| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
IMPEL - Ledelseshåndbog for miljøadministrationer
5 Personale
Medarbejderne er miljøadministrationens vigtigste ressource. Uden kompetente og ansvarlige medarbejdere kan organisationen ikke præstere de ønskede resultater og nå de opstillede
mål. Ansættelse, udvikling og motivering af medarbejderne er derfor blandt ledelsens væsentligste funktioner.
SEPA, Skotland
Den skotske miljøstyrelse har følgende nedskrevne retningslinjer vedr. medarbejderne:
- Rekruttering er baseret på retfærdig og åben konkurrence og lige muligheder.
- Niveauet og strukturen af organisationens medarbejderstab, inkl. medarbejdernes antal og uddannelse, passer til Miljøstyrelsens funktioner og kravene til effektivitet og økonomi.
- Medarbejdernes præstationer bliver vurderet med henblik på præstationsløn.
- Medarbejderne opmuntres til at tilegne sig passende faglige, ledelsesmæssige og andre kompetencer.
- Medarbejdersamtaler gennemføres med jævne mellemrum.
- Medarbejderne behandles ensartet uanset race, religion eller handicap.
- Passende procedurer for klager og irettesættelse er på plads.
5.1 Nye kompetencer og medarbejdere til organisationen
Begrebet "jobmodenhed" vedrører to forhold: På den ene side den enkelte medarbejders faglige viden og kunnen, og på den anden side vedkommendes ansvarlighed, loyalitet og evne til at indgå i
teamwork. Langt de fleste udviser forskellig modenhed i forhold til forskellige situationer og opgaver. Relevante kriterier for at vurdere jobmodenhed er:
Medarbejderes jobmodenhed
Opgavekompetence |
Personlig kompetence |
•Erfaring
•Planlægning
•Problemløsning
•Analyse
•Ansvar
•Præcision
•Opfølgning
•Kommunikation
•Forhandling
|
•Motivation
•Villighed
•Åbenhed, evne til at kommunikere assertivt
•Vedholdenhed
•Engagement
•Initiativ
•Uafhængighed
•Teamwork
•Kreativitet
•Diskretion
|
Lederen må tilrettelægge sin personlige stil svarende til teamets og de enkelte medarbejderes jobmodenhed (se kapitel 3). Samtidig kan modenhedsfaktorerne indgå i kompetenceudviklingsplanen for den
enkelte medarbejder.
Mange faktorer - f. eks. lovgivning, politikker, virksomhedernes miljøpræstation og attitude, kultur og offentlighedens interesse – påvirker miljøadministrationens arbejde. Derfor kan det være vanskeligt
præcist at forudse behovet for ressourcer og specifikke kompetencer i organisationen. Imidlertid kan en SWOT-analyse [10] kombineret med en gennemgang af miljøadministrationens opgaver og strategi
give en godt billede af det aktuelle eller den kommende periodes ressourcebehov.
Ved behov for ekstra arbejdskraft må det overvejes, om det i den aktuelle situation er mest hensigtsmæssigt at ansætte en generalist, der kan arbejde bredt med mange miljømæssige problemstillinger, eller
en specialist, der har en dybere teknisk indsigt i specifikke problemfelter.
Et umiddelbart behov for kompetencer, som organisationen ikke selv råder over, kan evt. dækkes ved eksterne konsulenter, f.eks. fra et miljøcenter eller andre udbydere. Dette kan frigøre interne
ressourcer og tilføre særlig ekspertise, f.eks. inden for ledelse, organisationsudvikling, prøvetagning eller specifikke brancher. Ulemperne er omkostningen ved de ofte dyre konsulenttimer, samt at den
kompetence, der opbygges igennem opgaveløsningen, ikke forankres i organisationen.
5.2 Ansættelse af nye medarbejdere
Beslutning om ansættelse af nye medarbejdere i miljøadministrationen har stor betydning, både for den enkelte nye medarbejder og for organisationen, og bør derfor i hvert tilfælde baseres på en analyse af
behovet for ekstra kompetencer.
