Redegørelse fra Miljøstyrelsen, 2/2005 – Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved - Hovedrapport

Danmarks udledning af CO₂ - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved - Hovedrapport

1 Introduktion

1.1 Baggrund
1.2 Formål og afgrænsning
1.3 Organisering af arbejdet
1.4 Indhold

1.1 Baggrund

Siden 1990 er der i Danmark gennemført en bred vifte af nationale tiltag, som har påvirket udslippet af drivhusgasser. Nogle tiltag er gennemført med CO₂-reduktion som hovedformål, mens andre tiltag har været motiveret af andre formål.

Hidtil har et samlet overblik over hvor stor en reduktion af drivhusgasser de allerede vedtagne initiativer allerede har bidraget med og kan forventes at bidrage med frem til 2008-2012 ikke været tilgængeligt. Som et led i arbejdet med regeringens klimastrategi er der derfor iværksat et arbejde med at belyse hvilken indsats Danmark har gjort nationalt i perioden 1990-2001 og hvad omkostningerne ved denne indsats har været.

I henhold til Kyoto Protokollen og EU's efterfølgende byrdefordelingsaftale har Danmark forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser med 21 pct. i 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990 ^[2]. Et af Kyoto Protokollens supplerende krav er endvidere, at brug af de såkaldte fleksible mekanismer skal udgøre et supplement til reduktioner via nationale tiltag. I den forbindelse er opgørelsen af den samlede danske indsats relevant.

Det er således relevant både at betragte effekterne af Danmarks indsats i forhold til Kyoto-regnskabet, og i forhold til den samlede effekt, uanset om det har resulteret i en reduktion af emissioner i Danmark eller udlandet.

I forhold til Kyoto-regnskabet, der tager udgangspunkt i den CO₂-belastning, som er knyttet til det konkrete udslip i Danmark, forventes en del af effekten af indsatsen på energiområdet at blive modsvaret af en øget el-eksport. Det betyder, at CO₂-udslippet knyttet til el-eksportdelen belaster Danmarks Kyoto-regnskab, og ikke det el-importerende land.

Der er allerede tidligere foretaget vurderinger af, hvilken effekt en række af de historiske tiltag har haft på CO₂-udledningen, og hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser de har givet anledning til. Dette gælder specielt de energipolitiske tiltag. Beregningsresultaterne har bl.a. været offentliggjort i rapporten Miljøpolitikkens økonomiske fordele og omkostninger (Finansministeriet m.fl., 2001) samt i rapporten Omkostninger og miljøgevinster ved emissionsreduktioner (Energistyrelsen, 2001) samt Dansk Økonomi, forår 2002 (Det Økonomiske Råd, 2002(a)).

1.2 Formål og afgrænsning

Det overordnede formål med dette projekt har været at tilvejebringe et samlet overblik over reduktionen af drivhusgasser af de allerede vedtagne initiativer og omkostningerne forbundet hermed.

Analysen har konkret været afgrænset til:

at fokusere på nationale tiltag som i perioden 1990-2001 har bidraget til at reducere Danmarks CO₂-udledning;
så vidt muligt tage udgangspunkt i eksisterende evalueringer og beregninger;
udelukkende at opgøre CO₂ reduktionsomkostningerne for centrale tiltag.

Som nævnt er nogle tiltag gennemført med CO₂-reduktion som hovedformål, mens andre primært har været motiveret af andre formål. I denne opgørelse er det søgt at medtage de vigtigste miljø- og energipolitiske tiltag implementeret i perioden 1990-2001, som har haft en betydende effekt på udslippet af drivhusgasser.

Mange af tiltagene er ikke planlagt og besluttet med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Danmarks Kyoto-forpligtelse, men på baggrund af den politiske målsætning fra 1990 (i energihandlingsplanen ”Energi 2000”) om at reducere CO₂-emissionen fra Danmarks energiforbrug med 20 pct. fra 1988 til 2005. Rapporten udgør dermed ikke en evaluering af de gennemførte tiltag ud fra deres oprindelige formål, men derimod en analyse af deres effekt i forhold til reduktion af drivhusgasser, og hvor meget den gennemførte indsats vil bidrage til den i dag bindende Kyoto-målsætning.

