Veje til sundere trafik

Veje til færre ulykker

"80 km" skilt til hastighedsbegrænsning
Foto: BAM

Når antallet af trafikulykker er faldet de seneste år, skyldes det en kombination af mange forskellige indsatser. Gennem de sidste 30 år er der indført generelle hastighedsgrænser. Det er blevet påbudt at køre med sikkerhedsseler og med kørelys. Og i samme periode er promillegrænsen sat ned til 0,5.

Trafiksanering – for eksempel i form af rundkørsler, cykelstier og cykelbaner og cykelanlæg i kryds – har også været en central del af de seneste års indsats. Samtidig har politiets hastighedskontrol og informationskampagner om sammenhængen mellem alkohol og hastighed i trafikken givet gode resultater. Ligesom kampagner for brug af sikkerhedsseler i biler og hjelm til cyklister har givet resultat.

I øvrigt er den lokale indsats blevet mere målrettet, idet en stor del af de danske kommuner har opstillet handlingsplaner for trafiksikkerheden eventuelt kombineret med en miljøhandlingsplan.

Lokale beslutninger giver færre ulykker
Når borgerne i et lokalområde er med til at bestemme, hvordan trafikken skal reguleres, tager de et ansvar. De sætter hastigheden ned i lokalområdet, og det giver færre ulykker. Det viser et projekt med trafiksanering, som blev gennemført i boligområdet Mørkhøj i Gladsaxe kommune i 1996.

Danske mål

Færdselssikkerhedskommisionen har i handlingsplanen ”Hver ulykke er én for meget” opstillet mål, som betyder, at antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne i Danmark skal reduceres med henholdsvis ca. en tredjedel og ca. to tredjedele ved udgangen af 2012. Indsatsen skal koncentreres om fire centrale områder: Hastigheder, kryds, cyklister og spiritus. Se også figur side 17.


Her blev oprettet hastighedszoner med 30 km/t og 40 km/t. De lokale beboere bestemte, hvilke foranstaltninger, der skulle bruges for at sænke hastigheden i form af chikaner, bump osv. Gennemsnitshastigheden i området faldt med 10 km/t svarende til 20 procent. Og det har efter ombygningen betydet 80 procent færre personskader i en periode på fire år sammenlignet med de fire år før.

Bil på villavej
Foto: Scanpix

 



Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.