Processen giver samtidigt lejlighed til at omfordele opgaver og mandater imellem medarbejderne. Det er i sådanne situationer ofte mere hensigtsmæssigt at overføre meget krævende opgaver til en erfaren
medarbejder og så lade den nye medarbejder, som måske har mere generelle kvalifikationer, tage sig af de mere basale opgaver i begyndelsen. Dette understreger vigtigheden af, at medarbejderne
involveres i såvel den nævnte behovsanalyse som i selve ansættelsesprocessen. En præcis jobbeskrivelse indsnævrer feltet af ansøgere og giver samtidigt organisationen mulighed for at vægte ansøgerne i
forhold til forud definerede og specifikke kriterier.
5.3 Bedste praksis vedr. træning og kvalifikationer
IMPEL-projektet "Best Practices concerning Training and Qualification for Environmental Inspectors" blev afsluttet i 2003. Projektrapporten (som foreligger på engelsk) indeholder følgende kapitler:
- Framework for training.
- Skills and competencies of inspectors and permit writers.
- Entry qualifications.
- Training.
- Management and assessment of training, skills and competencies.
- Tools for, as an example, assessment of training.
Projektrapporten kan findes på IMPELs hjemmeside: http://europa.eu.int/comm/environment/impel.
5.4 Introduktion af en ny medarbejder
En ny tilsynsmedarbejder må forvente en vis stressbelastning i introduktionsperioden, ikke kun på grund af den faglige dimension, men også fordi medarbejderen skal pejle sig ind på livet af de nye kolleger
og finde en position i forhold til stedets kultur.
Den gradvise indpasning af den nye medarbejder lettes gennem en passende introducerende information om faglige, administrative og evt. kulturelle forhold. Organisationen kan til formålet udvikle et
systematisk og effektivt introduktionsforløb, som også bør tilbydes medarbejdere, der flyttes eller forfremmes inden for administrationen.
Indholdet i introduktionsprogrammet kan være [11]:
- at byde nye medarbejdere velkommen
- at levere information, der hjælper de nye medarbejdere til at finde sig til rette i de faglige og sociale omgivelser, herunder give et overblik over miljøadministrationens mission og arbejdsopgaver samt
mål, strategier, struktur, funktioner og systemer
- at oplyse om ansættelsesbetingelser, -politikker og -procedurer
- at give et første indblik i organisationens brug af tekniske hjælpemidler
- at sikre, at nye medarbejdere får passende information og træning, afhængig af behov og ønsker.
Västerås, Sverige
Västerås Miljøafdeling har
udviklet en checkliste til introduktion af nye tilsynsførende. Den ansvarlige
i afdelingen gennemgår sammen med den ny kollega nedenstående liste,
og en mentor letter opstartsprocessen i den første tid. |
Arbejdstid
- løn - Nøgle og ID- kort
- Arbejdstid, flextid, overtid
- Frokost, kaffepauser
- Løn, lønningsdag
- Sygdom
|
Introduktion
til miljøafdelingen
- Introduktionsprogrammet
- Introduktion af kollegerne
- Miljøafdelingens mission og struktur
- Opgaver og mandater
- Samarbejde med andre myndigheder
|
Data
- Password
- Data generelt
- Computere, netværk og software
- Filer, mapper
- Skabeloner
- Uddannelse
|
Procedurehåndbog
- Gennemgang af håndbogen
- Ansvar
- Mangler og forbedringer
- Revision
|
Telefon
- Introduktion til telefonsystemet
- Beskeder ved frokost, fravær etc.
