IMPEL - Ledelseshåndbog for miljøadministrationer

5 Personale

Medarbejderne er miljøadministrationens vigtigste ressource. Uden kompetente og ansvarlige medarbejdere kan organisationen ikke præstere de ønskede resultater og nå de opstillede mål. Ansættelse, udvikling og motivering af medarbejderne er derfor blandt ledelsens væsentligste funktioner.

SEPA, Skotland

Den skotske miljøstyrelse har følgende nedskrevne retningslinjer vedr. medarbejderne:

  • Rekruttering er baseret på retfærdig og åben konkurrence og lige muligheder.
  • Niveauet og strukturen af organisationens medarbejderstab, inkl. medarbejdernes antal og uddannelse, passer til Miljøstyrelsens funktioner og kravene til effektivitet og økonomi.
  • Medarbejdernes præstationer bliver vurderet med henblik på præstationsløn.
  • Medarbejderne opmuntres til at tilegne sig passende faglige, ledelsesmæssige og andre kompetencer.
  • Medarbejdersamtaler gennemføres med jævne mellemrum.
  • Medarbejderne behandles ensartet uanset race, religion eller handicap.
  • Passende procedurer for klager og irettesættelse er på plads.

5.1 Nye kompetencer og medarbejdere til organisationen

Begrebet "jobmodenhed" vedrører to forhold: På den ene side den enkelte medarbejders faglige viden og kunnen, og på den anden side vedkommendes ansvarlighed, loyalitet og evne til at indgå i teamwork. Langt de fleste udviser forskellig modenhed i forhold til forskellige situationer og opgaver. Relevante kriterier for at vurdere jobmodenhed er:

Medarbejderes jobmodenhed

Opgavekompetence Personlig kompetence
•Erfaring
•Planlægning
•Problemløsning
•Analyse
•Ansvar
•Præcision
•Opfølgning
•Kommunikation
•Forhandling
•Motivation
•Villighed
•Åbenhed, evne til at kommunikere assertivt
•Vedholdenhed
•Engagement
•Initiativ
•Uafhængighed
•Teamwork
•Kreativitet
•Diskretion

Lederen må tilrettelægge sin personlige stil svarende til teamets og de enkelte medarbejderes jobmodenhed (se kapitel 3). Samtidig kan modenhedsfaktorerne indgå i kompetenceudviklingsplanen for den enkelte medarbejder.

Mange faktorer - f. eks. lovgivning, politikker, virksomhedernes miljøpræstation og attitude, kultur og offentlighedens interesse – påvirker miljøadministrationens arbejde. Derfor kan det være vanskeligt præcist at forudse behovet for ressourcer og specifikke kompetencer i organisationen. Imidlertid kan en SWOT-analyse [10] kombineret med en gennemgang af miljøadministrationens opgaver og strategi give en godt billede af det aktuelle eller den kommende periodes ressourcebehov.

Ved behov for ekstra arbejdskraft må det overvejes, om det i den aktuelle situation er mest hensigtsmæssigt at ansætte en generalist, der kan arbejde bredt med mange miljømæssige problemstillinger, eller en specialist, der har en dybere teknisk indsigt i specifikke problemfelter.

Et umiddelbart behov for kompetencer, som organisationen ikke selv råder over, kan evt. dækkes ved eksterne konsulenter, f.eks. fra et miljøcenter eller andre udbydere. Dette kan frigøre interne ressourcer og tilføre særlig ekspertise, f.eks. inden for ledelse, organisationsudvikling, prøvetagning eller specifikke brancher. Ulemperne er omkostningen ved de ofte dyre konsulenttimer, samt at den kompetence, der opbygges igennem opgaveløsningen, ikke forankres i organisationen.

5.2 Ansættelse af nye medarbejdere

Beslutning om ansættelse af nye medarbejdere i miljøadministrationen har stor betydning, både for den enkelte nye medarbejder og for organisationen, og bør derfor i hvert tilfælde baseres på en analyse af behovet for ekstra kompetencer.

