|
En effektiv affaldssektor 11 Administrative ændringer
Arbejdsgruppen har valgt at fremlægge anbefalinger på fire væsentlige administrative områder. Det drejer sig om forenkling af kommunale affaldsregulativer, ny model for affaldsdata, øget gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer og ny model for erhvervs adgang til kommunale genbrugspladser. 11.1 Forenkling af kommunale affaldsregulativerTil brug for arbejdsgruppen er der udarbejdet et projekt om "Forenkling af kommunale affaldsregulativer". Indholdet af rapporten er refereret nedenfor, men er ikke nødvendigvis udtryk for arbejdsgruppens holdninger eller vurderinger. Indholdet af rapporten er alene konsulentens ansvar. 11.1.1 Resumé af rapporten "Forenkling af kommunale affaldsregulativer"Rapporten er udarbejdet af Birgit Holmboe, Anders Christiansen og Berit Hallam, Rambøll og Birgitte Refn Wentsel, Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere. Rapporten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. 11.1.1.1 Baggrund for rapporten Baggrunden for rapporten er, at antallet af regulativfastsatte ordninger i Danmark er meget højt, og at regulativerne er udformet meget forskelligt. Det betyder, at det er svært at få et samlet overblik over gældende affaldsregulativer i hele landet og sammenligne, hvordan kommunerne løser opgaven. Affaldsbekendtgørelsen stiller samtidig mange krav til, hvad affaldsregulativerne kan og skal indeholde. Dette har givet en uensartet og i nogle tilfælde forkert implementering i kommunerne. Rapporten opstiller et system for udarbejdelse af kommunale regulativer, som vil gøre det nemmere for kommunen at udarbejde regulativer, og som samtidig både kan øge gennemsigtigheden i det enkelte regulativ og sammenligneligheden mellem regulativer. 11.1.1.2 Analyse Projektet har bestået af fire faser:
I fase 1 er der foretaget en systematisk gennemgang af det gældende regelsæt. På baggrund heraf er identificeret en række bestemmelser, som entydigt fastlægger kommunernes muligheder. Endvidere er der identificeret en række bestemmelser, som giver kommunerne forskellige fast definerede valgmuligheder, og endelig er der identificeret en række bestemmelser, som giver kommunerne valgfrihed i deres opgavevaretagelse. I fase 2 er der udarbejdet konkrete tekstforslag for de entydige bestemmelser og de valgmuligheder, der gives i lovgivningen. Endvidere er der opstillet en skabelon for udarbejdelsen af affaldsregulativer. I fase 3 er der udarbejdet konkrete forslag til ændringer af affaldsbekendtgørelsen og Miljøbeskyttelsesloven, mens der i fase 4 er udarbejdet et forslag til et internetbaseret system til indberetning og formidling af data om kommunale affaldsregulativer. 11.1.1.3 Resultater Hovedprincippet i det foreslåede system kan opsummeres på følgende måde:
Denne systematik og de forskellige grader af valgfrihed bliver bygget ind i et internetbaseret værktøj, som fremover skal anvendes ved udarbejdelsen af regulativer. Brugen af et internetbaseret værktøj fremmer også videndeling kommunerne imellem, idet det vil blive muligt at sikre, at de kommunale regulativer er tilgængelige for alle, så snart de er godkendt af kommunalbestyrelsen. 11.1.2 Arbejdsgruppens anbefalinger om kommunale affaldsregulativerFormålet med forenkling af kommunale affaldsregulativer er at: z
Anbefalingerne om forenkling af de kommunale affaldsregulativer skal ses i sammenhæng med de øvrige anbefalinger om, hvordan affaldsområdet fremover skal reguleres. På de områder, hvor der også fremover skal være kommunale affaldsregulativer, skal de udformes i overensstemmelse med følgende anbefalinger. Det anbefales, at der etableres et nyt, samlet landsdækkende system for udarbejdelse og indberetning af affaldsregulativer. Det anbefales, at systemet etableres med udgangspunkt i projektet "Forenkling af kommunale affaldsregulativer". Hovedprincippet i systemet kan opsummeres på følgende måde:
Denne systematik og de forskellige grader af valgfrihed bliver bygget ind i et internetbaseret værktøj, som fremover skal anvendes ved udarbejdelsen af regulativer. En række bestemmelser kan fastsættes entydigt udfra centralt fastsatte bestemmelser (f.eks. affaldsbekendtgørelsen), og der foreslås obligatoriske standardiserede formuleringer for disse. Derudover giver en række centrale bestemmelser kommunerne en grad af valgfrihed, men der skal anvendes ens formuleringer af de forskellige valgmuligheder. Endelig findes der en række krav i eksisterende regulativer, hvor det vurderes, at kommunerne fortsat frit skal kunne formulere deres serviceniveau. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der skal vedtage de kommunale regulativer. Denne systematik vil gøre det nemt for kommunerne at implementere de nationale regler på en ensartet måde. På den måde sikres en større grad af både gennemsigtighed i og sammenlignelighed mellem de kommunale affaldsregulativer. Brugen af et internetbaseret værktøj fremmer også videndeling kommunerne imellem, idet det vil blive muligt at sikre, at de kommunale regulativer er tilgængelige for alle, så snart de er godkendt af kommunalbestyrelsen. Dette vil også fremme både gennemsigtigheden og sammenligneligheden. Det anbefales, at brugen af det internetbaserede værktøj ved udarbejdelsen af kommunale regulativer gøres obligatorisk gennem ændringer af affaldsbekendtgørelsen og Miljøbeskyttelsesloven. Det anbefales, at der skabes entydige og landsdækkende definitioner af både affaldet og af de aktører, der medvirker ved frembringelsen og håndteringen af det samt af de anlæg, som behandler affaldet. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med anbefalingerne om ansvar og data. Det anbefales, at kommunerne, som supplement til regulativerne, kan udarbejde informationsmateriale. 11.1.3 Vurdering af økonomiske konsekvenser af anbefalinger om forenklede kommunale affaldsregulativerDet nye forslag medfører, at der findes to standardregulativer, ét for erhvervsaffald og ét for husholdningsaffald. Disse regulativer indeholder såvel nationale som lokale regler. Det antages, at erhvervsaffaldsregulativet hovedsageligt er baseret på nationale bestemmelser, og at husholdningsaffaldsregulativet formentlig i højere grad afspejler lokale forhold. Det vurderes, at virksomhederne må forventes at spare administrative ressourcer af en vis størrelsesorden. Dette gælder især virksomheder, som er beliggende i flere kommuner, det er f.eks. indenfor bygge- og anlægssektoren, transportører/indsamlere eller detailhandelskæder, idet det bliver betragteligt lettere for den enkelte virksomhed af finde ud af hvad der gælder i den enkelte kommune. Dertil kommer, at det ligeledes bliver muligt for kædebutikker at organisere egen indsamling af affald i forbindelse med intern logistik. Besparelse er meget vanskelig at opgøre, fordi der ikke eksisterer valide data over antallet af virksomheder med arbejdssteder i flere kommuner. Et meget groft skøn over virksomhedernes besparelser er opgjort til ca. 25 mio. kr. Dette er baseret på, at virksomhederne anvender ca. 900.000 timer årligt på at sætte sig ind i nye affaldsregler, og at 20% af virksomhederne opnår en halvering af deres tidsforbrug. Kommunerne, herunder de fælleskommunale selskaber, forventes at opnå administrative besparelser af en vis størrelsesorden, fordi centrale standardregulativer vil betyde, at udformning af nye regulativer bliver væsentligt lettere og hurtigere end i dag. Det forventes at der spares ressourcer ved specielt revidering af såvel erhvervs- og husholdningsregulativer og ved vejledning af større erhvervsvirksomheder i forhold til den efterfølgende affaldshåndtering. Der forventes ingen særlig besparelse i forbindelse med udvalgsbehandling og informationsaktiviteter. Miljøstyrelsen har skønnet besparelsen til at udgøre mellem 8 og 13.000 kr. årligt pr. kommune eller i alt ca. 27 mio. kr. med det eksisterende antal kommuner. Staten får udgifter til implementering og drift af det internetbaserede system. 