Miljøprojekt, 994 – Undersøgelse for Legionella i drikkevand

Undersøgelse for Legionella i drikkevand

5 Fastlæggelse af prøvetyper

Der blev til den endelige screening på de 27 af vandværkerne udtaget flg. prøvetyper:

10 liter afgangsvand
biofilm fra kant af filter
filtermateriale (ca. 1 dl)

Da der er tale om koldt vand med et forventet lavt indhold af Legionella samt for at opnå et så repræsentativt prøvemateriale som muligt, blev prøvevolumen sat op fra den i DS 3029 anbefalede mængde på 1 liter til 10 liter. Denne mængde blev bestemt under forforsøget.

Biofilm blev udtaget på de vandværker, hvor det var praktisk muligt, hvilket vil sige 15 ud af de 27 vandværker. På overflader, der er i berøring med vand, kan biofilm dannes. Det er belægninger, der består af et komplekst mikrobielt samfund med forskellige mikroorganismer som aerobe og anaerobe bakterier, amøber, protozoer og svampe indlejret i både organiske og uorganiske stoffer. Der er mulighed for, at Legionella vil kunne overleve heri gennem længere tid.

Ved udtagning af biofilm på vandværkerne blev lugt og udseende noteret. Lugten blev vurderet at variere fra neutral til metalagtig og kloakagtig. Udseende blev beskrevet med farver varierende fra okker over gul til sort og brunt.

Filtermateriale blev udtaget på de vandværker, der havde åben filtertype, hvilket var 18 ud af de 27 vandværker. På overfladen af filtermateriale vil der dannes biofilm og dermed være mulighed for, at Legionella kan overleve gennem længere tid.

På ledningsnettet hørende til de i alt 35 vandværker blev der udtaget flg. prøvetype:

10 l ledningsvand fra et egnet tapsted placeret ude på ledningsnettet. For to af vandværkerne blev der udtaget prøver fra to forskellige steder (37 prøver i alt).

De fleste tapsteder blev udpeget af personale på vandværkerne som de steder, der normalt anvendes af vandværkerne ved rutinemæssig kontrol af ledningsnettet. Tapstederne er udehaner, prøvehaner og blandingsbatterier hos forskellige forbrugere fx børnehaver og firmaer.

Ti af tapstederne blev udpeget af prøvetager selv som typiske og er bl.a. hane i fyrrum, som betragtes som ”worst case” i forbindelse med Legionella.

I bilag C ses hvilke prøvetyper, der er udtaget på de enkelte vandværker.