Redegørelse fra Miljøstyrelsen, 3/2005 – Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved - Bilagsrapport

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved - Bilagsrapport

Bilag 4 Beskrivelse af tiltag, landbrug

1.16 Handlingsplaner på landbrugsområdet

I dette bilag beskrives de enkelte tiltag under landbrug mere detaljeret, ligesom der redegøres nærmere for de bagvedliggende antagelser og forudsætninger for beregningerne.

1.16 Handlingsplaner på landbrugsområdet

3.16.1 Beskrivelse af tiltaget

Der er de seneste år gennemført en række handlingsplaner på landbrugsområdet med henblik på at reducere landbrugets samlede miljøbelastning - startende med den såkaldte NPO-handlingsplan i 1986 og Vandmiljøplan I i 1987. Handlingsplanerne har bl.a. haft til formål at reducere forbruget af pesticider og udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Den seneste handlingsplan er Vandmiljøplan II som blev vedtaget i 1998. Planen blev implementeret på statsniveau og indeholdt nye målsætninger for at reducere landbrugets udvaskning af kvælstof og fosfor med opfølgning i år 2003.

Handlingsplanerne har bragt og vil fortsat bringe en række forskellige virkemidler i anvendelse i forhold til at nå målsætningen. Således anvendes information, uddannelse, forskning på linie med administrativ regulering, der er den mest anvendte. De administrative reguleringer omfatter bl.a. etablering af vådområder, skovrejsning, skærpede regler i forhold til udnyttelsen af husdyrgødningen og nedsættelse af kvælstofnormen til afgrøder.

3.16.2 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Selvom handlingsplanerne ikke blev gennemført med henblik på at reducere udslippet af drivhusgasser har den alligevel indirekte haft markant indflydelse på udslippet af lattergas (N₂O) efter 1990. Reduktionen er derfor kvantificeret og medtaget i forbindelse med dette projekt.

Effekten på udledning af drivhusgasser af handlingsplanerne er undersøgt af DMU og dokumenteret i notatet "Effekter af tidligere handlingsplaner på landbrugets emission af drivhusgasser", 2003. Nedenfor præsenteres hovedresultaterne og de vigtigste antagelser af undersøgelsen, mens der henvises til baggrundsnotatet for en mere udførlig beskrivelse af den anvendte metode.

Der er alene beregnet en reduktion i udledning af drivhusgasser som følge af den ændrede kvælstofbalance i landbruget. Det betyder, at det er antaget at metangasemissionen, som primært stammer fra drøvtyggernes fordøjelsessystem og fra husdyrgødning, ikke er ændret som følge af handlingsplanerne. Endvidere er effekten af nedsættelse af kalkningsbehovet som følge af mindre kvælstofforbrug ikke medregnet i opgørelsen. De væsentligste bidrag til reduktionen i udledningen af drivhusgasser er et resultat af følgende effekter:

forbedret foderudnyttelse med reduktion af udvaskning af kvælstof til følge (hvilket reducerer udledning af lattergas);
reduktion i udvaskning af kvælstof som følge af etablering af 6% efterafgrøder (hvilket reducerer udledning af lattergas);
etableringen af nye vådområder medfører kvælstoffjernelse og reduktion af handelsgødningsforbruget (hvilket reducerer udledning af lattergas);

Handlingsplanernes effekt er opgjort med udgangspunkt i år 2003. Det bør bemærkes, at vurderingen er baseret på en vurdering af de aktuelt opnåede effekter samt prognoser for fremtidige effekter til forskel fra de forventede effekter (beslutningsgrundlaget). Det er desuden vigtigt at understrege, at den vurderede effekt skal tages med forbehold, fordi det er forbundet med betydelig usikkerhed at isolere effekten fra handlingsplanerne fra den øvrige udvikling, der har påvirket udslippet af drivhusgasser på landbrugsområdet.

Samlet konkluderes det, at handlingsplanerne har reduceret landbrugets årlige udslip med ca. 2,2 mio. ton CO₂-ækvivalenter pr. år fra 2003 (svarende til en reduktion på 7400 ton lattergas (N₂O)) i forhold til en situation uden handlingsplaner. Af denne reduktion er ca. 0,3 mio. ton opnået før 1990, således at reduktionen opnået ved handlingsplanerne er 1,9 mio. ton CO₂-ækvivalenter pr. år fra 2003 ^[12].

For Vandmiljøplan II isoleret er reduktionen estimeret til ca. 650.000 tons CO₂-ækvivalenter pr. år i 2003 (svarende til en reduktion på 2050 ton lattergas (N₂O)). Vandmiljøplan II blev indført i 1998, hvorfor hele reduktionen er opnået efter 1990.

Reduktionen i drivhusgasser målt i CO₂-ækvivalenter vurderes at ville stige en smule i de kommende år som følge af skovrejsning på landbrugsjord, som vil binde CO₂. Denne effekt er imidlertid ikke opgjort, hvorfor den gennemsnitlige årlige reduktion i perioden 2008-2012 er estimeret til reduktionen i år 2003, dvs. 1,9 mio. ton CO₂-ækvivalenter pr. år.

3.16.3 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Det er ikke muligt at opgøre hvilke samfundsøkonomiske nettoomkostninger tiltaget har været forbundet med, idet de øvrige miljøgevinster fra handlingsplanerne på landbrugsområder ikke er økonomisk kvantificeret.

Fodnoter

[12] Reduktionen i 2001 opnået efter 1990 kan opgøres til ca. 1,6 mio. tons CO₂-ækvivalenter.