Processen giver samtidigt lejlighed til at omfordele opgaver og mandater imellem medarbejderne. Det er i sådanne situationer ofte mere hensigtsmæssigt at overføre meget krævende opgaver til en erfaren medarbejder og så lade den nye medarbejder, som måske har mere generelle kvalifikationer, tage sig af de mere basale opgaver i begyndelsen. Dette understreger vigtigheden af, at medarbejderne involveres i såvel den nævnte behovsanalyse som i selve ansættelsesprocessen. En præcis jobbeskrivelse indsnævrer feltet af ansøgere og giver samtidigt organisationen mulighed for at vægte ansøgerne i forhold til forud definerede og specifikke kriterier.

5.3 Bedste praksis vedr. træning og kvalifikationer

IMPEL-projektet "Best Practices concerning Training and Qualification for Environmental Inspectors" blev afsluttet i 2003. Projektrapporten (som foreligger på engelsk) indeholder følgende kapitler:

  • Framework for training.
  • Skills and competencies of inspectors and permit writers.
  • Entry qualifications.
  • Training.
  • Management and assessment of training, skills and competencies.
  • Tools for, as an example, assessment of training.

Projektrapporten kan findes på IMPELs hjemmeside: http://europa.eu.int/comm/environment/impel.

5.4 Introduktion af en ny medarbejder

En ny tilsynsmedarbejder må forvente en vis stressbelastning i introduktionsperioden, ikke kun på grund af den faglige dimension, men også fordi medarbejderen skal pejle sig ind på livet af de nye kolleger og finde en position i forhold til stedets kultur.

Den gradvise indpasning af den nye medarbejder lettes gennem en passende introducerende information om faglige, administrative og evt. kulturelle forhold. Organisationen kan til formålet udvikle et systematisk og effektivt introduktionsforløb, som også bør tilbydes medarbejdere, der flyttes eller forfremmes inden for administrationen.

Indholdet i introduktionsprogrammet kan være [11]:

  • at byde nye medarbejdere velkommen
  • at levere information, der hjælper de nye medarbejdere til at finde sig til rette i de faglige og sociale omgivelser, herunder give et overblik over miljøadministrationens mission og arbejdsopgaver samt mål, strategier, struktur, funktioner og systemer
  • at oplyse om ansættelsesbetingelser, -politikker og -procedurer
  • at give et første indblik i organisationens brug af tekniske hjælpemidler
  • at sikre, at nye medarbejdere får passende information og træning, afhængig af behov og ønsker.
Västerås, Sverige
Västerås Miljøafdeling har udviklet en checkliste til introduktion af nye tilsynsførende. Den ansvarlige i afdelingen gennemgår sammen med den ny kollega nedenstående liste, og en mentor letter opstartsprocessen i den første tid.
tjekboksArbejdstid - løn - Nøgle og ID- kort
- Arbejdstid, flextid, overtid
- Frokost, kaffepauser
- Løn, lønningsdag
- Sygdom
tjekboksIntroduktion til miljøafdelingen
- Introduktionsprogrammet
- Introduktion af kollegerne
- Miljøafdelingens mission og struktur
- Opgaver og mandater
- Samarbejde med andre myndigheder
tjekboksData - Password
- Data generelt
- Computere, netværk og software
- Filer, mapper
- Skabeloner
- Uddannelse
tjekboksProcedurehåndbog - Gennemgang af håndbogen
- Ansvar
- Mangler og forbedringer
- Revision
tjekboksTelefon - Introduktion til telefonsystemet
- Beskeder ved frokost, fravær etc.
- Information til receptionen om ny medarbejder
tjekboksBreve - Hvordan skrives breve
- Brevhoveder
- Håndtering af post
- E- mails og breve med attention
tjekboksSagsakter - Arkivering, principper for offentlighed i forvaltningen
- Systematikken i arkiverne
- Hvem laver nye filer – og hvornår
- Hvordan arbejdes med filer i systemet
tjekboksKvalitetssikring - Baggrund
- Hvordan arbejder vi med kvalitetssikring
- Vigtigheden af en fælles forståelse
tjekboksInformation og medier - Ansvar
- Kontakt med pressen og medierne
tjekboksBiblioteket - Hvor og hvad
- Hvordan bestilles litteratur
- Hvordan indarbejdes ny litteratur

