| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2003

6 Den private indsats

6.1 Frivillige undersøgelser/oprydninger
6.2 Påbud om undersøgelser/oprydning
     6.2.1 Påbudsmuligheder ved villaolietanke
6.3 Antal oprydninger
     6.3.1 Udgifter til oprydning

6.1 Frivillige undersøgelser/oprydninger

Private grundejere ønsker i mange situationer at igangsætte undersøgelser og/eller oprydning for at kunne få tilladelse til ændret anvendelse af ejendommen eller for at undgå kortlægning eller få hævet kortlægning af en ejendom.

I henhold til jordforureningsloven skal ejeren søge amtet om tilladelse til ændret arealanvendelse, såfremt det pågældende areal skal anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution. I alle andre situationer stilles der ikke i jordforureningsloven krav om ansøgning forud for ændret arealanvendelse eller byggeri, herunder frivillig oprydning. Kommunen, som er byggemyndighed, har dog mulighed for at stille vilkår i forbindelse med byggesagsbehandlingen om oprydning m.v.

6.2 Påbud om undersøgelser/oprydning

Myndighederne har ligeledes mulighed for at udstede påbud til en forurener om at gennemføre undersøgelser og/eller oprydning over for forureningen.

En af de væsentligste ændringer, der blev introduceret med jordforureningsloven, er bestemmelsen vedr. påbud efter lovens § 41. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2001. Herefter kan de påbuds-kompetente tilsynsmyndigheder meddele påbud om oprydning af forureninger på ubetinget ansvarsgrundlag (objektivt ansvar) til den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender/anvendte det anlæg, hvorfra forureningen stammer. Det vil sige, at en forurener kan få påbud om at rydde op selv om forureneren har været uden skyld i at forureningen er fundet sted.

Anvendelsen af bestemmelsen i § 41 er dog underlagt en væsentlig begrænsning, idet lovens § 42 bestemmer, at bestemmelsen i § 41 kun kan anvendes ved forureninger, såfremt miljømyndigheden kan påvise, at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001.

6.2.1 Påbudsmuligheder ved villaolietanke

Fra den 1. marts 2000 har det været muligt for de påbuds-kompetente myndigheder på et objektivt grundlag at udstede påbud om undersøgelser eller oprensning i forbindelse med forureninger fra private olietanke. De nærmere betingelser for at kunne udstede et sådant påbud findes i § 48 i jordforureningsloven. Påbud kan herefter meddeles ejere af olietanke, hvis blot forureningen er konstateret efter den 1. marts 2000. Det er dog en forudsætning, at der er tale om en olietank med et rumindhold på under 6.000 liter, som primært anvendes til boligopvarmning. Derudover skal tanken have været anvendt efter den 1. marts 2000 og skal have været eller kunne have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen.

Samtidig med at § 48 trådte i kraft, trådte også lovens § 49 i kraft. Sidstnævnte bestemmelse fastsætter en forsikringspligt for ejere af olietanke, til hvem der kan meddeles påbud efter § 48. Forsikringen skal dække de udgifter til undersøgelse og oprensning, der følger af et påbud udstedt i medfør af § 48. Oliebranchen i Danmark har i samarbejde med Topdanmark A/S etableret en forsikringsordning, der opfylder lovens krav til forsikringsdækning. Denne ordning blev gjort tilgængelig, samtidig med at forsikringspligten i medfør af loven indtrådte. Ordningen indebærer, at ejere af olietanke automatisk er dækket af forsikringen, når de får leveret fyringsolie fra et af de selskaber, der deltager i ordningen, enten direkte fra det pågældende selskab, eller gennem en forhandler, der bliver forsynet med olie fra et af disse selskaber.