Den tidsmæssige definition af de udvalgte tiltag er ikke altid helt entydig. Således er visse tiltag indført før 1990, men implementeringen er delvist foregået efter skæringspunktet 1990. Det drejer sig bl.a. om konverteringen til naturgas og Vandmiljøplan I. Nærværende opgørelse medtager alene de CO₂ reduktioner, der har fundet sted efter 1990.

Det er vigtigt at bemærke, at Danmark allerede før 1990 indførte en række tiltag inden for energipolitikken, som har bidraget til en væsentlig reduktion af CO₂ udledningerne. Det drejer sig for eksempel om udbygning med kraftvarme i de store byer, indførelse af høje energiafgifter, tilskud til vedvarende energi og tiltag rettet mod besparelser i slutforbruget af energi. Flere af disse tiltag var i høj grad begrundet ud fra forsyningssikkerhedsmæssige forhold. Nærværende opgørelse søger kun at medtage de tiltag der er indført efter 1990. Dette betyder eksempelvis, at der for energiafgifter kun ses på effekten af de ændringer der har været i energibeskatningen i perioden 1990-2001, og ikke på hvilken effekt den samlede energibeskatning har haft.

Det skal desuden bemærkes, at de tidligere analyser af de energipolitiske tiltag har været underkastet en revurdering i forbindelse med dette projekt. Der er dog ikke tale om en fuldstændig ny evaluering af de betragtede initiativer. Der er snarere tale om genberegninger, hvor der som hovedregel er taget afsæt i det samme underliggende datagrundlag.

1.3 Organisering af arbejdet

Dette projekt er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Trafikministeriet, Skatteministeriet og Finansministeriet. Miljøstyrelsen har været overordnet ansvarlig og har koordineret arbejdet, mens de enkelte styrelser og ministerier har været ansvarlig for tiltagene, der relaterer sig til deres sektor. COWI A/S har assisteret Miljøstyrelsen i processen med at indsamle, redigere og sammenskrive de forskellige aktørers bidrag til nærværende rapport.

1.4 Indhold

Resultaterne af dette projekt er dokumenteret i nærværende hovedrapport samt i en selvstændig bilagsrapport. Bilagsrapporten indeholder beskrivelser og dokumentation for beregningerne af de enkelte tiltag, som er belyst samt et afsnit som beskriver den anvendte tilgang og metode.

Udover denne hovedrapport og den tilhørende bilagsrapport er analyserne af de energipolitiske tiltag nærmere dokumenteret i rapporten "Energipolitiske tiltag i 1990'erne: Omkostninger og CO₂-effekt" (Energistyrelsen, 2005).

Denne hovedrapport har følgende struktur:

Kapitel 2 indledes med en diskussion af afgrænsningen af tiltag der medtages i nærværende opgørelse og derefter gives der en kort beskrivelse af situationen for de enkelte sektorer: Energi, industri, transport, landbrug og affald. Endelig følger en oversigt og kort beskrivelse af de tiltag som medgår i opgørelsen af reduktionen i drivhusgasemissioner.

I Kapitel 3 præsenteres de enkelte tiltags bidrag til reduktion i drivhusgasemissionerne. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af den metoden, der er anvendt med fokus på de vigtigste antagelser og forudsætninger. Herefter følger en oversigt over reduktionerne for de enkelte tiltag og en oversigt over reduktioner og emissioner fordelt på sektorer. Afsnittet afsluttes med en diskussion af usikkerheder og forbehold.

I Kapitel 4 opgøres de samfundsmæssige omkostninger for tiltagene. Igen indledes afsnittet med en kort diskussion af den anvendte metode inden der gives en samlet oversigt over de omkostninger der har været forbundet med de enkelte tiltag. Omkostninger ved CO₂-reduktion er kun vurderet for udvalgte tiltag.

Mere udførlige beskrivelser af tiltagene og nærmere dokumentation af de underliggende beregninger er som nævnt vedlagt som bilag i en selvstændig bilagsrapport.

Fodnoter

[2] Reduktionen måles ud fra det konkrete udslip i Danmark. Det betyder eksempelvis, at el produceret i Danmark men forbrugt i Sverige, belaster Danmarks Kyoto-regnskab og ikke Sveriges.