt basistilskud. 7.5.2 Eksport af miljøteknologi og -videnGreen City har medvirket til at opbygge og styrke eksportnetværk for og med danske virksomheder. En af selskabets vigtigste opgaver er at planlægge delegationsrejser/-besøg fra udlandet, hvor de udenlandske gæster får lejlighed til at besøge interessante virksomheder og demonstrationsprojekter inden for miljøområdet. Siden starten i 1994 er afviklet ca. 400 sådanne delegationsbesøg fra mere end 30 forskellige lande.
Ligeledes deltager Green City jævnligt på messer og delegationsbesøg i udlandet sammen med danske virksomheder og virker også selv som konsulent og underviser for udenlandske miljømyndigheder. Green City har inspireret til international spredning af Green City-modellen og har således forestået etableringen af to joint ventures i henholdsvis Indien og Vietnam. Endvidere har modellen inspireret til lignende netværk i en række lande. Green City har arbejdet med eksport af pakkeløsninger, forstået på den måde, at det både er eksport af systemer og den tilhørende teknologi. F.eks. har Green City været med til at involvere Århus Amt og Århus Kommune i information om deres affaldssystem til udlandet og har efterfølgende undersøgt muligheder for finansiering af indkøb af dansk affaldsteknologi m.m. Green City registrerer løbende omfanget af de af Green City-formidlede kontrakter. Registrerede kontrakter udgør, konservativt ansat, 40-50 mio. kr. årligt. 7.5.3 LCA-spredning via tilsynsmyndighederEt Green City projekt, støttet af Miljøstyrelsen, har søgt at afdække muligheder for etablering af en fælles referenceramme mellem tilsynsmyndigheder og virksomheder omkring arbejdet med LCA, herunder afdækning af følgende punkter:
Miljøtilsynsmyndigheder og 14 industrivirksomheder fra Det Grønne Bælte deltog i projektet, der blev gennemført i 2001 gennem afholdelse af 7 seminarer med emner omkring LCA og produktorienteret miljøarbejde. Projektet er i december 2001 afrapporteret til Miljøstyrelsen. Der henvises til rapporten, hvorfra dog enkelte hovedkonklusioner skal gengives i det følgende: Som barrierer for et udvidet LCA-samarbejde mellem myndigheder og virksomheder sås:
Af anbefalinger kan nævnes:
7.5.4 Miljø-nøgletalI starten af 1997 indledte Green City kommunerne: Videbæk, Herning, Ikast og Silkeborg et samarbejde med borgmesterbyerne Holstebro, Skive og Viborg om nøgletal, der kan
belyse sammenhængen mellem på den ene side ydelsen og på den anden side miljøpåvirkning og økonomi ved forskellige kommunale aktiviteter inden for hele 'det grønne' område.
Der udarbejdes en årlig rapport.
7.5.5 Grøn IndkøbspolitikI 1995 vedtog Videbæk, Herning, Ikast og Silkeborg kommuner en fælles miljøvenlig indkøbspolitik. I den forbindelse blev det aftalt, at der skulle udarbejdes handlingsplaner for en række indsatsområder. Gruppen arbejder med:
< Der planlægges et forum, der skal servicere kommunernes indkøbere, så disse bedre kan efterleve den fælles miljøvenlige indkøbspolitik
7.5.6 Dogme 2000En af Green City kommunerne, Herning, vedtog i 2001 at gå med i samarbejdet 'Dogme 2000 for kommuner og miljø'. Følgende 5 kommuner er i øjeblikket med i samarbejdet: Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København. Dogme 2000 aftalen mellem de fem kommuner om at nå et bedre miljø slår fast, at kommunerne selv må gå foran. Aftalen, der i nogen grad afspejler en produktorienteret miljøstrategi, siger blandt andet
Det understreges, at der her er tale om langsigtede mål. 7.5.7 Udvikling af lokale Agenda 21 projekter i landdistrikterSilkeborg, Ikast, Herning og Videbæk kommuner har udviklet et fælles landsbyprojekt om energiforsyning. Projektet omfatter landsbyerne Grønbjerg, Pårup og Laven. Det er tanken, at byernes forsamlingshuse/beboerhuse skal være omdrejningspunkt for projektet. Her kan lokale løsninger præsenteres, der kan søges information, rådgives osv.
Det er hensigten, at der skal formuleres lokale delprojekter, der skal samles i et bredt katalog over konkrete tiltag (miljøvenlig isolering, brug af beplantning som lægivere, solfangere
mv.), der kan bidrage til et mere bæredygtigt energiforbrug i et landsbysamfund. 7.5.8 Virksomheds-miljøredegørelserAlle aktionærerne forpligter sig til inden for en periode på to år efter, at de er blevet aktionærer, at udarbejdede en miljøredegørelse i henhold til retningslinier udformet af Green City med udgangspunkt i Miljøbeskyttelseslovens princip om renere teknologi (dvs. at forurening i forbindelse med fremstilling, forbrug og bortskaffelse af råvarer/materialer, energi, kemikalier m.v. og produkter skal løses og/eller begrænses mest muligt ved kilden). Minimumskrav svarer til den i forbindelse med miljøgodkendelser krævede redegørelse for benyttet teknologi m.v. - dvs. resumé over væsentlige emissioner og størrelser heraf, samt gennemførte og planlagte foranstaltninger med tilhørende investeringsoplysninger. Green City vurderer miljøredegørelsen i forhold til, om den indeholder de elementer, der er standard for Green City, men gennemfører ikke kontrol af rigtigheden af miljøredegørelsen. I Green Citys aktionærkreds er 34 virksomheder miljøcertificeret i henhold til ISO 14001; 19 medlemsvirksomheder er EMAS-verificerede, mens 124 virksomheder har afleveret den særlige Green City-miljøredegørelse.