Introduktion af nye medarbejdere bør strække sig over et vist tidsforløb, snarere end at være en enkeltstående hændelse. Ansvaret for passende introduktion bør placeres hos lederen, som evt. kan udpege en mentor som støtte og vejleder.

5.5 Udviklingssamtaler

En udviklingssamtale er en planlagt og velforberedt dialog med gensidig vurdering mellem lederen og den enkelte medarbejder i miljøadministrationen. Formålet med samtalen er dels at styrke medarbejderens udvikling, kompetencer og jobtilfredshed, og dels at styrke og fortsat udvikle hele organisationen og dens ledelse.

Relevante emner i dialogen kan være:

  • Medarbejderens præstation og resultater, herunder bidrag til positiv proces
  • Samarbejdet mellem lederen og medarbejderen, lederens rolle
  • Nuværende og fremtidige opgaver og vilkår
  • Medarbejderens ressourcer og uudnyttede potentiale
  • Personlige udviklingsmål for det kommende år
  • Plan for medarbejderens kompetenceudvikling i lyset de personlige mål og organisationens arbejdsplaner.

Udviklingssamtalen gennemføres i en åben og ærlig atmosfære i respekt for lederens og medarbejderens forskellige roller og personligheder. Mødet er fortroligt og bindende for begge parter – aftaler, som bør skrives ned af medarbejderen, gennemgås igen under næste udviklingssamtale.

Det følgende eksempel, hentet fra danske og svenske vejledninger, præsenterer en disposition for udviklingssamtaler.

Udviklingssamtale
Status på det forgangne år
  Kommentarer
Opfølgning på sidste udviklingssamtale - - Hvilke aftaler blev indgået?
- Hvilke former for kompetenceudvikling er gennemført?
- Hvordan er de nye kompetencer blevet anvendt?
- Hvilken faglig eller personlig udvikling er opnået?
 
Arbejdsopgaver
- Vigtigste arbejdsopgaver
- Balance mellem udviklingsopgaver, rutineopgaver og evt. frustrerende opgaver
- Arbejdsmængde
- Styrker og svagheder i konkrete sammenhænge
 
Jobtilfredshed
- Selvstændighed og indflydelse på jobbet
- Samarbejde i teams og projekter
- Forhold der bremser en tilfredsstillende præstation
- Forslag til forbedring af jobtilfredshed
 
Mål og opgaveløsning
- Evaluering af præstation og kvalitet
- Evaluering af samarbejde
- Lederens forventninger til medarbejderen
 
Lederpræstation
- Udtrykker lederen miljøafdelingens værdier?
- Spredning og deling af information
- Dialog om opgaver
- Tilbagemelding på præstationer
- Evne til at støtte, motivere, organisere
- Forhold af betydning for medarbejderens præstation og jobtilfredshed
 
Andre forhold vedr. organisationen
- Struktur og systemer
- Kultur – nuværende og ønskede
 
Det kommende år
  Kommentarer
Mål og opgaver
- Langsigtede og umiddelbare mål, opgaver
- Succeskriterier
- Deadlines
- Nye metoder og samarbejder
 
Udvikling
- Ønsker og behov for udvikling og uddannelse
- Udnytte styrkeområder – evt. styrke svage områder
- Ønske om nye konstellationer, opgaver eller placering
 
Rolle i organisationen
- Fremtidigt job og rolle i miljøafdelingen
- Karriereambitioner
 