- Information til receptionen om ny medarbejder
|
Breve
- Hvordan skrives breve
- Brevhoveder
- Håndtering af post
- E- mails og breve med attention
|
Sagsakter
- Arkivering, principper for offentlighed i forvaltningen
- Systematikken i arkiverne
- Hvem laver nye filer – og hvornår
- Hvordan arbejdes med filer i systemet
|
Kvalitetssikring
- Baggrund
- Hvordan arbejder vi med
kvalitetssikring
- Vigtigheden af en fælles forståelse
|
Information
og medier - Ansvar
- Kontakt med pressen og medierne
|
Biblioteket
- Hvor og hvad
- Hvordan bestilles litteratur
- Hvordan indarbejdes ny litteratur
|
Introduktion af nye medarbejdere bør strække sig over et vist tidsforløb, snarere end at være en enkeltstående hændelse. Ansvaret for passende introduktion bør placeres hos lederen, som evt. kan udpege
en mentor som støtte og vejleder.
5.5 Udviklingssamtaler
En udviklingssamtale er en planlagt og velforberedt dialog med gensidig vurdering mellem lederen og den enkelte medarbejder i miljøadministrationen. Formålet med samtalen er dels at styrke
medarbejderens udvikling, kompetencer og jobtilfredshed, og dels at styrke og fortsat udvikle hele organisationen og dens ledelse.
Relevante emner i dialogen kan være:
- Medarbejderens præstation og resultater, herunder bidrag til positiv proces
- Samarbejdet mellem lederen og medarbejderen, lederens rolle
- Nuværende og fremtidige opgaver og vilkår
- Medarbejderens ressourcer og uudnyttede potentiale
- Personlige udviklingsmål for det kommende år
- Plan for medarbejderens kompetenceudvikling i lyset de personlige mål og organisationens arbejdsplaner.
Udviklingssamtalen gennemføres i en åben og ærlig atmosfære i respekt for lederens og medarbejderens forskellige roller og personligheder. Mødet er fortroligt og bindende for begge parter – aftaler, som
bør skrives ned af medarbejderen, gennemgås igen under næste udviklingssamtale.
Det følgende eksempel, hentet fra danske og svenske vejledninger, præsenterer en disposition for udviklingssamtaler.
Udviklingssamtale |
Status på det forgangne
år |
|
Kommentarer |
Opfølgning på sidste udviklingssamtale
- - Hvilke aftaler blev indgået?
- Hvilke former for kompetenceudvikling er gennemført?
- Hvordan er de nye kompetencer blevet anvendt?
- Hvilken faglig eller personlig udvikling er opnået?
|
|
Arbejdsopgaver
- Vigtigste arbejdsopgaver
- Balance mellem udviklingsopgaver, rutineopgaver og evt. frustrerende opgaver
- Arbejdsmængde
- Styrker og svagheder i konkrete sammenhænge
|
|
Jobtilfredshed
- Selvstændighed og indflydelse på jobbet
- Samarbejde i teams og projekter
- Forhold der bremser en tilfredsstillende præstation
- Forslag til forbedring af jobtilfredshed
|
|
Mål og opgaveløsning
- Evaluering af præstation og kvalitet
- Evaluering af samarbejde
- Lederens forventninger til medarbejderen
|
|
Lederpræstation
- Udtrykker lederen miljøafdelingens værdier?
- Spredning og deling af information
- Dialog om opgaver
- Tilbagemelding på præstationer
- Evne til at støtte, motivere, organisere
- Forhold af betydning for medarbejderens præstation og jobtilfredshed
|
|
Andre forhold vedr. organisationen
- Struktur og systemer
- Kultur – nuværende og ønskede
|
|
Det kommende år
|
|
Kommentarer
|
Mål og opgaver
- Langsigtede og umiddelbare mål, opgaver
- Succeskriterier
- Deadlines
- Nye metoder og samarbejder
|
|
Udvikling
- Ønsker og behov for udvikling og uddannelse
- Udnytte styrkeområder – evt. styrke svage områder
- Ønske om nye konstellationer, opgaver eller placering
|
|
Rolle i organisationen
- Fremtidigt job og rolle i miljøafdelingen
- Karriereambitioner
|
|
Konklusioner |
Forhold der er enighed om at ændre: |
Hvad skal medarbejderen gøre: |
Hvad skal lederen gøre: |
Et eksempel på en mere formel og detaljeret fremgangsmåde er vist i vurderingsskemaet herunder:
Det Polske Statsinspektorat, GIOS |
Den jævnlige vurdering af embedsmænd
i Polen er baseret på fem obligatoriske kriterier plus tre til fem øvrige
kriterier, som passer til den jobfunktion, der bliver vurderet. Lederen udvælger
kriterierne efter drøftelse med den pågældende medarbejder.
