| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Vurdering af krydstogtskibes bidrag til luftforurening
7 Konklusion
Undersøgelsens formål har været at vurdere krydstogtskibes bidrag til luftforureningen i København.
I forhold til den tidligere undersøgelse gør det en forskel – som resulterer i markant anderledes konklusioner – at emissionen er fordelt over adskillige kajpladser, at stor emission kun forekommer i en lille del
af årets timer, og frem for alt at effekten af atmosfærekemi og baggrunds.koncentrationer har en dæmpende virkning, når man skal "oversætte" NOX-emissioner til koncentrationer af NO2.
Man kan vælge mellem flere forskellige målestokke, når man vil vurdere bidraget; vi har valgt at betragte forureningen i henhold til adskillige målestokke for at få forholdene fyldestgørende belyst.
Hvad angår kvælstofoxider er der fastsat en grænseværdi for NO2, som tager udgangspunkt i den 19. højeste timeværdi på et år; denne må ikke overstige 200 μg/m3(grænseværdien skal være overholdt i
2010). Der findes også en grænseværdi relateret til årsmiddelværdien af NO2; årsmiddelværdien må ikke overstige 40 μg/m3 (i år 2010).
Beregningerne giver bl.a. svar på følgende centrale spørgsmål:
- Har krydstogtskibene potentiale til at påvirke den 19. højeste timeværdi af NO2? Svaret er Ja, men kun ganske lidt, og kun i den umiddelbare nærhed af kajpladserne.
- Er krydstogtskibenes tilstedeværelse i stand til at løfte den 19. højeste timeværdi op over grænseværdien på 200 μg/m3? Svaret er klart Nej.
- Er krydstogtskibenes bidrag til den gennemsnitlige NO2-forurening på årsbasis væsentligt? Svaret er Nej.
Ud over beregningerne for NO2 er der udført beregninger for forurening med svovldioxid og partikler fra krydstogtskibene. Disse beregninger godtgør, at krydstogtskibenes bidrag til SO2-forurening er
større end tidligere antaget – uden dog at være alarmerende – mens bidraget til forurening med partikler er særdeles beskedent i forhold til EU's grænseværdier.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Januar 2005, © Miljøstyrelsen.
|