Konklusioner
Forhold der er enighed om at ændre:
Hvad skal medarbejderen gøre:
Hvad skal lederen gøre:

Et eksempel på en mere formel og detaljeret fremgangsmåde er vist i vurderingsskemaet herunder:

Det Polske Statsinspektorat, GIOS
Den jævnlige vurdering af embedsmænd i Polen er baseret på fem obligatoriske kriterier plus tre til fem øvrige kriterier, som passer til den jobfunktion, der bliver vurderet. Lederen udvælger kriterierne efter drøftelse med den pågældende medarbejder.
Obligatoriske
kriterier
Beskrivelse af kriteriet
1. Pålidelighed Omhyggelig og pålidelig identifikation af situationen med anvendelse af relevante kilder
2. Punktlighed Overholdelse af deadlines uden forsinkelser.
3. Evne til at anvende passende regulering Viden om reguleringsgrundlaget er afgørende for kvaliteten af det udførte arbejde. Evnen til at identificere den nødvendige regulering og forbinde situationen med reguleringen.
4. Planlægning og organisering Planlægning og organisering af arbejdet med præcise definitioner af formal, ansvar og tidsplan.
5. Etik Ærlig udførelse af jobbet, overholde professionel etik, sikre afdelingen et godt rygte og ikke give anledning til mistanke om partiskhed.
Mulige kriterier
1. Ekspertviden 13. Personaleudvikling og –styring
2. Teknisk indsigt 14. Kvalitetssikring
3. Sprogkundskaber 15. Implementering af resultater
4. Vilje til udvikling 16. Resultatorientering i arbejdet
5. Verbal kommunikation 17. Beslutningstagning
6. Skriftlig kommunikation 18. Krisehåndtering
7. Vilje til kommunikation 19. Selvstændighed
8. Positiv attitude til borgerne 20. Initiativ
9. Evne til team-arbejde 21. Kreativitet
10. Forhandlingsevne 22. Strategisk tænkning
11. Informationsstyring 23. Analytisk sans
12. Ressourcestyring  

5.6 Kompetenceudvikling

Opgaverne i miljøadministration udvikler og forandrer sig løbende i takt med ændringer i de politiske, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige forhold samt i befolkningens indstilling til miljøspørgsmålet mv. Miljøadministrationens kompetencebehov ændres i takt hermed. Efteruddannelse af medarbejderne er en forudsætning for at bevare en højt kvalificeret og motiveret arbejdsstyrke, som kan modsvare de nye krav, de løbende forandringer stiller.

Planlægning af efteruddannelse kan have flere udgangspunkter:

  • en gennemgang af miljøadministrationens strategi og opgaver giver et billede af de nødvendige medarbejderkompetencer
  • en løbende præstationsvurdering samt udviklingssamtaler klarlægger den enkeltes ambitioner og udviklingspotentiale.

Samlet kan disse to tilgange give input til at udarbejde individuelle kompetenceudviklingsplaner, hvilket naturligt sker i tæt samarbejde med den enkelte medarbejder.

Ledertræning

Ledere af miljøadministrationer skal håndtere komplekse og omfattende opgaver, dækkende alle elementer beskrevet i denne bog. Der er derfor også stort behov for kompetenceopbygning for ledere med sigte på effektiv ledelse og forbedrede præstationer i organisationen. Det er især nødvendigt, at nye ledere modtager træning for at forstå ledersituationen og de eksisterende redskaber til optimering af organisationen.

Netværk mellem ledere inden for den enkelte kommune eller amt eller med andre kommuner og amter muliggør erfaringsudveksling med ligestillede og kan være en vigtig inspirationskilde til problemløsning. Ledelseskurser giver mulighed både for netværksdannelse og faglige diskussioner på et højt niveau.

SEPA, Skotland

Den skotske Miljøstyrelse, SEPA, kører jævnligt et træningsprogram for ledere med sigte på at "a) forsyne ledere med redskaber og evner til at støtte og levere effektiv ledelse af medarbejdere, økonomi og tilhørende systemer og planlægning" og "b) at udvikle en kultur som bidrager til at bevæge organisationen mod de formulerede mål".