11.2 Ny model for affaldsdataTil brug for arbejdsgruppen er der udarbejdet et projekt om "Samlet model for affaldsdata". Indholdet af rapporten er refereret nedenfor, men er ikke nødvendigvis udtryk for arbejdsgruppens holdninger eller vurderinger. Indholdet af rapporten er alene konsulentens ansvar. 11.2.1 Resumé af rapporten "Samlet model for affaldsdata"Rapporten er udarbejdet af Berit Hallam, Birgit Holmboe og Erik Nørby, Rambøll. Rapporten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. 11.2.1.1 Baggrund for rapporten Formålet med rapporten har været at udarbejde en model for indsamling og udveksling af affaldsdata, der effektivt og brugervenligt kan håndtere data mellem alle aktører på affaldsområdet. Modellen er udarbejdet på baggrund af en kortlægning af de eksisterende indberetningsforpligtelser og datastrømme og med udgangspunkt i en opgørelse af de eksisterende og kommende databehov. Forslaget til ny datamodel sigter mod at undgå unødige administrative byrder for alle involverede aktører. 11.2.1.2 Analyse For at involvere alle relevante interessenter, er der i projektet afholdt to workshops. Den første workshop havde til formål at identificere de affaldsdata, som må anses for nødvendige eller ønskelige i en fremtidig model. I projektet skelnes mellem data, som er nødvendige, f.eks. fordi Danmark har en international indberetningsforpligtelse, og data, som er ønskelige, men ikke nødvendige. Til den anden workshop forelå to skitser til affaldsdatamodel. På baggrund af workshoppen blev valgt én model, som der var bred opbakning til. Udover de to workshops har det via hjemmesiden www.affaldsdata.dk været muligt at bidrage til projektet. 11.2.1.3 Resultater En grafisk fremstilling af modellen findes i Figur 11.1 nedenfor. Modellen tager udgangspunkt i en central database, ISAG-systemet. Data skal – i modsætning til i dag – kun indberettes én gang til databasen, hvorfra databrugere så kan hente de data, de har brug for og adgang til. Databrugere skal ikke kunne hente affaldsdata udenom de etablerede datastrømme. Hovedprincippet i dataregistreringen vil være, at systemet indeholder oplysninger om det affald, som kommer ind i systemet, og om det affald, der slutbehandles. Derimod vil der ikke være oplysninger om, hvordan affaldet overføres mellem anlæg. For at sikre en præcis geografisk og erhvervsmæssig kilde er det nødvendigt at identificere data helt ned på producentniveau. Dette er til brug for tilsynsmyndighederne. Derfor er indberetning af affaldsproducentens P-nummer helt centralt i modellen. Det indeholder bl.a. oplysninger om affaldsproducentens navn, branche og adresse. Derved er det muligt at knytte en erhvervsmæssig og geografisk kilde til registreringen. I modellen sker der kun indberetninger af affaldsdata fra to kilder: Affaldsmodtagere og Slutbehandlere jf. Figur 11.1, det vil sige danske slutbehandlere eller virksomheder, som eksporter affald. Affaldsmodtageren er en affaldsindsamler, der henter/modtager affaldet direkte ved/fra affaldsproducenten, og kan derfor oplyse om kilde for affaldet. Derimod kan affaldsmodtageren ikke give endelige oplysninger om slutbehandling, idet denne afgøres af slutbehandleren. Affaldsmodtageren skal derfor indberette data om affaldskilde, affaldsfraktion, affaldsmængde og forventet affaldsbehandling. Slutbehandleren kan på den anden side ikke nødvendigvis oplyse om affaldsproducenten, idet affaldet kan nå slutbehandler via en affaldsmodtager, hvor det er blevet blandet eller hvor visse fraktioner er udtaget i forbindelse med en sortering. Slutbehandleren kan derimod godt oplyse om, hvilken affaldsmodtager affaldet er kommet fra. Slutbehandlere indberetter, jf. Figur 11.1, oplysninger om: Affaldsfraktion, affaldsmængde og slutbehandling. Figur 11.1: Model for affaldsdata
11.2.2 Arbejdsgruppens anbefalinger om ny model for affaldsdataFormålet med en ny model for affaldsdata er at:
Det anbefales, at der etableres en ny, samlet landsdækkende model for affaldsdata, der opfylder disse formål. Det anbefales, at modellen skal etableres med afsæt i projektet "Model for affaldsdata". Det anbefales, at aktørerne forpligtes til at levere affaldsdata til det centrale system for affaldsdata, samt at nye databehov indarbejdes heri, så der ikke opstår parallel dataindsamling. Det anbefales, at de eksisterende stamkort fremover erstattes af, at der påføres art og mængde på fakturaen fra affaldsmodtager/slutbehandler til affaldsproducenten. Betalingen kan herefter ses som en accept af, at oplysningerne er korrekte. Det anbefales, at der skabes entydige og landsdækkende definitioner af både affaldet og af de aktører, der medvirker ved frembringelsen og håndteringen af det, samt af de anlæg, som behandler affaldet. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med anbefalingerne om regulativer og ansvar. Det anbefales, at kvalitetssikringen af data i det centrale system udvides i forhold til projektforslaget, så der er større sandsynlighed for, at data har et tilstrækkeligt kvalitetsniveau, også til brug for tilsynsmyndighederne. Det anbefales, at registrering af affald fra genbrugspladser samt muligheden for dobbeltregistrering vurderes nærmere. Endelig anbefales det, at den samlede model og de økonomiske konsekvenser vurderes i forhold til de behov, der vil være forbundet med de endelige anbefalinger til den fremtidige organisering af affaldssektoren. 11.2.3 Vurdering af økonomiske konsekvenser af ny model for affaldsdataDe økonomiske og administrative konsekvenser for aktørerne er i rapporten samlet set blevet opgjort til mellem 100-250 mio. kr. pr år. Dette beløb er særdeles usikkert, men de elementer, der indgår i dette skøn, findes nedenfor. Virksomhederne vil opnå væsentlige besparelser ved, at dataindberetningen standardiseres og ved ikke at skulle udarbejde stamkort. Dertil kommer, at virksomhederne kun skal indberette/kontrollere data én gang i samme dataformat – og ikke som nu flere gange i forskellige dataformater. Den administrative lettelse er forskellig afhængig af brancher – f.eks. er der noget, der tyder på, at bygge- og anlægsbranchen ikke har så stort en ressourceforbrug som f.eks. andre fremstillingsvirksomheder13. Dertil kommer den besparelse, som transportører og ikke mindst indsamlere vil have ved et datasystem, som er landsdækkende. Kommunerne vil, jf. formålet med datamodellen og anbefalingerne, kunne opnå en gevinst ved, at datafangsten effektiviseres. Dette betyder, at kommunerne ikke selv skal indsamle data hos virksomheder og transportører, men kan hente data fra en central database. Hvis kommunerne skal inddrages i kvalitetssikringen, vil det betyde en omkostning for de kommuner, som ikke har selvstændig affaldsregistrering. Nettoomkostningen er ikke opgjort. Staten vil blive pålagt ekstra udgifter til implementering og drift af datasystem. Omfanget af udgifterne er afhængig af den endelige udformning af systemet. Dertil kommer betydelige udgifter forbundet med at foretage kvalitetssikring jf. ovenstående anbefalinger. Det vurderes samlet set, at der vil være væsentlige administrative besparelser ved at implementere en ny model for affaldsdata for såvel virksomheder som kommuner. 11.3 Gennemsigtige kommunale affaldsgebyrerTil brug for arbejdsgruppen er der udarbejdet et projekt om "Gennemsigtighed i kommunale affaldsgebyrer". Indholdet af rapporten er refereret nedenfor, men er ikke nødvendigvis udtryk for arbejdsgruppens holdninger eller vurderinger. Indholdet af rapporten er alene konsulentens ansvar. 11.3.1 Resumé af rapporten "Gennemsigtighed i kommunale affaldsgebyrer"Rapporten er udarbejdet af Birgitte Mogensen m.fl., PricewaterhouseCoopers i samarbejde med advokatfirmaet Accura og rådgivningsfirmaet Plan og Miljø. Rapporten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk 11.3.1.1 Baggrund for rapporten Baggrunden for rapporten er dels en motiveret dagsorden fra 1996, som pålægger miljøministeren at sikre gennemsigtighed i de kommunale affaldsgebyrer, dels en række konkrete problemstillinger omkring administrationen af § 48 i Miljøbeskyttelsesloven, som hjemler benyttelsen af gebyrer på affaldsområdet. 11.3.1.2 Analyse Der er gennemført en SWOT-analyse14, som har identificeret og struktureret de væsentligste forhold på affaldsgebyrområdet. SWOT-analysen er udført med udgangspunkt i møder med de af arbejsgruppen udpegede eksperter. De væsentligste parametre for valg af løsningsforslag, som er hovedresultatet fra SWOT-analysen, kan sammenfattes med følgende Figur:
Denne analyse leder frem til 11 løsningsforslag grupperet i følgende 4 grupper:
11.3.1.3 Resultater Rapporten har følgende 4 løsningsforslag, som skal sikre en større gennemsigtighed i kommunale affaldsgebyrer:
11.3.2 Arbejdsgruppens anbefalinger om gennemsigtighed i kommunale affaldsgebyrerFormålet med at øge gennemsigtigheden i de kommunale renovationsgebyrer er at:
Det anbefales, at det kommunale budget- og regnskabssystem ændres, så det danner basis for opkrævningen af gennemsigtige gebyrer. Det anbefales, at kommunerne fremover skal registrere på følgende serviceområder:
Hvad angår den fremtidige håndtering af området i kommunernes budget- og regnskabssystem, er der følgende anbefalinger: 1. Udgifter, indtægter og omkostninger registreres efter de nuværende principper i det kommunale budget- og regnskabssystem 2. Der indføres en ny terminologi, der skal beskrive gebyrstrukturen, nemlig en kommunal ordning på affaldsområdet. De kommunale ordninger svarer til dem, der ovenfor har hver sin konto. Hver ordning har sit juridiske gebyr. I praksis vil det sige, at begrebet samlegebyrer – som defineret i den nuværende § 48 stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven – afskaffes. 3. Kommunen skal føre udgifter og indtægter for hver ordning, og der skal laves et regnskab for hver ordning. Disse regnskaber skal endvidere have hver sin mellemregningskonto på status. Kommunerne skal dokumentere, at ordningen balancerer over den kommende 4 års periode – altså en løbende 4-årig hvile-i-sig-selv periode for hver ordning. 4. Kommunen skal beregne gebyrerne på baggrund af den vejledning i omkostningskalkulation, der allerede er i det kommunale budget- og regnskabssystem. Denne vejledning suppleres med eksempler fra affaldsområdet, hvis der skønnes et behov herfor. Miljøstyrelsen udarbejder en vejledning med nationale, objektive kriterier for, hvordan man identificerer de virksomheder, der kan opkræves gebyr for. Vejledningen skal også rette sig mod at uddybe principper for fordeling af omkostninger på brugergrupper. 5. Mens de ovenfor nævnte ordninger er adskilt fra hinanden såvel økonomisk som juridisk, så kan kommunerne vælge at underinddele hver ordning, eksempelvis sondre mellem typer af husholdninger og erhverv i nogen af ordningerne. Det anbefales endvidere, at der stilles krav i lovgivningen om, at kommunerne – ved indberetning af omkostningerne på affaldsområdet – skal opdele omkostningerne på "Indsamling og transport", "Behandling" og "Administration". Det anbefales, at gebyrfinansiering gøres obligatorisk for alle affaldsordninger og administrationen af dem. Det betyder, at kun "herreløst affald" og evt. det affald, som kommunen selv producerer, kan skattefinansieres. Det anbefales også, at selvom gebyrerne er selvstændige juridiske gebyrer, stilles der ikke krav om, at beløbene for de enkelte serviceområder skal fremgå af opkrævningen. Kommunerne fastlægger selv, hvordan de vil informere om den lokale service og de hermed forbundne omkostninger. Det anbefales, at det sikres, at eventuelle underskud i forbindelse med afvikling af kommunale ordninger kan gebyrfinansieres fremover, og det skal afklares, hvordan eventuelle overskud skal betales tilbage til de enheder, som har finansieret ordningen. Det anbefales, at der sker en præcisering af § 48, så det gøres klart, at kommunerne skal kunne redegøre for fordelingen af omkostninger for husholdninger og erhverv, når der opkræves gebyrer, og at der i øvrigt fastsættes overordnede principper for fordelingen af omkostningerne på brugergrupper i lovgivningen. Endvidere