|
Obligatoriske
kriterier
|
Beskrivelse af kriteriet |
1. Pålidelighed |
Omhyggelig og pålidelig identifikation af situationen med
anvendelse af relevante kilder |
2. Punktlighed |
Overholdelse af deadlines uden forsinkelser. |
3. Evne til at anvende passende regulering |
Viden om reguleringsgrundlaget er afgørende for kvaliteten
af det udførte arbejde. Evnen til at identificere den nødvendige
regulering og forbinde situationen med reguleringen. |
4. Planlægning og organisering |
Planlægning og organisering af arbejdet med præcise
definitioner af formal, ansvar og tidsplan. |
5. Etik |
Ærlig udførelse af jobbet, overholde professionel
etik, sikre afdelingen et godt rygte og ikke give anledning til mistanke om partiskhed.
|
Mulige kriterier |
1. Ekspertviden |
13. Personaleudvikling og –styring |
2. Teknisk indsigt |
14. Kvalitetssikring |
3. Sprogkundskaber |
15. Implementering af resultater |
4. Vilje til udvikling |
16. Resultatorientering i arbejdet |
5. Verbal kommunikation |
17. Beslutningstagning |
6. Skriftlig kommunikation |
18. Krisehåndtering |
7. Vilje til kommunikation |
19. Selvstændighed |
8. Positiv attitude til borgerne |
20. Initiativ |
9. Evne til team-arbejde |
21. Kreativitet |
10. Forhandlingsevne |
22. Strategisk tænkning |
11. Informationsstyring |
23. Analytisk sans |
12. Ressourcestyring |
|
5.6 Kompetenceudvikling
Opgaverne i miljøadministration udvikler og forandrer sig løbende i takt med ændringer i de politiske, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige forhold samt i befolkningens indstilling til
miljøspørgsmålet mv. Miljøadministrationens kompetencebehov ændres i takt hermed. Efteruddannelse af medarbejderne er en forudsætning for at bevare en højt kvalificeret og motiveret arbejdsstyrke, som
kan modsvare de nye krav, de løbende forandringer stiller.
Planlægning af efteruddannelse kan have flere udgangspunkter:
- en gennemgang af miljøadministrationens strategi og opgaver giver et billede af de nødvendige medarbejderkompetencer
- en løbende præstationsvurdering samt udviklingssamtaler klarlægger den enkeltes ambitioner og udviklingspotentiale.
Samlet kan disse to tilgange give input til at udarbejde individuelle kompetenceudviklingsplaner, hvilket naturligt sker i tæt samarbejde med den enkelte medarbejder.
Ledertræning
Ledere af miljøadministrationer skal håndtere komplekse og omfattende opgaver, dækkende alle elementer beskrevet i denne bog. Der er derfor også stort behov for kompetenceopbygning for ledere med
sigte på effektiv ledelse og forbedrede præstationer i organisationen. Det er især nødvendigt, at nye ledere modtager træning for at forstå ledersituationen og de eksisterende redskaber til optimering af
organisationen.
Netværk mellem ledere inden for den enkelte kommune eller amt eller med andre kommuner og amter muliggør erfaringsudveksling med ligestillede og kan være en vigtig inspirationskilde til problemløsning.
Ledelseskurser giver mulighed både for netværksdannelse og faglige diskussioner på et højt niveau.