1. Lederskab

  • Behovet for gode ledere i SEPA
  • Lederskab og styring, som kan styrke SEPAs præstationer
  • Få mest ud af medarbejderne
  • Resultatorientering i SEPA
  • At udvælge de bedste folk til jobbet
  • Etablering og styring af teams
  • Skab forandringer som befordrer resultater med medarbejdernes opbakning
  • Få mest muligt ud af dit lederskab

2. Økonomistyring

  • Kravene til økonomistyring til SEPAs ledere
  • Den daglige drift af SEPAs økonomisystem og –procedurer

3. Planlægning

  • Krav til SEPA-lederes planlægning
  • Håndtering af SEPAs ledelsespolitik, systemer og procedurer

4. Forandringsledelse

  • Skab de ønskede forandringer ved at involvere medarbejderne og sigte på gevinsterne

Kurser, der gennemføres fælles for forskellige administrationsniveauer, kan bidrage til dialog på tværs af de normale kommunikationslinjer.

Letland, Statsinspektoratet

Et ledelseskursus for det lettiske Statsinspektorat blev slået sammen med et kursus for de Regionale Miljøenheder med sigte på (bl.a.):

  • Øget kompetence på toplederniveau
  • Forbedret netværk mellem de forskellige enheder involveret i tilsyn.

Kurset omfattede bl.a. følgende elementer:

Ledelse/styring

  • Forskellen på lederskab og styring
  • Workshop: Hvad er godt lederskab?

Ledelsesredskaber I den lettiske kontekst

  • Mission, vision og værdier
  • Strategisk planlægning
  • Handlingsplaner
  • Struktur
  • De menneskelige ressourcer
  • Håndtering af budgetter
  • Tidsstyring
  • Netværk og kommunikation

Også ledere af teams eller projekter har behov for træning.

Miljøstyrelsen, England and Wales

I erkendelse af, at ledere ikke pr. automatik besidder alle relevante ledelseskompetencer, har den britiske Miljøstyrelse gennemført en lang række træningskurser for projekt- og teamledere, bl.a.:

  • Effektiv projektledelse
  • Teamlederen – Lederskab
  • Teamlederen – Kommunikation
  • Teamlederen – Styr på økonomien
  • Teamlederen – Mennesker og præstationer
  • Teamlederen – Planlægning af arbejdet

5.7 Udvikling i jobpræstation og -roller

Gennemsigtighed i forventningerne til den enkeltes jobpræstation er af stor værdi for organisationen. Indledende drøftelser herom mellem ledelse og medarbejdere – også på individuelt niveau – vil skabe en fælles forståelse mellem parterne, og en gennemgang af forventninger under udviklingssamtalen (se ovenfor) vil være givtig for begge parter.

Præcise beskrivelser af de enkelte jobfunktioner skaber en god basis for medarbejdernes arbejde – og for løbende styrkelse af deres kompetencer.

Høje Taastrup, Danmark

Høje Taastrup Kommune har udarbejdet flg. generelle funktionsbeskrivelse for miljømedarbejderne.

Godkendelser, forureninger, klager (indkomne sager)

  • Miljøgodkendelse af virksomheder, herunder tilslutningstilladelse for spildevand.
  • Klagesager vedrørende husstande og virksomheder (røg, støj, lugt, affald).
  • Forespørgsler og ofte miljøvurdering af etablering og drift af mange forskelligartede aktiviteter.
  • Akutte forureningssager, typisk olieforurening af jord og grundvand.
  • Anvisning af affald til genbrug, forbrænding, fyld- eller losseplads.

