Redegørelse fra Miljøstyrelsen, 1/2005 – Redegørelse om jordforurening 2003

Redegørelse om jordforurening 2003

Sammenfatning og konklusion

Redegørelsen er Depotrådets årlige redegørelse til miljøministeren om indsatsen på jordforureningsområdet.

Samlet er der den 1.1.04 kortlagt/registreret knap 17.000 lokaliteter hos de amtslige myndigheder. 8.298 lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 2 (konstateret jordforurening, i det følgende forkortet til V2), og 7.678 er kortlagt på vidensniveau 1 (kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget jordforurening, i det følgende forkortet til V1). Herudover har kommunerne indberettet i alt 1.026 lokaliteter til amterne, som endnu ikke har taget stilling til kortlægning af disse.

I 2003 har der været en tilvækst i antallet af kortlagte lokaliteter på V2 på 1.085 og en tilvækst i antallet af kortlagte lokaliteter på V1 på 1.868. I alt 645 lokaliteter er udgået af kortlægningen i 2003.

Der er tale om et bredt spektrum af forureningskilder. Benzin- og servicestationer og andre aktiviteter med olie/benzin udgør sammen med renserier de største grupper, som er årsag til kortlægning på V2 i 2003.

Fokus for kortlægningen er stadig overvejende punktkilder. Diffust forurenede arealer kortlægges i begrænset omfang og kun på V2, som oftest i forbindelse med undersøgelse af en punktkilde. I 2003 er der dog kortlagt 82 lokaliteter på grund af diffus forurening, herunder tilført forurenet fyldjord. Undersøgelser tyder på, at mange ældre byområder er diffust forurenede. Depotrådet er enigt i amternes nedprioritering af kortlægningen af de diffust forurenede områder, indtil man er færdig med de mere forurenede punktkilder.

Amterne har prioriteret både kortlægning, supplerende undersøgelser og oprydninger i jordforureningslovens indsatsområder, dvs. i områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg og arealer med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Dvs. at lovgivningens intentioner bliver fulgt.

Der er næsten ligelig fordeling mellem kortlægning af arealer med bolig m.v. på den ene side og arealer, som kortlægges på grund af risiko for forurening af drikkevandsinteresser på den anden side. 38 % af de arealer, der blev kortlagt i 2003, blev således anvendt til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, 24 % lå i områder med særlige drikkevandsinteresse og 27 % lå i områder med drikkevandsinteresse.

I 2003 er der gennemført 52 oprydninger, som er finansieret af amterne. Herudover har Københavns og Frederiksberg Kommuner ryddet op på 42 i børneinstitutioner i 2003, som en primærkommunalopgave. Det betyder, at det samlede antal amtskommunalt og kommunalt finansierede oprydninger ligger på samme niveau som de foregående år. Der er i den amtsligt finansierede indsats en ligelig fordeling af oprydninger af boliger og børneinstitutioner m.v. sammenlignet med oprydninger af hensyn til grundvandet.

Amterne har vurderet 6.688 ud af de 8.298 V2-kortlagte lokaliteter. 58% af de vurderede lokaliteter er omfattet af lovens indsatsområder.

Set under ét har amterne i 2003 givet særlig prioritet til kortlægning, mens aktiviteten i forhold til afværgeforanstaltninger er faldende og ligger 25% under det budgetterede for 2003. Vurderet ud fra amternes budgetter for 2004 forventer Depotrådet, at aktiviteten i forhold til kortlægning vil forstærkes yderligere, og at aktiviteten i forhold til afværgeforanstaltninger igen vil stige i 2004.

I 2003 blev givet tilsagn for 31 mio. kr. på værditabsordningen. Der har været stor søgning til ordningen i 2003, hvilket har betydet, at ventelisten pr. 1. januar 2004 var på 372 ansøgninger til oprydningsprojekter svarende til et samlet beløb på 361 mio. kr. Til sammenligning var ventelisten pr. 1. januar 2003 på 205 ansøgninger svarende til et samlet beløb på 171,4 mio. kr. Stigningen er fortsat i 2004, så der ved udgangen af september var en venteliste på 462 mio. kr.

Miljøministeren afgav den 11. december 2003 en redegørelse om lov om forurenet jord til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. I redegørelsen er der lagt vægt på, at de ulemper, lovens kortlægningssystem medfører for borgerne, skal begrænses. Redegørelsen lægger derfor op til en række initiativer, heraf er bl.a. statsgaranterede lån til grundejere, som ikke vil afvente en offentlig oprensning og forlængelse af søgsmålsfristerne på jordforureningsområdet fra 6 måneder til 1 år gennemført i 2004. Ligeledes har en arbejdsgruppe udarbejdet anbefalinger vedr. kriterier for kortlægning af jordforurening.

Kommunerne har med jordforureningsloven fået udvidet deres myndighedsopgaver. Kommunerne har således opgaver i forbindelse med anmeldelse af jordflytninger og tilsyn med handlepligten. Desuden er opgaverne i forbindelse med påbud, rådgivning og bistand til amternes kortlægning steget i omfang.

De samlede jordmængder, der renses og deponeres i forbindelse med oprydning på kortlagte ejendomme eller med henblik på at undgå kortlægning, er skønnet til 453.000 tons og er dermed mindre end de jordmængder, der blev opgjort de foregående år. Pga. stor usikkerhed forbundet med fastlæggelse af mængder, typer og slutdisponeringssteder har Miljøstyrelsen gennemført et projekt under teknologipuljeprogrammet m.h.p. at klarlægge disse parametre. Projektet blev afsluttet primo 2004 (Miljøprojekt 886).

Kommunerne har i 2003 fortsat temaindberetningen om årsager til lukning af vandindvindingsboringer. Ud af de 94 boringer som lukkede i 2003, angives årsagen som miljøfremmede stoffer i 7%, pesticider i 30% og nitrat i 1% af tilfældene.

Samlet skønnes der at være gennemført minimum 1080 oprydninger i 2003. Heraf er 111 offentligt finansieret herunder værditabsordningen og kommunalt finansierede oprydninger af børneinstitutioner, 298 er gennemført under særlige ordninger, primært Oliebranchens Miljøpulje, 193 er under forsikringsordningen for villaolietanke, mens de resterende er frivillige oprydninger eller oprydninger efter påbud til private. De samlede udgifter på jordforurenings området er skønnet til at udgøre knap 652 mio. kr.

Der har i perioden 2000-2002 været tilført ekstraordinære bloktilskudsmidler på 10 mio.kr. om året, hvilket nu er bortfaldet. Amternes egenfinansiering på 100 mio. kr. ligger dog stadig væsentligt over det niveau, der blev aftalt med regeringen i 1996.

Depotrådet mener, at der fortsat er et stort behov for at minimere omkostningerne til oprydning og foreslår, at der afsættes flere penge til teknologipuljen for jord- og grundvandsforurening.