SEPA, Skotland
Den skotske Miljøstyrelse, SEPA, kører jævnligt et træningsprogram for ledere med sigte på at "a) forsyne ledere med redskaber og evner til at støtte og levere effektiv ledelse af medarbejdere, økonomi og
tilhørende systemer og planlægning" og "b) at udvikle en kultur som bidrager til at bevæge organisationen mod de formulerede mål".
1. Lederskab
- Behovet for gode ledere i SEPA
- Lederskab og styring, som kan styrke SEPAs præstationer
- Få mest ud af medarbejderne
- Resultatorientering i SEPA
- At udvælge de bedste folk til jobbet
- Etablering og styring af teams
- Skab forandringer som befordrer resultater med medarbejdernes opbakning
- Få mest muligt ud af dit lederskab
2. Økonomistyring
- Kravene til økonomistyring til SEPAs ledere
- Den daglige drift af SEPAs økonomisystem og –procedurer
3. Planlægning
- Krav til SEPA-lederes planlægning
- Håndtering af SEPAs ledelsespolitik, systemer og procedurer
4. Forandringsledelse
- Skab de ønskede forandringer ved at involvere medarbejderne og sigte på gevinsterne
Kurser, der gennemføres fælles for forskellige administrationsniveauer, kan bidrage til dialog på tværs af de normale kommunikationslinjer.
Letland, Statsinspektoratet
Et ledelseskursus for det lettiske Statsinspektorat blev slået sammen med et kursus for de Regionale Miljøenheder med sigte på (bl.a.):
- Øget kompetence på toplederniveau
- Forbedret netværk mellem de forskellige enheder involveret i tilsyn.
Kurset omfattede bl.a. følgende elementer:
Ledelse/styring
- Forskellen på lederskab og styring
- Workshop: Hvad er godt lederskab?
Ledelsesredskaber I den lettiske kontekst
- Mission, vision og værdier
- Strategisk planlægning
- Handlingsplaner
- Struktur
- De menneskelige ressourcer
- Håndtering af budgetter
- Tidsstyring
- Netværk og kommunikation
Også ledere af teams eller projekter har behov for træning.
Miljøstyrelsen, England and Wales
I erkendelse af, at ledere ikke pr. automatik besidder alle relevante ledelseskompetencer, har den britiske Miljøstyrelse gennemført en lang række træningskurser for projekt- og teamledere, bl.a.:
- Effektiv projektledelse
- Teamlederen – Lederskab
- Teamlederen – Kommunikation
- Teamlederen – Styr på økonomien
- Teamlederen – Mennesker og præstationer
- Teamlederen – Planlægning af arbejdet
5.7 Udvikling i jobpræstation og -roller
Gennemsigtighed i forventningerne til den enkeltes jobpræstation er af stor værdi for organisationen. Indledende drøftelser herom mellem ledelse og medarbejdere – også på individuelt niveau – vil skabe en
fælles forståelse mellem parterne, og en gennemgang af forventninger under udviklingssamtalen (se ovenfor) vil være givtig for begge parter.
Præcise beskrivelser af de enkelte jobfunktioner skaber en god basis for medarbejdernes arbejde – og for løbende styrkelse af deres kompetencer.
Høje Taastrup, Danmark
Høje Taastrup Kommune har udarbejdet flg. generelle funktionsbeskrivelse for miljømedarbejderne.
Godkendelser, forureninger, klager (indkomne sager)
- Miljøgodkendelse af virksomheder, herunder tilslutningstilladelse for spildevand.
- Klagesager vedrørende husstande og virksomheder (røg, støj, lugt, affald).
- Forespørgsler og ofte miljøvurdering af etablering og drift af mange forskelligartede aktiviteter.
- Akutte forureningssager, typisk olieforurening af jord og grundvand.
- Anvisning af affald til genbrug, forbrænding, fyld- eller losseplads.
Tilsyn og opfølgende arbejde (planlagt tilsyn)
- Listevirksomheder, anmeldevirksomheder, branchebekendtgørelse, landbrug og andre virksomheder.