Tilsyn og opfølgende arbejde (planlagt tilsyn)

  • Listevirksomheder, anmeldevirksomheder, branchebekendtgørelse, landbrug og andre virksomheder.
  • Tankanlæg for mineralolieprodukter og jordvarmeanlæg
  • Almene vandforsyningsanlæg og enkeltindvindingsanlæg.
  • Drikkevandskvalitet.
  • Renseanlæg i spredt bebyggelse.
  • Vandløb.
  • Private svømmebade.

Planlægningsopgaver o. lign.

  • Miljødatabase
  • Sektorplanlægning for affald, spildevand, vandforsyning og recipienter.
  • Regulativer og forskrifter for affald, vandløb, spildevandsanlæg, fuglehold m.m.
  • Kortlægning og registrering af jordforureninger samt opgaver i tilknytning hertil.
  • Årsberetning og årsprogram.
  • Tilstandsvurderinger, herunder miljøhandlingsplan.
  • Projektkoordinering af miljøledelse internt i kommunen.

Hovedopgaver for den miljøtekniske medarbejder:

Den miljøtekniske medarbejder skal kunne indgå i løsning af alle Miljøafsnittets tre arbejdsområder. Der påhviler dog den miljøtekniske medarbejder et særligt ansvar for selvstændigt at varetage opgaver delegeret af afsnitslederen som beskrevet under særlige opgaver.

  • udføre opsøgende tilsyn med virksomheder efter fastlagt tilsynsplan, herunder behandle indkomne sager vedrørende virksomheder omfattet af tilsynsplan,
  • udarbejde, opdatere og revidere miljøgodkendelser og tilslutningstilladelser,
  • vurdere og løse jordforureningssager, godkende oprensninger og afværgeforanstaltninger m.m., herunder behandle anmeldelser om jordflytning, anvise forurenet jord til rensning/bortskaffelse m.m.
  • forestå plan- og informationsopgaver vedrørende grundvandsbeskyttelse og drikkevand, herunder opgaver i forbindelse med kortlagte ejendomme og ejendomme tilmeldt OM-puljen,
  • vedligeholde og opdatere Miljøafsnittets tekstområder på kommunens hjemmeside og være systemansvarlig for miljødatabasen.

Ved at beskrive rammerne for den enkelte medarbejders indsats sikres fælles forventninger til arbejdet.

Hessen, Tyskland

I Darmstadt beskrives og evalueres stillingerne ud fra følgende skabelon:

1. Jobbeskrivelse med en liste over fem eller seks vigtige opgaver for den pågældende medarbejder.
2. Beskrivelse af informationsstruktur i opgaveløsningen (personer der skal informeres, emner der skal informeres om).
3. Grad af beslutningskompetence, råderum i udførelse af opgaverne.
4. Omfang og potentielle konsekvenser af nødvendige handlinger.
5. Ledelsesansvar i forhold til eventuelt personale.
6. Nødvendigt erfaringsniveau.

Miljøstyrelsen for England og Wales har udarbejdet en detaljeret plan for de enkelte medarbejdergruppers (ledere, teamledere, øvrige medarbejdere og specialister) forventede udvikling i løbet af de første tre års ansættelse. De nedenstående tabeller tjener som planlægningsredskab for uddannelse, træning og udvikling og som et værktøj til den årlige evaluering. Tanken er, at den enkelte medarbejder i samarbejde med den nærmeste overordnede diskuterer ud fra tabellerne, herunder vælger de væsentligste kompetencer i den konkrete sammenhæng og bruger tabellen som basis for planlægning af fremdriften og efterfølgende evaluering.

Miljøstyrelsen for England og Wales

Lederkompetencer, niveau 1
Viden Kunnen Adfærd
1. Miljøstyrelsens formål, strategier, planer, støtteordninger og budgetter.

2. Relevante arbejdsmiljøemner i egne grupper.

3. Kender og er opmærksom på Miljøstyrelsens lovgivning, inklusiv kompetencer, pligter og roller.

4. Procedurer for gruppeledelse og gruppearbejde.

5. Alle økonomi- og kvalitetsledelsessystemer.

6. Interne og eksterne kernekunders historie og nuværende forhold.

7. Personlige udviklingsplaner til alle mellemledere.
1. Implementere risikovurderinger og udvikle arbejdsmiljøledelsesplan til egen gruppe.