Ifølge Oliebranchens Miljøpulje, der står for den praktiske indsats vedr. undersøgelse og oprensning af forureninger, har udviklingen i antallet af skader pr. år og den gennemsnitlige omkostning pr. skade været som følger:

Tabel 6.1 Udviklingen i antal og gennemsnitsomkostninger
Kilde: Oliebranchens Fælles repræsentation

¹ Fra og med 1. marts 2000

Siden loven trådte i kraft 1. marts 2000 har Oliebranchens Miljøpulje i alt behandlet 571 sager til en gennemsnitlig omkostning pr. skade på 316.000 kr. excl. moms. Hertil skal lægges et antal sager, hvor der er udstedt et påbud, men hvor der ikke har været forsikringsdækning, bl.a. fordi der har været tale om ulovlige tanke. Der findes i dag ikke opgørelser over antallet af sådanne sager og den gennemsnitlige omkostning pr. skade på disse.

Det fremgår af tabel 6.1, at der er en vis underrapportering til ROKA, idet der kun er indberettet 74 sager vedr. 2003 (tabel 6.2).

6.3 Antal oprydninger

Det samlede antal privatfinansierede oprydninger, excl. oprydninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje lå i 2003 på nogenlunde samme niveau som de foregående år (tabel 6.2).

Indberetning af de oprydninger, hvor kommunerne har myndighedsansvaret, dækker kun perioden fra 1996 og fremefter. Opgørelsen af det totale antal privatfinansierede oprydninger i 1994 og 1995 dækker derfor kun sporadisk oprydning af forureninger, hvor kommunerne har haft myndighedsansvaret. Det gælder derfor også totaltallet for perioden 1994-2001.

Det er erfaringen fra tidligere års indberetninger, at ikke alle projekter indberettes rettidigt. En del projekter indberettes med 1 års forsinkelse. Ved indberetningen for 2003 blev der således indberettet yderligere 15% flere oprydningsprojekter, der havde fundet sted i 2002, end hvad der fremgik af indberetningen for 2002.

Der er, jf. tabel 6.2, indberettet i alt 403 oprydningsprojekter vedr. 2003, som er privatfinansierede (excl. projekter finansieret af forsikringsordningen for villaolietanke og Oliebranchens Miljøpulje). Det samlede antal (excl. forsikringsordningen for villaolietanke og Oliebranchens Miljøpulje) estimeres derfor til 465, svarende til en forventning om at det korrekte antal oprydningsprojekter er 15% større, end hvad der fremgår af årets indberetning.

Tabel 6.2. Antal Privatfinansierede oprydninger (excl. OM).
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003.

¹ I årene 1994 og 1995 er oprydning af forureninger, hvor kommunerne har haft myndighedsansvaret, kun sporadisk dækket.
² Der er sket flere oprydninger på samme lokalitet. I alt vedrører opgørelsen 4144 lokaliteter.
³ Den elektroniske indberetning giver ikke et dækkende billede. Ifølge oplysninger fra Oliebranchens Fællesrepræsentation er der udstedt 166 påbud i 2002.

Der er stor variation på landsplan af, hvor mange private oprydninger der indrapporteres af kommuner og amter.

Med henblik på at vurdere, hvordan antallet af indberettede private oprydninger fordeler sig geografisk, er der i Tabel 6.3 præsenteret en fordeling af antal igangsatte privatfinansierede oprydninger fordelt på amter.

Tabel 6.3. Antal privatfinansierede oprydninger, hvor primært kommunerne er myndighed, fordelt på amter. (Excl.OM)
Kilde: Amters og Kommuners elektroniske indberetning pr. 31.12.2003.

I alt vedrører opgørelsen 4144 lokaliteter.

I alt 266 af landets 271 kommuner er repræsenteret i ovenstående opgørelse.

Myndighedsansvaret er som nævnt tidligere delt mellem amter og kommuner, og kommunerne er myndighed i en stor del af de private oprydningssager. I tabel 6.4 er det præsenteret, hvorledes de private oprydninger fordeler sig på kommunerne i de enkelte amter. Det fremgår, at i langt de fleste af landets amter deltager kommunerne ved indberetningen af oplysninger om privatfinansierede oprydninger.

Tabel 6.4. Antal Kommuner i de enkelte amter hvor der er indberettet oplysninger om privatfinansierede oprydninger og hvor kommunerne er myndighed(excl.OM).
Kilde: Amter og kommuners elektroniske indberetning pr. 31.12.2003.