- Tankanlæg for mineralolieprodukter og jordvarmeanlæg
- Almene vandforsyningsanlæg og enkeltindvindingsanlæg.
- Drikkevandskvalitet.
- Renseanlæg i spredt bebyggelse.
- Vandløb.
- Private svømmebade.
Planlægningsopgaver o. lign.
- Miljødatabase
- Sektorplanlægning for affald, spildevand, vandforsyning og recipienter.
- Regulativer og forskrifter for affald, vandløb, spildevandsanlæg, fuglehold m.m.
- Kortlægning og registrering af jordforureninger samt opgaver i tilknytning hertil.
- Årsberetning og årsprogram.
- Tilstandsvurderinger, herunder miljøhandlingsplan.
- Projektkoordinering af miljøledelse internt i kommunen.
Hovedopgaver for den miljøtekniske medarbejder:
Den miljøtekniske medarbejder skal kunne indgå i løsning af alle Miljøafsnittets tre arbejdsområder. Der påhviler dog den miljøtekniske medarbejder et særligt ansvar for selvstændigt at varetage
opgaver delegeret af afsnitslederen som beskrevet under særlige opgaver.
- udføre opsøgende tilsyn med virksomheder efter fastlagt tilsynsplan, herunder behandle indkomne sager vedrørende virksomheder omfattet af tilsynsplan,
- udarbejde, opdatere og revidere miljøgodkendelser og tilslutningstilladelser,
- vurdere og løse jordforureningssager, godkende oprensninger og afværgeforanstaltninger m.m., herunder behandle anmeldelser om jordflytning, anvise forurenet jord til rensning/bortskaffelse m.m.
- forestå plan- og informationsopgaver vedrørende grundvandsbeskyttelse og drikkevand, herunder opgaver i forbindelse med kortlagte ejendomme og ejendomme tilmeldt OM-puljen,
- vedligeholde og opdatere Miljøafsnittets tekstområder på kommunens hjemmeside og være systemansvarlig for miljødatabasen.
Ved at beskrive rammerne for den enkelte medarbejders indsats sikres fælles forventninger til arbejdet.
Hessen, Tyskland
I Darmstadt beskrives og evalueres stillingerne ud fra følgende skabelon:
1. Jobbeskrivelse med en liste over fem eller seks vigtige opgaver for den pågældende medarbejder.
2. Beskrivelse af informationsstruktur i opgaveløsningen (personer der skal informeres, emner der skal informeres om).
3. Grad af beslutningskompetence, råderum i udførelse af opgaverne.
4. Omfang og potentielle konsekvenser af nødvendige handlinger.
5. Ledelsesansvar i forhold til eventuelt personale.
6. Nødvendigt erfaringsniveau.
Miljøstyrelsen for England og Wales har udarbejdet en detaljeret plan for de enkelte medarbejdergruppers (ledere, teamledere, øvrige medarbejdere og specialister) forventede udvikling i løbet af de første
tre års ansættelse. De nedenstående tabeller tjener som planlægningsredskab for uddannelse, træning og udvikling og som et værktøj til den årlige evaluering. Tanken er, at den enkelte medarbejder i
samarbejde med den nærmeste overordnede diskuterer ud fra tabellerne, herunder vælger de væsentligste kompetencer i den konkrete sammenhæng og bruger tabellen som basis for planlægning af
fremdriften og efterfølgende evaluering.
Miljøstyrelsen for England og Wales
Lederkompetencer, niveau 1
|
Viden |
Kunnen |
Adfærd |
1. Miljøstyrelsens formål, strategier, planer, støtteordninger
og budgetter.
2. Relevante arbejdsmiljøemner i egne grupper.
3. Kender og er opmærksom på Miljøstyrelsens
lovgivning, inklusiv kompetencer, pligter og roller.
4. Procedurer for gruppeledelse og gruppearbejde.
5. Alle økonomi- og kvalitetsledelsessystemer.
6. Interne og eksterne kernekunders historie og
nuværende forhold.