skal der fastsættes nationale objektive kriterier for, hvilke virksomheder, der kan opkræves gebyr hos. 11.3.3 Vurdering af økonomiske konsekvenser af anbefalinger om gennemsigtige kommunale affaldsgebyrerFor virksomheder og borgere vurderes det, at der ikke er nogle umiddelbare effekter. Der forventes dog en mere tydelig sammenhæng mellem gebyrer og ydelser, hvilket øger gennemsigtigheden på området. Det forventes et uændret kommunalt ressourceforbrug. Det antages, at der vil være et vist ressourcetræk i forbindelse med implementering af en ændret kontoplan, men det forventes, at der på længere sigt vil samme ressourceforbrug som i det nuværende system. Den øgede gennemsigtighed vil øge kommunernes fokus på omkostningerne til de enkelte ordninger. Dette forventes at føre til en effektivisering. Det er ikke muligt at anslå størrelsesordenen af denne. Det bliver lettere for kommunerne at leve op til den indberetningsforpligtelse, som de er pålagt i forbindelse med affaldsbekendtgørelsens § 8. For staten vurderes det, at der skal en mindre indsats til at sikre udarbejdelse af nye kontoplaner samt vejledning om regnskabsprincipper, men det er ikke en løbende opgave. Systemet vil betyde, at der er langt bedre forudsætninger for at vurdere de økonomiske konsekvenser af affaldssektorens organisering. 11.3.4 SærstandpunkterForbrugerrådet anbefaler, at kommunerne bliver forpligtet til at lade beløbet for de enkelte service- områder fremgå af opkrævningen. KL, Københavns kommune, KTC og RenoSam er ikke enig i vurderingen af de økonomiske konsekvenser. De kommunale parter skønner, at forslaget til en ny gebyrstruktur vil medføre meget betydelige, øgede administrative omkostninger, som gebyrerne må forhøjes med. Det skyldes, at samlegebyret ophæves, og at man i forlængelse heraf skal aflægge mange regnskaber, at man skal oprette og vedligeholde en række nye mellemregningskonti på status mv. De kommunale parter finder endvidere ikke, at systemet vil indebære bedre forudsætninger for at vurdere de økonomiske konsekvenser af affaldssektorens organisering. Der er ikke i denne rapport stillet forslag til et informationssystem, hvormed Miljøstyrelsen og offentligheden i øvrigt kan få indblik i og følge udviklingen i de omkostninger, der er knyttet til de enkelte affaldsstrømme. Dermed vil det blandt andet ikke være muligt at få indblik i og følge udviklingen i de omkostninger, der er forbundet med genanvendelse af affald. Det har blandt andet den konsekvens, at man heller ikke kan følge udviklingen i omkostningerne i den meget store del af affaldssektoren (genanvendeligt erhvervsaffald), som arbejdsgruppen stiller forslag til en ændret organisering af. 11.4 Genbrugspladser11.4.1 BaggrundErhvervs betaling for brug af kommunale genbrugspladser er en ofte tilbagevendende problemstilling. En typisk situation er den, at alle, både private og erhverv, kan få adgang til genbrugsstationen mod betaling af et enslydende gebyr. Den største udfordring ved et ens gebyr for husholdninger og erhverv bliver at sikre, at det kun er små mængder erhvervsaffald, der afleveres på genbrugspladsen. Ofte forsøges dette sikret ved at indføje den begrænsning, at erhverv kun må benytte genbrugsstationen i samme omfang som private, og kun må benytte biler med en vægt under 3.500 kg. til at aflevere affaldet med. Yderligere er der typisk fastsat nogle vægtgrænser som konkretiserer, hvad der menes med "i samme omfang som private". Disse grænser kan være meget forskellige fra kommune til kommune. I praksis er det vanskeligt at kontrollere, om den enkelte erhvervsdrivende afleverer større mængder end en husholdning, og der er derfor stor sandsynlighed for, at private reelt betaler for (visse) erhvervs brug af genbrugsstationen. Det er en selvstændig problemstilling, at borgerens affald defineres som erhvervsaffald, når det afleveres af en håndværker på vegne af borgeren. Det er heller ikke utænkeligt, at visse erhverv faktisk producerer mindre affald til genbrugsstationen end et gennemsnitligt