2. Sørge for at egen forretningsplan reflekterer Miljøstyrelsens overordnede behov, samt vise evne til at prioritere rigtigt.

3. Kommunikere forretningsprioriteter og beslutninger fra gruppeledelsesmøder til mellemlederne.

4. Udføre alle typer af økonomiske og ledelsesmæssige opgaver.

5. Formidle egne ansvarsområder til omverdenen.

6. Sørge for at alle mellemledere er opmærksomme på de relevante politikker og procedurer og er i stand til, selvstændigt, at implementere kvalitetsledelse.
1. Kan give og modtage feedback til og fra mellemlederne for at blive mere opmærksom på egne styrker og svagheder.

2. Fremmer bedre gruppearbejdsmetoder.

3. Fremmer en bedre service.

4. Udvikler netværk med eksterne kunder og identificerer fremtidige samarbejdsområder.

5. Fremmer medarbejdernes bevidsthed om bedre arbejdsmiljø gennem egne handlinger.

6. Fremmer egen personlige udvikling ved at delagtiggøre mellemlederne i egen personlige udviklingsplan.

Lederkompetencer, niveau 2
Viden Kunnen Adfærd
1. Hovedideer fra egen del af Miljøstyrelsen og hvordan de relaterer til resten af Miljøstyrelsen.

2. Nøgleaktørernes vigtigste mål, formål, behov og værdier.

3. Motivationer bag andre afdelingers mål, inklusiv nuværende succeser, temaer og frem.adskriden mod mål.

4. Grundig forståelse af udviklingsbehovet hos hver mellemleder.

5. Grundig viden om eget arbejdsområde og dets emner.

6. Være opmærksom på kollegaers motivation, samt styrker og svagheder.
1. Har vundet nøgleaktørernes tillid og udviklet eget netværk.

2. Har udviklet arbejdsmiljøplanen og bidraget til arbejdsmiljøet i ledelsesgruppen.

3. Kender arbejdsfeltet og kan svare på svære spørgsmål om eget arbejdsområde.

4. Reviderer den personlige udviklingsplan for at imødekomme de individuelle behov og organisationens behov, samt laver egne planer for hvordan mål nås.
1. Er hjælpsom over for kunder. Retfærdig, rolig, objektiv, kan forklare beslutninger.

2. Har opbygget et tillidsfuldt forhold til alle kolleger og søger/giver hjælp på individuel basis.

3. Fremmer miljøvenlig arbejdspraksis I egen gruppe gennem egne handlinger.

4. Sikrer at egne teams arbejder effektivt.

5. Ser efter arbejdsopgaver der kan give gruppemedlemmerne nye færdigheder.

Lederkompetencer, niveau 3
Viden Kunnen Adfærd
1. Hvordan og hvor man kan finde ekspertise andre steder i Miljøstyrelsen.

2. Forudse emner og påvirke eksterne styrelser/partnere før de reagerer eller kræver.

3. Ved hvor man kan få relevante meddelelser og ved hvordan man påvirker opinionsdannelsen i og uden for Miljøstyrelsen.

4. Er opmærksom på kundekrav og forsøger at påvirke forventninger, på baggrund af hvad det er realistisk at kunne levere.

5. Forstår betydningen af forandringer og lægger planer, som reflekterer de forandrede 'områder'.
1. Være stedfortræder for leder på deres gruppeledelsesmøder.

2. Bidrage til regionale/nationale grupper.

3. Repræsentere Miljøstyrelsens synspunkter i ekstern sammenhæng.

4. Kan bruge forskellige ledelsesværktøjer (SWOT, risikoanalyse o.s.v.) i det daglige arbejde.

5. Har den nødvendige viden til at kunne agere stedfortræder for gruppeledelseskolleger.
1. Aktivt at kunne promovere ledelsesgruppens beslutninger og Miljøstyrelsens politik på trods af personlige forbehold og potentielle interessekonflikter.