7. Personlige udviklingsplaner til alle mellemledere.
|
1. Implementere risikovurderinger og udvikle arbejdsmiljøledelsesplan
til egen gruppe.
2. Sørge for at egen forretningsplan reflekterer Miljøstyrelsens
overordnede behov, samt vise evne til at prioritere rigtigt.
3. Kommunikere forretningsprioriteter og beslutninger fra
gruppeledelsesmøder til mellemlederne.
4. Udføre alle typer af økonomiske og ledelsesmæssige opgaver.
5. Formidle egne ansvarsområder til omverdenen.
6. Sørge for at alle mellemledere er opmærksomme på de relevante
politikker og procedurer og er i stand til, selvstændigt, at implementere
kvalitetsledelse.
|
1. Kan give og modtage feedback til og fra mellemlederne for
at blive mere opmærksom på egne styrker og svagheder.
2. Fremmer bedre gruppearbejdsmetoder.
3. Fremmer en bedre service.
4. Udvikler netværk med eksterne kunder og identificerer
fremtidige samarbejdsområder.
5. Fremmer medarbejdernes bevidsthed om bedre
arbejdsmiljø gennem egne handlinger.
6. Fremmer egen personlige udvikling ved at delagtiggøre
mellemlederne i egen personlige udviklingsplan.
|
Lederkompetencer, niveau 2 |
Viden |
Kunnen |
Adfærd |
1. Hovedideer fra egen del af Miljøstyrelsen og hvordan
de relaterer til resten af Miljøstyrelsen.
2. Nøgleaktørernes vigtigste mål, formål, behov og
værdier.
3. Motivationer bag andre afdelingers mål, inklusiv
nuværende succeser, temaer og frem.adskriden
mod mål.
4. Grundig forståelse af udviklingsbehovet hos hver
mellemleder.
5. Grundig viden om eget arbejdsområde og dets
emner.
6. Være opmærksom på kollegaers motivation, samt
styrker og svagheder.
|
1. Har vundet nøgleaktørernes tillid og udviklet
eget netværk.
2. Har udviklet arbejdsmiljøplanen og bidraget til arbejdsmiljøet i
ledelsesgruppen.
3. Kender arbejdsfeltet og kan svare på svære spørgsmål om eget
arbejdsområde.
4. Reviderer den personlige udviklingsplan for at imødekomme de
individuelle behov og organisationens behov, samt laver egne
planer for hvordan mål nås.
|
1. Er hjælpsom over for kunder. Retfærdig, rolig,
objektiv, kan forklare beslutninger.
2. Har opbygget et tillidsfuldt forhold til alle kolleger og søger/giver
hjælp på individuel basis.
3. Fremmer miljøvenlig arbejdspraksis I egen gruppe gennem egne
handlinger.
4. Sikrer at egne teams arbejder effektivt.
5. Ser efter arbejdsopgaver der kan give gruppemedlemmerne nye
færdigheder.
|
Lederkompetencer, niveau 3 |
Viden |
Kunnen |
Adfærd |
1. Hvordan og hvor man kan finde ekspertise andre steder i Miljøstyrelsen.
2. Forudse emner og påvirke eksterne
styrelser/partnere før de reagerer eller kræver.
3. Ved hvor man kan få relevante meddelelser og ved
hvordan man påvirker opinionsdannelsen i og uden
for Miljøstyrelsen.
4. Er opmærksom på kundekrav og forsøger at
påvirke forventninger, på baggrund af hvad det er
realistisk at kunne levere.
5. Forstår betydningen af forandringer og lægger
planer, som reflekterer de forandrede 'områder'.
|
1. Være stedfortræder for leder på deres gruppeledelsesmøder.
2. Bidrage til regionale/nationale grupper.
3. Repræsentere Miljøstyrelsens synspunkter i ekstern
sammenhæng.
4. Kan bruge forskellige ledelsesværktøjer (SWOT, risikoanalyse
o.s.v.) i det daglige arbejde.