parcelhus, hvorfor der muligvis også sker krydssubsidiering mellem forskellige brancher. En sådan skjult krydssubsidiering, hvor det er nærmest umuligt reelt at konstatere, hvem der betaler for affaldsbortskaffelsen, forringer gennemsigtigheden på ordningen ganske væsentligt. Krydssubsidiering er desuden problematisk både i forhold til forureneren betaler princippet, hvile-isig-selv-princippet og lighedsprincippet. Sådanne situationer, som er skitseret ovenfor, har også konkurrencemæssig betydning for affaldstransportører af affald fra erhverv. I det omfang erhverv har nem, billig og omfattende adgang til at benytte en genbrugsstation, er der en risiko for, at affaldstransportører sættes i en ulige konkurrencesituation. Herudover kan der peges på, at forskellige regler i nabokommuner også kan have konkurrencemæssige konsekvenser for affaldstransportører på tværs af kommunegrænser. I denne sammenhæng må det dog også medtages, at det formentlig har miljømæssige fordele, at erhverv har adgang til at benytte genbrugsstationer, og således forholdsvist nemt kan håndtere sit affald på forsvarlig vis. Muligheden for erhverv for at anvende genbrugspladser tilskynder virksomheden til at sortere mindre mængder affald, som ellers ikke ville være blevet sorteret. Det er i forhold til erhverv dog også værd at bemærke, at der generelt er stor tilfredshed med at have let adgang til genbrugsstationerne.15 Det må antages, at en positiv indstilling fra erhvervene er med til at sikre en både bedre og mere effektiv affaldshåndtering. Det mest optimale udfra hensynet til gennemførelse af princippet om, at forureneren betaler, vil være bomme, vægte og differentieret betaling efter, hvilken type affald, der afleveres. Det vurderes, at etablering af et system med vægte og bomme koster ca. 1,5 mio. kr. pr. genbrugsplads i etableringsomkostninger16. Hvis alle genbrugspladser, som i dag ikke har en vægt, pålægges at etablere en sådan, vil den ekstra omkostning blive knap ½ mia. kr. De meget store omkostninger ved at etablere et sådant system vil forøge gebyret for alle brugergrupper for brug af genbrugsstationen. Det vurderes, at omkostningerne ved etablering af vægtsystemer er så store, at det i praksis ikke er en relevant løsning. Det kan derfor overvejes, om gebyrbetalingen på baggrund af objektive kriterier kan differentieres mellem husholdninger og erhverv og evt. mellem forskellige grupper indenfor erhverv. Denne praksis er tilladt i dag efter gældende ret. Der blev nedsat en skrivegruppe om genbrugspladser, som opnåede enighed om en model for virksomheders brug af genbrugspladser. Konsensuspapir fra skrivegruppen er vedlagt i kapitel 12 som bilag II.ii. Økonomiberegninger fra KL, Reno-Sam og Miljøstyrelsen kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. 11.4.2 Arbejdsgruppens anbefalinger om virksomheders brug af genbrugspladserFormålet med nye principper for virksomheders brug af genbrugsplader er at sikre:
Genbrugspladser er et supplement til de øvrige ordninger for erhvervsaffald. Det anbefales, at alle virksomheder får adgang til de kommunale genbrugspladser. Det betyder, at kommuner som ikke selv har en genbrugsplads på anden vis skal sikre, at denne ydelse stilles til rådighed for kommunens virksomheder. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastlægge serviceniveauet på genbrugspladserne. Det anbefales, at der opstilles landsdækkende principper – herunder om udligning mellem kommuner – for virksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser på tværs af kommunegrænserne og betalingen herfor. Det anbefales, at virksomhederne får adgang til genbrugspladserne på samme vilkår som borgerne, f.eks. med køretøjer under 3500 kg. eller lignende. Virksomhederne må kun aflevere mindre mængder affald, det betyder mængder under de til enhver tid gældende sorteringsgrænser. Affaldet skal i type og sammensætning ligne det, som en husstand producerer. Det anbefales, at gebyret for genbrugspladser relateres til, at ydelsen stilles til