6.3.1 Udgifter til oprydning

Den gennemsnitlige oprydningsudgift pr. lokalitet i perioden 2001-2003 varierer fra ca. 0,6 mio. kr. i 2002 til ca. 1,1 mio. kr. i 2001 i de privatfinansierede projekter.

Der er kun indberettet økonomioplysninger for 63 % af de privatfinansierede oprydningsprojekter, der er fundet sted i 2003. Tidligere år har der været indberettet økonomioplysninger for 70 ” 90 % af projekterne. Der er desuden en vis forsinkelse i indberetningen af økonomioplysninger.

De samlede oprydningsudgifter til de 254 privatfinansierede oprydningsprojekter, der er indberettet økonomioplysninger for vedr. 2003, svarer til 186 mio.kr. svarende til en gennemsnitlig oprydningsomkostning på ca. 0,7 mio. kr. pr. projekt.

Tabel 6.5 Privatfinansierede oprydningsprojekter fordelt efter udgiftsstørrelse. Antal og gennemsnitlig udgift (angivet i parentes) for projekter med økonomioplysninger.
Kilde Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2003.

¹Procentdelen af indberettede lokaliteter, der udover oplysning om privatfinansieret oprydning (tabel 6.1) har oplysninger om udgifter til oprydning, er 71% (2001), 66%(2002) og 63%(2003).
²Opgørelsen vedrører privatfinansierede oprydninger excl. oprydninger efter forsikringsordningen og OM, i alt vedrører opgørelsen 870 lokaliteter

Det må antages, at udgifter til mange af de projekter, som ikke er indberettet ved årets indberetning, selv om de er gennemført i 2003 (afsnit.6.3), eller hvor der ikke er knyttet økonomioplysninger til, ligger noget under gennemsnittet for de indberettede udgifter til privatfinansierede oprydninger i 2002. Det antages således, at udgiften for disse projekter svarer til den gennemsnitlige udgift for projekter med et udgiftsniveau på under 5 mio. kr. gennemført i perioden 2001-2003, svarende til en udgift på 255.000 kr. pr. projekt, idet det oftest er de mindre projekter, der indberettes efterfølgende.

I afsnit 6.3 blev antallet af gennemførte privatfinansierede oprydninger (excl. projekter under forsikringsordningen for villolietanke og Oliebranchens Miljøpulje) estimeret til 465 i 2003. Da der kun er indberettet økonomioplysninger for 254 projekter, mangler der altså økonomioplysninger for ca. 211 projekter.

Hvis den gennemsnitlige oprydningsudgift for hvert af de ca. 211 projekter er 255.000 kr., mangler der altså en post på ca. 54 mio. kr. i den samlede udgift til privatfinansierede projekter i 2003. Hvis denne post lægges til den kendte oprydningsudgift på 186 mio. kr. i 2003, må det altså forventes, at den samlede udgift til oprydning i de privatfinansierede projekter er 240 mio. kr. i 2003.

6.4 Afværgetype

Tabel 6.6. Afværgeforanstaltninger1 opgjort på type af afværgeforanstaltninger. (Privatfinansierede excl. OM og forsikringsordningen for villaolietanke)
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003

¹ Der kan være foretaget mere end en type afværgeforanstaltning pr. lokalitet. I alt vedrører opgørelsen 1306 lokaliteter, heraf 403 vedrørende 2003.

Afværgeforanstaltninger i form af bortgravning/rensning af jord er den helt dominerende metode ved privatfinansierede oprydninger. I kategorien afgravning/rensning af jord indgår også in-situ oprensning, hvor jord renses uden opgravning. I 2003 fandt der afgravning sted på 98% af de 403 lokaliteter, hvor der blev foretaget afværgeforanstaltninger. Til sammenligning blev der bortgravet/renset jord på 76% (61 ud af 80 afværgeforanstaltninger/tabel 3.14) af de amtsligt finansierede projekter, der er indberettet elektronisk.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.