5. Har den nødvendige viden til at kunne agere stedfortræder for
gruppeledelseskolleger.
|
1. Aktivt at kunne promovere ledelsesgruppens beslutninger og
Miljøstyrelsens politik på trods af personlige forbehold og potentielle
interessekonflikter.
2. Vælger en kommunikationsstrategi, der passer til målgruppe og
budskab.
3. Være ildsjæl og opinionsdanner i forhold til eksterne grupper og
personer.
4. Er kendt og respekteret af alle ansatte i egen afdeling.
4. Opmuntrer og overtaler andre gruppeledelseskolleger og alt
andet personale til at opretholde et sikkert arbejdsmiljø.
|
Evaluering og selvrefleksion
Både ledere og medarbejdere bør jævnligt reflektere over deres præstation og vurdere behovet for at revidere målene, f.eks. efter følgende skabelon:
- Nåede du de opstillede resultater og mål (forudsat at der er udarbejdet personlige udviklingsplaner eller planer for organisationen)
- Overvej om ændrede politiske eller miljømæssige forudsætninger giver anledning til ændring af mål og resultater for den kommende periode.
- Er aktiviteter og budgetter tilstrækkelige til at nå mål og resultater i næste periode?
- Hvis der er afvigelser i resultater, aktiviteter eller budgetter, kommentér disse og foreslå ændringer.
- Bekræft tidsplanen.
- Kommunikér resultatet af denne evaluering til berørte parter.
Et eksternt input til selvrefleksionen fra kolleger eller medarbejdere kan bidrage med højst værdifuldt input.
5.8 Arbejdsmiljø – fysisk og psykisk
Det er en vigtig lederopgave at sikre, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø muliggør en tilfredsstillende arbejdspræstation. Der findes i Danmark en lang række hjælpeværktøjer til at gennemføre
arbejdspladsvurderinger, APVer, som omfatter en kortlægning af de vigtigste problemer, inkl. risici, og en efterfølgende handlingsplan. Ledelse og medarbejdere bør deltage i udfærdigelsen af
handlingsplanen og i en periodisk tilbagevendende revision.
Det er uundgåeligt, at tilsynsførende til tider må håndtere konflikter med personale på virksomheder, som ikke lever op til stillede vilkår, eller som ikke ønsker at være den tilsynsførende behjælpelig.
Miljøadministrationen bør tilbyde træning i forhandling og konfliktløsning. Emnet er berørt i IMPEL Reference Book for Inspection, se IMPELs hjemmeside.
5.9 Spørgsmål til refleksion
De følgende spørgsmål er ment som inspiration for lederen, der vil optimere medarbejdernes situation i miljøadministrationen.
- Har organisationen en personalepolitik, der er drøftet med medarbejderne?
- Benytter ledelsen sig af forskellige ledelsestiltag afhængig af den specifikke situation?
- Analyserer organisationen jævnligt forholdet mellem den nødvendige og den eksisterende viden, herunder fremtidige kompetencekrav?
- Skræddersyr organisationen rekruttering og træning med henblik på at opfylde fremtidige kompetencekrav?
- Tilbyder organisationen systematisk og effektiv introduktion til nye medarbejdere?
- Formulerer organisationen rutinemæssigt årlige mål for medarbejderne med henblik på effektiv indsats og meningsfuld evaluering?
- Afholder ledelsen rutinemæssigt udviklingssamtaler med medarbejderne omfattende emner som præstation, jobtilfredshed og behov for udvikling?
- Er træningsplaner knyttet til individuelle udviklingsbehov og –planer?
- Har medarbejderne gennemgået træning i konfliktløsning?
- Gennemgås og vurderes det fysiske og psykiske arbejdsmiljø jævnligt?
Fodnoter
[10] SWOT = Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats, se kapitel 3.
[11] Inspireret af the Environment Agency for England and Wales: Induction Policy and Procedures.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Februar 2005, © Miljøstyrelsen.
|