rådighed for virksomhederne, og ikke efter virksomhedens faktiske brug. Det anbefales, at kommunerne skal opgøre udgiften til drift af genbrugspladsen i det kommunale budget- og regnskabssystem og fordele udgifterne på alle potentielle brugere, jf. arbejdsgruppens anbefaling om gebyrer. Det er ønskværdigt, hvis man kan opkræve et ensartet gebyr fra husholdninger og virksomheder, men af hensyn til at undgå krydssubsidiering kan det være nødvendigt med en vis differentiering. Det anbefales, at ordningen evalueres efter 3 år for at se, om der finder krydssubsidiering sted. Det skal undersøges, om BBR-registeret, CVR-registeret eller p-nummeret er den mest hensigtsmæssige metode til at fastlægge antallet af potentielt affaldsproducerende virksomheder, der skal betale for, at genbrugspladserne stilles til rådighed. Det skal sikres, at systemet ikke medfører, at mindre erhvervsdrivende, som driver virksomhed fra deres privatadresse, og som kun producerer insignifikante mængder erhvervsaffald, kommer til at betale til genbrugspladsen både som virksomhed og som husholdning. 11.4.3 SærstandpunkterHåndværksrådet, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Handel-, Transport- & Serviceerhvervene, og Dansk Transport & Logistik er principielt modstander af, at kommunerne på affaldsområdet kan pålægge erhvervslivet en generel pligt til betaling for, at en ydelse stilles til rådighed frem for betaling for faktisk forbrug. Hvis det ovenfor anførte betalingsprincip alligevel indføres, er det afgørende for organisationerne, at der ikke åbnes mulighed for differentiering mellem erhverv og husholdninger, så det faktiske kronebeløb som husholdninger og erhverv pålægges er enslydende – ud fra den betragtning, at der er tale om små mængder affald, der kan sidestilles med de mængder, der kommer fra husholdningerne. Organisationerne ønskes dokumentation for, at anbefalingen ikke strider mod regeringens skattestop. Dansk Byggeri forudsætter, at anbefalingerne om kommunale genbrugspladsers modtagelse af erhvervsaffald i øvrigt sker under overholdelse af gældende affaldsregler i EU's affaldsrammedirektiv, navnlig princippet om forureneren betaler og artiklerne 10 og 14, hvilket for sidstnævnte artikler indebærer, at genbrugspladserne godkendes til at modtage genanvendeligt affald, og at kommunerne fører registre med angivelse af mængde, art og oprindelse, samt hvor dette er relevant, bestemmelse, indsamlingshyppighed, transportform og behandlingsmetoden for det genanvendelige affalds bortskaffelsesform. Affald danmark er i hovedtræk enig i principperne konsensuspapiret i bilag 12.II.ii. Affald danmark tager dog forbehold for den konkrete formulering om ens gebyrer for husholdninger og erhverv, idet denne ikke tager højde for en eventuel krydssubsidiering mellem husholdninger og erhverv. 11.4.4 Overslag over økonomiske konsekvenser af anbefalinger om virksomheders brug af genbrugspladserForslaget om ændring af erhvervenes adgang til de kommunale genbrugspladser indebærer, at virksomhederne får adgang til genbrugspladser på tværs af kommunegrænserne. Dette betyder en væsentlig lettelse for virksomhederne, som fremover på en let og ubureaukratisk måde kan komme af med affaldet. Til gengæld forventes alle virksomheder at skulle bidrage til finansieringen af genbrugspladserne. Foreløbige beregninger tyder på, at gebyret for en erhvervsvirksomhed kommer til at ligge på 500-1.200 kroner. Det forventes ikke, at der vil være økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne, men der skal udformes en finansieringsordning, som kan sikre en udligning af udgifterne på tværs af kommunerne. For staten vil der være en mindre engangsinvestering til oprettelse af denne ordning. En ordning, hvor alle virksomheder bidrager til finansieringen af genbrugspladserne, kan føre til lavere gebyrer for husholdningerne. I flere kommuner bidrager virksomhederne ikke til finansieringen af genbrugspladserne, og når de skal det fremover, betyder det et lavere gebyr for husholdningerne.
|
