Miljøprojekt, 994 – Undersøgelse for Legionella i drikkevand

Undersøgelse for Legionella i drikkevand

8 Diskussion

Undersøgelser i Danmark viser, at varmt vand (<50°C) stort set altid indeholder Legionella. I undersøgelser af koldt vand i form af brøndvand fra USA samt regn- og gråvand fra Danmark har det været muligt at påvise Legionalla spp., og dette var også tilfældet i koldt ledningsvand på et rehabiliteringscenter. Men da temperaturen periodisk var op til 40°C, må de positive fund i ovennævnte undersøgelser alle betragtes som værende fra belastet vand i forhold til dansk drikkevand. I en undersøgelse af eftervækstpotentialet i vand fra 10 vandværker i Københavnsområdet og Nordsjælland kunne der ikke påvises Legionella i prøver á 1 liter (Jørgensen et al., 2002).

I modsætning til tidligere geografisk begrænsede undersøgelser af dansk vand, dækker denne undersøgelse geografisk bredt. Konklusionerne bygger derfor på vand repræsenterende varierende geologiske betingelser og dermed stor variation i vandkvaliteten.

Denne undersøgelse af dansk drikkevand, viste ingen fund (< 4 cfu/liter) af Legionella i afgangsvand fra vandværker. Prøverne fra vandværkerne blev udtaget i slutningen af en lang varm periode, der for Legionella må betragtes som ”worst case”. Det antages derfor, at det vil være usandsynligt, at Legionella skulle være at finde på vandværkerne i en kold periode. Der er ikke fundet Legionella i biofilm fra kant af filter eller filtermateriale, der ellers kunne tænkes at være en potentiel opformeringsniche pga. tilstedeværende amøber og organisk materiale. Det tyder derfor på, at Legionella ikke er i råvandet og ikke er at finde på vandværkerne og i afgangsvand fra vandværk.

I Danmark indvindes 99% af råvandet fra grundvand og er almindeligvis af god kvalitet. I lande, hvor der indvindes overfladevand til drikkevand, vil der kunne findes Legionella i drikkevandet, da amøber og Legionella har lettere adgang til overfladevand. Referencer med fund af Legionella i råvand til drikkevand skal som nævnt ovenfor ses i sammenhæng med indvinding af overfladevand og en høj temperaturbelastning i forhold til i Danmark. Sammenholdt med at temperaturbelastningen af råvandet er lav i Danmark, stemmer det overens med de negative fund af Legionella i drikkevandet i denne undersøgelse.

Ved undersøgelse af ledningsnettet blev der fundet Legionella i to ud af 37 vandprøver. Den ene var Legionella spp. (non-pneumophila) og den anden var Legionella pneumophila serogruppe 2-14. Den førstnævnte vandprøve er udtaget fra en hane, der befinder sig i et varmt fyrrum. Det vil sige, at de varme betingelser gør det muligt for Legionella at overleve og eventuelt opformere sig i en prøvetagningshane og i den del af ledningsnetttet, der befinder sig i fyrrummet. Der er her tale om en uhensigtsmæssig foranstaltning i forbindelse med indretningen af ledningsnet til drikkevand. Den anden vandprøve er udtaget fra et blandingsbatteri i et vaskerum i kælder, og blandingsbatteriet må betragtes som en potentiel årsag til, at Legionella kan påvises i vandet på grund af de passende temperaturforhold. Det vil sige, at uhensigtsmæssige installationer eller indretninger med høje temperaturbelastninger kan medføre fund af Legionella på trods af, at der ikke blev påvist Legionella i afgangsvand fra vandværkerne.

Af de to positive prøvetagningssteder er det ene udpeget af vandværket og det andet valgt af prøvetager som normal prøvetagningshane. Som sådan må stederne betragtes som normale, men uhensigtsmæssige drikkevandshaner/-installationer .