2. Vælger en kommunikationsstrategi, der passer til målgruppe og budskab.

3. Være ildsjæl og opinionsdanner i forhold til eksterne grupper og personer.

4. Er kendt og respekteret af alle ansatte i egen afdeling.

4. Opmuntrer og overtaler andre gruppeledelseskolleger og alt andet personale til at opretholde et sikkert arbejdsmiljø.

Evaluering og selvrefleksion

Både ledere og medarbejdere bør jævnligt reflektere over deres præstation og vurdere behovet for at revidere målene, f.eks. efter følgende skabelon:

  1. Nåede du de opstillede resultater og mål (forudsat at der er udarbejdet personlige udviklingsplaner eller planer for organisationen)
  2. Overvej om ændrede politiske eller miljømæssige forudsætninger giver anledning til ændring af mål og resultater for den kommende periode.
  3. Er aktiviteter og budgetter tilstrækkelige til at nå mål og resultater i næste periode?
  4. Hvis der er afvigelser i resultater, aktiviteter eller budgetter, kommentér disse og foreslå ændringer.
  5. Bekræft tidsplanen.
  6. Kommunikér resultatet af denne evaluering til berørte parter.

Et eksternt input til selvrefleksionen fra kolleger eller medarbejdere kan bidrage med højst værdifuldt input.

5.8 Arbejdsmiljø – fysisk og psykisk

Det er en vigtig lederopgave at sikre, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø muliggør en tilfredsstillende arbejdspræstation. Der findes i Danmark en lang række hjælpeværktøjer til at gennemføre arbejdspladsvurderinger, APVer, som omfatter en kortlægning af de vigtigste problemer, inkl. risici, og en efterfølgende handlingsplan. Ledelse og medarbejdere bør deltage i udfærdigelsen af handlingsplanen og i en periodisk tilbagevendende revision.

Det er uundgåeligt, at tilsynsførende til tider må håndtere konflikter med personale på virksomheder, som ikke lever op til stillede vilkår, eller som ikke ønsker at være den tilsynsførende behjælpelig. Miljøadministrationen bør tilbyde træning i forhandling og konfliktløsning. Emnet er berørt i IMPEL Reference Book for Inspection, se IMPELs hjemmeside.

5.9 Spørgsmål til refleksion

De følgende spørgsmål er ment som inspiration for lederen, der vil optimere medarbejdernes situation i miljøadministrationen.

  • Har organisationen en personalepolitik, der er drøftet med medarbejderne?
  • Benytter ledelsen sig af forskellige ledelsestiltag afhængig af den specifikke situation?
  • Analyserer organisationen jævnligt forholdet mellem den nødvendige og den eksisterende viden, herunder fremtidige kompetencekrav?
  • Skræddersyr organisationen rekruttering og træning med henblik på at opfylde fremtidige kompetencekrav?
  • Tilbyder organisationen systematisk og effektiv introduktion til nye medarbejdere?
  • Formulerer organisationen rutinemæssigt årlige mål for medarbejderne med henblik på effektiv indsats og meningsfuld evaluering?
  • Afholder ledelsen rutinemæssigt udviklingssamtaler med medarbejderne omfattende emner som præstation, jobtilfredshed og behov for udvikling?
  • Er træningsplaner knyttet til individuelle udviklingsbehov og –planer?
  • Har medarbejderne gennemgået træning i konfliktløsning?
  • Gennemgås og vurderes det fysiske og psykiske arbejdsmiljø jævnligt?

Fodnoter

[10] SWOT = Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats, se kapitel 3.

[11] Inspireret af the Environment Agency for England and Wales: Induction Policy and Procedures.

 



Version 1.0 Februar 2005, © Miljøstyrelsen.