7.5.9 Tværkommunal miljøredegørelseFormålet med indsatsområdet er at styrke miljøindsatsen ved at udnytte fælles erfaringer og ressourcer i de fire kommuner (Silkeborg, Ikast, Herning og Videbæk). Arbejdet udmønter sig i en årlig tværkommunal miljøredegørelse om de udførte og planlagte miljøprojekter. Desuden foreslås nye fælles projekter, ligesom der indsamles informationer om igangsatte fællesprojekter, og der følges op på disse. 7.6 Erfaringer med netværkets funktion7.6.1 Økonomien og de videre udviklingsperspektiverOverordnet må Green City Denmark A/S betegnes som en succes inden for erhvervsfremme og bæredygtig regional udvikling. Selskabet er en af de få erhvervsfremmekonstruktioner i 1990'erne, der har kunnet leve op til 'mantraet' om gradvist at blive økonomisk selvbærende. Årsagen hertil skal formentlig findes i en kombination af et klart fokuseret kommercielt sigte (eksport af miljøteknologi), kombineret med et slagkraftigt sekretariat, der har kunnet tilbyde virksomhederne en bistand, de var villige til at betale for. Et grundelement i eksportstrategien har været at udnytte kommunerne i det grønne bælte som udstillingsvindue for dansk miljøindustri, hvilket forudsætter at kommunerne gennem 'grøn-kommune-aktiviteter og miljø-pilotprojekter fastholder deres oprindelige position som miljømæssige foregangskommuner. Selv om sådanne myndighedsinitiativer i Green Citys optik principielt set er midler til at opnå målet (eksport), har de dog i kraft af netværkets størrelse og ressourcer et omfang, der let matcher øvrige grønne netværk, hvis hovedsigte er en effektivisering af dialogen og samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne og virksomhederne. Gennem de ca. 9 år har Green City Denmark udviklet sig til en af de største kompetenceklynger for energi- og miljøteknologisk afsætning og danner nu model internationalt for andre regioner. Der er dannet et internationalt netværk af modelbyer, som forfølger den oprindelige tanke fra Danmark og ofte involverer dansk ekspertise. Således medgår disse initiativer som indirekte markedsføring af dansk energi- og miljøteknologi. Det danske, offentlige og private samspil er her meget vigtigt i konceptet. Den lempelige 'kontingent'-politik, jf. ovenfor, har været medvirkende til det omfattende medlemskab også af mindre virksomheder; hovedparten af de private medlemsvirksomheder har således mellem 20 og 70 medarbejdere. Landbrug optræder ikke som medlemsvirksomheder, men optræder undertiden som besøgsted, f.eks. til demonstration af gyllerensningsteknologi. Den tætte tilknytning til dansk miljøindustri giver grundlag for oprettelsen af et søsterselskab, 'Green City Tech', der er under forberedelse. Grundideen i et kommende Green City Tech er at udnytte Green Citys omfattende netværk ikke blot i eksportøjemed, men også til i højere grad end tilfældet er i dag, at gøre teknologi- og produktudviklingen inden for miljøområdet markedsdrevet. Dette vil give anledning til at knytte stærkere bånd til forskningen og til den finansielle sektor. Dannelsen af dette udviklingsselskab forudsætter offentlig initialstøtte og overvejes for tiden i regi af den jysk-fynske erhvervspulje. Det overvejes i regionen at satse på brintlagringsteknologi som spydspidsområde, blandt andet med udgangspunkt i den derværende koncentration af vindmølleindustri. Green City Denmark er medlem af Miljøforum Danmark, og forventer også at indgå i et kommende Grønt Partnerskab. 7.7 Netværkets betydning for godkendelses- og tilsynsarbejdetDet har været drøftet, hvad Green City-aktionærvirksomhederne - ud over eksportudsigten - får ud af medlemskabet og specielt af at udarbejde den for medlemskabet forudsatte miljøredegørelse. Svarene fra Green City kan sammenfattes således:
Derimod er det uklart i hvilket omfang udarbejdelsen af en miljøredegørelse gør livet lettere i forhold til tilsynsmyndighederne. Dette hævdes af tilsynsmyndighederne at være tilfældet, uden at tilsynsgradueringen dog er formaliseret og systematiseret, som det f.eks. er tilfældet på arbejdsmiljøområdet. Det er ligeledes lidt uklart, i hvilket omfang de af tilsynsmyndighederne efterlyste data er identiske med de i miljøredegørelsen efterspurgte, og hvorledes en tilnærmelse heraf systematisk sikres. Den bredere dialog der gennem netværkets mangeartede aktiviteter føres mellem miljøtilsynsmyndigheder og virksomheder anses dog af alle parter for nyttig. Samarbejdet smidiggøres, og får et mere konsultativt præg ('kasketten holdes bag ryggen'). Det minimerer fejlsatsninger og konflikter. 7.8 Netværkets muligheder for at fremme grøn markedsøkonomiSigtet med grøn markedsøkonomi er at fremme god miljøadfærd i højere grad gennem markedsmekanismer (økonomiske incitamenter, uddannelse, lempet tilsyn over for miljøprogressive virksomheder, offentlig grøn indkøbspolitik, miljøpriser og andre PR-gevinster, m.v.) frem for gennem regulering, forbud, påbud, kontrol og sanktioner ('kasketmetoden'). Virksomhedernes massive deltagelse i Green Citys mangeartede udviklingsprægede aktiviteter, herunder den villige udarbejdelse af miljøredegørelser viser, at netværket spiller en afgørende rolle i smidiggørelsen af samarbejdet mellem myndigheder og virksomheder. Virksomhedernes ressourcemæssige involvering i netværket og accept af den dialogprægede samarbejdsform skyldes en (sund) egeninteresse ("vi får noget til gengæld"), som netop er grundlaget for markedsmekanismen. Mange virksomheder vil hertil føje mere ideelle samfundshensyn som motiverende faktor, hvilket dog ikke forstyrrer billedet af, at lokal og regional miljøfremme langt hen ad vejen kan ske gennem ubureaukratiske, frivillige foranstaltninger og konstruktiv dialog mellem myndigheder og virksomheder. Regeringen kan således meget vel fundere en forstærket indsats inden for grøn markedsøkonomi på Green City-netværket. Et muligt forstærkende incitament for virksomhederne kunne bestå i et mere systematisk lempet tilsyn over for miljøprogressive virksomheder, dvs. virksomheder, der har udarbejdet miljøredegørelse eller tilmed har international miljøcertificering. En sådan formaliseret graduering af tilsynet vil formentlig forudsætte et regeringsinitiativ. 7.9 Netværkets muligheder for at fremme den produktorienterede miljøindsatsLCA-relaterede aktiviteter er en del af Green Citys samlede program. Et af landets tidligste og måske mest kendte eksempler på en virksomheds LCA-rettede produktstrategi, Novotex's Green Cotton, kommer fra Ikast og har været spydspids for Green Citys øvrige LCA-fremstød. Det er imidlertid tvivlsomt, hvor meget Green Citys LCA-profil kan tilskrives tilsynsmyndighederne. Det ovenfor refererede, af Miljøstyrelsen støttede LCA-pilotprojekt i regionen tyder på, at fraværet af et tilsyns-lovgrundlag i relation til LCA, kombineret med tilsynsmyndighedernes begrænsede ressourcer, resulterer i et manglende kendskab hos myndighederne til LCA-værktøjer og til miljømæssig og kommerciel tænkning i produktkæder. Det må formentlig konkluderes, at Green Citys LCA-profil væsentligst kan tilskrives virksomhedsinitiativer støttet af Green City-sekretariatet. Myndighedernes rolle har således ikke været af faglig-konsultativ karakter, men derimod af mere generelt understøttende karakter gennem ydede basistilskud og udvist velvilje over for Green Citys LCA-fremstød. Det har været drøftet med Green City, hvoraf de kommunale myndigheders velvilje over for LCA-aktiviteter udspringer. Spørgsmålet er begrundet i, at langt de fleste produkter, der fremstilles i kommunen, jo ender deres tilværelse andetsteds i landet eller i udlandet, og at kommunen derfor - i modsætning til virksomhedernes miljøhåndtering 'inden for gærdet' - ikke har nogen egeninteresse i at engagere sig og investere i LCA-aktiviteter. Hertil svarer Green City imidlertid, at de fleste produkter dog havner et sted i Danmark, og at en landsdækkende, solidarisk kommunal LCA-indsats derfor er i alles interesse. Hertil kommer, som tidligere nævnt, at kommunen ud fra en erhvervsfremmepolitik kan legitimere støtte til LCA-tiltag, der kan styrke lokale virksomheder konkurrencemæssigt. Hvis man fra regeringshold ønsker yderligere at styrke Green City netværkets LCA-indsats, vil dette - også i lyset af pilotprojektets konklusioner - kræve, at man enten yder økonomisk støtte hertil direkte til Green City Denmark A/S til mobilisering af de fornødne faglige ressourcer, eller at man gennem økonomisk støtte til tilsynsmyndighederne, eventuelt ved direkte lovfæstelse af LCA-tilsyn som en kommunal opgave, får løftet fagligheden og engagementet hos tilsynsmyndighederne på dette felt.
|