Det vurderes således, at Legionella næppe findes i grundvandet, hvor der er lav temperatur, iltfri forhold og manglende tilstedeværelse af amøber. Når Legionella findes i dansk drikkevand antages det at kunne henføres til indføring i forbindelse med boringer, rørføringer og installationer – herunder åbne filtre – på vandværkerne, men sandsynligvis også via installationer og reparationer på ledningsnettet, forureninger af drikkevandet pga. utætheder mm. samt indføring af Legionella ”baglæns” i systemet, dvs. via haner og perlatorer/grovfiltre på hanerne. Det bemærkes i den sammenhæng, at der i forbindelse med ny boringer samt installationer på vandværker foretages grundig gennemskylning før ibrugtagning.

Ledningsnettet vurderes derfor at have en større risiko for forekomst af Legionella end vandværkerne på grund af større sandsynlighed for temperaturbelastning samt længere rørføringer og flere steder med risiko for forureninger.

De to fund af Legionella fra ledningsnettet er påvist i lav koncentration (ca. 4 – 100 cfu pr. liter). Dette stemmer godt overens med de betragtninger, der er foretaget i risikovurderingen, der er udarbejdet af Miljøstyrelsen, nemlig at med et temperaturkrav til dansk drikkevand på max. 12°C vil Legionella ikke kunne vokse, men dog overleve.

Prøverne fra ledningsnettet blev udtaget i en kold vinterperiode. Som nævnt er temperaturbelastningen af vandet i ledningsnettet i Danmark relativ lav. Dvs. det er en kort periode om sommeren, hvor der kan måles temperaturer i nærheden af 20°C og højere. Derfor anses det ikke som en potentiel risiko, at der vil kunne påvises Legionella i ledningsnettet i en varm periode i et niveau, der vil udgøre et problem.

Netop temperaturfaktoren er meget væsentlig, idet der udover vækstintervallet for Legionella er set, at temperaturen har haft betydning for forholdet mellem amøber og Legionella, således at amøberne fjerner (fagocyterer) Legionella ved temperaturer som i koldt drikkevand.

Dette forhold understøttes også af fund i en undersøgelse af kulfiltre fra svømmebade (Jeppesen et al., 2000). Kulfiltrene inaktiverer klor og opsamler organisk materiale og er dermed deciderede opformeringssteder for mikroorganismer. I undersøgelsen blev der påvist Legionella i 80% af kulfiltrene fra varmtvandsbassiner (> 32°C), men ikke i nogle af kulfiltrene fra koldtvandsbassiner (< 28°C).

I Danmark er der aldrig påvist egentlige udbrud af legionærsygdom, dvs. hvor der er mere end ét tilfælde smittet fra samme kilde. Da drikkevand indgår i hverdagens daglige rutiner, måtte man forvente langt flere egentlige udbrud end de 100 tilfælde, der årligt registreres i Danmark, hvis drikkevandet indeholdt Legionella i sundhedsskadelige mængder.

Det vurderes således, at Legionella ikke udgør et problem i drikkevand, der i øvrigt lever op til gældende drikkevandskrav.

I denne undersøgelse af dansk drikkevand er prøvetagningsvolumen øget fra 1 til 10 liter for at øge følsomheden/sænke detektionsgrænsen, da eventuel forekomst af Legionella netop forventedes at være lav. Til prøvetagningen blev udviklet et særligt prøvetagningsudstyr, der muliggør filtrering af vandet på prøvetagningsstedet og dermed gør transport af prøver og håndtering af prøver i laboratoriet væsentligt lettere. Lignende udstyr kan fås kommercielt.

Der er en risiko for, at de Legionella, der evt. findes i drikkevand, kan være i et stadie, der gør, at de ikke kan dyrkes (VBNC - Viable But Non-Culturable-form), hvor den sundhedsmæssige betydning heraf ikke er tilstrækkeligt belyst. Men en samlet vurdering baseret på de forhold, der er nævnt i diskussionen, er at de enkelte lave fund og de mange negative fund betragtes som valide resultater, der er i god overensstemmelse med den viden, der findes om Legionella's vækstbetingelser.

Denne undersøgelse viser således, at der ikke er belæg for rutinemæssig undersøgelse af drikkevand for Legionella, og analysen bør heller ikke indgå som en fast parameter ved analyse af drikkevandsprøver. Hvis man af andre årsager ønsker at undersøge drikkevand, bør man dog undersøge større volumener end det i DS 3029 angivne på 1 liter og som her tage op til 10 liter i arbejde.