|
Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved - Bilagsrapport Bilag 5 Beskrivelse af tiltag, affald1.17 Tiltag der sigter mod reduktion af drivhusgasemissioner fra deponeringsanlæg (lossepladser) I dette bilag beskrives de enkelte tiltag under affald mere detaljeret, ligesom der redegøres nærmere for de bagvedliggende antagelser og forudsætninger for beregningerne. 1.17 Tiltag der sigter mod reduktion af drivhusgasemissioner fra deponeringsanlæg (lossepladser)I forhold til deponeringsanlæg (lossepladser) er der politisk gennemført to tiltag i perioden 1990-2001, som har haft betydning for produktionen/udledningen af metan (CH4) fra deponeringsanlæg til atmosfæren:
5.1.1 Beskrivelse af tiltagene5.1.2 Etablering af nye anlæg til opsamling af deponigasDer er givet støtte til etablering af nye anlæg til opsamling af deponigas. Gassen har typisk været anvendt til el og varmeproduktioner, hvor anlæggene også har haft en økonomisk fordel ved garanterede elafregningspriser. 5.1.3 Aftale om stop for deponering af forbrændingsegnet affald”Aftale mellem miljøministeren og Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner om forbrændingsegnet affald, bygge- og anlægsaffald, deponering og organisk affald” – indgået parterne imellem i 1994. Af ovennævnte aftale fremgår det, at deponering af forbrændingsegnet affald – herunder organisk affald - skal stoppes. Ved revisionen af affaldsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 1996, blev der indført en pligt til kommunalbestyrelserne om at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding på anlæg med energiudnyttelse (§ 30, stk. 4) – svarende til det såkaldte ”forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald”. Det fremgår af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelserne udsteder regulativer, der sikrer, at forbrændingsegnet affald anvises til forbrænding senest den 1. januar 1997. Konsekvensen af aftalen – inkl. ændringen af affaldsbekendtgørelsen - har været, at der er sket en markant reduktion i mængden af forbrændingsegnet affald, der tilføres deponeringsanlæg. Specielt faldt deponeringen af dagrenovation og haveaffald markant i perioden 1994-1997. I 1994 blev der således deponeret 198.000 tons dagrenovation og 27.000 tons haveaffald, mens der i 1997 kun blev deponeret 83.000 tons dagrenovation hhv. 6.000 tons haveaffald. I samme periode blev endvidere registreret et fald i den deponerede mængde storskrald og industriaffald, som også bidrager til den samlede metan-produktion på deponeringsanlæg. Da deponering af netop dagrenovation og haveaffald giver anledning til produktion af store mængder metan (CH4), har aftalen medført en ikke uvæsentlig reduktion i deponeringen af bionedbrydeligt affald – og herigennem en reduktion i de efterfølgende års samlede udledning af metan fra deponeringsanlæg. 5.1.4 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltagetDer to tiltag der har bidraget til at reduceret metan udslippet fra deponier: opsamling af metan og aftalen om stop for deponering af forbrændingsegnet affald. I Fenhann (2003) [13] angiver aktuelle data og estimater for opsamlet metan og potentielle emissioner af metan for perioden 1971-2012 (table 27), hvor difference mellem de to udgør et estimat for de aktuelle emissioner. Opsamling af deponigas blev påbegyndt før 1990. I og med at den opsamlede mængde i 1989 kun udgjorde 0,9 Kt metan (mod 10,3 Kt i 2000) og da den opsamlede mængde typisk falder over årene, er der i nedenstående opgørelse ikke korrigeret for effekten af anlæg der måtte være iværksat før 1990. De potentielle emissioner topper i 1996, hvorefter de falder grundet udfasningen af deponeringen af forbrændingsegnet affald. Hvis man antaget at niveauet for potentielle emissioner af metan ville være forblevet på niveauet i 1996 uden dette stop for deponering af forbrændingsegnet affald kan bidraget fra til reduktionen af metan emissioner fra deponier illustreres som i figuren nedenfor. Figur 5.1: Metanemissioner fra deponier og effekten af de beskrevne tiltag
Størrelsen af reduktionerne i emissioner er anført for udvalgte år i nedenstående tabeller i henholdsvis Kt metan og mio. tons CO2 ækvivalenter. Tabel 5.1: Reduktioner i emissioner af metan fra deponier, Kt metan
* opgjort som gennemsnit for perioden 2008-12 5.1.5 Samfundsmæssige omkostninger for tiltagetSå vidt vides har der har været foretaget samfundsøkonomiske vurderinger, der sigter mod at estimere ovennævnte tiltags omkostningerne ved at reducere drivhusgasemissioner. Omkostningerne ved at reducere metanudslippet ud over de allerede indførte tiltag var vurderet i 2003 [14]. Her fandt man at de gennemsnitlige reduktionsomkostninger ved et reduktion på ca. 0,1 mio. tons CO2 ækvivalenter i år 2010 udgjorde ca. 175 DKK/ton CO2 ækvivalenter. Det må forventes at de eksisterende anlæg er blevet placeret hvor dette var mest økonomisk, det vil sige at gas er blevet opsamlet fra de bedst egnede deponier først. Det synes der rimeligt at slutte at omkostninger ved opsamling af deponigas ligger klart under ovennævnte 175 DKK/ton CO2 ækvivalenter. Fodnoter [13] Fenhann, J. Denmark's Greenhouse Gas Projections until 2012, an update including a preliminary projection until 2017, Environmental Project no. 764, 2003. [14] Hvad koster det at reducere CO2 mankoen - reduktionspotentiale og omkostninger i udvalgte sektorer, COWI. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2003
|
