|
Redegørelse om jordforurening 2003 5 Værditabsordningen5.1 Værditabsordningen 5.1 VærditabsordningenMed værditabsordningen, der trådte i kraft i 1993, fik bo- ligejere, der uforvarende var blevet ejere af en forurenet grund, mulighed for at få foretaget en offentligt finansieret oprydning af grunden mod en egenbetaling som udgangspunkt på ca. 40.000 kr. for en almindelig parcelhusgrund. Hvis der efter oprydning på en grund, stadig er en restforurening tilbage, vil boligejeren normalt få egenbetalingen retur sammen med en erklæring om, at restforureningen er uden betydning for ejendommens anvendelse som helårsbolig. Den enkelte boligejer skal selv søge sit amt om at komme med i ordningen. Amtet står for alle de praktiske opgaver i forbindelse med oprydningen, såsom undersøgelser på grunden, ansøgning om midler hos Økonomistyrelsen og selve arbejdet med oprydningen. Indsatsen sker i den rækkefølge ansøgningerne indkommer. De ansøgninger, der ikke kan imødekommes inden for den gældende økonomiske ramme, kommer på venteliste og bliver efterfølgende imødekommet, når der igen er bevillingsmæssig dækning på ordningen. Figur 5.1 viser udviklingen i aktiviteten på ordningen siden 1994 Figur 5.1 Disponeringer på Værditabsordnigen i mio. kr.
Der var en begrænset søgning på ordningen i 1994, 1995 og 1996, men siden da har der været stor efterspørgsel. Ventelistens størrelse kan ses på figur 5.2. Den forholdsvis store venteliste på ca. 60 mio. kr. i 1996 blev fjernet i 1997, hvor der blev tilført ordningen ekstraordinære midler. Herefter er der igen opstået en venteliste. I efteråret 2003 var ventelisten på cirka 8 år, mens ventelisten i efteråret 2004 er kommet op på cirka 20 år. Figur 5.2 Venteliste på værditabsordningen i mio. kr.
5.2 Aktiviteten på Værditabsordningen i 2003I 2003 var tilsagnsbevillingen på finansloven 20,9 mio. kr. Der var imidlertid flere penge til rådighed for ordningen end selve årets bevilling, fordi der hvert år tilbageføres uforbrugte midler fra afsluttede projekter. I 2003 blev der tilbageført 10,1 mio. kr., som derfor kunne disponeres til nye projekter. Der blev i 2003 indgivet i alt 316 ansøgninger fordelt på 124 ansøgninger til undersøgelse og 192 ansøgninger til oprydning af forurenede grunde. Der blev disponeret midler til henholdsvis 128 undersøgelses- og 22 oprydningsansøgninger på i alt 31 mio. kr. Heraf stod alle oprydningsprojekterne allerede på ventelisten ved årets begyndelse. Fra den 1. januar 2001 er der lavet en ændring af administrationen af ordningen, således at der disponeres penge til undersøgelse med det samme. Det betyder, at der ikke opstår en venteliste til undersøgelser. Formålet er at lade amterne gennemføre undersøgelser med det samme, så behovet for et evt. oprydningsprojekt kan bedømmes. Samtidig får boligejere en hurtigere afklaring af alvor og omfang af forureningen. Den store søgning på ordningen igen i 2003 har samtidig betydet, at der stadig er en venteliste for at få disponeret penge til oprydning. Ventelisten var pr. 31. december 2003 på 372 ansøgninger til oprydningsprojekter svarende til et samlet beløb på 361 mio. kr. Til sammenligning var ventelisten pr. 1. januar 2003 på 205 ansøgninger eller 171 mio. kr. Tabel 5.1 viser den amtsvise fordeling af de disponerede beløb på ordningen i 2003. Tabel 5.1 Amtsvis fordeling af disponerede midler på Værditabsordningen i 2003
Der blev gennemsnitligt i 2003 disponeret ca. 0,8 mio. kr. pr. ejendom til oprydning og 0,1 mio. kr. pr ejendom til undersøgelse. Imidlertid var de gennemsnitlige udbetalinger i 2003 til oprydning af ejendomme 0,6 mio. kr. Tallene viser, at der bliver disponeret mere pr. sag, end der rent faktisk viser sig at være behov for. Baggrunden er formentlig, at amterne vil være sikre på at have tilstrækkelige midler til at færdiggøre et givet projekt. Hertil kommer, at oprydningsprojekter altid indebærer en vis risiko for uventede problemer, som f.eks. at forureningen er større end først antaget. En følge af for høje disponeringer er, at der bliver tilbageført mange midler ved mindre forbrug. Som nævnt blev der tilbageført 10,1 mio. kr. i 2003. Der blev i 2003 afsluttet 126 undersøgelses- og 17 oprydningssager. Af de 17 oprydninger fik 1 boligejere tilbagebetalt egenbetaling, fordi der efter oprydningen fortsat var en restforurening på grunden. Tabel 5.2 Venteliste på Værditabsordningen pr. 31.12.2003
Kilde: Økonomistyrelsen Efter værditabsordningen er det den enkelte boligejer, der ansøger om undersøgelser og oprydninger. Derfor ansøges der om undersøgelser/oprydninger på enkelte matrikelnumre og ikke samlet for en lokalitet (et område, hvor der er en fælles kilde/aktivitet, der har eller kan have forårsaget forurening). Økonomistyrelsen opgør ansøgningerne pr. matrikelnummer og den tilhørende lokalitet er ikke præcist defineret og afgrænset i opgørelsen. Antallet opgjort pr. matrikelnummer (som af Økonomistyrelsen) henholdsvis pr. lokalitet (som af amterne) er derfor ikke sammenligneligt. Amterne har via ROKA indberettet, at der i 2003 har været oprydninger efter værditabsordningen på 17 lokaliteter.
|
